søndag den 27. november 2011

Dimsen fra sidste blog indlæg!

Inge, selv om Lene har givet en forklaring (tak, Lene), så får du lige et par billeder af dimsen ☺. Jeg spekulerede på, inden jeg skrev sidste indlæg, om jeg burde tage billeder af konstruktionen og nu kommer de med lidt forsinkelse ☺. Sov godt.

Grydeskeholder

Grydeskeholder1

En skøn dag i dejligt selskab og hvordan man let kan komme til at synes meget dårligt om Nederlandse Spoorwegen.

Station den Bosch

I fredags, hvor det endelig lykkedes Jeanette og jeg at få en aftale om et besøg i Utrecht i stand, havde vejrguderne bestemt sig for, at vejret skulle være trist og gråt, iblandet lidt regn af og til. Men pyt, vi er hårdkogte, der skal mere end en smule regn til at slå os ud ☺.

Undervejs på togturen så jeg bynavne, som jeg aldrig tidligere har hørt om, bl.a. Houten Castellum! Det ser for mig ud, som et stednavn fra et Asterix og Obelix album ☺.

Det lykkedes os at finde hinanden på gigant stationen Utrecht centraal, hvilket i sig selv må siges at være en bedrift, idet de skilte, som jeg havde fået ordre på at gå efter, pludselig ændrede navn til noget andet.

Første stop var en fantastisk café “Olivier”, egentlig en Belgisk øl cafe, men vi nøjedes med en cappuccino. Cafeen var indrettet i en tidligere kirke og bl.a. orglet samt forskellige statuer havde fået lov til at forblive på stedet. Der kunne jeg godt have brugt mere tid, end det tog at drikke en cappucino ☺.

Olivier1OLivier2

Olivier3Olivier4

Og så var vi parate til at gøre Utrecht! Du godeste hvor vi travede, alt hvad vi overhovedet kunne finde, af den slags butikker som vore mænd ikke er vilde med, blev frekventeret, bl.a. Laura Ashley (selv om de havde ombygningsudsalg, var der slet ikke noget der fristede), Loft (hvor Jeanette fandt en skøn trøje, lige sådan en hun manglede, men størrelsen passede ikke og prisen var ikke for almindelige mennesker ), Dille og Kamille, Sissy Boy osv. Og vi faldt begge for utroligt mange ting, men da eventuelle indkøb også skulle slæbes rundt i byen resten af dagen, nøjedes vi med at ose.

UtrechtUtrecht 5

Utrecht 6Utrecht7

Frokosten indtog vi sammen med Jeanettes ene datter Karoline, der bor og studerer i Utrecht. Stedet var en lille cafe i Zakkendragerssteeg, hvor vi var udsat for den sureste betjening, jeg længe har oplevet (hun fik heller ingen drikkepenge). Karoline havde udstyret os med insider informationer om, hvor i byen vi kunne finde marskandisere, kunst og kitsch, antikvitets- og køkkenudstyrsforretninger og vi var parate til næste afdeling shoppingraid.

Utrecht2

Nu kan det godt være, at denne dims er fast inventar i mange køkkener i Danmark, men indtil jeg fik den vendt, anede jeg ikke hvad den skulle bruges til. Den måtte med hjem, for sådan en har jeg ofte manglet, lige nu fortryder jeg faktisk, at jeg ikke købte et par stykker mere.

Utrecht3Utrecht4

Og sandelig om ikke der midt i Utrecht, lå en dansk forretning, som jeg ofte har set omtalt på forskellige blogge Tiger.dk! Her lykkedes det endda at finde noget, der er en stor mangelvare hernede sydpå….strømpegarn med 75% uld til husbonds sokker og det til en pris af 1 € pr. bundt og stadig med dansk tekst ☺. Det er noget, jeg kan lide.

Tiger.dk

Utrecht er en fantastisk by, fyldt med gamle huse og langs kanalerne har man lavet restauranter i de gamle pakhuse. Det er bestemt en by, som jeg gerne vil besøge noget oftere.

Utrecht8Utrecht 9

Utrecht10Utrecht11

Vi var enige om, at aftensmaden skulle indtages i en af de mange restauranter der er lavet i de gamle pakhuse og efter at have kigget indenfor i et par stykker, besluttede vi os for at spise italiensk.

Utrecht13

Efter maden hastede vi til stationen for at nå vore tog, Jeanettes mod nord og mit mod syd. Da vi kom til ankomsthallen sagde Jeanette, at det var utroligt så mange mennesker, der var på stationen en fredag aften, det var sandelig noget andet end Hengelo, hvor hun kommer fra! Og straks derefter spottede vi et skilt, hvorpå der stod, at al trafik til/fra Utrecht var indstillet pga. en strømafbrydelse!!!!! Så forstod vi bedre den enorme menneskemængde og vi kunne glemme alt om at sidde hyggeligt i hver vore sofaer i løbet af et par timer.

Vi skiltes og ventede på hver vore perroner, jeg havde sat næsen op efter at komme med et tog 19.41, men klokken blev 21.16, før der gik et tog i sydlig retning. Den ene del af toget, a-delen kørte til Tiel og b-delen kørte til Breda! Men der var ingen, der kunne fortælle, hvad der var a og b-del! Efter en rum tid blev vi alle enige om, hvordan det måtte hænge sammen og da jeg nåede en togvogn, som jeg forventede havde Breda som bestemmelsessted, tændte man for skiltene og jo, den var god nok. Men til gengæld var togvognene så fyldte, at der ikke kunne være så meget som en håndtaske mere, flere måtte opgive at komme med, der var simpelthen ikke plads til alle og dørene kunne ikke lukkes. Alle tog det med godt humør, der blev sunget og grinet under det meste af turen og halvvejs lykkedes det mig endda at få en siddeplads.

På vej mod syd fik jeg fat i husbond, der på det tidspunkt var på vej hjem fra jobbet og jeg kunne fortælle ham, at jeg forventede at være hjemme 22.27! Mens toget holdt i Den Bosch, annoncerede en hektisk stemme pludselig, at toget kørte tilbage til Utrecht centraal!!!!!! På grund af en ulykke med en personvogn, var alle spor i retning af Tilburg lukkede og rejsende, der skulle i retning af Breda, måtte prøve om det måske var muligt at komme dertil via Boxtel eller Eindhoven!!!!

Jeg så ikke andre muligheder end at ringe til husbond, der netop var nået hjem fra jobbet og efter 50 minutter blev jeg hentet i Den Bosch og vi var hjemme 23.40!!! Hold da op for en togtur, det er ikke ofte at jeg er med toget, men jeg skal da godt nok love for, at når det endelig sker, så får jeg oplevelser for alle pengene ☺☺.

torsdag den 24. november 2011

Jeg er bare så glad…..

Bospad

Forhandlingerne er brudt sammen, helt og aldeles og de vil ikke blive genoptaget!

Nu tænker jeg hverken på Eurokrisen eller regeringsdannelsen i Belgien, nej, nej det drejer sig såmænd bare om det job, som jeg fik tilbudt i begyndelsen af september ☺☺☺☺.

Det hele startede 9. september, hvor jeg blev ringet op af en glad stemme fra job bureauet Undutchables (hernede hedder et job bureau et uitzendbureau og en person, der arbejder gennem et job bureau, hedder en uitzendkracht ☺). De ville høre, om jeg var interesseret i et arbejde! Det havde jeg overhovedet ikke gjort mig tanker om, men hvis de havde noget ualmindelig godt at byde på, så var jeg da interesseret.

Grunden til, at de havde fundet frem til mig, var fordi mit første job i Holland var et, som jeg blev henvist til, af netop det bureau og samtidig så arbejder der en sød svensk pige på bureauet, som jeg gennem årene af og til har haft lidt kontakt med.

Da jeg fik jobbeskrivelsen tilsendt, virkede den bekendt og det viste sig, at jeg allerede havde fået jobbet tilbudt for ca. 2½ år siden, dengang takkede jeg nej! I mellemtiden har jeg set jobbet opslået hos utallige andre job bureauer, uden nogensinde at have reageret på det, selv om det er en dansker de mangler og arbejdspladsen ligger i cykelafstand fra hjemmet.

Nå, men jeg besluttede mig til at se, hvad det hele drejede sig om og efter ferien mødte jeg op hos firmaet og fik en lang snak med en dansk pige, der netop var blevet udnævnt som teamleder for de danske medarbejdere. Da vi i slutningen af samtalen nåede til løn spørgsmålet blev jeg noget, for ikke at sige en del overrasket. Lønnen, de ville tilbyde mig, lå 300 € under den løn, jeg havde fået oplyst via job bureauet! At den så samtidig lå 500 € under den løn, som jeg fik i det job jeg forlod i 2006 og 980 € under det job, som jeg forlod i 2008, det er en helt anden sag!

Under samtalen fik jeg ikke rigtig nogen følelse af arbejdsklimaet i firmaet, hele samtalen gik mest på hypotetiske spørgsmål, men jeg kan huske at jeg tænkte, at der i hvert fald skal være et knagendes godt klima i firmaet, for at kompensere for den lave løn. Ok, der var da også fordele, de 2 x 14 km på cykel hver dag, det vil i hvert fald min diabetes synes godt om og chancen for 3 dage om ugen, at snakke alt det dansk jeg har lyst til, ville jo heller ikke være af vejen. Men alligevel, et eller andet sagde mig, at det hele måske ikke var så rosenrødt, men prøves skulle det, for jeg havde jo ligesom ikke noget at tabe, dog bad jeg job bureauet undersøge om ikke lønnen kunne hæves lidt.

Og så gik der 1½ måned, hvor jeg intet, som i absolut intet, hørte fra job bureauet og man kommunikerer kun via dem, idet de jo også skal gøre noget for den store sum penge, som kunderne må betale. Men livet gik videre, vi lavede aftaler omkring julen og alt halløjet med diabetes og medicin gjorde, at jeg glemte alt om det job.

Pludselig blev jeg ringet op af job bureauet, der havde fået besked af firmaet på at tilbyde mig 200 € mere om måneden samt en 3 dages arbejdsuge! Efter et par dages betænkningstid blev jeg enig med mig selv om at sige ja…igen, igen. Dog lige med den bemærkning, at jeg nu havde lagt planer for julen og hvis ikke det kunne accepteres, så kom jeg ikke. Det blev accepteret!

Der var igen tænkepause fra job bureauet og firmaets side, men kommunikationsvejen var meget lang, jeg taler/mailer med job bureauet, der taler med den unge og uerfarne teamleder, der skal have tingene diskuteret igennem med sin chef og så samme vej tilbage til mig igen, derfor gav jeg dem et par uger, før jeg slog det hele ud af hovedet.

Nye spørgsmål meldte sig. Firmaet mente, at det var en god ide, at jeg begyndte på jobbet 21. november og det fik jeg at vide ugen forinden, så den ide, mente jeg ikke var så god. Jeg kunne begynde 1. december eller 2. januar. Næste hurdle var hvilke ugedage der skulle arbejdes. Hvis det var muligt at bestemme, så ville det passe mig bedst med mandag, tirsdag og onsdag. Firmaet meldte ud, at det blev mandag, tirsdag og torsdag, hvilket jeg dog godt kunne acceptere.

Så gik der igen 1 – 1½ uge uden jeg hørte noget og jeg lod dagene gå. Inderst inde havde jeg nok også besluttet mig for, at det nok ikke lige var et job, som jeg havde lyst til, især de lange svartider fik mig til at tænke på, mon det også er sådan, når man er ansat i firmaet. Der var et par nætter med mange vågne øjeblikke, hvor jeg tænkte, at jeg bare ikke havde lyst til det job, for 5 min. senere at tænke, at det skulle have en chance osv. osv.

Endelig i går morges 5 minutter over 9 (det er meget tidligt for sådan en institution) blev jeg ringet op, firmaet havde meldt ud, at jeg ville bestemme for mange ting og derfor passede jeg ikke ind i deres profil. Du godeste, hvor var jeg lettet, nu behøvede jeg ikke selv at tage beslutningen.

Jeg ved godt, at jeg nok er lidt miljøskadet efter de mange år i forsvaret og at jeg har det bedst i et miljø med ” Ordnung muss sein” og jeg har svært ved at tage tingene seriøst, hvis jeg skal vente 1½ måned på et svar. Jeg forstår nu også bedre, hvorfor jeg har set stillingsopslaget hos så mange job bureauer og igennem så lang tid. Men jeg håber selvfølgelig, at der sidder en dansker et eller andet sted i nærheden, der har lyst til at arbejde i firmaet.

Når man er ny i et andet land, vil man gerne bevise overfor en arbejdsgiver, at man er lige præcis den medarbejder, som de har brug for og som er værd at give en fast kontrakt. Det har for mig i de 2 jobs jeg har haft i Holland, indebåret arbejdsuger på 60 – 65 timer og 2 – 3 personers arbejde, hvilket har medført lange sygdomsperioder pga. stress. Jeg er nu i den fantastisk luksuriøse situation, at jeg kan sige nej tak enten til et job eller vilkår, som jeg ikke bryder mig om, men jeg har det rigtig godt med, at firmaet meldte fra i dette tilfælde, idet det også fortæller mig, at jeg har lært, at jeg ikke skal lade mig byde hvad som helst ☺.

Egentlig var jeg gået i gang med den helt store hovedrengøring, hvor alt har været ude af skuffer og skabe, idet jeg regnede med, at der nok ville blive mindre tid til julerengøringen, det fortsætter selvfølgelig, men bare ikke i samme tempo. Og i morgen vil jeg tage til Utrecht sammen med en god veninde, hvor skal vi hygge os og fejre, at jeg stadig er hjemmegående husmor ☺.

torsdag den 17. november 2011

Så smuttede der igen et par uger sådan bare lige uden videre…

Indrømmet, der er lidt langt mellem aktiviteterne hernede fra det sydlige Holland. En længere sygdomsperiode har gjort, at der har måttet prioriteres hvad energi angik, men jeg håber at energien snart bobler lystigt igen og at der vil være overskud til ALT det, jeg gerne vil☺.

Ind i mellem er det lykkedes mig, at få jernhesten sadlet og hermed lidt indtryk fra turene rundt i den Noord Brabantske natur.

Der er ikke sket meget med huset på N282, et ”Til salg” skilt er kommet op, men det er vist også alt. Det er nok ikke lige tiden for at sælge et hus, der tidligere har været invaderet af besættere. Af ren og skær nysgerrighed, var jeg omkring den webside der henvises til på skiltet, og det viste sig at huset hedder ”De Oude Leij”, hvilket også er navnet på en lille bæk, der løber nær huset.

De Oude Leij1

Skulle der være interesserede rundt i Blogverdenen, så findes kontaktinformationerne i større udgave her.

De Oude Leij2

Der er vejarbejde overalt hernede, især på cykelstierne, hvilket er fint nok, for resultaterne bliver så gode. Ofte bliver man dirigeret via omveje og får derved set steder, som man nok ellers ikke ville få at se. Dette kunstværk dukkede frem under en omkørsel, gad vide hvad det mon skal forestille? Gaden kunstværket står på, hedder Vierwindenlaan, men for mig at se er der kun tale om 2 vinde, så det har nok ikke noget med hinanden at gøre ☺.

Vierwindenlaan1Vierwindenlaan2

Jeg opdagede pludselig, at Tilburg også er med i den verdensomspændende demonstration ”Occupy”, dog ikke i samme målestok som bl.a. London. Tilburgs deltagelse finder sted ved bagsiden af rådhuset og begrænser sig til 6 – 8 telte. Jeg opdagede faktisk kun lejren, fordi jeg hørte et eller andet knase under mine cykeldæk, det viste sig, at jeg var cyklet over et par næsten-til-atomer-smadrede flasker.

Mens jeg stod og undersøgte cykeldækkene for glasskår (indrømmet, når det kommer til glasskår, så er de ”traktordæk”, som hollandske cykler er udstyrede med, fantastiske i forhold til mine gamle racerdæk) så jeg, at der rullede 2 brandbiler ind på fortovet på den anden side af gaden og derved opdagede jeg teltlejren. Jeg forestillede mig, at det ville udarte sig til noget med vandkanoner osv., men efter få minutter kørte brandbilerne igen.

Occupy1

I går så jeg, at Occupy teltlejren i New York var blevet ryddet og at lejren i Oakland blev ryddet for et par dage siden. Uden at jeg vil påberåbe mig den helt store viden om verdensøkonomi, så stemmer mange af ideerne bag Occupy meget godt overens med de tanker, som jeg gennem årene har gået og puslet lidt med omkring det amerikaniserede Holland. Jeg kender ikke meget til situationen i Danmark nu, men for søren hvor var der stor forskel på de 2 lande, da jeg i 2002 skiftede land.

Occupy2

Det får mig i øvrigt til at tænke på forskellen i nyhederne i Danmark og Holland lige pt. Jeg ser danske aviser via nettet og har kun set et par småartikler om Eurokrisen, hvorimod vi hver gang vi enten åbner en avis eller ser nyheder bliver bombarderede med skrækeksempler på, hvad der vil/kan ske med Euroen og EU. For et par uger siden havde Ellen (Mommer) et indlæg om misinformation, kan denne ”malen fanden på væggen” mon kategoriseres som misinformation eller måske agurketider for pressen eller er det den barske sandhed, at den usikkerhed, der er omkring Euroen lige pt. er det største der er sket i EU´s tid og hvis ikke der kommer styr på Euroen, så er det slut med EU? Hvad skyldes denne forskel i informationer i de 2 lande, er det fordi Danmark ikke har Euroen eller er det fordi den danske mentalitet er helt anderledes end den hollandske?

Ind i mellem er der selvfølgelig også blevet tid til at passe guldklumpen Roxy.

Roxy1Roxy2

Roxy3Roxy4

Det er og bliver en fantastisk hund, normalt elsker den en rask lille slåskamp, når vi kommer hjem fra en gåtur. Men i den seneste tid, hvor jeg langt fra har været på toppen, så lister den sig roligt hen og putter sig i sin kurv, kommer af og til og ser om alt er ok med mig, giver mig et slik og går så tilbage i kurven. Utroligt, at hunde har den evne.

For et par uger siden var Tilburg i gang med julepyntningen (hvis det altså kan kaldes julepynt ☺), heldigvis er andre byer lidt mere kreative udi det julede og gør i lys og læssevis af plastguirlander ☺.

Julepynt

Og selvfølgelig måtte der lige et par gamle huse med.

Dongen1Dongen2

Fuji fuldførte for et par måneder siden byggeriet af 5 vindmøller på fabrikkens terræn. Det kan godt være, at de ikke pynter i landskabet og det kan også godt være, at det er vanvittigt irriterende at høre på deres susen, hvis man arbejder lige i nærheden, men for søren hvor er jeg dog glad for de vindmøller. Når jeg af og til cykler rundt på må og få og egentlig ikke aner hvad der er nord og syd og i hvilken retning jeg skal, så rager møllerne så meget op i horisonten, at jeg kan bruge dem til at orientere mig efter. Tak for det Fuji!

Fuji vindmøller

Hvor har jeg dog hygget mig med ”Borgen” via nettet. Jeg anede intet om serien, indtil for et par måneder siden, hvor naboen kom med en stak CD´er med de første 10 afsnit og spurgte, om det var noget for os, han havde downloadet afsnittene via et eller andet program, han abonnerer på. Jeg blev så forgabt i serien, at mere vil have mere og stor var glæden, da jeg fandt ud af, at den kan ses via nettet. Hold da op, hvor jeg glæder mig til hver mandag morgen, når jeg kan få lov til at se næste afsnit.

Pludselig spøger jobbet, som jeg blev tilbudt for 1 – 1½ måned siden, igen. Jeg havde ellers definitivt takket nej, men i forgårs fik jeg et nyt tilbud og efter mange spekulationer og vågne nattetimer, har jeg netop besluttet mig for at give det en chance. Arbejdstiden bliver 3 ugentlige dage og lønnen er blevet en anelse bedre end første tilbud, men stadig langt fra på højde med hvad jeg fik i løn hos mine tidligere hollandske arbejdsgivere. Jobbet skal være ualmindelig godt og interessant for at kompensere på den lave løn og hvis ikke det er tilfældet, ja så har jeg i hvert fald prøvet det.

Overalt i Noord Brabant og Belgien ses Jesus på korset, også ved indkørselen til Gilze. Desværre er det ikke lykkedes at finde nogen forklaring på, hvorfor korset står lige præcis hvor det står.

Gilze

Så går det hjemad……

Op weg naar huis

Her til morgen har jeg netop været hos diabetes damen og jeg var godt klar over, at tingene ikke var helt som de skulle være…ØV! Blodsukkertallet er til trods for cykelture og fitness steget til mere end det dobbelte siden sidste check for 3 måneder siden. En længerevarende forkølelse, som jeg pådrog mig i Danmark har haft indflydelse på tallet, men da forkølelsen nu er væk, så skulle blodsukkertallet også gerne være for nedadgående, hvilket det ikke er, tværtimod. Nye tabletter har indtaget hjemmet…. Grrrr. Diabetes damen klagede over, at jeg havde tabt mig lige rigeligt (tænk, at jeg nogensinde skulle få det at høre), men en omgang maveinfluenza eller hvad nu sådan noget hedder, har sat en stopper for madlysten. Vi får se, jeg satser i hvert fald på, at alt er ok igen om et par uger.

onsdag den 9. november 2011

Alder, hvad er det for noget?

Svane Godthåb

Ikke noget, som jeg tænker specielt meget over. Ok, hvis jeg kigger mig i spejlet, så er jeg da ikke spor i tvivl om, at jeg ikke ser den samme person som tidligere, men det er ikke noget jeg ligger søvnløs over om natten. Faktisk, så er det jo heller ikke noget jeg er alene om, resten af verden følger med.

Men for søren da, hvor blev jeg bekendt med min alder i går eftermiddags ☺.

Jeg var for første gang indkaldt til den gratis influenza vaccination, som jeg nu er berettiget til pga. Diabetes 2 og jeg skal da godt nok love for, at det var landsbyens ældre medborgere, der var til stede ved seancen. Både de, jeg stod i kø sammen med og de, der mente at de var berettiget til at komme før alle os andre og forcerede borde og stole for at komme først ☺.

Mens jeg stod og smågrinede (indvendigt) over de overivrige pensionister, kom jeg til at tænke på engang vi var på ferie i Tyskland. Vi havde hjemmefra bestilt hotel, så vidt jeg husker i Celle, men i hvert fald i nærheden af Wietzendorf, da vi skulle besøge kazerne Langemannshof, hvor husbond tilbragte en stor del af sin soldatertid.

Hotellet var ganske udmærket, ingen problemer der, men hvad vi ikke vidste inden ankomst var, at det var et yndet sted for pensionister. At der i eftermiddagens løb ankom 5 store busser, 3 hollandske og 2 tyske, burde måske nok have fået alarmklokkerne til at ringe.

Ved de få måltider vi nåede at indtage på hotellet, blev vi skubbet og albuet væk, fordi der var nogle der mente, at de havde mest ret til maden ved de 2 enorme buffeter, der var stillet an. Hold da op, aldrig har jeg set noget lignende. En ældre hollandsk dame med rollator bad om hjælp til at få sin mad øset op på tallerkenen, hvilket hun selvfølgelig fik, men det var åbenbart glemt, da der fra køkkenet kom en ny forsyning af et eller andet og hun skubbede mig væk for at komme først☺.

Så glubsk vil jeg altså ikke blive når jeg bliver gammel…..øhhhh, ældre ☺.

fredag den 4. november 2011

En rigtig dejlig weekend til jer alle…….

Jamen, er det ikke utroligt!
Denne skønne efterårsbuket kom mit 4 benede dagplejebarn med i går.

buket1buket2

buket3buket4

Om en halv times tid vil jeg gå op på 3. for at hente hende og så skal vi ud og gå en lang tur i det flotte vejr.
Rigtig god weekend til jeg alle ude i Blogland.

torsdag den 3. november 2011

48,47 km blev det til i tirsdags…..

Solen skinnede fra den smukkeste blå himmel og temperaturen lå omkring 16 grader, utroligt at kalenderen viste 1. november.

Jeg kom vidt omkring på mine 48,47 km, indrømmet de sidste 5- 6 km var ikke så sjove, som de første 42 – 43, men hjem kom jeg og der har ingen mén været efter turen. Og dog, jo for søren, blodsukkeret er faldet…..☺.

Selv aspargesmarkerne har antaget efterårsfarver.

Aspargesmarker

Der var ikke megen aktivitet at spore på Wilhelmina kanal, hverken mod vest eller øst.

Wilhelminakanalen mod vest

Wilhelmina kanalen løber mellem Amer ved Geertruidenberg og Zuid-Willemsvaart mellem Beek en Donk og Aarle-Rixtel og har en længde af 68 km.

Wilhelminakanalen mod øst

Jeg tror, at jeg tidligere har fortalt, at jeg i mit første job i Holland fik tiltusket mig en plads, hvor jeg fra 3 sals højde kunne overskue Wilhelmina kanalen, det var fuldstændig vildt for en nordjyde, at have så smuk en udsigt og se alle flodbådene sejle forbi. Desværre varede fornøjelsen kun ca. 3 måneder, derefter flyttede firmaet til et industriterræn med udsigt til en tankstation ☺.

Wilhelminakanalen gør det muligt for større flodbåde på op til 1350 tons at sejle mellem Rotterdam og Tilburg, resten af kanalen kan der kun sejles med skibe op til 650 tons.

Hernede gør vi ikke kun i knallert 45! Nej, nej,  her kan man skam få både biler og ”lastbiler”, der max. må køre 45 km/t. Jeg cykler jævnligt forbi denne autoforhandler, desværre er billedet elendigt, men altså en lastbil i den størrelse, der oven i købet hedder MEGA, den er da ikke til at stå for, vel?

MEGA lastvogn

Jeg har aldrig set en af ”lastbilerne” på landevejene, men personbilerne ses overalt og det hænder af og til, at de mener, at de har mere ret til at færdes på cykelstierne, end jeg har ☺. Der kræves kun et knallertkørekort til ”Brommobielen” og jeg mener, at bilen oprindelig var tiltænkt ældre eller handicappede.  Men ”Brommobielen” ses ofte med en ung fører bag rattet og selvfølgelig er det jo ingen dårlig ide, man sidder lunt og godt og behøver ikke at investere i et kørekort, men farten kommer jo altså ikke over 45 km/t ☺. Jeg har måttet ty til internettet for at finde et billede af en personvogn, men den er da lidt sød.

BrommobielBrommobiel2

Noord Brabant havde tidligere ord for at være der, hvor Hollands bønder bor. Mit umiddelbare indtryk er, at bondegårdene i mange tilfælde er erstattet af gartnerier. Der er utroligt mange af dem og de er intet mindre end enorme, i tirsdags kom jeg bl.a. forbi et gartneri, der dyrker peber, hvilket her altså hedder paprika! Tro mig, det voldte af og til problemer i madlavningen i begyndelsen ☺.

Paprika

Hvide rådyr mellem Dongen og Sprang Capelle! Jeg mener også, at der gik en enkelt hvid lama rundt i indhegningen. Gad vide om ejeren samler på albinoer?

Albino

Holland er fyldt med smukke gamle huse, stilen er afhængig af området man befinder sig i. Men for søren, hvor kan jeg godt lide dem. Der står en del til salg for øjeblikket, blandt andet dette.

Kaatsheuvel

Men jeg er bange for, at det vil koste rigtig mange penge (alt for mange) og tid, før standarden kommer på højde med et af disse.

Huis1Huis2

Huis3Huis4

Så nåede jeg Walwijk!

Waalwijk

Det er yderst sjældent, at vi kommer til Walwijk, uvist af hvilken årsag. Jeg kan huske, at vi i sin tid, var der for at se på en ejerlejlighed samt at vi en enkelt aften har gået aftentur i byen, men det er vist også alt.

Waalwijk2

“Historien om en by bliver fortalt med vokalerne fra gaden”

I tirsdags fandt jeg ud af, at Walwijk faktisk er en ret hyggelig by, fyldt med smukke gamle huse og mange caféer, der næsten var fyldte på grund af det fantastiske vejr. Jeg nøjedes med at købe en bolle med chorizo, tomat, ananas og ost, den kunne spises mens jeg cyklede rundt i byen. Det samme kunne desserten, der var et medbragt æble ☺.

Waalwijk3

Jeg fandt endda en garnforretning i Walwijk og da det er noget man må lede efter hernede, så er det en god adresse at kende. Sandelig om ikke også jeg kom forbi et polsk supermarked! Så vidt jeg ved, er der ikke lige noget jeg mangler derfra, men det må være dejligt for de mange polske arbejdere, der arbejder på gartnerierne, at kunne få fødevarer hjemmefra.

På torvet i Walwijk står denne bygning, den mest af alt ligner et gammelt kloster, men det viste sig at være byens tidligere rådhus.

Stadthuis

Hvad jeg indtil i går ikke vidste, var at denne bygning er Walwijks nye rådhus. Jeg fulgte byggeriet af kolossen, hver da jeg kørte til/fra arbejde i Oosterhout. Fremskridt, ja måske for de ansatte, men når det kommer til skønhed, så synes jeg bedre om det gamle.

Nye stadthuis Walwijk

Walwijk har en helt fantastisk katolsk kirke St. Jan. Desværre har jeg aldrig været inde i den, men igen da jeg arbejdede i Oosterhout og kørte forbi den hver dag, tænkte jeg ofte på, hvordan mon den så ud på nærmere hold. Fra torvet ser den sådan ud.

St. Jan1

Og tæt på ser kirken sådan ud, den er fantastisk, men desværre ligger den klemt inde mellem bygninger. Hvor ville det være flot, hvis den havde fået lov til at ligge på en stor åben plads. Stik mod hvad der er normalt for kirker, var den i går aflåst (eller måske fandt jeg bare ikke den rigtige dør) men den skal vi altså se ved lejlighed.

St. Jan2

St. Jan3

Mens jeg stod og lagde an til fotografering, gjorde en lille lastvogn fra Sligro holdt foran mig og chaufføren lagde ansigt og frisure i de rigtige folder til en fotografering ☺. Hvad han ikke vidste, var at han nu er havnet på en blog ☺☺☺.

Sligro

Den protestantiske kirke er knap så overvældende, jeg har måttet låne billedet på internettet, idet jeg selv kun fik den øverste top fotograferet.

Hervormde kerk Waalwijk

Hervormde kerk Waalwijk1

Jeg havde hjemmefra lagt en nogenlunde slagplan for tirsdagens cykeltur, men da jeg vekslede lidt mellem min egen rute og de fastlagte cykelruter, så jeg rigtig mange beboelseskvarterer i min jagt på de rigtige veje. Men pyt, som før skrevet så var vejret pragtfuldt og jeg skulle ikke være hjemme til bestemt tid.

Jeg kom også stik mod forventning forbi indkørslen til en af Hollands største forlystelsesparker ”Efteling”.

Efteling

Rester fra året karneval, måske de skal genbruges til næste år ☺.

Karneval

Overalt i Holland hænger lige pt disse bannere ”Giv ikke diabetes en chance”.

Banner

Gennem et stykke tid har jeg haft en voldsom trang til brunkål og under cykelturen blev trangen større og større. Menuen stod ellers på linsesuppe, men jeg kunne ikke slå brunkålen ud af hovedet. Jagten på et hvidkål gik ind og det lykkedes at også at finde et lille sølle udseende et samt et stykke bacon, hvor det var muligt at skære al fedtet væk og menuen stod på brunkål i tirsdags, det var en ovenud fantastisk nydelse. Jeg var lidt spændt på, hvad Frank ville sige til det, men selv om jeg ikke lige tror, at brunkål kommer til at figurere på listen over hans livretter, har jeg fået “GO” for at lave det af og til ☺.