Jeg gjorde det…..næsten!

Siden jul har energien godt nok ikke været verdens største og ofte farer en bestemt sætning fra Matador serien gennem hovedet på mig. Sætningen kommer fra en scene, hvor Albert Arnesen er ude og spadsere med Vicky´s højtelskede hund Daisy (der er i løbetid) og Arnesen siger til hunden ”Kan du nu ikke tage dig lidt sammen” ☺.

Ud over det daglige liv, er der pludselig andre ting, der kræver ekstra opmærksomhed, ting som kostændring, daglig motion og nye tabletter, som jeg skal forholde mig til. Alt i alt småting, men som alligevel fylder en del i hverdagen.

I tirsdags overgik jeg mig selv med mange meter, rigtig mange endda. Hold da op, hvor er jeg stolt, selv om jeg fik lidt hjælp i slutningen af projektet☺.

Dagen skulle have været brugt på at hjælpe bonussønnen og hans kæreste med at male i deres nye hus, men da huset var en stor støvsky pga. intens brug af vinkelslibere, ringede de unge mennesker afbud aftenen forinden. Og hvad så? En vild ide formede sig i mit hoved, en fuldstændig tåbelig ide, men også lidt spændende! Jeg cykler da bare til Turnhout i Belgien…….en cykeltur på 34 km hver vej!!!!!!

Aftenen forinden blev Google maps studeret meget grundigt, for at finde ud af hvilken vej der var den korteste. Et forsøg på at finde cykelstien ”Bels Lijntje”, der ligger på den gamle jernbane linje mellem Tilburg og Turnhout blev opgivet og min tanke, da jeg gik i seng mandag aften var, at jeg nok hellere lige måtte sove på sagen, før jeg kastede mig ud på de vilde vover.

Tirsdag morgen var jeg indstillet på, at forsøget skulle gøres, vejret så lovende ud, ikke megen vind og en del sol. Om jeg så kun kom til den første by på ruten, så var det da i hvert fald motion ☺.

Hvor er der mange ting, som man pludselig ligger mærke til, når man er på cykel.

Cykelstien mellem Gilze og Alphen, lidt trist med marker på begge sider.

Typisk hollandsk husmandssted.

Første stop var i landsbyen Alphen, hvor den lokale ”Plus” forretning blev frekventeret for indkøb af rosinboller. Alphen er en typisk hollandsk landsby med mange smukke gamle huse, et tidligere kloster, der nu tjener som restaurant osv.

Også et nyere byggeri fortjener opmærksomhed ”Pieckhuis”. Jeg tror, at huset er bygget i denne stil, for at ære den hollandske kunstmaler, tegner og grafiker Anton Pieck, hvis vidunderligt dejlige romantiske tegninger passer fint i stil med huset.

Anton Franciscus Pieck (1895 –1987) tegnede blandt andet mange af husene i eventyrparken Efteling.

Det ville ikke være dårligt, hvis man fik chancen for et kig indenfor murene ☺.

Næste stop var ”Kapel van Boshoven”, et kapel til ære for Sankt Christoforus, de vejfarendes skytshelgen. Sjovt nok, så havde min far, der tilbragte sine arbejdsdage på landevejene, først rundt i Europa og senere i Danmark, altid en lille medaljon med Sankt Christoforus i sin tegnebog. Medaljonen ligger nu i min tegnebog og da min mand udskiftede lærerjobbet med et job på landevejene, købte vi i den tyske valfartsby Kevelaer også en til ham.

Det undrede mig, at kapellet først var bygget i 2000, da de mange små kapeller, der findes overalt både her og i alle andre katolske lande, som regel er ældre. Men det viste sig at være en længere historie og kapellet var en ”erstatning” for et ældre forfaldent kapel beliggende i nærheden. Efter at have tændt et lys for mine kære og have skrevet i gæstebogen, cyklede jeg videre. Selv om jeg ikke er katolik, så er det med at tænde et lys for mine kære, noget som er kommet med, at jeg er flyttet til et katolsk område og jeg gør det som regel, når vi besøger kirker og klostre.

Næste stop var enklaverne Baarle Nassau og Baarle Hertog, som jeg tidligere har skrevet om. Jeg mener, at kunne huske, at der dengang var enkelte der skrev, at det var som at stå på grænsen ved en af de små grænseovergange mellem Danmark og Tyskland, men nej, nej det er det absolut ikke. Man kan beskrive de 2 enklaver Baarle Nassau og Barle Hertog, som hvis man gjorde Tønder til en tysk enklave i Danmark og delte byen op, så der også var en del (en enklave), der var dansk! Der vil derved fremkomme utallige grænser mellem Danmark og Tyskland, hvoraf en stor del vil gå midt gennem bygninger.

Jeg synes det er lidt hyggeligt, når man bevarer de gamle skilte på bygninger.

Hollænderne er vilde med Baarle Nassau (den belgiske enklave), idet forretningerne har søndagsåbent (noget man kun må i turistområderne i Holland samt når der er bebudet søndagsåbent, nogle få søndage om året). Benzin og diesel kan købes til belgiske priser, hvilket grundet skatten, er en del billigere end i Holland (pt. sparer vi 0,20 € pr. liter ved at køre til Baarle Nassau for at tanke).

I Baarle Nassau er der store haller, hvor man kan købe uendeligt mange forskellige slags øl (300 forskellige så jeg på skiltet ved Biergrens) og selv om priserne er billigere end de hollandske, så ligger de alligevel højt i forhold til, hvis man kører nogle få kilometer længere ind i Belgien. Tro mig, på en søndag er der sort af mennesker (hollændere) i byen og hovedparten går rundt i gaderne med et kræmmerhus med de så højt elskede pommes frites! Byen er for mange hollændere praktisk, idet man ud over de nævnte fordele også kan købe ting, som man kender hjemmefra og det endda på en søndag ☺.

I Baarle Nassau var jeg nået det punkt, hvor jeg skulle beslutte mig, om jeg ville cykle videre. Der var immervæk stadig knap 14 km til Turnhout, men vejret var godt, selv om der trak nogle mørke skyer ind fra vest. Mit ene knæ, der tidligere har voldt en del problemer lod sig overhovedet ikke mærke med, at det på daværende tidspunkt havde cyklet ca. 24 km. så turen fortsatte.

Efter grænsen var passeret, sker der noget med husstørrelsen! Det er, som jeg tidligere har været inde på, en meget givtig forretning for hollændere at bosætte sig i Belgien og arbejde i Holland, kun skal man huske, at handle dagligvarer ind på vej hjem fra arbejde inden man passerer grænsen☺. Boligpriserne er en del lavere i Belgien og bilpriserne for den sags skyld også.

Ca. 14 km senere kørte jeg ind i Turnhout og jeg kunne næsten ikke få armene ned af bare stolthed og glæde over, at jeg i hvert fald havde fuldført halvdelen af turen ☺.

Normalt kører vi ind til Turnhout centrum via ringen omkring byen, men Google Maps mente, at det var kortere at cykle tværs gennem byen. Gaderne er smalle, der er megen trafik og man henholder sig på det allerkraftigste til reglerne om højrevigepligt (noget jeg ikke var vant til at tage så nøje, da jeg flyttede herned, men efterhånden har jeg da fået lært det ☺). Selv om der var megen trafik, herskede der stor hensynsfuldhed overfor den ældre gråhårede cyklist, der kom asende.

På Grote Markt, hvor der ud over kirken (der i øvrigt har den mest fantastiske prædikestol)  tidligere var en stor parkeringsplads, hvor det som regel altid var muligt at få en plads. Gennem det seneste års tid har der været lidt byggerrod i gang og parkeringspladserne har været indskrænket til et mindre område. I tirsdags var alt kaos, byggeri overalt, fortove og veje var væk og på flere af de mange fortovscafeer, der er på markedet, måtte gæsterne flere steder finde sig i, at fodgængere og cyklister gik omkring bordene. Det viste sig, at den tidligere  parkeringsplads aldrig kommer tilbage, i stedet bliver den erstattet af ”ting, der ægte lever i byen” (det stod der altså) og med plads til mennesker og forskellige aktiviteter. Det bliver spændende at se resultatet, der skal stå færdig i 2012, hvor Turnhout kan fejre sin 800 års beståen. Man lover, at der på stedet bliver den største terrasse i hele Kempenat.

Alt det var jo sådan set fint nok, men hvad der ikke var fint var, at jeg på min meget minimalistiske beskrivelse af, hvordan jeg skulle finde igennem byen, kun havde skrevet lidt gadenavne ned, ikke lige om de nu lå til højre eller venstre og midt i byggerodet var Herentalsstraat forsvundet! Nu er Turnhout en by med godt og vel 41.000 indbyggere og blandt dem, var der en sød dame, der viste vej. Jeg havde endda tidligere været inde på Herentalsstraat, men da havde jeg ikke kunnet se vejskiltet, kun et lille bitte hvidt skilt, hvorpå der stod noget, som bestemt ikke havde noget med byen Herentals at gøre.

Efter kort tid cyklede jeg ind på Carrefours parkeringsplads og kilometertælleren stod da på 38,89 km. waaauw. En anden historie var, om jeg mon nåede hjem mens der var tørvejr ☺.

Der blev foretaget lidt indkøb, blandt andet en pakke belgiske vafler - endelig af Carrefours eget mærke - til naboerne. Årsagen til det var, da jeg startede ud hjemmefra snakkede jeg med nabomanden og han hånede mig lidt for min plan med at cykle til Turnhout og lod skinne igennem, at det kunne jeg ikke klare. Jeg sørgede selvfølgelig også for, at tage Carrefours ugentlige brochure med til ham og fruen som bevis, så havde de den at kigge i, mens de snakkede om deres tossede danske nabokone ☺.

Det var en lidt tungere cykel, der skulle de 38,89 km. hjemad, selv om det ikke var mange indkøb jeg havde foretaget ud over verdens bedste (synes jeg) gulvvask til trægulve, den vejede godt til. Men pyt, jeg havde jo tiden foran mig og husbond var blevet informeret om min tur, da jeg traskede rundt på Grote Markt og forsøgte at finde Herentalsstraat. Jeg ringede til ham i håbet om, at han via Tom Tom´en kunne fortælle mig hvor gaden lå, men han kørte på daværende tidspunkt rundt i total trafikkaos midt i Brussel med de godt og vel 16 meter bag sig, så det var ikke lige tidspunktet for at give vejanvisninger ☺.

Turen fra Turnhout til Baarle Nassau forekom lidt længere end på turen den anden vej, der var en anelse modvind, men ikke noget af større betydning. Jeg begyndte at regne på, hvornår jeg mon ville kunne være hjemme og forestillede mig, at det måtte være omkring ved 21 – 21.30 tiden.

Da jeg cyklede ind i Baarle Nassau lidt i 18 ringede mobilen, det var husbond der spurgte om ikke lige han skulle komme forbi og hente mig? På den ene side var jeg superoverlykkelig og glad, men på den anden side, følte jeg det lidt som en falliterklæring, at kilometertælleren kun stod på 54,32 km., når den nu skulle have stået på knap 80 km.

Den halve time der gik inden husbond nåede frem, brugte jeg blandt andet på at kigge forretningsvinduer….en bil, motorcykel eller cykel i træ, var det noget?

Senere sad jeg på fortovskanten overfor favorit benzinpumpen og nød solen, de 25 graders varme og en rosinbolle. Folk kiggede lidt om der nu var sket noget med den gamle gråhårede og enkelte vinkede endda☺. Det tror ikke det bliver sidste gang, jeg gør det forsøg.