lørdag den 27. juni 2009

Bestået.

Netop i disse dage er mange hollandske huse dekoreret med flag, balloner, skoletasker og -bøger, hvilket skyldes at der i huset bor et ungt menneske som har bestået det der hedder "Voortgezet onderwijs", hvilket vil sige undervisningen fra det 13 år og frem.

Jeg har haft store problemer med at forstå det hollandske undervisningssystem, da det er så meget anderledes end hvad jeg kender til fra Danmark. Man begynder sin "Basisonderwijs" som 4 årig og de første 2 år mener jeg kan sammenlignes med den danske børnehaveklasse.

Fra børnene er 6 - 12 år har hver klasse sin egen lærer som underviser børnene i samtlige fag, hvilket er noget som har givet grobund til utallige diskussioner her i huset. Min mand har været lærer i mange år og han taler selvfølgelig ud fra det rent faglige synspunkt, hvor min viden på området kommer fra da jeg selv gik i skole (for en menneskealder siden) og fra min datters skolegang.
Efter "Basisonderwijs" fortsætter de unge mennesker videre i systemet og første år kaldes "Brugklas", i løbet af dette år finder man ud af hvilken form for "Voortgezet onderwijs" der videre skal vælges og hvor lang tid det tager er afhængig af valget, der kan være gymnasium, MAVO, HAVO osv.

onsdag den 24. juni 2009

Sankt Hans aften

Sankt Hans aften, det kender man ikke i Holland!

Jeg havde faktisk glemt alt om aftenen indtil jeg fik en mail fra en veninde, hun fortalte at de skulle spise sammen med nogle venner og at hun havde taget fri fra arbejde i dag onsdag fordi det jo kunne være at det ville tage hende noget tid at returnere fra Bloksbjerg :-)

Da jeg var barn blev Sankt Hans aften holdt på en mark i den lille landsby hvor jeg er født, både voksne og børn deltog i de forskellige lege rundt imellem kokasserne inden bålet blev tændt, det var sjove tider at tænke tilbage på. Senere fejrede vi som regel Sankt Hans ved Tranum strand, hvor vi igennem generationer havde sommerhus, nogle år har det været en blandet fornøjelse med bål der forsvandt i bølgerne samt storm og kulde.

Min mand ville gerne vide hvorfor danskerne egentlig brænder bål d. 23 Juni og hvor det med heksen kommer ind i billedet og jeg blev ham svar skyldig. Her til morgen har jeg været i gang med en intens søgning på nettet og jeg har fandt en smule forklaring. Bålet skulle være et symbol på, at nu er det lyst og skulle jage onde ånder væk, yderligere skulle dagen være Johannes Døberens fødselsdag, men hvordan det så hænger sammen med bålet, det må stå hen i det uvisse.

Men uanset hvad årsagen til bålet er, så er det en herlig tradition som for mig hænger sammen med samvær og hygge.

mandag den 22. juni 2009

Weekend

En rigtig dejlig weekend er forbi.....

Lørdagen morgen rundt 9 startede vi ud mod den sydvestlige del af Belgien, nærmere bestemt Oost-Vlanderen, hvor vi havde første stop i Wetteren.

Grunden til det valg var, at vi fra motorvejen flere gange havde set en – i vore øjne – besynderlig formet kirke, som skulle udforskes nærmere. Udefra ser Sint Gertrudiskirken sjov ud, den har et meget højt midterskib med et langt smal tårn og 2 smalle lave sideskibe, det ser ud som om der mangler noget imellem midterskibet og sideskibene. Indvendig er det ikke så iøjefaldende, men alligevel var det som om at kirken havde haft planer om at blive stor, men undervejs er der et eller andet der var gået galt.



Efter en cappucino på byens torv, hvor man var i fuld gang med at rigge op til festivitas, var vi lidt på handelen. Første prioritet var en ny ramme til mors dags billedet af barnebarnet. Rammen skulle være i sølv alternativ hvid. Da jeg fik fotoet var det sat i den smuk Lisbeth Dahl ramme, som uheldigvis kun var beregnet til at stå og som det ikke var muligt at modificere til at hænge. Da vort galleri (entreen) kræver billeder der kan hænge måtte vi finde en anden ramme. Det lykkedes - en hvid med udskæringer - idet sølvrammerne enten var for store eller priserne for vanvittige (937,00 kr.), yderligere købte jeg det nydeligste dørslag, hvid Villeroy & Boch med smukke enkle blomster rundt i kanten (bedårende).




Sidst men ikke mindst fik vi hos isenkræmmeren en forklaring på, hvorfor Sint Gertrudiskerk så ud som den gør. Da man i ca. 1865 havde bygget midterskibet var planen, at der på hver side skulle bygges 2 hold sideskibe, men da pengekassen var ved at være tom, så nøjedes man med at bygge de mindste 2 sideskibe og undlod de der skulle have været imellem.


Don Bosco (apostel for ungdommen) han måtte lige med. Hvad fotoet desværre ikke viser er, at ansigtet var utrolig livagtigt.

Turen gik videre mod Ronse, som vi nåede lige midt i siestaen, hvilket sikkert var udmærket for min tegnebog. Vejret var lidt trist da vi travede rundt i byen og vi nåede netop inden døre i en byens kirker før regnen brød igennem.




Da regnen og siestaen var slut var vi inde hos en urmager for at få et nyt batteri til min mands ur.



Det skulle vise sig at blive en sjov oplevelse, urmagerfruen var en yngre fruen der var meget snakkesalig og besøget tog næsten en time, i løbet af den tid var mange emner oppe og vende. Mest tid brugte vi på sprogforskelle, men også Ronse´s historie, børneopdragelse, politik, Danmark, Tyskland var inde i billedet.
Alt imens snakken gik, var vores parkeringstid overskredet med mange minutter og jeg tænkte flere gange at det godt kunne gå hen og blive et dyrt batteri, så da vi "slap ud" var det i rask løb (ja, ja rask og rask jeg er snart 56) tilbage til bilen, hvor alt var normalt. På vejen til bilen måtte jeg lige stoppe et sekund, jeg kunne ikke lade være med at tage et billede af Carlsberg skiltet.....


Dagens sidste stop var Geraardsbergen også kaldet perlen fra de Flamske Ardenner. Geraardsbergen er en af Belgiens ældste byer og den er smukt beliggende ved Dendre/Dender floden. Byen er blandt andet kendt fra cykelløbet Flanderen rundt, hvor cykelrytterne skal passere den berygtede ”mur” i Geraardsbergen, som er en brostensbelagt smal vej med en stigning på 23% (billedet lånt fra internettet).



På vor tur rundt i byen fandt vi lynhurtigt ud af, at at Geraardsbergen også er kendt for sin ”Mattentaart”, idet hver anden forretning averterede med dem i vinduet. Det er en tærte som kan fås i utallige forskellige størrelser og den måtte vi da prøve sammen med en kop kaffe. Den vi fik, var på størrelse med en velvoksen muffin og det var tydeligt for os at det yderste lag var butterdej, men hvad indholdet (der virkede som en slags sandkage) var for noget fandt jeg først ud af da vi kom hjem. Det viste sig at være fremstillet af sødmælk, kærnemælk, æg og mandler. Efter cafe besøget travede vi videre og så på forretninger, huse og var omkring Sint Bartholomeuskirken inden vi returnerede til bilen.







Meningen var egentlig at vi ville have spist aftensmad på vej nordpå og vi havde snakket om, at det måske ville blive problematisk at finde en restaurant da det var lørdag aften og vi ikke havde reserveret, men det viste sig at der absolut ikke blev brug for at jagte restaurant. ”Mattentaarten” lå tungt (meget tungt) i maven og bare tanken om mad gjorde ondt, så Tom-tom´en indstillet til at undgå motorveje og med max hastighed af 70 km gik turen nordpå.

Alt i alt en herlig dag hvor vi så meget og mødte en fantastisk stor venlighed hvor vi kom frem. Vi har herhjemme ofte en diskussion om forskellen mellem Holland/hollændere og Belgien/belgierne og jeg synes oftere at jeg møder en utrolig venlighed og interesse i Belgien end jeg gør i Holland.

Søndag var det Fars dag her i Holland, (sjovt nok har jeg i år oplevet 2 x fars dag, da det også var fars dag da jeg var i Danmark) og vore 2 hollandske børn og svigerbørn kom til aftensmad. Inkluderet i selskabet var også Fleur´s ”børn” 3 greyhounds og 1 Galgo og når først de invaderer hjemmet så er der liv og glade dage og meget, meget lidt plads, men det gik nu over al forventning, de har været her før og opførte sig pænt.

lørdag den 13. juni 2009

Fødselsdagsfest.

Vi har været til fødselsdag hos den yngste af vore hollandske børn i dag. Fødselaren blev 27 den 3. Juni, men da jeg var i Danmark på det tidspunkt blev aftalen at vi skulle komme i dag i stedet for. Heldigvis foregår en fødselsdag hos børnene temmelig afslappet i forhold til hvad der er kotume hernede.

Mit første møde med begrebet fødselsdag i Holland skete på en en stille sommeraften, hvor vi var ude og cykle og i et rækkehuskvarter passerede et hus med et meget stort stuevindue, hvor der indenfor sad folk tæt med ryggen vendt mod vinduet. Som svar på min undren sagde min mand "Jamen det er da en fødselsdagsfest". Da jeg 3 gang ville cykle forbi huset, da nægtede han at følge med…..

Min mand forklarede tålmodigt på hjemvejen hvordan en fødselsdagsfest foregår og jeg var sikker på, at han lavede sjov med mig, for så anderledes mente jeg da ikke tingene kunne være. Nogen tid senere købte jeg en herlig bog som jeg gennem årene jævnligt har studeret "The Undutchables" (an observation of the netherlands: its culture and its inhabitants) som er skrevet af et amerikansk par Colin White og Laurie Boucke og i den blev en fødselsdagsfest beskrevet på nøjagtig samme måde som min mand havde gjort og senere hvor jeg selv har deltaget i nogle stykker har jeg fundet ud af, at den er god nok.

Man bliver inviteret til at komme omkring kl. 8 (hvis det altså er et aften arrangement) og her i Brabant er det meget uhøfligt at komme før tid, det korrekte er at møde 15 – 20 minutter efter den tid man er inviteret til, hvilket var noget som jeg havde meget store problemer med i starten.

Fødselarens stue er i dagens anledning omdannet til noget der ligner et venteværelse hos lægen, idet alt hvad der findes i huset af stole er anbragt langs rummets vægge så der dannes en stor cirkel og diverse borde er fjernet.



Første del af traktementet består af 1 kop kaffe (ikke noget med en termokande) og 1 stk. tærte – det er yderst sjældent at man ser hjemmebagt hernede, til fødselsdage er tærterne købt i special forretninger, som har et gigantisk udvalg af tærter og hvor man kan købe lige præcis hvor mange stykker man skal bruge, der kan købes hele, halve, kvarte og stykvis og man kan blande de forskellige slags (billedet er lånt fra internettet).

Jeg plejer at kæmpe en sand kamp med kaffekop/krus (kruset er det værste, da der altid er anbragt en ske deri, som man ikke rigtig har noget at bruge til hvis man ikke bruger sukker og den glider altid hen foran munden når man skal drikke af kruset) og i den anden hånd eller på skødet har man så en tallerken med tærte og teske og dette drikkes/spises alt imens man snakker med dem der sidder ved siden af en. Jeg er så lykkelig hver gang det er lykkedes mig at komme igennem kaffen uden at spilde og jeg forsøger hver gang at lure de andre kunsten af, for de ser ud til at tage det helt afslappet.

Efter kaffen blødes situationen lidt op og man kan bevæge sig lidt rundt og snakke med andre gæster indtil man bliver budt på anden del af traktementet. Før dette sættes frem går værten/værtinden rundt og spørger hvad man vil have at drikke, der kan som regel vælges mellem øl, vin, sodavand eller juice og sammen med dette får man diverse snacks, små kiks hvor man selv kan fylde forskellige salater på, små stykker ost og salami/leverpølse, dette bliver anbragt på små borde rundt i stuen så alle kan gå til/fra som det nu passer en.

Måske har man til anden del af traktementet fundet en anden plads og taler så med andre omkringsiddende indtil det er tid for at bryde op, hvilket som regel foregår omkring ved 10-10:30 tiden.

onsdag den 10. juni 2009

Er det mig der er tosset?

Her til morgen læste jeg noget i avisen som undrede mig, det var ganske vist gårsdagens avis som jeg ikke havde nået at læse, men tallene har sikkert ikke ændret sig siden da.

McDonald´s indtjening er under finanskrisen steget med 5,1% på verdensplan, i USA var stigningen på 2,8 % og i Europa var det hele 7,6 %. Koncernen mener, at stigning i USA skyldes introduktion af McCafe´s kaffedrikke, men hvad den skyldes i Europa vides ikke.

Siden ultimo 2008 har vi hver dag i nyhederne hørt om finanskrise, om virksomheder der må lukke, om mennesker der mister deres arbejde, om huse der må forlades, om teltlejre i England osv. osv. og så stiger McDonald´s indtjening.

Det er sikkert mig der er gammeldags, men i henhold til min terminologi så køber man ikke sin mad hos McDonald´s hvis tegnebogen er ved at være tom.

Det er ikke fordi jeg har noget imod fastfood, det er bare så sjældent vi får det og hvis det endelig sker, så skal det helst være noget med masser af grønt i.

mandag den 8. juni 2009

Tour Denmark IV

Hver gang vi er i Danmark, så er der mange som inviterer og som vi gerne vil ses med, men desværre er der altid al for lidt tid. Jeg nåede et enkelt familievisit hos en kær faster, hun var klar over problemet og til frokosten havde hun også inviteret en af mine kusiner. Senere da vi kørte på kirkegården for at ligge blomster på mine forældres og bedsteforældres grav, da lagde vi på hendes opfordring turen forbi 3 onkler som jeg ikke har set længe. Det var rigtig dejligt at se så mange familiemedlemmer på en dag.



Et vennepar havde inviteret på middag og jeg nåede et kig på deres nye flotte have pavillon inden middagen blev serveret. Hver gang vi er på besøg hos dem, så savner jeg en have, for deres er helt vidunderlig med mange hyggekroge og pletter hvor man kan opholde sig ugenert i hvor meget/lidt tekstil man har lyst til.

Pavillonen var utrolig flot, den har kostet sved og masser af arbejde, men det var det hele værd.
Du godeste hvor er den dog flot.

Menuen hos dem var nye kartofler (Åhhhhhhhh), stegt flæsk og persillesovs, det er utroligt mange år siden jeg har fået det, herligt.


De sidste dage blev brugt på storindkøb af ALT hvad vi mangler hernede, min mand har en stor kærlighed til Belsø´s morgenmads produkter, så 10 poser Morgenknas og 5 Luksus müesli samt læssevis af frugtstænger røg i indkøbsvognen (så har han da i hvert fald til et par dage) plus diverse andre fornødenheder som jeg har svært ved at undvære. Samtidig var jeg heldig, at der var en boghandel som havde nedsat alle bøger med 30 %, så der blev indkøbt en stor stabel bøger til sommeren.

Det er ikke fordi jeg ikke synes om at bo i Holland, du godeste nej. Jeg elsker den internationale atmosfære hernede og jeg føler mig utrolig rig over at bo i dette smørhul hvor jeg synes vi befinder os midt i begivenhedernes centrum, vi er tæt på store byer som Bruxelles, Antwerpen, Amsterdam og Rotterdam. Men hvor er det dog dejligt at komme "hjem" til Danmark og se/høre hvad der er sket siden sidst og hvad der rør sig lige nu i landet.

Tour Denmark III

Jeg havde besluttet, at en af dagene skulle bruges til at gå rundt i Aalborg, bare gå rundt og ”glo”, se det kendte og se alle de ændringer der er sket siden jeg rejste. Da min mand jo af gode grunde ikke har helt de samme følelser for Aalborg som jeg har, så bliver det sjældent til så meget traven rundt i byen når vi begge er i Danmark. Jeg nød det og var på et tidspunkt så træt at jeg var nødt til at bænke mig sammen med alle pensionisterne i solen og bare føle at mig "hjemme", men jeg havde på daværende tidspunkt netop købt Jane Aamunds "Smeltediglen", så det gjorde ikke spor at jeg skulle sidde og komme lidt til hægterne ☺


Jeg er ikke født og opvokset i Aalborg, men er helt fra lille pige kommet der, da min mor elskede byen og alle dens indkøbsmuligheder, det var stedet man tog til når man skulle ekviperes.
Aalborg var også byen man skulle til, når man ville fortsætte sin skolegang ud over realskolen og senere var det i særdeleshed byen man tog til når man ville ud og more sig, desværre er alle stederne fra dengang først i 70´erne forsvundet. Senere da jeg selv blev etableret og boede i området, da blev Aalborg min by og jeg betragter det stadig som at komme hjem når vi er i Aalborg.


Jeg har tidligere læst Et cetera´s begejstrede beskrivelse af Fandanko og havde foreslået min datter og svigersøn at aftensmaden en af dagene skulle komme derfra. Nu forstår jeg bedre Et cetera´s begejstring, vi fik 2 platter som hovedsagelig bestod af fisk med skønne brød til og en ikke mindre skøn pesto, helt frisk og lækker. Pesto fra glas er helt fint, men jeg tror at denne pesto vil dukke frem i erindringen mange gange i fremtiden, jeg må se om jeg kan finde en opskrift.

Det blev ikke mange pinde der blev strikket i den forløbne uge og jeg holdt mig i skindet hvad angår indkøb af nyt garn (ikke med vilje). Hjemmefra havde jeg tænkt, at nu hvor min mand ikke er med til sødt at spørge ”Jamen hvad så med alt det garn du allerede har”, så skulle der grovindkøbes, men på en eller anden vis, så smuttede det. Jeg nåede at kigge garnvinduer da jeg var i Aalborg og tænkte at jeg ville vente med at købe ind til jeg var klar til at gå tilbage til bilen. Men så mødtes jeg med min datter da hun var færdig på jobbet og da var jeg bare træt og havde glemt alt om garn.

Tour Denmark II

Det var herlige dage med fuld sol og mange aktiviteter. Barnebarnet kunne jo sove længe nu hvor mormor var på besøg og vi fulgtes ad til børnehaven de 3 hverdage, oplevelsen af at holde sådan en lille barnehånd, den er ubeskrivelig. Vi havde nogle diskussioner om hvorvidt der skulle medbringes udstyr (cykel, løbehjul, dukker, smykker mv.) i børnehaven, men det lykkedes os at få det afgjort diskussionerne uden for store sværslag.


Familien tæller også et 4 benet medlem ”Fie” som efterhånden er blevet 11 år og hende har jeg et specielt forhold til. Da jeg boede i Danmark boede hun i ca. ½ hos os og det gør jo, at jeg også synes at hun er lidt min. Tidligere har hun ikke været særlig begejstret for ”mormors” kram og nussen, men efterhånden som hun er blevet en ældre dame, så har hun accepteret at når mormor er på besøg, ja så må man finde sig at lidt mere fysisk kontakt.




Egentlig er det lidt besynder-ligt at jeg skulle flytte til Holland før jeg fandt ud af hvor smukt der er i området omkring Godthåb.
Jeg kan faktisk ikke huske om jeg nogensinde har været i byen før min datter og svigersøn bosatte sig der, men både min mand og jeg er meget betagede af området.
Under dette besøg lagde jeg specielt mærke til stilheden, det er utroligt at der kan være så stille, især om natten. Her er der altid en eller anden form for uro, det være sig enten fra medborgere hvis støjniveau ligger over normalen, fra tog, biler og sidst men ikke mindst fra aircondition.



Tour Denmark I

Hjemme igen efter en skøn, skøn uge i Danmark.

Køreturen til/fra Danmark var (for at sige det mildt på jysk) træls. Jeg går ud fra, at Tyskland har et håb om at mindske effekten af den økonomiske krise ved at sætte byggeri i gang, i hvert fald var utallige nye motorvejsbroer under konstruktion og det lagt sammen med de sædvanlige forbedringer af vejdækket på A1 gjorde, at turen blev ca. 1½ - 2 timer længere end normalt. Da jeg havde talt 10 x vejarbejde mellem Osnabrück og Hamborg opgav jeg at tælle mere og bare accepterede at sådan var det nu, der var jo ligesom heller ikke rigtig nogle at beklage sig til. Og som de korrekte mennesker tyskerne jo er, så var der ved hvert vejarbejde opsat et nydeligt skilt med teksten ”Wir bauen für Sie”. Altså ingen brok kvinde, vi gør det for din skyld!

Men på den anden side set, da jeg nåede Aalborg først på aftenen og barnebarnet kravlede ind i bilen til mig, gav mig et knus og sagde ”Hej mormor”, da ville jeg jo have kørt jorden med mange flere vejarbejder for at få netop det knus ☺