mandag den 11. juli 2011

Utrolig dejligt…..

Jeg er totalt overvældet over al den opmærksom, som jeg fik på min fødselsdag i onsdags. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde tidligere har fået så mange lykønskninger. Utroligt, hvor meget elektronikken via Blogger/Facebook osv. kan berige ens verden.

Buket1

Jeg havde en herlig fødselsdag, den blev tilbragt på de belgiske landeveje og vejret var godt (lige bortset fra et par enkelte byger). Vi skejede vildt ud i dagens anledning og delte en plade chokolade samt købte hver en kage (jeg fik en chokolade muffins). Noget vi meget sjældent gør, men i dagens højtidelige anledning gav vi os selv lov ☺.

Buket2

Allerede lørdagen før fødselsdagen, fik jeg min første gave - verdens flotteste cykeltaske! Nu er smag jo selvfølgelig et vidt begreb, men jeg synes bare den er helt vidunderlig. Giveren var knap så begejstret, men når nu konen absolut ville have sådan en broderet tingest med hæklede kanter, plys og guldsnore, ja så måtte han jo overgive sig ☺.

 

Mijn nieuwe fitstassen

Jeg var ikke i stand til at tage så pæne billeder, som internettet kunne fremvise, da min allerede taske allerede er monteret.

Da jeg for et par år siden fik min nye cykel, blev der samtidig med indkøbt en nydelig enkelt cykeltaske, men i en husholdning af vores størrelse ☺, lykkes det som regel, ud over cykeltasken, at få fyldt et par indkøbsnet, der må på styret. De indkøbsnet, har ikke just vakt begejstring på hjemmefronten, hvor det blev anset for at være så godt som livsfarligt. Det mente jeg nok var en anelse overdrevet, men vi blev enige om, at indgå et kompromis, en slags bagagebærer foran på cyklen, hvor der kunne påmonteres en nydelig stråkurv, en indretning som er meget in lige pt. hernede.

Fiets voordrager

Der er da stil over det, med sådan en kurv! Mange har endda dekoreret kurven med en ranke plastblomster i sommerfarver!

Men desværre, bagagebæreren kunne ikke monteres på min cykel og cykelhandleren måtte ligge hovedet i blød for alternativer. Resultatet er intet mindre end fantastisk og der er så meget plads i de cykeltasker, at hvis vi engang skulle finde på at tage på cykelferie (hvad der nu ikke er særlig sandsynligt), så kan næsten al bagagen transporteres deri.

Buket5

Meget, meget tidligt onsdag morgen blev jeg ringet op af mit skønne barnebarn, der ville lykønske med de 100 år!!!!! Da jeg protesterede lidt over antallet af år, fik jeg at vide, at det havde far sagt! Jeg skal nok finde en eller anden raffineret metode til at hævne mig på min ellers så utroligt dejlige svigersøn ☺. Jeg fik blomster, 2 store buketter endda, jeg fik gavekort på lækre middage, 2 stk. endda, jeg fik en tingest til at rive og skære grøntsager med, som jeg har ønsket mig meget længe og sidst, men ikke mindst, så fik jeg et billede af husbond, som meget, meget ung sammen med sin farmor ☺. Yderligere, så væltede det ind med kort, hvor er det skønt og hvor blev jeg glad.

Buket 4Buket3

19 kommentarer:

Kom så igang sagde ...

Kære Annette
Tillykke med fødselsdagen i onsdag.Jeg har aldrig set så flot en cykeltaske, den tro jeg ikke vi kan købe i danmark.Hvor har du fået mange smukke blomster og gaver.Må man spørge rundere du et skarp hjørne, da du hade fødselsdag?
Kan du have en dejlig mandag
+

Kisser sagde ...

Forsinket og hjertelig til lykke med fødselsdagen.
En meget flot og speciel cykeltaske. Sådan en kunne jeg også finde på at købe...
Knus

Nille sagde ...

Igen et lidt forsinket tillykke i håbet om, at Blogspot-problemerne er løst nu med dit fif :-)

Er det den samme cykel du har som på billedet? Den er meget fin - og med tasken på, er det virkelig en luksusmodel. Det vigtigste er jo om DU kan lide tasken - ikke giveren!

Så alt i alt en dejlig fødselsdag, som kan række langt frem med gavekort osv.

Hav en dejlig dag!

Inge sagde ...

Hvor er det dejligt du blev forkælet.. jeg er sikker på du har fortjent det.. :-)
Hihi.. børn er så gode til at gentage, også alt det der ikke nødvendigvis skal gentages.. selv om jeg nu tror din svigersøn har hygget sig gevaldigt med at fortælle om din 100 års fødselsdag..
Kan du have en dejlig dag, knus fra mig.

Annette sagde ...

Kære Conny, nej, nej der mangler 2 år endnu før jeg runder, så derfor synes jeg også, at det var så fantastisk med alle de hilsener og gaver.
Cykeltasken, ja den er godtnok speciel, jeg har heller aldrig før set sådan en med hæklede blonder og broderi på. Der er nok ingen tvivl om, at der skal blive lagt mærke til den på landevejen ☺.
Også en rigtig dejlig mandag til dig (det der er tilbage af den ☺).

Annette sagde ...

Kisser, tak skal du have.

Så er det ikke kun kager og Vesterhavet vi har til fælles, men også smag for aparte cykeltasker ☺. Den er altså også bare så flot ☺.
Knus og en dejlig mandag eftermiddag aften til dig og Black.

Annette sagde ...

Inge, tak skal du have ☺.
Jo, min skønne svigersøn han kommer nogle gange med en bemærkning, som ikke er særligt flatterende og så tror jeg ikke engang, at han skammer sig over det ☺. Men jeg skal nok få taget hævn på et eller andet tidspunkt ☺.
Knus og en god mandag eftermiddag og aften til dig.

Annette sagde ...

Nille, tusinde tak skal du have. Er problemet blevet løst ved at fjerne checktegnet, skønt at det lykkedes.

Man kan måske godt sige, at cykeltasken er mere sjælden end den er køn ☺, men der er oceaner af plads i den og den vækker rigtig megen opmærksomhed ☺.

En rigtig skøn mandag eftermiddag/aften til dig dernede sydpå ☺.

Pia sagde ...

En dejlig fødselsdag, og hvor er det heldigt, at den passer lige til dig :-)
Jeg kan ikke undvære mine kurve, hverken foran eller bagved. Der kan let blive overvægt på cykelstyret, også uden indkøbsnet, så sådan en bagagebærer foran er en god løsning.

Ellen sagde ...

Lykken er uforskammede svigersønner og/eller børnebørn... Anna mente, at jeg måtte være 71 år, og det var bestemt ikke Tims skyld ;-)
Tillykke med de ligesåmangesommigmendetsigerviikketilnogen... ;-) og også tillykke med den skønne, skønne cykeltaske.

Tina - omme i London sagde ...

Bedre sent end aldrig - TELOEK! :)

Jønne sagde ...

Jeg vil da også lige stille mig op i køen for at aflevere et forsinket tillykke med fødselsdagen og ønske dig en fortsat god sommer..

Annette sagde ...

Pia, jeg synes også den er så smart sådan en bagagebærer og man kan endda få dem i forskellige farver. Men hvis jeg ville have sådan en, så måtte jeg også have et nyt styr og det synes jeg nok lige var i overkanten. Så det blev til dobbelt cykeltaske med broderi, hæklet kant, plys og guldsnor ☺.
En dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Ellen, tak skal du have, både børnebørn og svigersønner med humor, de gør livet lidt sjovere.
Der findes ikke ret mange cykler hernede uden der hænger en gammel forslidt dobbeltcykeltaske på, så det hele er vel sådan set bare en del af processen på vej mod at blive hollandsk medborger ☺.
Fortsat skøn ferie til jer.

Annette sagde ...

Tina, takker mange gange ☺.

Annette sagde ...

Jønne, jamen du skal have tak, en god uge til dig også.

Irene sagde ...

Forsinket til lykke med fødselsdagen! Den cykeltaske er da bare så lækker! Meget elegant:-)

Annette sagde ...

Irene, tusinde tak skal du have ☺.
En rigtig god dag til dig.

Michael sagde ...

Jeg iler med et forsinket tillykke med fødselsdagen Annette, dejlige gaver, dem bliver du glad ved.
I kærlige tanker, god Onsdag aften.