søndag den 26. juni 2011

På tur med drengene……

Husbond har ofte sagt, at han vældig gerne vil se DAF museet i Eindhoven!

DAF14

Det er altid på listig kvinde vis lykkedes mig, at få samtalen kanaliseret over på et andet emne, for museet har nok ikke lige ligget øverst på listen af steder, som jeg gerne vil se ☺. Men i denne uge, hvor der har været et andet mandfolk i huset, da skulle DAF museet besøges og jeg SKULLE med ☺.

DAF16

Det var skam også fint nok, jeg anede simpelthen ikke, at DAF havde lavet så mange forskellige personbiler, at de var de første, der lavede automatgear (Variomatic), at firmaet blev overtaget af Volvo osv., jo, jo det skortede ikke på information og det meste var egentlig spændende nok.

DAF13

Jeg brugte tiden på at drøne rundt og fotografere, det blev til 100 stk. af forskellig kvalitet (drengene beklagede sig over skarpheden i en del af dem), alt imens drengene fordybede sig i detaljer som motorer, militærkøretøjer osv.

DAF15

Blandt andet så vi Jackie Kennedy og Ari Onassis strandvogn, flot lille køretøj, som parret brugte til kørsel i og omkring Monaco.

DAF5DAF6

 

DAF7

Vi så også den hollandske kongefamilies strandvogn ”Daf Kini”, den brugte familien på deres italienske ferieresidens på Port Ercole og var selvfølgelig døbt Willem Alexander ☺.

I den forbindelse kan jeg i øvrigt fortælle, at der er forskel på nummerplader i Danmark og Holland. Hernede beholder en bil den nummerplade, som den får ved første registrering. Nummerpladen  bliver siddende på bilen altid (altså, hvis ikke lige den mistes) og når bilen skrottes, så skrottes nummerpladen også. Den kongelige hollandske families nummerplader starter altid med AA, ikke noget med krone her. I modsætning til alle andre må den kongelige familie overføre AA nummerpladerne til nyere biler. 

Hvis en bil mister sin nummerplade, så kommer der et nydeligt lille 2 tal på nummerpladen og hvis nummerpladen igen forsvinder på en eller anden vis, så kommer der et 3 tal ☺.

DAF9DAF8

DAF10

Blandt alle bilerne havde man opbygget et scenarie med værksted og forretninger, det var knaldgodt lavet. Blandt andet var der en ”forretning”, hvor jubilæumsgaver og afskedsgaver til medarbejdere fra DAF fabrikken var udstillet. Se, det var spændende.

DAF11DAF12

En politibil til ME´erne (den hollandske udrykkerstyrke) var der også, jeg glemte at se efter, hvor gammel den egentlig var, men sjov og meget primitiv var den.

DAF2DAF1

Der var også en afdeling for miniaturebiler, både last- og personvogne. Og det viste sig sandelig, at en af de biler, som husbond har i den hjemlige samling, var udstillet ☺.

DAF17

Bygningen, hvori museet befinder sig, blev bygget i 1884, de første mange år rummede bygningen damp-ølbryggeriet ”De Valk”, der i årevis var det største bryggeri i Eindhoven. DAF museet flyttede ind i bygningen i 1993 og jeg synes bygningen passer perfekt til formålet.

DAF18

Noget, som jeg også fandt uhyre interessant i museet var, at en del af museet var indrettet som en gammel smedje med et hav af udstyr af ældre dato. Årsagen til dette var, at DAF´s grundlægger Hubert Jozef van Doorne egentlig startede sin løbebane i faderens smedeværksted. Rummet passede perfekt til formålet.

DAF3DAF4

Alt i alt vil jeg mene, at selv om man har den holdning, at en bil er noget der skal starte, når man drejer nøglen/trykker på knappen og hvis ens viden om en bil ellers begrænser sig til at fylde benzin/diesel/olie på, så er museet ikke det værste man kan blive udsat for ☺.

DAF19

12 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Det ser flot ud, umiddelbart kan jeg godt huske det med Volvo...godt du kan med.

Hannie Mommers sagde ...

Prachtig museum, hè. Dat je je zo lang hebt verzet! :-)
Een aantal jaren terug hielden wij onze bijeenkomsten van de beroepsvereniging hier. Hoewel ik nog altijd niet alles heb gezien.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Interessant rundvisning Annette, jeg tror nu også at du fandt det meget spændende, der er alligevel en hel del spændende at se der.
I kærlige tanker, god Søndag.

Bettys blog sagde ...

Sikke en masse flotte billeder du fik taget, Annette. Det var vist mere interessant end man skulle tror at besøge det museum?
Dejligt, når man sådan kan blive overrasket.

Jønne sagde ...

Det var godt du kom med for ellers havde vi jo ikke set det, tænk lige på det! Og det er jo ikke ret langt hjemmefra.. vel? Jeg kan også godt huske de små daf personbiler 55 og 66 mener jeg de hed. Og den første daf der var en volvo hed 343. De var lidt specielle men man skal jo ikke altid være som de andre, det er godt når der er nogen der tør være anderledes. Det minder mig og en gang jeg var inde på en trucker restaurant i Meppen / Zwolle området mener jeg - Kan ikke lige huske hvor. Men der var der kun billeder af gamle daf lastvogne og i indgangen stod der en komplet lastvognsmotor der var pudset og poleret. På vægene hang der motordele og på gulvet stod en krumtap til pynt. Askebægerne som gerne måtte stå fremme dengang var også noget fra en motor. Efter det måltid følte jeg også at jeg havde været på daf museum
Tak for rundvisningen..

Anonym sagde ...

Vi har det vist lidt på samme måde med biler, vi to :-)
Entusiasme kan dog gøre næsten alting interessant, og mon ikke det er det, der er sket her?

Mht. nummerpladerne er det en god ide og ville spare noget administration, tror jeg, men den ville aldrig gå i DK, for så får staten jo ingen penge ind på registrering af den samme bil flere gange. Bare en ide, jeg har ;-)

Annette sagde ...

Lavendel, ja det var slet ikke så slemt som forventet og kaffen var ovenikøbet rigtig god ☺.

Annette sagde ...

Hannie, je heb gelijk, het was eigenlijk een prachtige museum ☺.

Annette sagde ...

Michael, af og til må der jo lidt overtalelse til, før man hopper ud i et eller andet. Men i forbindelse med museet, var det en positiv overraskelse.
Også til dig samt en rigtig god tirsdag.

Annette sagde ...

Betty, ja det er dejligt, når det sker. For et par år siden var det Audi og Mercedes museerne i Tyskland, der stod for tur og Audi museet var en fantastisk oplevelse. Så ja, det er dejligt at blive overrasket ☺.

Annette sagde ...

Jønne, nåh ja, det havde jeg jo slet ikke tænkt på ☺.
Som jeg lige skrev til Betty, så var vi for et par år siden på Audi og Mercedes museerne i Tyskland, Mercedes museet var ok, men Audi museet, det var vildt spændende. Måske jeg på et tidspunkt, skal skrive lidt om dem ☺.
Det sted oppe nordpå det lyder spændende, det har jeg aldrig hørt om tidligere, det skal jeg lige holde øje med. Men sjovt er det, når der er nogle der har energi til at lave sådan noget.

Annette sagde ...

Mommer, det glæder mig at læse, at du har samme forhold til biler som jeg. Bliver du også af og til mobbet for din manglende interesse.

I begyndelsen jeg var her, forekom det mig lidt besynderligt med nummerpladerne der blev "født" med bilen og "døde" med den, men efterhånden kan jeg godt se fidusen i det. I Belgien følger nummerpladerne personen og der kan man se helt nye biler med gamle forslidte nummerplader, så gamle, at man næsten ikke kan læse tallene. Men de er nu overgået til at have nummerplader der er samme størrelse (tidligere var de ca. halv størrelse) som alle andre europæiske lande og derved forsvinder de gamle slidte lidt efter lidt. Sjovt nok, at der er så stor forskel i EU landene.