tirsdag den 1. februar 2011

Lige et pip fra Holland ☺….

I er ikke glemt, alle I derude i Blogland, nej det være sig langtfra.

Siden sidst, har jeg passet skønne lille Roxy i nogle dage. Du godeste for et aktivitetsniveau den hvalp har, jeg havde fuldstændig glemt, hvordan det er at have sådan en i huset.

Roxy

Samme Roxy har en ualmindelig god smag! Da jeg var sengeliggende i en uges tid kom den og gav mig denne ”God bedring” buket. Godt klaret af en 15 uger gammel cockerspaniel hvalp ☺.

Blometjes

Der har siden sidst også været gang i strikkepindene. Om et par måneder skal hele familien på  forlænget familieweekend i Ardennerne og for et par uger siden fik jeg den strålende ide (synes jeg dengang), at alle m/k skulle have sig et par varme sokker at iføre sig om aftenen! Der skal strikkes 20 stk.´s og der mangler stadig 14½!

SokkenSymaskinen har også været i gang! Jeg var så letsindig at sy en eventyrpude til Karoline, da hun var født, ergo måtte Kristian jo også have en pude. Karolines motiv var ”Ole Lukøje” og da det eneste andet motiv jeg har, er ”Tornerose”, som nok ikke ville falde i helt god jord i et drengeværelse, måtte det blive en ny ”Ole Lukøje”. Den er endnu ikke klar, men skal være det i denne uge, da den lille familie fra Danmarkkommer på besøg i næste uge. Du godeste hvor jeg glæder mig til at se dem igen og selvfølgelig også til at få mine julegaver ☺.

Pude Kristian

Og hvad sker der så i Holland lige pt.?

Som vanligt bruger hollænderne uendelig megen spalte- og medieplads til at diskutere dette og hint, således også i forbindelse med konsekvenserne af branden i Moerdijk. Nogle eksperter og ministre kalder branden for en katastrofe, andre mener at det er vildt overdrevet, men alle vil gerne høres, uanset om de har noget fornuftigt at sige eller ej. Der har været rygter fremme om, at papirerne ikke var i orden på fabrikken og at der var stor forskel på fortegnelserne over hvilke stoffer og mængden af samme, der blev opbevaret på fabrikken, til hvad der i realiteten blev opbevaret. Mange af de der hjalp til med at bekæmpe branden, har klaget over forskellige symptomer, nogle tager det alvorligt, andre ikke.

For cirka 14 dage siden blev rosenkål, dyrket i området hvor røgskyen drev over, frigivet til salg. Jeg håber, at beslutningen er baseret på seriøse fakta og ikke kun af økonomiske årsager, men det varer i hvert fald nogen tid, inden vi igen skal have rosenkål her i huset.

Jeg undrer mig over, at der ikke drages paralleller til andre lignende ulykker, jeg kan ikke forestille mig, at dette er den eneste ulykke af den karakter i hele verden. Men det ses ofte, at myndighederne gerne selv vil opfinde den dybe tallerken, i stedet for at lytte til andre. Jeg frygter, at man i løbet af en årrække finder ud af, at det måske ikke var godt for eksempel at spise rosenkålene, lade børn lege i området, hvor røgskyen drev over osv., men så er det jo ligesom lidt for sent.

Men en god ting er i hvert fald kommet ud af det hele, det ser ud til at myndighederne er blevet mere obs på, hvad der rør sig i kemikaliebranchen. Jeg så her til morgen, at en affaldsfabrik, beliggende ikke langt fra den brændte virksomhed, mistænkes for at overtræde af miljøbevillingerne. Borgmesteren fra Moerdijk området er trådt af, under henvisning til at helbred og alder ikke kunne klare efterspillet efter branden. Det er jo også en dejlig nem måde at slippe ud af tingene på.

Karnevalsstemningen er så småt ved at indfinde sig i Noord Brabant. I Holland er det kun provinserne Limburg og Noord Brabant, der fra gammel tid fejrede karneval, i de øvrige provinser nord for floderne samt i Zeeland brugte man ikke at gøre noget ud af karneval. Men det er skel bliver mere og mere blødt op, jeg ser mange steder nord for floderne, hvor de nu også benytter karneval til at feste. Her i Noord Brabant skifter byerne navn til karnevalsnavnet, hver eneste by - stor som lille - har sit eget optog og uanset alder festes der godt og grundigt igennem i dagene. Tilburg, nær herved, er en af de store karnevalsbyer, der begynder programmet d. 5 februar og slutter først d. 8 marts. Billedet er ganske vist fra optoget her i vor lille landsby i 2007, men det fortæller lidt om, hvor meget arbejde de forskellige karnevalsforeninger ligger i det og hver karnevalsforening har selvfølgelig egen dekoreret vogn.

Karnaval 2007

I går var vi i Turnhout for at spise hos drengene i “De Provence”, efter middagen travede vi en tur i byen. Midt over en plads hang denne række af sko? Gad vide hvad den dybere mening er med det?

Turnhout

Alt for denne gang………

37 kommentarer:

Inge sagde ...

Dejligt at høre fra dig igen, det lyder til at du har det godt.. Skøn hvalp du har haft i huset, og så dygtig den er, at komme med flotte blomster..
Karneval.. det havde jeg helt glemt, det er jo snart fastelavn.. men jeg tror bestemt ikke det er noget der bliver fejret her i landet, altså som I gør det.
Der er fastelavn for ungerne, og nogle steder suser de rundt og ringer på dørene og tigger penge.. :-)
Hav det skønt Annette og pas godt på dig selv

marianne Sa sagde ...

Dygtig hund - hvor er den dejlig.

Dejligt at høre fra dig igen - kunne du mærke at jeg har tænkt på dig i de seneste dage.

Jeg kan godt se at du er nødt til at passe strikkepindene i stedet for tasterne - håber du når dit mål.

Jeg glæder mig til at se Ole Lukøje når den bliver færdig.

Pia sagde ...

Dejligt at du stadig er der :-) Du har sandelig også gang i en masse kreative ting.
Når jeg hører om karneval, tænker jeg hver gang, at jeg godt kunne tænke mig at opleve det et eller andet sted.
Ha´ det godt, og brug tiden som du aller helst vil ☺

REJEN sagde ...

Godt at høre fra dig igen, åh en dejlig hundehvalp, cockerspanielere ser altid så bedrøvede ud også selvom de laver numre...;-D....Håber da virkelig at myndighederne har styr på alt det gift der er sluppet ud så der ikke kommer en masse efter virkninger....Spændende med alt det karneval i byen, der bliver da lidt at kigge på...Jeg tror jeg har set det med skoene et andet sted, jeg kan bare ikke huske hvor eller hvorfor de var hængt op...;-D..God aften til dig...

Rosemary and thyme sagde ...

For en kjempesøt valp,og nydelige blomster du har fått:)
Forferdelig å høre om den brannen og konsekvensene den kan få. Håper inderlig at alt er i orden med rosenkålen som ble solgt!
Skal si du er flittig med strikking. Flotte sokker som nok er god og varm.
Hørtes kjekt ut med karneval i byen. Skulle ønske det var tradisjon her også.

Ønsker deg alt godt, Annette:)
Stor klem, Tove

Salix sagde ...

Du har sandeligt travlt, Annette - de sokker vil helt sikkert gøre lykke! ligesom ole-lukøje puden.
Vi har ikke noget egentligt karneval her, men forskellige byer har mærkedage med optog, hvor der også er mange flotte vogne, orkestre osv.
Kan godt forstå at du glæder dig til næste uge.
Lene

Salix sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Ellen sagde ...

Welkom terug, det er hyggeligt at høre fra dig igen, men jeg kan sandelig godt forstå pausen med alt det, du har gang i :-)
10 par sokker på så kort tid! Jeg er imponeret - specielt hvis du når det ;-)
Og den fine pude... den skal jo selvfølgelig nå at blive færdig, inden du skal se dem igen snart - det er vist også alt for længe siden, du har set dem... du kan måske ikke engang genkende lillegutten :-)

Karneval i februar... de kan da ikke rende rundt med bare maver som i Rio, hvad? I har det godt nok lidt mildere end her i DK, men alligevel - det må være en halvkold fornøjelse.

Annette sagde ...

Hej Inge, jeg savner jer også og alle jeres dejlige indlæg og kommentarer, men jeg har bare så meget om ørerne lige pt. (jeg ved godt, at jeg skal skamme mig, jeg skal ikke engang på arbejde ☺.). Så snart alt det er til en side, så vender jeg tilbage med fuld speed.
Jeg kan godt sige dig, at de fejrer karneval hernede, jeg har aldrig set magen. Men pubcrawl som det meste går ud på, det synes jeg at jeg er blevet for gammel til ☺.
Knus og hav en rigtig god arbejdslyst i morgen.

Annette sagde ...

Hej Marianne, så ved jeg hvad det var der ringede for mine ører ☺ ☺.
Sokkeprojektet skulle være overkommeligt, da der kun er 1 x str. 46 og de er klar, jeg mangler 2 x str. 44 samt resten str. 39. Men mon ikke det nok kan nå´s. Puden er ikke så pæn som den første jeg lavede, da restekassen manglede spændende rester, men mon ikke yngste barnebarn er ligeglad med farverne.
Hav det nu godt helt deroppe nordpå.
Knus

Annette sagde ...

Pia, jeg har ikke oplevet de helt store karneval hernede, men da jeg arbejdede var mine kolleger var nødt til at skulle have fri i mange dage for at deltage og det uanset alder. Hvor vi boede før var optogene hvert år af en anseelig størrelse og der var altid hundekoldt når vi stod og kiggede på. Men man vil jo gerne have det hele med.
Jo, du kan tro, mig slipper I ikke af med ☺.

Annette sagde ...

Hej Annemarie, hvilken betydning kan det mon have med de sko? Jeg kunne forsøgt at rode på nettet efter det, men der står intet.
Ja, du har fuldstændig ret, hvalpen ser altid bedrøvet ud, uanset hvad den har haft gang i. Men hold da op sikken en energi den ligger for dagen, det kniber lidt at følge med ☺ ☺ ☺

Annette sagde ...

Hej Tove, forhåbentlig er alt godt oppe hos dig. Er du kommet helt på plads i det nye hjem.
Selv om jeg ikke har været meget på nettet på det sidste, så har jeg skam ikke siddet stille ☺.
Klem til dig og hav det nu rigtig godt.

Annette sagde ...

Hej Lene, jeg glæder mig utrolig meget til næste uge, det er lidt spændende hvordan Kristian klarer køreturen, det er jo en del timer han skal sidde fastspændt, så der skal holdes mange pauser undervejs. Men skønt bliver det at have dem at pusle om ☺.
Så vidt jeg har forstået, hører karnevallet mest til i de katolske lande og i mange byer er det utrolig storslået. For et par år siden så vi det i en lille belgisk by, det var helt utroligt så meget de havde gjort ud af det.

Annette sagde ...

Hej Ellen, heldigvis gør de ikke så meget i bare maver under karnevallet ☺. Og dog, i Oss (hvor vi tidligere boede) var der altid en vogn med "Meisjes van plaisir" (glædespiger), det var koner på din og min alder, der som regel viste bare maver (hvilket en del måske ikke skulle have gjort ☺).
Det der med det milde vejr hernede, det er smuttet. I dag har vi haft min. 3, hvor Aalborg havde plus 3, det synes jeg er lidt uretfærdigt ☺.
Jeg ser af og til Kristian via webcam, men det er jo ikke det rigtige, vel. Jeg glæder mig til at snuse og nusse omkring ham og storesøsteren og jeg kan forestille mig, at moderen også godt vil forkæles lidt ☺ ☺. Min svigersøn skal på kursus i Tyskland, så ham får jeg desværre ikke så meget mulighed for at forkæle. Men der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg glæder mig meget til at se dem alle

Michael sagde ...

Fræk hund, sådan ser den ihvertfald ud Annette, desværre må jeg nok give dig ret i at der let går politik og økonomi i sådanne sager som brænden på fabrikken, der ligger sikkert også stemmer i dem der skal have afsat deres varer.
Dejligt at læse nyt fra dig i Holland.
God dag.

folehave's univers sagde ...

Det er så ikke lige Rosenkål fra Holland vi skal have her i huset. Det er nu meget sjældent at jeg køber grønt fra Holland, de er for hurtige med sprøjteriet. Branden lyder rigtig voldsom, og bliver nok en dyr omgang for skatte borgerne, det er jo sjældent set, at den der forvolder skaden ogs¨å skal betale. Den slag gør mig altid gal. Borgmesteren smutter, når der skal til at placeres et ansvar for givne tilladelser, eller mangel på samme. Jo de er hurtige de politikere, til at redde egen r..
Sokker i de mængder, bare du dog kan nå det. Men ellers kan de vel gå på omgang.

Lone sagde ...

Du er lykkens pamfilius, at du har fået lov at passe lille bedårende Roxy. Hvor er han bære kær :-) Han har sandelig en god smag og en smuk poteskrift :)

Jamen, jamen en masse projekter, du har kastet dig ud i, Annette...! 14 par sokker "to go" og en eventyrpude, du skal nå inden for kort tid :-)) Bortset fra det, er det rigtig hyggeligt at strikke sokker. Jeg holder meget af pindenes hyggelige klirren. Familien får en glædelig overraskelse, når de får udleveret et par hver :)

Jeg er imponeret af Ole Lukøje puden. Det må være enormt svært at sy de fine små ting på med maskine - og så skal man skifte tråd hele tiden... :)

Jeg er glad for, at jeg går uden om frugt og grønt fra Holland. Føtex sælger fx kun hollandske rosenkål. Det er garanteret os danskere, de forurenede kål bliver sendt til ;-)

Det var dejligt at høre nyt fra dig, Annette. Mange klem.

Annette's space sagde ...

Dejligt at læse nyt fra dig Annette og sikke meget du har om ørene for tiden. Både sokkerne og puden når du garanteret....Det er straks værre med alle skriverierne om miljøet i Holland. Der må det være svært at følge med.
Taget i betragtning hvor mange grønsager fra Holland der sælges i Danmark, har vi nærmest intet hørt om branden. Jeg tror faktisk kun jeg ved fra dig hvor galt det stod til.
Det er så bare endnu en god ting ved at blogge.
Hundebarnet er rigtig sød og der må være meget glæde ved at passe ham engang imellem, og så er det jo ikke helt tosset at han også kan finde ud af at komme med blomster...Knus

bettys-altingharsintid sagde ...

Hvor har du gang i mange ting, Annette. Dejligt at høre fra dig.
Heldige familiemedlemmer, der får varmet tæerne i dine sokker. Det er noget af et projekt til så mange fødder.
Og eventyrpuden, hvor er den flot!
Nu vil jeg da ikke lige købe rosenkål, hvis de er fra Holland. Det har vi ikke hørt om i nyhederne - altså branden. (eller jeg har ikke)
Heldige hund, der bliver passet hos dig. ;-)

Lotte Glensnov Ormstrup sagde ...

Hej din skønne Quinde!
Århh, hvor må jeg bare dåne over den skønne lille Roxy....jeg smelter og ville ønske, jeg kunne få lov at låne sådan én nogle dage!
Jeg kan godt forstå du glæder dig mega til besøg fra DK og ikke mindst til at kunne åbne dine julegaver - det var dælme oss på tide *skrupgriner*

Øhh - sko på en snor ?? Ja, hvorfor ikke - sjovt er det og får en til at undres *smiler*

Dejligt, at "se" dig igen herinde i bloglandia.

Stort knus og kæmpe kram

Annette sagde ...

Michael, den er fræk, ulydig og helt igennem vidunderlig. Jeg er temmelig beæret over, at jeg får lov til at passe den ind i mellem, når "mor" og "far" er på arbejde ☺.
Du beskriver præcis, hvad jeg tænker om Moerdijkbranden, jeg har efterhånden "mistet min barnetro" ☺. Jeg mener, vi her i Europa burde være anderledes civiliserede, men desværre får penge ofte lov til at være den bestemmende faktor i mangt og meget.
Tro mig, I slipper ikke af med mig ☺ ☺.

Annette sagde ...

Anna, du er ikke alene om at blive gal. Vi ser ofte, hvor nemt det er at slippe fra det ansvar, man som politiker har. Og hvad der også gør mig gal er, at det som regel bliver accepteret under de helt store protester.
Jeg har bestemt heller ikke tiltro til rosenkål lige pt., og det er faktisk først nu, at jeg er begyndt at ligge mærke til, at der på poserne oprindelsesland: Holland, ikke noget med hvor lige præcis i Holland, de kommer fra. Godt at du fortæller mig, at hollænderne sprøjter mere end fx. Danmark, det var jeg ikke klar over.
En rigtig god dag til dig oppe på Fyn.

Madame sagde ...

Det var dejligt at høre nyt fra dig, Annette! Jeg kan slet ikke stå for den søde hundehvalp, du har passet :-)

Og din eventyrpude til Kristian er bare så fin! Gid jeg havde tålmodighed til at strikke og sy - jeg synes, det må være så sjovt at se de færdige resultater.

Og nu ved jeg da, at vi skal undgå at købe hollandske grøntsager. Det er rystende og meget sørgeligt med den brand!

Varme klem til dig.

Lotte Glensnov Ormstrup sagde ...

- og lige et P.S.: Det er noget af et sokkeprojekt *SMILER* - og ikke mindst en skøn skøn eventyrpude!

Annette sagde ...

Lone, jeg håber bestemt ikke, at de muligt forurende rosenkål havner oppe hos jer, men som jeg skrev i et andet svar, så har jeg "mistet min barnetro" på, hvad der er muligt/ikke muligt. I hvert fald, så ville jeg som dansker gå uden om rosenkål, hvor oprindelsesland er Holland, man ved jo aldrig.....

Ind i mellem rengøringen (absolut nødvendig) bliver der syet pude, strikket sokker og blogget lidt, godt vi har lært at multitaske, vi piger ☺.

Roxy er bedårende og helt vidunderlig. Man har så mange sjove oplevelser med sådan en lille dame. Det har igen, igen, igen været oppe og vende om husholdningen skal udvides med et 4 firbenet medlem, men husbond er ikke let at overbevise, han er mere til en kat. Så indtil videre fortsætter jeg med at låne.
En dejlig eftermiddag til dig og Teddy.

Annette sagde ...

Annette, tro mig jeg har savnet jer, savnet alle jeres dejlige indlæg og skønne kommentarer og så snart der kommer lidt mere ro på tingene, så er jeg med for fuld speed igen.
Jeg har også en tro på, at jeg nok skal nå det hele (gad vide hvor jeg får den tro fra?) ind imellem WII fitness og en højst nødvendig rengøring osv. Som jeg skrev i et andet svar, så er det godt, at vi har lært at multitaske, vi piger.
Jeg håber, at det går godt med grislingerne, det varer nok nogle dage, før jeg når rundt til jer alle og får læst hvad der er sket i de sidste 3 uger ☺. Knus

Annette sagde ...

Betty, hvis branden havde været for lad os sige 15 - 20 år siden, så tror jeg aldrig jeg ville have draget regeringens beslutning, om at frigive rosenkålene til salg i tvivl. Men jeg synes vi ser for ofte, at der af økonomiske eller andre hensyn, bliver taget beslutninger, som måske ikke er helt gennemtænkt og jeg kan ikke lade være med at tvivle på, om det nu er godt at spise lige præcis de rosenkål eller ej.

Gad vide om alle de unge mennesker også vil sætte pris på hjemmestrikkede sokker, vi får se ☺ ☺. Jeg kan altid korte dem af til Frank, han er vældig godt tilfreds med mine hjemmestrikkede ☺.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Lotte, din dejlige pige.
De sko, der hængte og blafrede i en ledning! Jeg kender et par stykker, der nok med det samme vil sige, ja det er hvad man kan forvente i Belgien! Men hvad søren den dybere mening er, det vil jeg egentlig godt vide. Jeg kan bare ikke finde det nogle steder.
Jeg synes også det er på tide med de julegaver, nu har jeg jo set dem via webcam og ved, at jeg bl.a. får en kalender med letpåklædte mandlige modeller (husbond får en med hunkønsvæsener) og nu er jeg allerede gået glip af Januar manden ☺.
Og jeg ved, at der er bøger..... Glæder mig vildt. Knus til dig deroppe på øen.

Annette sagde ...

Madame, ja i hvert fald rosenkål fra Holland, dem kan jeg ikke anbefale lige for øjeblikket. Om der er fare ved at spise dem, det ved jeg ikke, men jeg tør bare ikke løbe risíkoen.

Som jeg har skrevet i et par andre svar, så slipper I ikke af med mig ☺, jeg har bare så meget om ørerne lige pt.
Varme klem og en dejlig eftermiddag til dig.

Kom så igang sagde ...

Kære Annette
Han har en rigtig god smag den lille hvalp,det er en smuk buket. Du har da rigtig haft gang i din kreative side, med alt det du har fået lavet. De rosenkål har jeg ikke lyst til, at sætte tænderne i,så jeg kikker lige en ekstra gang på emballagen når jeg køber rosenkål for, at se om de kommer fra Holland.Jeg forstå godt du glæde dig til at familien kommer,det må være lidt hårdt ikke at se sine børnebørn så tit.
Kan du have en rigtig god weekend

Annette sagde ...

Hej Conny, ja og lige nu ligger det lille "uhyre" Roxy og sover i sin kurv her ved siden af mig. Der er godtnok liv og glade dage, når hun er på besøg.

Nej, jeg ville også holde mig væk fra rosenkål fra Holland, jeg har lagt mærke til hernede, da står der ikke noget om hvor i Holland rosenkålene kommer fra og derfor tør jeg ikke at købe dem. Måske det ikke har nogen betydning, men man ved jo aldrig.

Du kan tro, at jeg glæder mig til den lille familie kommer, jeg snakkede lige med min datter i morges. Hun sagde, at jeg skal regne med, at jeg får besøg af 3 børn, da hun er snotforkølet og gerne vil forkæles lidt af mor. Min svigersøn skal på kursus i Tyskland, det er derfor de tager med herned.

Også en rigtig god weekend til dig.

Tina - omme i London sagde ...

Rart at hoere fra dig igen. Jeg haaber du er rak! Hunden er nuttet og mht skoene, saa har jeg set det samme her i London. :)

Mia Folkmann sagde ...

Hvor er det godt at høre fra dig igen - og hvor er det godt, at JEG ikke passer lille Roxy. For jeg ville kidnappe den og slet ikke af med den igen... ;-)

Det var da en sød idé med sokkerne, og jeg håber, at du når det. Det er lidt af et projekt, er det ikke? Og så rigtig god fornøjelse med gæsterne fra Danmark. Det kan da kun blive hyggeligt. :-)

Annette sagde ...

Tina, nu varer det ikke laenge foer jeg er tilbage for fuld speed ☺.
Siden vi saa de sko i Turnhout har jeg set det flere steder, men dog kun 1 - 2 par, gad vide hvad den dybere mening er med det? Eller maaske er der ingen mening ☺.

Annette sagde ...

Mia, den er altsaa ogsaa bare saa dejlig, den lille Roxy. Dens "mor" er netop begyndt at gaa paa kursus med den og det havde ikke vaeret rart, fortalte hun. Roxy havde vaeret saa uartig og alle de andre hvalpe havde selvfoelgelig opfoert sig eksemplarisk.
Naar jeg er tilbage for fuld speed, kommer der en "rejseberetning"fra en af dine yndlingsbyer ☺, jeg behoever vist ikke at skrive hvilken det er ☺.

Anonym sagde ...

[url=http://cialisonlinehere.com/#hvrsu]cheap cialis[/url] - cheap cialis online , http://cialisonlinehere.com/#ylogy cheap cialis