mandag den 29. august 2011

Weekend i August……

Lørdag bød på visit oppe nordpå, nærmere bestemt i Amersfoort. En flere gange planlagt og aflyst sejltur på Eemmeer måtte også denne gang aflyses, idet vejrguderne havde helt andre planer, men vi tager revanche næste år!

Kompensationen blev en tur til en ny bydel i Amersfoort, Vathorst. En bydel, som vi fra motorvej A28 ofte har beundret, idet man kan se nye huse opført i stil med de gamle grachtenhuse i Amsterdam. Det var netop disse huse, som værtsfolkene ville vise os, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at husene faktisk så mere interessante ud fra motorvejen.

Som yderligere kompensation blev vi kørt til skønne Spakenburg. For søren da, hvor kan jeg godt lide den by og jeg ved godt, at jeg allerede har været omkring byen flere gange, men jeg kan bare ikke lade være.

Spakenburg3

Spakenburg var tidligere en fiskeriby ved Zuiderzee, nu beliggende ved indsøen Veluwemeer. Efter Zuiderzee´s afslutning i 1932 gik det tilbage for fiskeriet, men Spakenburg er stadig kendt for sin handel med fisk, disse er dog ikke nødvendigvis fanget af spakenburgere! Jeg har et par gange fået en dansk ”Hollandse nieuwe”, hvilket vil sige en rå sild, der i hel tilstand, men uden ben og skind spises med rå løg (en sand lækkerbisken, især først på sæsonen).  Spakenburg er også kendt for sine gule brødvogne fra bageriet ´t Stoepje, vognene kommer overalt i Holland en bestemt ugentlig dag. Hos os er det onsdag, hvor vi har besøg af en fiskehandel og en vogn fra ´t Stoepje og efter jeg er begyndt at købe brød hos dem, er alle mine klager over hollandsk brød stoppet, de har nemlig rigtigt rugbrød ☺. I onsdags opdagede jeg, at de sandelig også har kransekagekonfekt, ikke at jeg købte noget, men bare tanken om at man kan få det, gjorde mig helt salig. Jeg har utallige gange forsøgt selv at lave det, men resultatet bliver ikke det samme med hollandsk marcipan, som med den fra Odense.

Brødbussen fra Stoepje

I Spakenburgs centrum ligger et gammelt skibsværft, hvor der indtil slutningen af 80´erne blev bygget de traditionelle hollandske træskibe botter (jeg mener, at min far kaldte dem for hollandsk kog). Skibsværftet er nu beskæftiget med at restaurere de gamle træskibe, dette kan fra kort afstand beses på hverdage. Det er stadig muligt at bestille en botter på skibsværftet, hvis lyst og pengepung skulle være til det. 

Spakenburg2

Spakenburg er også kendt for at kvinderne, hovedsageligt den ældre del, stadig går i folkedragt. Under et besøg sidste år forsøgte jeg at fotografere et par, men damerne holder ikke af at blive fotograferet, hvilket er forståeligt nok. Denne gang lykkedes det mig at få et billede af en dame i folkedragt, på cykel og bagfra!

Spakenburg4

Jeg så for nylig en opgørelse, der viser tilbagegangen i brug af folkedragter for kvinderne i Spakenburg:

  • 1971: gik 1364 fruer i folkedragt,
  • 1985: 985,
  • 2000: 513,
  • 2010: 270.

Selv om det er synd, at en så  smuk tradition forsvinder, så kan det næsten ikke være anderledes. Der er i dag ikke plads til dette festlige islæt. Men turisterne (mig inkluderet) er selvfølgelig vilde med damerne i de smukke gamle dragter.

Sidst, men ikke mindst, så er Spakenburg kendt for sine arbejdsomme indbyggere. Tidligere var der stor prestige i at have en tjenestepige fra Spakenburg, idet pigerne var utroligt arbejdsomme og jeg har ladet mig fortælle, at Dronning Juliana altid havde stuepiger fra Spakenburg. Med det i baghovedet forstår man også bedre, hvorfor brød- og fiskevognene, der kommer over hele landet og nedarves gennem generationer, kommer lige præcis fra Spakenburg. Den søde pige, der står i ”vores” brødvogn er oppe midt nat for at starte ud mod syd, hun er anden generation på vognen, af og til har hun sin far med som ferieassistance og hun er selvfølgelig i familie med den unge mand, der står for fiskevognen, det siges nemlig at spakenburgere ikke gerne forlader deres by, de bliver hvor de er og gifter sig med en anden spakenburger.

Spakenburg1

Turen gik tilbage til Amersfoort, hvor vi blev beværtede på fyrstelig vis af vore søde værtsfolk Walter og Gre.

Søndag formiddag havde vi familiebesøg af et dejligt par, som jeg altid ser frem til at møde. Som altid når vi er sammen med dem, tænker jeg at gerne ville, at mit hollandske ordforråd var af samme størrelse, som en indfødt hollænders! Det bliver altid lidt bøvlet, hvis man under en diskussion må ty til engelske ord eller hurtigt slynge et dansk ord ud til min mand og forvente at han i løbet af et splitsekund oversætter til hollandsk ☺. Men det er jo selvfølgelig også en dyd at lytte ☺.

Søndagens lovede regnvejr udeblev og vi brugte eftermiddagen på en cykeltur. Første mål var et kunstværk beliggende midt inde i en skov ikke langt fra hvor vi bor. Jeg har kun set kunstværket  en enkelt gang, rent tilfældigt og det var…..lad mig kalde det bemærkelsesværdigt. Derfor synes jeg også, at min mand skulle se det, men til trods for lang tids cyklen rundt i skoven lykkedes det ikke at finde det. Der må mere research til, før jeg kan vise det frem.

Derefter gik turen til en lille landsby Molenschot, et bedefartssted for mennesker, der gerne vil finde en ny partner eller ønsker sig et barn. Midt i landbyen står et yndigt lille kapel, det er indviet til den hellige Sankt Anna, Jomfru Marias moder.

Sankt Anna med jomfru Maria

Ordsproget lyder: “Naar Molenschot gaat ieder Anneke om een Manneke. Ieder Manneke om een Anneke”, hvilket vil sige “Til Molenschot går alle Anneker for at finde en mand og alle mænd for at finde en Anneke”.

Sankt Anna kapel Molenschot

Den hellige Anna og hendes mand Joachim var i følge overleveringen barnløse. De levede i overensstemmelse med guds budskab, men alligevel nægtede templet at modtage Joachims offergave, idet han var barnløs. Joachim flygtede med sin fåreflok ud i ørkenen og da Anna troede, at han var død, bad hun til Gud om at få et barn. Hendes bøn blev hørt og samtidig fortalte en engel Joachim, at hans frue var svanger. Joachim vendte tilbage til Jerusalem og  Anna mødte ham ved den Gyldne port i byen, hvor de kyssede hinanden. Anna fik en datter Maria, der som 3 årig blev viet til Gud og bragt til templet, hvor hun blev opfostret af englene.

Sankt Anna kapel Molenschot1

Sankt Anna kapel Molenschot2

Sankt Anna kapel Molenschot3

Søndag nåede jeg også at blive klar med ”Den tredje tvilling”, den har taget mig lidt længere tid end de øvrige Ken Follett bøger, jeg har læst. Men efter nu at have læst 8 af hans bøger er min beundring for forfatterens skrivekunst, hans enorme research og hvor vidt han rækker så stor som aldrig før. Jeg er netop gået i gang med ”A place called freedom” og jeg er min datter og svigersøn dybt taknemmelig for, at de åbnede mine øjne for Ken Follett ved at give mig 2 af hans bøger i julegave.

søndag den 21. august 2011

Hvad skal vi lave?

Oprydning efter gårsdagens fest var hurtigt overstået. I øvrigt var det den bedste grill/gourmet aften jeg har deltaget i, ud af de 4 der har været, mens vi har boet her. Måske var det netop fordi det var gourmet i stedet for grill, jeg keder mig altid så frygteligt, når jeg skal stå og vente, vente, vente igen, på at det der nu er på grillen bliver spiseligt, her kunne jeg sidde på min stol og snakke, drikke samt småspise, mens maden blev klar ☺. Alt i alt en herlig aften med masser af motion for lattermusklerne.

Kasteel Bouvigne2

Hvad skulle vi så bruge søndagen på? Der var masser af aktiviteter i nærområdet, byfest, årsmarked, beach volley på torvet, loppemarked i XL størrelse samt udstillinger og vi kunne jo selvfølgelig også blive hjemme med hver sin gode bog. Men efter at have opdaget, at der var åbent hus på slottet Kasteel Bouvigne i Ginneken, der er en del af Breda, blev vi enige om, at det måtte vi se og at vi sikkert ville have rigtig godt af cykelturen efter gårsdagens indtagelse af mad og alkohol i rigelige mængder.

Voldgrav Kasteel Bouvigne1

Kasteel Bouvigne stammer helt tilbage fra 1554. Dog er udseendet ændret undervejs og ejerskabet ligeså. Nu ejes slottet af Brabantse Delta, der er den statslige institution, der søger for at Noord Brabant ikke bliver oversvømmet, forurenet eller udtørret. De sørger også for, at vore diger og naturen omkring dem, bliver holdt i orden.

Kasteel Bouvigne1

På vej til slottet kom vi lidt ud af kurs og i stedet for at følge den møjsommeligt nedskrevne cykelrute, havnede vi midt i et kunstnermarked. Der var utallige malere bag staffelier, spændende udstillinger, en karismatisk herre der læste digte om træer samt et lille loppemarked.

Malere ved Kasteel Bouvigne

Vi fandt det elegante lille slot Kasteel Bouvigne, en smuk bygning som vi ofte har set fra vejen, men aldrig har været inde i. Det viste sig, at vi bestemt ikke var de eneste der havde fået den ide. Slottets størrelse satte begrænsninger for, hvor mange der måtte være inde ad gangen, men vejret var dejligt og det gjorde ikke det fjerneste, at det tog 15 – 20 minutter, før det blev vores tur til at komme indenfor.

Kasteel Bouvigne3

Stueetagen, der blandt andet indeholdt Brabantse Delta´s mødelokale samt et lokale, der kan lejes til vielser, var som resten af slottet renoveret i årene 1975 – 77 og man havde forsøgt at komme så nær de oprindelige farver som muligt.

Kasteel Bouvigne4

Slottets voldgrav, der før renoveringen havde været utæt som en si, blev ved renoveringen gravet dybere end tidligere, for at give lys til slottets kælderregion via små vindueshuller. Yderligere blev den beklædt med beton, for at holde vandet inde.

Kasteel Bouvigne5

Der findes omkring slottet 3 haver, en engelsk, fransk og tysk. I dag huserede falkonerer i haverne. På grund af det varme vejr, var fuglene lidt ugidelige (det var i hvert fald falkonerens forklaring), derfor var det lidt småt med aktiviteterne og mens husbond kiggede fugle, gik jeg rundt og nød den smukke store have.

Kasteel Bouvigne6

Kasteel Bouvigne8

Egentlig havde det været meningen, at vi på hjemvejen ville finde os en café med lidt godt til maven, men da det blev mere og mere lummert i vejret og himlens farve fra vest antog en meget grå tone, blev vi enige om, at det måske nok var bedst at komme hjemad. En åben Albert Heijn forretning blev i stedet frekventeret og den meget sene frokost, blev i stedet indtaget hjemme på terrassen, som vi nåede efter godt og vel 30 km og lige inden der kom lidt småregn.

Kasteel Bouvigne7

lørdag den 20. august 2011

De siger, at det skal være så sundt……..

Jeg overlevede gårsdagens cykeltur, men det var også kun næsten ☺.

Tilburg

Nyt og gammelt i Tilburg.

Du godeste, hvor var jeg dog træt, da jeg endelig nåede hjem efter 35,52 km. cykeltur og lige knap halvdelen af turen var i modvind, næsten stiv kuling (overdrivelse fremmer forståelsen).

Jeg fik hentet ”Den tredje tvilling” og er allerede gået i gang med den. Selv om jeg egentlig havde nået at læse et par sider i en anden bog, så måtte jeg starte på denne, da jeg har læst så meget spændende om den på forskellige blogge.

Wilhelmina kanaal1

Wilhelmina kanaal ved Tilburg

Fra Tilburg gik turen til Dongen, hvor der skulle handles lidt ind og det var på den tur, at vinden var temmelig hård. Heldigvis fik jeg et par minutters pit stop hos husbond, der stod klar med lidt sødt for blodsukkeret, inden turen gik videre.

Wilhelmina kanaal2

Den første sluse efter Tilburg på Wilhelmina kanaal.

Efter at have fyldt de 2 enorme cykeltasker på verdens smukkeste cykeltaske samt en plastpose, der måtte på styret (jeg fatter ikke, at det er nødvendigt at købe så meget til en husholdning på 2 personer), gik det hjemad.

Næsten hjemme

Endelig er byens kirketårn i sigte efter ca. 30 km på jernhesten.

I dag står den på grill fest eller rettere gourmet aften, som invitationen lyder på, her i opgangen.

fredag den 19. august 2011

Dagplejemor……

Antallet af dyr, der skal passes er udvidet til det dobbelte i denne uge….

Dejlige Roxy, der stadig ikke synes særlig godt om at være alene mere end 3 – 4 timer ad gangen, når mor og far er på arbejde, har været her i et par dage. Roxy´s naboer finder det faktisk også bedst, at den er her hos mig, idet den hyler uafbrudt, når den er alene i flere end de 3 – 4 timer. 

Roxy1Roxy2

I denne uge har jeg også fået lov til at passe en yndig ældre dame. Dog er hun for gammel til at blive flyttet, så pasningen begrænser sig til at gå op på 2. sal og give hende mad og sidde og nusse lidt med hende en halv times tid 2 gange om dagen. I går morges synes jeg, at hun var lidt trist i humøret og da jeg ikke har særlig megen forstand på katte var jeg lidt bekymret for hende. Midt på dagen ville jeg lige checke om alt var ok og det skulle jeg aldrig have gjort. Hun blev ved med at kalde efter selskab, så nu har jeg i hvert fald lært at man ikke bare lige går indenfor og ser at alt er ok og så går igen. Desværre kniber det med billedskarpheden, for selv om man er en agtværdig ældre dame, så står man ikke stille i ret mange sekunder af gangen.

Poes2Poes1

I morges lå der en mail fra biblioteket, endelig er Ken Folletts “The third twin” i hus, så jeg hopper inden længe på jernhesten og cykler mine godt og vel 30 km. for at hente den. Egentlig er det lidt tosset, for jeg kunne også få bogen leveret til et bibliotek, der ligger lidt nærmere, men på den anden side set det er jo sundt med lidt motion.

En rigtig dejlig fredag og weekend til alle jer ude i Blogland.

torsdag den 18. august 2011

Gad vide hvad det ender med?

Rijksweg1

For 5½ år siden, da vi flyttede til den vestlige del af Noord Brabant, var dette hus (desværre er billedet lidt uskarpt) pænt vedligeholdt og vi snakkede tit om, at det havde et eller andet udefinerligt spændende over sig. Haven var intet mindre end pragtfuld, fyldt med store gamle buske og træer og med et flor af blomster tittende frem hist og pist.

På et tidspunkt så vi, at krakerne (besætterne) var flyttet indenfor. Vi er normalt aldrig i tvivl  når et hus bliver besat, idet der bliver malet alverdens underlige tegn på murene og det flyder med skidt og møg udenfor. Antallet af skure, vogne samt roderi i haven, steg da også i takt med månederne, hvori huset var besat.

Rijksweg

I går skulle jeg til biblioteket i Tilburg for at hente en bestilt Ken Follett bog…..”A place called freedom” og da vejret var pragtfuldt, cyklede jeg en omvej og kom forbi huset. Nu er haven ryddet og der er sat træ for vinduerne. Hvad mon der skal ske med huset?

mandag den 15. august 2011

Dovenskab…..

Gerbera

Nej, hvor har jeg dovnet i weekenden!

Ud over endelig at være blevet opdateret (næsten) med de blogge jeg følger, skrive et par mails samt lave slægtsforskning, så har jeg intet, som i absolut intet, lavet hele weekenden. Det er så sjældent det sker, for der er altid noget vasketøj der venter (det var der også denne weekend) eller et projekt, som lige skal gøres færdigt (det var der også denne weekend), men intet af det har jeg lavet. Dårlig samvittighed, ja en smule ☺.

lørdag den 13. august 2011

Sol, sol kom igen…….

woensdag

Jeg så den, endda både onsdag og torsdag, solen altså! Den var utrolig flot og varmede dejligt, den kunne jeg såmænd godt bruge noget mere af ☺.

woensdag1

Onsdag så jeg den ganske vist i Belgien, men med de få kilometer vi har dertil, så tæller det lige så mange point.

woensdag2

Blandt andet så jeg den i Mechelen, en by der ligger sådan næsten midt mellem Antwerpen og Brussel. Tidligere kom vi der jævnligt, fordi der er så mange smukke gamle bygninger at se på. Det var også der, at vi for første gang stiftede bekendtskab med begrebet ”doopsuiker”. Det er mandler omgivet af forskelligfarvet sukkerglasur, disse pakkes i et stykke tyl og bindes fast på en lille figur, der foræres til nybagte forældre. Figuren symboliserer det nye liv og frugtbarhed. Da vi opdagede fænomenet, var Karoline lige født og hun fik selvfølgelig en lille bamse (så vidt jeg husker) med doopsuiker.

woensdag3

Torsdag så vi den sandelig også i Holland, solen altså! Både i Eindhoven og i Goirle! I Eindhoven opdagede jeg dette fænomen, mens jeg sad og ventede på chaufføren, det måtte straks googles og det viste sig at være kunst på højeste plan.

donderdagdonderdag1

I Goirle måtte husbond, der har mere end 20 års erfaring udi windsurfing, lige checke om de nu gjorde det ordentligt og mens han snakkede i telefon og kiggede efter surferne, måtte jeg lige have et par billeder af de dejlige sommerfarver, for ligesom at bevise for eftertiden, at der har været sommerdage i løbet af sommeren 2011.

Goirle1

Det var så den sol vi fik i denne omgang, fredag var grå og det så ud til regn hele dagen. Men jeg nåede da at cykle godt og vel 20 km. uden at blive våd. I dag lørdag, hvor vi skulle have ude og sejle oppe nordpå sammen med et hold gode venner, da regner det rigtig meget. Nå, men den kommer vel tilbage på et eller andet tidspunkt, den sol.

Goirle

mandag den 8. august 2011

Værtindegaven…..

Een bos bloemen8

Billedmaterialet i dette indlæg er måske en anelse overdrevet……

Een bos bloemen4

Jeg kan bare ikke lade være…..

Een bos bloemen6

Når jeg kigger på buketten, opdager jeg hele tiden nye smukke blomster i forskellige rosa nuancer…..

Een bos bloemen9

Vore gæster lørdag aften, 2 hold naboer, kunne ikke have valgt smukkere buket…..

Een bos bloemen7

Husbond fik øl fra “La Trappe”, han var bestemt ikke misundelig…..

Een bos bloemen5

Engang for rigtig mange år siden, det må vel være omkring de 28, arbejdede jeg i en kort periode imellem 2 militærjob i informationen på et sygehus. Jeg kan stadig huske en buket, som blomsterbudet en dag bad os om at opbevare indtil kiosken åbnede, den var lavet af den blomst der minder om en maguerit (hvad er det nu den hedder?) og var i svagt rosa. Jeg havde utrolig svært ved, ikke at købe den med hjem ☺.

Een bos bloemen3

Til min 50 års fødselsdag overraskede husbond mig med 50 røde roser (der i øvrigt holdt sig flotte i 2 uger og nu eksisterer i hjemmet i tørret form), det er den smukkeste buket jeg nogensinde har fået. Jeg tror bestemt, at denne indtager 2 pladsen…...

Een bos bloemen2

Det er som om stuen har ændret sig totalt siden denne enorme buket er flyttet indenfor…..

Een bos bloemen1

lørdag den 6. august 2011

Utroligt, men sandt……

Det er da utroligt, igen er jeg bare så klar, som jeg overhovedet kan blive…....

Vi skal have gæster i aften og alt, hvad der overhovedet kan være klart er klart, kyllingerne har ligget i marinade siden i går aftes, agurkerne ligger i saltlage, flutes står og hæver og bordet er dækket.

Forretten bliver Cannelloni af røget laks med fyld af tatar, krydderurtesalat og krydderurteskum fra bogen ”Svinkløv Badehotel - maden og stedet” med Annettes hjemmelavede flutes til. En gammel kending, som jeg har lavet utallige gange i Danmark.

Svinkløv Badehotel kogebog

Jeg har ganske vist en dårlig oplevelse i forhold til den forret, jeg håber bestemt ikke at den gentager sig. Lige efter jeg lige var flyttet til Holland, skulle vi have nogle af husbonds venner til middag, alle sejl blev sat til, for de skulle jo selvfølgelig imponeres ud i dansk madkunst.

Alt var klar i rette tid, frisuren sat og værtinden var iført det pæne tøj, da det var første gang jeg skulle møde gæsterne. Vi ventede og ventede og ventede igen, vi ringede for at spørge om de havde glemt aftalen, men ingen svarede! Omkring ved 22 tiden ringede et familie medlem og spurgte, om vi vidste, at vore gæster ikke kom? Jo, det havde vi jo sådan set fundet ud af. Det viste sig, at fruen til parret var faldet næsten uden for vores gadedør med værtsgaven, en flaske rødvin. Da hun ved faldet havde skåret sig i hånden, var de draget til skadestuen. I løbet af aftenen var de kommet til at tænke på, at de nok hellere måtte informere os og det foregik så via familiemedlemmet. Jeg håber, at aftenens gæster tager elevatoren, det er da begrænset hvor langt man kan falde i den ☺.

Hovedretten er en skøn variant af Kylling Tandori, som jeg engang har klippet ud af et dansk ugeblad, hvilket er ikke længere muligt at tyde. Jeg lavede retten for en måneds tid siden, da vi havde gæster fra Danmark og de var meget begejstrede, lad os nu se om den også passer til hollandske smagsløg, den er i hvert fald både hot og spicy ☺.

Bordet er dækket1

Desserten er et forsøg! Også et udklip fra et eller andet ugeblad….. Hvid chokolademousse med brombær og hindbær samt marinerede jordbær, da jeg prøvesmagte i morges, inden den kom i portionsglassene, var jeg bestemt ikke utilfreds ☺.

Bordet er dækket2

Vi krydser finger for, at maden også passer til de hollandske smagsløg ☺. Og nu vil jeg nyde et langt og meget uøkonomisk brusebad.