mandag den 12. april 2010

Lykke er......

Lykke er, at vi lever i en tid med så mange forskellige elektroniske kommunikationsmidler.
Lykke er, at jeg via webcam kan se de skoldkopper, som mormors guldklumps har lige nu.
Lykke er, at jeg kan se guldklumpens mors mave vokse sig stor.
Lykke er, at den nye lille baby forventes at blive en dreng.


Jeg kom til at tænke på, hvor heldige vi er med kommunikationsmidler i vor tid, da vi i lørdags så filmen ”La Veuve de Saint-Pierre”. En film der foregik i 1850 på den franske ø Saint Pierre i Atlanten, hvor det tog måneder at få nyheder fra moderlandet.

Jeg valgte først og fremmest ”La Veuve de Saint-Pierre” på grund af Juliette Binoche, hun er så fantastisk smuk og så har hun det uudgrundelige spændende over sig, som jeg synes mange franske kvinder har. Da jeg fandt filmen under kategorien Romantik og Drama, var den også lidt en hævn, da min mand for et par uger siden valgte ”Inglorious bastards”, der var en tynd kop the ☺.

Da vi i fredags i Belgien – på vejen mellem Antwerpen og Gent – så de smukkeste hyacintmarker blev vi enige om, at det stadig er for tidligt at køre op og se tulipanmarker.
Desværre var jeg for sent på den til at få taget et ordentligt billede af markerne (jeg håber, at farverne kan skimtes mellem træerne ☺).
Holland og Vlaanderen er så smuk lige nu, hvor påskeliljerne blomstrer overalt og alt er grønt. Jeg føler mig utroligt privilegeret over at bo i så smukke omgivelser.

Og nu tilbage til maleriet, det har ligget stille siden torsdag middag, hvor mit knæ indstillede samarbejdet, det nægtede simpelthen at kravle op og ned ad flere stiger ☺.
Jeg pønser på, om denne tallerkenrække også skal males når jeg er færdig med loft og vægge. Min far lavede den til mig tilbage først i 80´erne og egentlig har jeg lyst til at male den, men jeg er i tvivl om den skal være hvid eller måske mørk, da alle vore møbler er mørke. Nå, men det varer lidt inden jeg behøver at tage beslutningen.
Jeg håber også at der i løbet af i dag og i morgen kan indlemmes et par pauser, da jeg er rent bagud med hvad der sker rundt i blogverdenen ☺.

29 kommentarer:

Mia Folkmann sagde ...

Hvis du vidste, hvor jeg glæder mig til mine fremtidige rundture i Holland og Vlaanderen - og en masse andre steder. Åh, vi har planer, har vi. Man kan næsten ikke vente... :-)

Men indtil da læser jeg med stor lyst dine "skriv" - så mere af den slags, tak!

Din tallerkenrække er meget flot. Hvis det var mig, ville jeg nok male den mørk - men det er selvfølgelig fordi jeg godt kan lide mørke møbler. Det ville også være flot til de smukke tallerkener, tror jeg. :-)

Lene sagde ...

Det er nemlig helt fantastisk med den nye fagre verden. Min svigerinde taler med sit franske barnebarn via webcam og han går troligt hen og viser tegninger, når han ved at farmor er på :-)
den film lyder som en jeg ville kunne lide :-) Holdt din mand ud, det gør min aldrig ;-)

May Anna sagde ...

Webcam er en fantastisk opfindelse. Jeg var målløs første gang, at jeg stiftede bekendtskab med dette vidunder en juleaften for mange år siden. Tænk, at kunne snakke og samtidig se familien i Ungarn.
Din tallerkenrække er smuk og har jo en dejlig historie. Stellet er super skønt. Jeg ville male tallerkenrækken hvid og male væggen i en sart farve, men alt afhænger jo af, hvad det skal passe sammen med.
Og så skal du være mormor igen, jamen, det er da herligt - et stort tillykke

Madame sagde ...

Ja, det er nemlig så dejligt med de nye kommunikationsformer :-) Jeg tror, at foråret er længere fremme nede hos di, Annette - her er der ikke meget, der er grønt endnu.

Haha, når du spørger om tallerkenrækken ville jeg male den hvid - men du skal selvfølgelig male den i en farve, som I to synes om :-)

'La Veuve de Saint-Pierre' lyder som en rigtig dejlig film!

Nille sagde ...

Mine nevøer har tilsyneladende altid troet, at der var et webcam... for de vil altid vise mig noget i telefonen. Og hverken de eller jeg har altså et. Men jeg har overvejet det flere gange må jeg indrømme.

Men det er smart - også med kommunikationen i det hele taget. Men vi bliver også utroligt forvænte af det!

Da jeg flyttede til Paris i 1987 havde jeg ikke telefon. Jeg ringede vist hjem 1 gang om ugen fra en telefonkiosk på gaden. På et tidspunkt flyttede jeg bare, og der gik vist 4-5 uger inden min forældre fik besked - jeg skulle lige finde den rigtige måde at annoncere det på. Men i dag bliver min mor jo nervøs, hvis jeg ikke har ringet i 2 dage!

Dengang var det jo bare sådan - og ellers var det med luftpost. Jeg havde jo ikke råd til at ringe i tide og utide - eller også var det undskyldningen fordi jeg var ung og ikke havde tid :-)

Tillykke med det kommende barnebarn - uanset om det er en dreng eller en pige :-)

God malerlyst!

Rosemary and thyme sagde ...

Ja, det er godt at vi har slike kommunikasjonsmidler. Det må være kjekt for deg å ha mulighet til å følge med på den voksende mage:)
Lykke til med malingen,og jeg ville nok malt tallerkenhyllen hvit;)hi,hi.

Ha en fin dag
Klem Tove

Conny sagde ...

Kære Annette
Det må være dejlig du kan følge med både i skoldkopper og mave, det må være skønt, at få et barnebarn mere.Jeg håber du får set tulipanmarker i år,den gang vi var i Holland for, at se tulipaner besøgte vi også en tulipanpark den var så smuk.Det må også være rigtig hårdt for knæene, at kravle op og ned af stige.Hvor er de flotte dine tallerkner,jeg har et par stykker der ligner dem.Jeg har også overvejet, at male nogle af mine møbler oppe i sommerhuset, de fleste stå ubehandlet, det kan også blive for meget.

Irene sagde ...

Ja - det er dejligt at du kan følge med i din datters liv, selv om I bor langt fra hinanden. Din tallerkenrække vil både være flot i hvid og sort synes jeg:-) Sikken et skønt spisestel du har. Jeg er jo helt og aldeles vild med gammelt porcelæn. Gætter på at det er et stel fra Villeroy & Boch:-)

Inge sagde ...

..og lykke er at sætte pris på lykken :-))
og hvor jeg glæder mig til billeder af jeres flotte tulipanmarker.
Ha' en skøn aften Annette
Knus fra mig til dig

Annette sagde ...

Mia, da jeg læste om jeres planer med hussalg, da tænkte jeg "Mon.....", du ved, female intuition ☺ ☺.

Jeg er meget glad og dybt beæret over, at du har lyst til at læse mine småskriverier. Jeg elsker at komme rundt i Holland og Vlaanderen, jeg synes det er så smukt, så anderledes og så uendelig dejligt begge steder og altid noget at opleve, stort og småt.

Jeg tror også det ender med at tallerkenrækken bliver mørk, så passer den til resten af inventaret ☺

Annette sagde ...

Lene, ja det webcam gør, at det ikke er så slet så slemt at bo langt væk fra børn og børnebørn, når vi af og til kan mødes over skærmen ☺.
Jo, min mand holdt ud under hele filmen, af og til havde han et lidt træt udtryk i ansigtet og jeg var godt klar over, at det nok ikke lige var hans stil, men jeg holdt ud til
”Inglorious bastards" med Brad Pitt, så lige for lige ☺.
Jeg håber, at foråret er kommet til mosen.

Annette sagde ...

Manna, tak skal du have.
Min mand siger, at det er godt for svigersønnen, for tanken om at den stakkel han skulle bo sammen med 3 piger plus en hunhund, det ville være synd ☺. Det bliver også godt for mormors lille guldklump Karoline, at der kommer en lillebror.
Jeg tror nok at det ender med at jeg maler tallerkenrækken mørk, da passer den til resten af inventaret. Men nu må vi se hvad det bliver til, jeg mangler stadig at male halvdelen af stuen, så der er tid nok til at bestemme sig i.

Annette sagde ...

Madame, ja det er utroligt alt det der kan lade sig gøre via elektronikken. Jeg kan huske, at min tidligere svigerfar engang sagde, at han var ikke bange for at dø, men han var pokkers irriteret over, at han ikke kunne se alle de nye opfindelser der kom, idet han synes bare i de år han havde levet 1922 - ca. 2007, da var der sket en rivende udvikling.

Igen så har du ret, vi er længere fremme her. Jeg kan huske når vi kørte til sommerhuset den sidste uge i April, da var der ikke meget forår ved havet. Men det kommer også til jer, det er jeg sikker på ☺.

Annette sagde ...

Nille, tusinde tak skal du have. Det går fremad med maleriet, langsomt, meget langsomt.

Du fik mig til at tænke tilbage til min ungdom for uendeligt mange år siden, da jeg altid har ringet til min mor hver dag. Det kostede en formue fra telefonboks, da jeg boede på Sjælland og det ville have været næsten ubetaleligt for dig, at ringe fra Frankrig. Nogle gange ville jeg godt have nyt fra Danmark lidt tiere end jeg får nu, men på den anden side set "Intet nyt er godt nyt".

Forhåbentlig går det bedre med albuen, jeg har studeret videoen fra dit indlæg og jeg forstår glimrende, hvis du har hoppet i stolen.
En god aften til dig dernede sydpå.

Annette sagde ...

Tove, ja jeg vil jo gerne følge med i udviklingen både med hensyn til maven og med hensyn til barnebarnet. Det kender du godt ☺.

Tak for dine ønsker med hensyn til maleriet, jeg har endnu ikke bestemt om tallerkenhyllen skal være hvid eller mørk, men på den anden side set, det passer bedst med mørkt ☺.
En rigtig god aften til dig.
Knus

Annette sagde ...

Conny, ja jeg glæder mig utrolig meget til den lille ny baby kommer. Det bliver også spændende at se, hvordan Karoline som nu er 4½ klarer at skulle dele far og mor med en lillebror ☺.

Jeg håber også, at det lykkes at få tulipanerne at se i år, men da vi har langt at køre for at komme derop, så vil vi gerne vente til vi er helt sikre på at det er tiden. Det må kunne lykkes i år ☺.

Det pokkers knæ, det vil ikke rigtig være med til at kravle rundt på stiger længere, kun i et par dage, så forlanger det ro. Men heldigvis går det fint med at cykle lange ture, så det tager jeg ind i mellem og så går det godt igen. Jeg forventer, at jeg skal ind og have knæet opereret engang i Maj. Men bare jeg ikke hopper for meget rundt, så går det egentlig ret godt.

Jeg kan regne ud, at du har nok at gå i gang med, hvis du beslutter dig for at møblerne skal males. Tror du ikke at Poul hjælper dig?

Annette sagde ...

Irene, ja ind i mellem så synes jeg, at der går for lang tid imellem kontaken med den lille familie i Danmark, men som jeg skrev i et tidligere svar, så er "Intet nyt, jo godt nyt".

Stellet, som var min morfar og mormors køkkenstel hedder "Gefion" og kommer fra Gustavsberg (har jeg lige læst mig til bagpå), desværre har jeg kun det der er på billedet, da min fætter fik resten. Men vi har et andet stel fra Villeroy & Boch, det hedder "Fides", kender du det? Det var mine forældres og er sikkert købt engang i 40´erne og jeg har kigget rundt på nettet, for at se om jeg har kunnet finde dele, som jeg ikke har til stellet. Men det er desværre ikke lykkedes.

Annette sagde ...

Inge, hvor har du ret, bedre kan det ikke skrives.
Jeg lover dig, at så snart tulipanbillederne er i hus, så kommer de på bloggen, endda mange, rigtig mange ☺.
Også en skøn aften til dig (det der er tilbage af den). Knus til dig.

Lotte Glensnov sagde ...

Hej Annette!
Årh, hvor der pukles og knokles rundt om i verden (din og min af slagsen). Sikke en blomstermark, den kan sagtens skimtes i forbifarten - det må være fantastisk at bo i så smukke omgivelser.
Og så ET STORT TILLYKKE med den fremtidige familieforøgelse - der er ikke noget skønnere end små babyer, uhm bare duften af dem ;0)
Det bliver spændende, hvilken farve tallerkenrækken ender op i :0)
Stort knus herfra
Lotte

Ellen sagde ...

Hvor er det fint, at den næste lille ny i familien bliver en dreng :-)

Jeg håber dit knæ har fået det bedre, så du kan genoptage din sisyfosopgave...

Tallerkenrækken er der vist lige så mange meninger om, som der er muligheder - jeg ville få lakken/malingen af og bare give den lidt lud, så den fremstår hvidlig, men med træets naturlige struktur fremhævet alligevel.

Du må love mig at vise et billede af resultatet af din beslutning - det er jo ved at blive helt spændende, dette her...

Annettes space sagde ...

Hej Annette.....

Drøj omgang med det der maleri, hva :-)

Især når man som du, har børnebørnene langt væk, er det himmelsk dejligt med de nye kommunikationsformer.

Idag har solen skinnet helt ubehersker her hos mig, og jeg har siddet nogle timer på min altan og nydt lykken at have en altan ;-)

Ha' en rigtig dejlig aften

Annette sagde ...

Lotte, ja pyha.
Jeg har lige set resultatet af jeres knokleri og du godeste hvor har I dog slidt. Jeg tumler jo bare rundt med lidt maling ☺, der ikke helt har de samme interesser som jeg. Men nu er jeg halvgående og alt er vasket af og sat på plads i den malede del, derfor synes jeg at jeg kan tillade mig et par dages pause inden jeg går i gang igen ☺.
Jeg elsker også duften af babyer, de er bare så lækre.
Et stort knus tilbage til dig.

Annette sagde ...

Ellen, du ramte lige præcis det ømme punkt og det, der har afholdt mig fra at gøre noget ved tallerkenrækken indtil nu - jeg synes ikke det er sjovt at slibe lak af. Men efterhånden er tiden løbet fra lakeret fyrretræ og der skal gøres et eller andet.
Jeg lover dig, når den er klar (forvent nu ikke at det bliver indenfor de næste par uger ☺), så kommer den på bloggen.

Annette sagde ...

Annette, det eneste positive ved alt det maleri er, at jeg har genopdaget muskler på overarme og ben og det har indtil nu "kun" kostet 10 liter hvid powerdek maling.
Jeg regner med, at mormorarmene er blevet erstattet af svulmende muskler før jeg er helt færdig (måske en anelse naivt ☺).
Solen skinner også her og jeg kan have døre og vinduer stående åbne, herligt.
Også en rigtig god aften til dig.

Tina - omme i London sagde ...

Da jeg i tidernes morgen rejste fra DK kunne jeg lige saa godt vaere rejst til Maanen, som til Skotland; fra maanen kunne man da i det mindste se hjem! Det kostede formedelst en formue at holde nogen form for kontakt som ikke indebar et frimaerke. Nu er det helt anderledes og jeg har fundet danskeren i mig igen. :)
Jeg er vild med dit billede, ogsaa gennem traeerne. :)
Tallerkenraekken ville jeg ogsaa male, men hvor er den soed og saa lavet af din far. :)

Bistels Brenneri sagde ...

Hej!! Ja, det er helt utrolig den elektroniske verden vi lever i idag. Da jeg boede i København fra 77 til 91 ringede jeg hjem til min mor ca. en gang i mnd. Vi skrev brev til hinanden, der er ikke mange breve man får i dag.
Hvor ser det smukt ud i Holland lige nu.
Nyd det.......
Tak for flot kommentar hos mig. Jeg ælsker at lave keramik.
Ha en god uge.
Lisbeth :-))

Grønlandsposten sagde ...

Webcam er et hit! Det bliver brugt flittigt, nu mere end nogensinde :-) I det hele taget er det bare så meget nemmere med kommunikationen i dag end for bare 8 år siden (gisp, er det allerede 8 år siden!), da jeg kom til Grønland første gang, og vi kun havde et 56K modem og telefonen kostede omkring 5 kr. i minuttet.

Lone sagde ...

Ja, det er lykke, hvordan vi kan kommunikere med hinanden i tekst og billeder i vor tid.
Det må være en helt speciel lykke, når man er bedsteforældre pr. distance :) Og I venter endnu en lille guldklump? :-)

I må hellere flytte til DK igen, Annette.

Men hvor må der være smukt i Holland lige nu. Tænk, at der er hyacintmarker omkring jer... De må dufte helt vidunderligt.

Tallerkenrækken er smuk. Jeg ville male den. Måske i en pang-farve?

Rigtig god fredag, Annette :)

Pernille på 1. sagde ...

Ja hvor der en stor lykke at vi kan kommunikere på kryds og på tværs, min kusine og hendes mand boede flere år i New York og der var web came og Skype en herlig ting.

Hvor er det en smuk tallerkenrække, skal den ikke lige have en gang maling :)
Knus og god lørdag