tirsdag den 4. januar 2011

Endelig fik jeg forklaringen….

 

Bloemen

Det har været lidt sporadisk med blogningen gennem de sidste par måneder, længere endda. Et indlæg på bloggen samt en linje på Facebook i ny og næ, det er alt hvad jeg har kunnet svinge mig op til.

Madame viste for et stykke tid siden 2 billeder af sine katte, der lå henslængt i hhv. stol og sofa, kattenes energiniveau passer meget fint til mit, sådan lige pt.

Efter en forkølelse i begyndelsen af december, blev energien bestemt ikke større, tværtimod. Før der nu er nogle, der får medlidenhed med den stakkels mand, jeg bor sammen med, så vil jeg lige bemærke, at der skam er blevet lavet mad, redt senge, vasket tøj, støvsuget osv., bare ikke med samme frekvens som normalt.

Egentlig skulle alarmklokkerne nok have ringet allerede for lang tid siden, men jeg gik hele tiden og tænkte, det er nok efteråret/vinteren eller alderen, der gør, at det hele er så uoverkommeligt. Videre tænkte jeg, hvis nu det er alderen og dette er situationen i en alder af 57½, hvordan i alverdens riger og lande bliver det så på sigt?

Da husbond, pga. af sin diabetes, havde kontakt til diabetesdamen mellem jul og nytår, var der endelig en alarmklokke, der begyndte at ringe og en blodprøve følgende morgen viste, at den var god nok. I går fik jeg resultatet af laboratoriets blodprøver og de afveg ikke fra mit eget check. Næste mandag starter hele maskineriet ud, med besøg hos diabetes damen og så må vi se, hvad hun siger, i hvert fald så er alle madopskrifterne fra dengang husbond fik konstateret diabetes, fundet frem og hver eneste aften knokler vi med WII fitness super plus med et personligt træningsprogram, løb, cykling, tennis, bowling m.m. Min veninde sagde i aftes, at det da er vild luksus, at kunne spille tennis i en lejlighed på 80 m2 og med en lofthøjde på 2,50 meter ☺.

Det eneste jeg på et eller andet tidspunkt er nødt til at skal have skubbet ind i kostplanen er den pakke med ”Lav-selv-superluksus-brownies”, som jeg købte før jul og stadig ikke har orket at lave. Den lader jeg i hvert fald ikke gå til spilde ☺.

Og nu er det jo ikke sådan at jeg går rundt og tror, at jeg er helt speciel pga. opdagelsen, idet 220.000 danskere og 740.000 hollændere har diabetes og man regner med, at der hvert år kommer 20.000 flere danskere og 71.000 flere hollændere mere til, så jeg er bestemt ikke alene.

40 kommentarer:

REJEN sagde ...

Åh for den da...Men godt at du fandt ud af hvad det var der gjorde dig så træt...og heldigvis kan der jo gøres noget ved det...Men derfor er det da en øv diagnose at få...Knus og bedste ønsker til dig...

Annette sagde ...

Hej Annemarie, du beskriver lige præcis, hvad jeg føler ☺. Også de allerbedste ønsker for 2011 for dig og dine.
Knus

Inge sagde ...

Hvor træls.. det er da aldrig rart at skulle forholde sig til en diagnose som diabetes, det er jo heldigvis en sygdom man kan leve nogenlunde fornuftigt med.
Vi har det desværre også i familien, så vi er alle ret obs på det.. :-)
Jeg håber du hen ad vejen får styr på din sukkerbalance, og du og dine ønskes et rigtig godt 2011
Knus til dig

Annette sagde ...

Inge, tak for dine søde ønsker.
Jeg forstår godt, at I er obs på det, når I har det i familien. Det eneste jeg ved fra min familie er, at min morfar hele min barndom sprøjtede sig med insulin, men hans kost og mellemmåltider bar bestemt ikke præg af diabetes ☺.
Også alt godt for dig og dine for 2011. God arbejdslyst og et stort knus.

Annette's space sagde ...

Heldigvis er det "kun" diabetes. En sygdom du fint kan leve med. Det vil kræve lidt justeringer både med hensyn til kost og motion men de er såmænd fremmende for din generelle helse, så det er da ok. Og det kan der komme mange interessante ting og sager ud af, som jeg vil glæde mig til at følge med i :-))
Og så gad jeg altså godt se et billede af WII-tennis der midt i dagligstuen.
Pøj pøj med det hele.....knus

Lene sagde ...

Godt du fandt ud af årsagen. Jeg gad da også godt se dig spille tennis i lejligheden :-)

Annette sagde ...

Annette, nej, nej, glem det, det får du aldrig nogensinde at se. For det første, så hører tennis absolut ikke til mine favoritter og for det andet, så at se mig pruste og stønne rundt, nej glem det ☺.
Knus til dig og tak for de søde ord.

Annette sagde ...

Lene, jeg er bange for, at jeg også må skuffe dig ☺. Det kommer ikke noget billede fra tenniskampene, jeg vil jo ikke risikere at skræmme dig og alle andre væk ☺.

Rosemary and Thyme sagde ...

Hei Annette, og Godt Nyttår til deg!

Kjedelig å høre om din diabetes.
Lenge siden jeg har kommentert hos deg nå, men travle dager med pakking og flytting er nok en av årsakene.
Siste dag i gamlehuset i dag. Det går sikkert ennå en stund før jeg er på nettet igjen.
Håper å få bloggelysten tilbake.

Ønsker deg alt godt for det nye året:)

Nyttårsklem, Tove

Madame sagde ...

Øv sikke noget, Annette, men jeg regner med, at det er type 2 diabetes, og med ret få ændringer i ens hverdag er det heldigvis muligt at få det godt igen. Det er værre at få diagnosen, når man er 80 og ikke orker at ændre på sin livsstil. Du må meget gerne fortælle mere om, hvordan man takler sygdommen, så vi andre kan være mere opmærksomme.
Klem til dig!

Michael sagde ...

Der er flere og flere unge der får sygdommen, jeg kunne nu nok have bragt dig på sporet noget før, du er jo så SØD Annette, spøg til side, i må så igang med en kostomlægning og da husbond har haft nogen tid er det vel heller ikke den store revolution.
God bedring Annette til dig og dine.

marianne Sa sagde ...

Håber at du får styr på din diabetes, det er træls for dig, men det må alligevel være dejligt at finde forklaringen på trætheden.

Det kunne være at man skulle investere i en wii - jeg har kun prøvet bowling - men bankede nu hele familien - he he.

Knus fra Marianne.

Annette sagde ...

Tove, også alt godt for det nye år til dig.
Jeg har været lidt bekymret fordi der ikke var så megen aktivitet hos dig. Men jeg håber bestemt, at vi hører fra dig når du igen er kommet på plads.
Knus til dig helt deroppe nordpå.

Annette sagde ...

Madame, jo det må være type 2, når man tager alderen i betragtning ☺.
Vi har det jo inde på livet i forvejen, idet husbond fik det konstateret for 5 - 6 år siden. Han lever et helt normalt liv, tænker lidt over kost, vægt og får insulin i tabletform, så er det heller ikke noget jeg frygter.
Jeg er bange for, at I overhovedet slet ikke slipper for at høre mere om emnet ☺ ☺.
Klem til dig.

Annette sagde ...

Michael, gad vide hvordan jeg nu skal udlede din tekst ☺ ☺ ☺. Jo, der bliver nok et par daglige rutiner, som jeg skal have rusket lidt op i, men rent bortset fra det, så skal det nok gå altsammen. Jeg har en ide om, at vi måske også bliver lidt bedre til at holde hinanden i ørerne i fremtiden ☺.
Klem til dig deroppe på Fyn.

Annette sagde ...

Marianne, jeg siger dig, det er noget af en opfindelse, den WII. Jeg har tidligere gået i fitness center, men det var en overvindelse hver eneste gang, jeg skulle afsted. Det er meget sjovere, når jeg kan få lov til at lave fitness hjemme på stuegulvet.
Vi bowler også ind i mellem, det er jeg bedre til end tennis ☺ ☺ ☺.
Knus til dig.

bettys-altingharsintid sagde ...

Øv Annette, det er ikke sjovt. Jeg tror dog, at du er den, der på bedste måde kan styre den livsstilsændring der skal til. I er sikkert sporet ind på kosten, når din mand har diabetes.
Men så var der en forklaring.
Jeg ved ikke, om jeg har fået ønsket dig godt nytår??
Ellers kommer det her: Glædeligt nytår til dig og dine

Tina - omme i London sagde ...

Av for den Annette - det var ikke en rar diagnose at faa, men heldigvis er det blevet meget nemmere at leve med diabetes, ikke mindst siden internettets opfindelse! Poej poej med livsstilsaendringen. :)

folehave's univers sagde ...

Føj da. Ja man skal ikke tro at man med alderen slipper lettere igennem. Nå, men du må jo have lidt erfaring, kva din mands levevis.Håber du finder en ergien igen og at der kommer balance i systemet, som er til at leve med. Godt nytår.

Annette sagde ...

Betty, jeg er glad for, at jeg har fået en forklaring, det er sådan set det allervigtigste. Det andet, det tager vi så som det kommer og du har ret, vi er sporet ind på den rigtige levevis og jeg ved, at det er muligt at leve ganske normalt.
Også et rigtig godt nytår til dig og dine. Jeg så, at du har fået den ene af de søde tættere på, det er dejligt, at I tiere kan rende sammen og få en sludder.

Annette sagde ...

Tina, tak skal du have, den klarer vi i stiv arm ☺.
Jeg har lige læst om jeres juletur, pyha. Godt, at vejene i Frankrig, Belgien og Holland i hvert fald var rimelige ☺.

Annette sagde ...

Anna, ja vi må jo nok erkende, at vi er nået reparationsalderen, men gudskelov at der kan repareres ☺. Jeg synes allerede, at bare det at få at vide hvorfor, det er et skridt i den rigtige retning. Også et rigtig godt nytår til jer deroppe på den dejlige ø.

Nille sagde ...

Kære Annette,

Pudsigt nok kunne jeg slet ikke komme til at lægge en kommentar i går! Men nu virker det.

Det var en lidt kedelig meddelelse at starte året med - men det er selvfølgelig bedre at have klarhed.

Men som flere andre har nævnt, så er der heldigvis meget bedre muligheder i dag en for nogle år siden - og man kan selv gøre meget for at forbedre kost og levevis.

Jeg håber, at du får en god rådgivning så det ikke bliver en stor byrde at leve med.

Rigtigt godt nytår!

Kom så igang sagde ...

Kære Annette.
Det var da en rigtig træls besked, at få her i det nye år, men alligevel må det være rat, at du har fået en diagnose, så du ved hvorfor du har det dårlig.Men i dag kan man have et godt liv med diabetes, når man får den rigtige kost og medicin Håber du hurtig får indstillet din kost og medicin, så du kan få det godt igen.
Et stor knus til dig Annette.
Conny

Pia sagde ...

Først bliver man glad over at have fået en diagnose, så man kan komme videre. Så kommer al besværet med det nye liv, som skal køres ind. Jeg kender det. Vores søn fik for mange år siden diagnosen allergiker. Hold op hvor var det besværligt. INTET kunne eller måtte han spise. Han lignede en der havde nældefeber over hele kroppen. Han måtte heller ikke få æg, eller brød, pålæg og andet der indeholdt mel fra korn. Jeg har aldrig i mit liv læst så mange varedeklarationer, for blot at erfare, at ALT skulle jeg lave selv. Jeg lavede æg af hørfrø, bagte alt af ris og majs. Han fik både is og nutella, som andre børn og speciel kost hver dag, speciel kost hver dag, som lignede vores. Sådan levede han i 2 år. I dag tåler han de fleste fødevarer. Både han og vi er glade for vi holdt den skrappe diæt dengang, så han kan spise næsten normalt.
Held og lykke med dit nye liv og et godt nytår til dig. Det skal nok gå, som du selv skriver ☺

Annette sagde ...

Nille, også et rigtig godt 2011 til dig. Der venter jo store oplevelser forude.
Vore indkøb er i forvejen indrettet efter diabetes, så jeg er overbevist om, at det nok skal gå.
Det eneste jeg lige pt. kan komme i tanke om der skal ændres er, at jeg nok skal skeje lidt mindre ud med skønne Belgiske øl, men det klarer jeg også ☺.
En rigtig dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Conny, et rigtig godt 2011 til dig og dine.
Forhåbentlig er du faldet helt til i det nye køkken.
For mig, var det sådan set også det allervigtigste, at jeg fik en forklaring på hvad der var galt, for jeg kunne ikke forstå, at der skete så stor en ændring i løbet af et par måneder. Men nu er det bare fremad og det er jeg sikker på, at det skal vi nok klare. Vi kan jo holde hinanden i ørerne ☺.
Et stort knus og en rigtig god dag til dig, Conny.

Annette sagde ...

Pia, du har fuldstændig ret, det er det jeg er allermest taknemmelig for.
Selv om det har været et par hårde år og selvfølgelig utrolig besværligt både for både jer og sønnen, så må det være helt fantastisk at se, at alle dine anstrengelser dengang har resulteret i, at han i dag er i stand til at spise næsten normalt.
Jeg kan huske tilbage til 1970, hvor jeg havde et eftermiddagsjob i en brugsforening. Der havde vi en kunde, hvis søn havde Gluten allergi. Der var dengang absolut ingen hjælp at hente og uddeleren satte himmel og jord i bevægelse, for at finde alternativer uden gluten. Gudskelov, at videnskaben hele tiden finder ud af noget nyt.
En rigtig god dag til dig.

Ellen sagde ...

Ja... bagud, som jeg skrev ;-)
Der er ikke noget at sige til, at du har følt dig drænet for energi.
Alt har jo en forklaring - nogle er bare rarere at få end andre, og dette var da lidt af en øv-én.
Men som du og flere andre har været inde på, så er det måske i virkeligheden held i uheld, at I nu begge skal indrette jer under de samme betingelser.
... Og godt, trods alt, at det 'kun' var diabetes - tænk på de mange meget værre alternativer, der også begynder med træthed.
Den lyse side af det er jo, at du snart er i kanongod form :-)

Bistels Brenneri sagde ...

Hej! Godt Nytår til dig.
Øv -det kan ikke være sjovt at få diabetes. Trøst dig med at det er mange som har et godt liv med denne sykdommen. Snart kommer energien tilbage.
Have det godt, held og lykke til dig :-))
Lisbeth :)

Lavendel sagde ...

Det var da træls - men så er I da to om det.....
Du får jo din energi igen med den megen motion og sund mad, så vi kan høre noget mere til dig! knus

Mia Folkmann sagde ...

Kære Annette

Tusind tak for din søde kommentar til mig i dag, og godt nytår til dig også.

Det var en kedelig besked at få, men omvendt godt at få klarhed. Diabetes er jo næsten ved at blive en folkesygdom, men selv om den skal tages alvorligt, er det i type 2-udgaven noget, man kan lære at leve med. Nogle af vores venner har begge fået samme diagnose, og de har indrettet sig efter den uden det store besvær. Det værste er nok, at man skal undvære de søde sager, men heldigvis er der masser af muligheder for sunde lækkerier uden antydning af sukker. Og det varer såmænd ikke længe, før man slet ikke kan forestille sig at spise noget usundt... ;-)

Det lyder rigtig sjovt med WII fitness, og det er da især herligt på denne årstid, hvor man ellers ikke kommer så meget ud. Jeg savner mine lange gåture, men det er helt håbløst nu, hvor sneen ligger højt og med is nedenunder.

Knus fra Mia

Rosemary and Thyme sagde ...

Takk for kommentar, Annette:)

Jeg er raskt på nett fordi jeg har fått hjelp av min eldste sønn. Jeg forstår meg ikke på slike innretninger, hihi:)
Ser du er på fb du også.Har prøvd å maile deg, men kom ikke gjennom.

Klem Tove

Klem Tove

Lone sagde ...

Diabetes 2 har husbond også lige fået diagnosen på. Han er også blevet rådet til at dyrke motion, men er desværre ikke så ihærdig som jer. Det er irriterende med alle de skavanker, som dukker op her omkring vores alder. Jeg håber, du kan holde sygdommen i skak med kost og motion. Det er vidst bedst, at du forærer dine superluksus-brownies væk :-)

Kære Annette - Jeg har læst tilbage i dine indlæg og ser, at du har skrevet om, hvor svært det er at miste en kær ven. Jeg blev meget rørt. Tak for dine smukke ord til os - og om din Kiki. Det er et ufatteligt tab. Man tror, man er forberedt, men er det slet ikke.
Du mistede din Kiki året efter, vi fik Rufus, som blev født i januar 1999. Jeg kan sagtens forstå, at du stadig sørger over tabet af hende.
Selv om jeg har haft Rufus i 12 år, tænker jeg stadig tilbage på min airedalterrier, som jeg måtte tage afsked med i 1988.

Hvor er det dejlige billeder af Kiki og Fie :-) Din datter må også have elsket Kiki, når hun valgte den samme race. Har din datter hende stadig?

Det er et dejligt billede af dig og Kiki-pigen - begge med smuk pels :-)
Sådan en pels (som din), havde jeg også den gang, de var oppe i tiden. Kiki's var dog den smukkeste :)

Tak for dine gode tanker og hilsener, Annette, de har varmet meget. Mange klem til dig - og rigtigt godt nytår med tak for det gamle.
Kh. Lone

Annette sagde ...

Ellen, tak for dine ord.
Jo,jo, inden længe (nu taler vi altså ikke dage, mere halve år i flertal ☺) regner jeg også med at være i superform......og måske er hele garderoben endda nødt til at skal udskiftes, for der må for søren da blive flyttet rundt på nogle kilo med al den WII´en ☺.
Jeg er også mest glad for, at jeg fik en forklaring på hvad der var galt.
En rigtig dejlig søndag til dig.

Annette sagde ...

Lisbeth, tusinde tak for dine søde hilsner.
Hav det nu rigtig godt.
Knus

Annette sagde ...

Lavendel, også en stor tak til dig for dine hilsener. Jeg regner bestemt også med snart at være tilbage med fuld fart.
Knus og en rigtig god søndag til dig.

Annette sagde ...

Mia, tusinde tak for din søde kommentar.
Ja præcis, man mangler sine vanlige trave- eller cykelture på denne tid af året og der har jeg fundet ud af, at WII´en er en god erstatning. Samtidig så behøver man jo ikke være klædt på til at komme på gaden, det har (for mig i hvert fald) store fordele ☺.

Tit og ofte, når jeg har handlet er der smuttet en pakke lækre småkager eller andet sødt ned i indkøbsvognen og sjovt nok, så er bremsen der allerede, så huset er uden "lidt godt til kaffen" og det går fint.
Knus og tak.

Annette sagde ...

Kære Tove, tak for din hilsen.
Jeg har forsøgt, om jeg kan finde dig på FB, men det lykkedes ikke. Hvad skal jeg søge efter?

Godt, at det hele er gået så glat, selv om det selvfølgelig ikke har top prioritet, så er det dejligt at kunne komme i forbindelse med omverdenen via elektronikken.
Knus og en rigtig god dag til dig deroppe nordpå.

Annette sagde ...

Kære Lone, det gør mig ondt at læse, at din mand også har fået konstateret diabetes. Som vi jo af og til har været inde på, så er der jo det med alderen og skavankerne ☺.

På et tidspunkt læste jeg diabetes beskrevet som en livsstilssygdom og har da også (tidligere) smådrillet min husbond lidt med, at han må have skejet for meget ud i sine unge år og pyha, nu kommer det pludselig tilbage til mig. Med hensyn til pakken med super luksus browniemix med hvid chokolade glasur, så har jeg lige checket, holdbarhedsdatoen er 18/12 2011, så har jeg tid til at bestemme mig endnu ☺ ☺.

Det er sjovt, at du også havde en pels. Jeg kan stadig huske den dag i 1961, da min mor fik den leveret med fragtbilen, det var en stor begivenhed i det lille bysamfund. Jeg har stadig pelsen, men da det ikke er velset at gå rundt i ægte pels hernede, så ligger den pakket ned i en kuffert og jeg har en ide om, at jeg en dag syr den om til et eller andet (men det bliver måske ved tanken). Men dejlig varm var den og jeg savner af og til at kunne trække i den.

Sidst, men ikke mindst, jeg håber at det går bedre med jer og at de grædeture, der kommer efter så stort et tab, bliver mindre og mindre. Jeg læste om din "tvivl" mellem husdyr og ferier og oplevelser og kender så godt den tvivl. Det er så svær en beslutning.
Jo, min datter har stadig Fie, men skavankerne bliver flere og flere, hvilket Fie heldigvis ofte glemmer. Men hver gang vi er i Danmark, er jeg bange for, at det er sidste gang jeg har set hende.
Lone, jeg håber det bedste for jer, jeg har tænkt meget på jer, siden I måtte sige farvel til smukke Rufus.
Knus