mandag den 24. august 2015

Den skønneste weekend…..

Konen (mig, altså) har gennem de sidste 3 – 4 år regelmæssigt ævlet om, at hun gerne vil til havet, det er bare aldrig blevet til noget. I lørdags var så den store dag, hvor jeg endelig skulle dyppe tæerne i havet, selvfølgelig ikke i ”mit” Vesterhav, men Nordsøen og det er jo næsten lige så godt.

Målet for turen var Westkapelle i provinsen Zeeland. Vi var der engang for år tilbage og jeg mente at kunne huske, at der var en bred sandstrand. Alt gik prima, lige indtil ca. 70 km før Westkapelle, hvor køen på motorvejen begyndte. Bilens Tom Tom (som vi i øvrigt aldrig har fået navngivet) meldte om 10 km. stillestående trafik. Det følte vi os ikke fristede til at være en del af, så vi tog første frakørsel.

Det var faktisk slet ikke så tosset, at der var kø på motorvejen ellers havde vi aldrig set en perlerække af idylliske landsbyer, som i hvert fald jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. I en af dem, Wemeldinge meldte kaffetørsten sig og heldigvis viste byen sig at være i besiddelse af en te have ved navn ”Achterom” (Bagom).

Wemeldinge2Wemeldinge1

Hold da op hvor var der fint, jeg kunne sagtens være blevet der resten af dagen, hvis ikke lige det var fordi der stod hav på programmet. Ud over at de serverede den mest fantastiske gulerodskage, så blev der spillet 60´er musik af 6 purunge gutter, skønt! Der var lidt gammeldags konditori stemning over stedet, helt igennem vidunderligt. Faktisk så var te haven til salg, inklusive et smukt restaurerede gamle hus, men husbond mente ikke lige at det var noget for ham at vimse rundt med forklæde og servere te/kaffe og kage.

Turen gik videre mod Westkapelle via diverse biveje. Undervejs kom vi til at tale om, at det måske ikke var den sjoveste dag at køre til Westkapelle, idet der jo var en årsag til køen på motorvejen, der i øvrigt hovedsagelig bestod af belgiske og tyske biler. Og pludselig åbenbarede den yndigste lille bitte hvide sandstrand sig for os, den lå ganske vist ikke ved havet, men tæt derpå i Oosterschelde, den blev vi enige om at berige med vor tilstedeværelse og så glemme alt om masseturisme i Westkapelle.

028Duikers

Det var ualmindelig dejligt igen at have sand mellem tæerne! Den lille strand vi havde valgt, var åbenbart et yndet sted for dykkere, måske nybegyndere, i hvert fald var der mange af dem. Det var lidt sjovt at se den forskel, der var på dykkernes gangart når de gik i vandet og når de kom op igen, hvor de dårligt kunne slæbe sig af sted med al udstyret. Vi fik badet, selv om der var ebbe da vi kom og vi måtte gå langt for at vandet nåede længere end til knæene, men bare det at være i og ved vandet var også fint.

Efter nogle timers solbadning og en tiltagende rødlig nuance (solcremen lå ganske vist i tasken) kørte vi mod Yerseke, en større landsby, der er kendt for sin østers og muslinge produktion. Aftensmaden bestod selvfølgelig af muslinger, hvor er jeg dog glad for at jeg har lært den spise at kende. Indtil jeg flyttede til Holland havde jeg kun smagt dem fra konservesdåse, men det er heldigvis blevet ændret.

Efter maden travede vi en lang tur i byen og så bl.a. de mange østers ”brønde” (jeg er ikke klar over, om brønd er det rigtige ord, men det er hvad Google translate oversætter oesterputten til). I havnen lå den ene store luksus yacht efter den anden og byens unger hyggede sig med at hoppe i vandet fra kajen og svømme til en af de mange mindre moler for derefter igen at tage turen. Vi snakkede med en mor, der stod og kiggede på sønnen, der var en af de mange drenge. Hun fortalte, at sønnen ikke mente, at det var nødvendigt at hun kom og så på, men at hun var sikker på, at han nok senere i livet ville takke hende for, at hun havde vist interesse. Jeg tænkte, hvor er det dog vidunderligt at se ungernes leg, de havde det herligt og var alle fantastiske svømmere. Med fare for at lyde uendelig gammeldags, så foretrækker jeg det frem for at de gemmer sig indendøre med Ipad og computer.

Oesterputten

Søndag blev motorcyklen luftet rundt i lokalområdet, det er alt for længe siden det sidst er sket og vi nød det begge. Vi nød også kaffen og den herligste jordbærkage i Loon op Zand.

S´Gravenmoor1s`Gravenmoor1

Loon op Zand1Loon op Zand2

8 kommentarer:

Ellen sagde ...

Selv om jeg absolut ikke er strandbademenneske, er jeg dog ved sandstrande op til flere gange om året og kan næsten ikke forestille mig ikke at være det - men vi har så heller ikke nær så langt til havet, som I har.
Tehaven lyder som noget fra gamle dage, men jeg tror godt, at jeg kan følge Frank ;-)
Vi har heller ikke navn på vores gps - jeg har det meget, meget svært med at give en ting et menneskenavn, så den vil for evigt hedde gps hos os - så er det også ligemeget om det er en TomTom eller en Garmin - vi skifter lidt mellem de to.

Fruen i Midten sagde ...

Hehe, i modsætning til Ellen synes jeg jo helt klart, at GPS'en skal have et navn. Den snakker jo; altså må den være et væsen ;-) Jeg er sikker på, at hvis vi en dag skulle få (det tror jeg så ikke rigtigt på) en robotstøvsuger eller plæneklipper-ditto, så skulle de hedde Yvonne og Kjeld :-D Dejligt med en tur til vandet, og den der te-have bør vist på must see-listen, hvis vi kommer til Holland igen :-)

Annette sagde ...

Ellen, det er heller ikke fordi jeg tidligere gjorde det vilde ved badning. Jeg vil gerne dyppes i havet, men svømning frem og tilbage langs med strandkanten i en uendelighed, det har aldrig rigtig været mig.
Jeg havde egentlig heller ikke forestillet mig, at jeg ville savne havet/sandet, men på den anden side, da jeg boede i DK, da var havet der jo bare. Hvis vi var hjemme var afstanden ca. 15 km og hvis vi var i sommerhuset, ja så var der ca. 200 meter og jeg har aldrig kendt andet. Men pyt, jeg har fået tæerne og gumpen skyllet i år, så nu skal Frank nok slippe for at høre om det, i hvert fald det første stykke tid ☺.

Tehaven var virkelig som noget fra en andet tid. Jeg kunne ikke lade være med at tænke tilbage på barndommens dage og på når jeg var med min mor i Aalborg hvor vi gik på konditori, når dagens indkøb var klaret. I tehaven sad også fine damer med opsat (og meget farvet) hår samt ældre herrer. Det hele var bare så hyggeligt. Men derfra og så til at overtage et sådan sted, det er et langt skridt.

Annette sagde ...

Fruen i Midten, jeg ved egentlig ikke hvorfor vi aldrig har fået navngivet vores gps. Måske fordi vi altid siger Tom tom og det smager da lidt af et navn. Jeg kan også meget fint forestille mig, at hvis vi navngiver den, så har vi begge glemt navnet inden for få timer, så det er nok bedst at vi bliver ved det kendte ☺.



Inge sagde ...

Hvor er det dejligt at se dig i readeren igen Annette, og godt vi har fb til at holde hinanden lidt ajour når blogpauserne rammer os.. :-)

Annette sagde ...

Velkommen hjem fra ferie Inge! Ja, det er godt, at vi har FB som substitut ☺.

Pia sagde ...

Ændret udflugtsmål har tilsyneladende ikke gjort turen ringere og når vejret tilmed viser sig fra den bedste side, kan det næsten ikke blive bedre.
Jeg er så heldig at have både havn, strand og sand ganske tæt på, og nyder det hele flere gange om ugen, men badning har jeg ikke dyrket siden ungerne var små. Jeg nøjes med at soppe.

Annette sagde ...

Stegemüller, du har ret, jeg har været fraværende i et års tid. Jeg kunne ikke rigtig samle mig sammen til at få noget skrevet, inspirationen og lysten var væk. Men den kom snigende tilbage ☺.

Ja, te-haven var bare så vidunderlig. Der var alverdens ting sat sammen på den skønneste måde, husbond havde et andet ord for det ☺.

At hukommelsen svigter skal du overhovedet ikke spekulere på, det gør min også af og til og det irriterer mig noget så grusomt. Men pyt, det hele går jo nok alligevel.

Kan du have en rigtig god weekend.