Det kan da godt være, at hun har ret, hende journalisten meeeeeen……

Det hollandske ord for ældre (personer) er bejaarde! Altså beårede, et fint ord, synes jeg.
Jeg kan huske, da min bonusdatter for år tilbage havde weekend job på en cafe samtidig med at hun studerede. Hun fortalte jævnligt om alle genvordighederne, når busserne med bejaarde kom til caféen, af og til flere busser på én gang. Alle forventede at få det på turen indlagte traktement samtidig. De bejaarde gik ikke af vejen for at gribe fat i armene på det serverende personale, til trods for, at disse havde hænderne fulde af bakker fyldt med drikkevarer m.m.
En anden oplevelse med bejaarde havde husbond og jeg tilbage i 2007, da vi var på ferie i Tyskland. Vi havde hjemmefra bestilt hoteller rundt i midttyskland og ved et af hotellerne burde vi være kørt med det samme og lade bestilling være bestilling. På parkeringspladsen stod 3 turistbusser og nu husker jeg ikke længere, om det var 2 hollandske og 1 tysk bus eller omvendt.
Hold da op, aldrig har jeg oplevet noget lignende! Ved samtlige måltider stormede de bejaarde inkl. rollator og stok frem til buffetten, glemt var alt om pli og køkultur. Ved et af måltiderne blev jeg af en kørestolbruger bedt om at hjælpe med at øse op på tallerkenen, hvilket jeg gerne gjorde. Efter endt hjælp skubbede hun mig væk, for hun skulle videre i buffettens utallige retter. En aften havde vi valgt en anden menu end buffetten. Dette gjorde, at vi var tidligere færdige med maden end de bejaarde busturister. Vi gik derfor udenfor på terrassen med vores kaffe og det skulle vi aldrig have gjort. De bejaarde var rasende, fordi vi havde taget DERES bord og stole, til trods for, at der var nok andre. De blev ved med at kredse omkring os, indtil vi havde fået nok og forlod terrassen.
Hvor vil jeg hen med alt det? Jo, for et par uger siden hørte/så jeg i nyhederne en journalist omtale en 58 år mand som en bejaarde! Det har jeg gået og grublet over i et par dage, jeg er 61, opfører mig måske ikke helt som sådan, men jeg føler mig i hvert fald ikke som en bejaarde og jeg opfører mig i hvert fald slet ikke som en af ovennævnte☺☺☺.
Billederne er fra gårsdagens cykeltur, der gik til den lille hyggelige landsby Molenschot. Der er ikke meget i byen ud over et par autoværksteder, en af landsdelens utallige golfbaner, en kirke, en kro og en cafe og så opdagede jeg i går, at der også er en bager i byen. Underligt, den har jeg ikke tidligere set.  Gennem de 9 år, hvor vi har boet i den vestre del af Noord Brabant, har jeg stiftet bekendtskab med flere, der er bosiddende i Molenschot. Ud fra disse bekendtskaber, er jeg kommet til den konklusion, at man ikke sådan lige flytter til landsbyen. Enten er man født og opvokset der og finder sammen med en derfra eller flytter til landsbyen, fordi ens partner er født og opvokset der.
Gårsdagens cykeltur var hård, der stod megen vind og den blev ikke så lang, som det egentlig var meningen. Men i dag var hjemturen et rent mareridt, jeg havde stik modvind garneret med byger af og til, flere gange var jeg fristet til at stå af og trække cyklen, men de siger, at det er så sundt og det tror vi så på og cykler videre☺.
Apropos bejaarde, så ser forsiden på tillægget i dagens avis sådan ud ☺. Artiklen handler om, hvordan det kan være, at Buis (flimmerkassen) lefler for de bejaarde.

Så måtte der investeres…..

Jeg havde ellers sat mig for, at der ikke skulle købes mere fodtøj lige med det første, fordi der i skabet står op til flere par sko og støvler, der kun sjældent bliver brugt og de skulle først slides op.

Men så skete det, faktisk skete det allerede i det tidlige forår, da jeg stod i hestemøgsbjerget der ligger ved kolonihaven, at jeg opdagede, at der var et hul i denne ene af verdens grimmeste gummistøvler.

Der gik et par måneder, hvor jeg funderede over problemet med hullet. Gaffatape kan mange gange udvirke mirakler, men det ser altså ikke fikst ud på et par lyseblå gummistøvler med hvide blomster. Egentlig har jeg i flere år gået og sukket for at få et par Ilse Jacobsen gummistøvler, men jeg var helt på det rene med, at dem ville jeg nok ikke bruge i kolonihaven og at jeg derfor måtte have 2 par. Jeg så også hos Ellen, at hun havde købt de yndigste blomstrede gummistøvler, dem kunne jeg faktisk også godt se mig selv i osv. osv.

For et par dage siden besluttede jeg mig for at købe et par ikke særligt smarte grønne farmerstøvler og så se tiden an mht. indkøb af et par mere elegante. Indkøbet endte nu med at blive blåt og en anelse mere elegant end de grønne, for de havde alle lysebrune såler. Og jeg fandt ud af, at der er i hvert fald sket et eller andet med gummistøvle prisen siden jeg sidst købte, for de var dyre. At der så står Dunlop på siden af dem, ja det havde der for min skyld ikke behøvet.

Den næste investering var knap så dyr, for at være ærlig, så fik jeg dem næsten i nakken. De er totalt unødvendige, men da jeg så dem, var jeg pludselig i tankerne tilbage til de første år ud af de 20, hvor vi boede i Aabybro. Det blev dengang, uvist af hvilken årsag, en vane for min søde nabokone Irma og jeg hvert forår at købe en par espadrillos, farven var underordnet, men vi skulle bare have dem. Og mens jeg futtede rundt i Lidl for et par dage siden, da lå de der og skreg for at komme med hjem. De er nærmest sådan lidt skrigende pink og husbond kommenterede dem slet ikke, han kiggede bare ☺.

Rent bortset fra det, så har det regnet og det har regnet rigtig meget hernede den sidste uges tid. Da jeg i tirsdags var i haven, foregik havearbejdet ind i mellem bygerne, der var tilsat lyn og torden. Men jeg nåede at få fjernet ukrudt og ryddet lidt op, desværre måtte der også ryddes op i rosenkålene. Flere af de garvede havefolk i kolonihaven havde fortalt, at der var gået en eller anden sygdom i alle kålplanter der var plantet/sået før en bestemt dato og de havde kigget på min ene rosenkålsrække og sagt ”Dem kan du lige så godt smide ud”. Indtil tirsdag havde jeg tænkt ja, ja giv det nu lidt tid. Men pludselig begyndte rosenkålene at stinke helt afskyeligt råddent og jeg måtte jeg give de garvede ret. Heldigvis havde jeg kun en række, der er flere der har måttet smide mange kålplanter af forskellig art ud.

Pyntegræskarrene gror helt vildt, selv om jeg i Aabybro gennem flere år havde pyntegræskar i haven, har jeg da aldrig nogensinde set nogle i den størrelse, som jeg nu har. Husbond siger, hvor vil du gøre af dem, når de skal høstes? Og se det problem har jeg endnu taget stilling til, men mon ikke der kan findes en eller anden fiks og dekorativ løsning ☺.

Fortsat rigtig god weekend til jer alle ude i Blogland.

Jeg klager ikke, bestemt ikke!

Gennem det sidste månedstid er der blevet fyldt godt op på samtlige konti, det kan jeg godt leve højt på i et stykke tid.

Vi var så heldige, at den lille nordjyske familie kom omkring Holland på vej hjem fra campingferie i Italien. Og vi fik endda lov til at have guldklumperne boende i et par dage uden forældrene, det var ovenud dejligt og hyggeligt. Karoline på 8 var ikke spor i tvivl om, at hun gerne ville være her uden mor og far, hun er vant til at sove hos veninder og er med jævnlige mellemrum på weekend hos hjerteveninden, der desværre er flyttet til Aarhus. Kristian på 4 var mere tvivlende, men han tog det hele i stiv arm og holdt ud i 2 nætter, derefter ville han gerne være hos mor og far. Det passede egentlig Karoline udmærket, for så fik hun hele dobbeltsengen for sig selv.

Det var ikke det store vi fik lavet i de dage de var her, ud over at nyde at være sammen og endelig ikke at forglemme, at Karoline blev rigtig god til at strikke.

Den lille familie havde hjembragt de mest fantastiske fødselsdagsgaver fra det italienske. Helt ud over forventning, idet jeg allerede havde modtaget en lydbog via e-mail på selve fødselsdagen. Skålen passer perfekt ind i stuens farver og glassene, de er bare så lækre og dejlige at drikke af.

Min hollandske bonusfamilie har også sørget for dejlige input. Merijn på godt og vel 2 bliver så stor, der er fuld gang i ham hele tiden og lige pt. er det fodbold, der er den helt store dille. Lillebror Imre er bare så nem, jeg tror han er den nemmeste baby jeg nogensinde har oplevet (i hvert fald når vi er sammen med ham, det kan godt være forældrene af og til ser en anden side ☺).

Der har også været dejlige venindebesøg siden sidst.

Veninden fra det midtjyske var på besøg hos svigerforældrene og det lykkedes os at mødes hele 2 gange, mens de var i Holland. Veninden og jeg  traf hinanden i sin tid, da vi begge arbejdede hos Ericsson og der var dengang som nu altid nok af emner at drøfte. Veninden flyttede tilbage til Danmark for en del år siden sammen med sin hollandske mand og deres søn. Familien er i mellemtiden blevet udvidet og heldigvis kommer de jævnligt på besøg i Holland. Det gør slet ikke besøgene ringere, at der som regel er en stor stak danske blade med ☺.

Det sjove er, at veninden er jævnaldrende med min datter og jeg med hendes mor, men det har nu aldrig afholdt os for at finde samtaleemner ☺. Denne gang snakkede vi så meget, at Misse  fortrak til andre lokaliteter, for at slippe for al den danske kvindesnak.

En anden sød veninde, engelske Rosemary og hendes nye mand har været til brunch, rigtig hyggeligt. Og så vidt jeg kunne høre, kneb det ikke for mændene, der ikke tidligere havde mødtes, at finde emner at tale om. Rosemary og jeg mødte hinanden, da vi begge arbejdede hos FEI, vi siger ofte til hinanden, at det bedste der kom ud af de arbejdsforhold var, at vi traf hinanden ☺.

Jeg fik den yndigste lille porcelænsdåse og jeg mener, at kunne huske, at min mormor havde en lignende, hvori der altid lå små pastelfarvede pebermyntepastiller, gad vide om man stadig kan købe sådanne?

Ellers er det haven der er blevet prioriteret. Efter mange dage med varme er vi igen tilbage til det normale, hvilket vil sige vekslen mellem regn og sol, hvilket gør at ukrudtet skyder i vejret. Der er blevet plukket og spist squash på mange forskellige måder til trods for, at husbond før høst egentlig havde meldt ud, at han ikke var særlig vild med squash. Men jeg tror han har forandret mening, især den aften der stod squashsuppe på menuen ☺.

Der er blevet plukket og syltet agurker, intet mindre end 8 glas og lige pt. funderer jeg over, hvad mon jeg kan bruge resten til, for de gror som ukrudt. Den kolde agurkesuppe, som jeg fandt på nettet, tror jeg ikke lige er sagen. Yderligere er der blevet lavet Balsamicopesto i rå mængder og det er ved at være tid for høst igen, så det ender nok med at fryseren bliver fyldt med pesto.

I øvrigt har jeg lige set på Facebook, at der KUN er 20 fredage til jul, det er alt, alt for lidt. Men jeg klager ikke, det har jeg bestemt heller ikke grund til ☺.