mandag den 8. oktober 2012

Sådan lidt af hvert……

Det sydlige Holland melder sig igen efter endnu en lang pause. Af og til tænker jeg på, om ikke det er tid for at stoppe med bloggen, men på den anden side set, jeg har så mange ting, som jeg gerne vil fortælle og jeg vil så nødig miste kontakten med alle de søde og dejlige mennesker, hvis eksistens jeg via bloggen har fået kendskab til, så derfor holder jeg ved.

Sommeren er gået med at forsøge at holde blodsukkeret under kontrol, jeg vil ikke sige (skrive), at det har været en daglig kamp, men noget der kræver opmærksomhed – hele tiden.

Vi har netop været på en dejlig Danmarksferie, en skøn ferie der gav mig så meget, både mentalt og fysisk.

Vi var med til mit smukke ældste barnebarns 7 års fødselsdag, en utrolig dejlig oplevelse. Det er en meget stor glæde, at være sammen med de mennesker, der deltog i festen. Barnebarnet var super lykkelig for alle gaverne, dog holdt det lidt hårdt, at skulle vente på den sidste gave – et marsvin - der først ankom et par dage efter festen, da der var faldet lidt ro over gemytterne i det lille hjem.

Karoline fødselsdag

Ældste barnebarnet går til dans, undervisningen foregår lørdag middag og Frank og jeg blev spurgt, om vi ikke ville med for at kigge på. Selv om det desværre ikke lykkedes, at se ret meget af barnebarnets dans, så nød jeg at lytte til alle de snakkende damer, jeg kendte dem ikke, men bare det, at sidde stille og roligt og høre dem snakke aalborgensisk dialekt, det var lykke!

Om aftenen var vi inviteret ud at spise, selv om stedet er meget børnevenligt, så er det dejligt at komme og de serverer de vidunderligste spareribs!

Jeg har været udnævnt til kæledyr! Da der var dyrenes dag på ældste barnebarnets skole, var jeg i mangel på kæledyr, udnævnt som sådan sammen med en bamse. Sikken en pragtfuld skole ældste barnebarnet går på, jeg kunne godt have ønsket for min datter, at hun i sin tid havde gået på en lignende skole. Yngste barnebarnet på 2 år nåede også at deltage i festlighederne på dyrenes dag og fik kælet for en slange samt siddet på en hest, han er bare så skøn den knægt og totalt uimponeret af det hele, han hygger sig bare. En rigtig dejlig oplevelse var det, at få et kram af en af skolens lærere! Jeg havde fået det at vide, men glemt det igen, at en af min datters klassekammerater fra folkeskolen, nu er lærer på barnebarnets skole. Han var stadig den samme sjove og dejlige dreng, bare omkring 2 meter høj nu. Sjovt, så lille verden egentlig er.

Kristian til hest

Der var så mange ting vi gerne ville have nået og så mange flere vi gerne ville have besøgt i ferien, men tiden sætter sin begrænsninger for aktiviteterne.

Vi nåede at besøge et familiemedlem, som jeg ikke har set de sidste 11 år. Det var et dejligt besøg, for søren da hvor fik vi snakket, vi kunne sagtens have fortsat i et par dage. Jeg blev for et par måneder siden spurgt, om jeg var interesseret i nogle gamle billeder fra min morfar og mormors familie, om jeg var? Jeg var ovenud lykkelig, for jeg har kun ganske få. Aftalen blev, at vi skulle komme og hente billederne ved næste Danmarksbesøg. Det blev, som før skrevet et dejligt besøg, der gjorde rigtig godt. At jeg ud over billederne så fik en del ting, enkelte som jeg har drømt om at eje i mange år, gjorde det hele endnu mere fantastisk. Tak for en dejlig dag.

Under besøget fik jeg en vigtig information, som diabetes lægerne flere gange har efterlyst. Om min diabetes 1 er arvelig eller ej? Jeg vidste det ikke, jeg vidste kun at min morfar måtte injicere insulin, men om det skyldes en diabetes 1 eller 2, havde jeg ingen anelse om. Nu ved jeg det, min diabetes 1 er arvelig. Hvorfor det så har taget så mange år før den viste sig, det ved jeg ikke.

I øvrigt, så spurgte en læser for lang tid siden om diabetes 1 og 2 ikke er det samme, det fik jeg vist aldrig svaret på. Helt kort og firkantet, så ligger forskellen i hvor meget af hormonet insulin kroppen selv producerer (insulin er et livsnødvendigt hormon, der udskilles af bugspytkirtlen, det hjælper med til at omsætte den mad vi spiser til energi i kroppen og ved manglende insulin kan sukkeret (glukosen) der er i blodet, ikke længere blive optaget i kroppen). Ved 2´eren er kroppen stadig i stand til at producere insulin, dog i mindre målestok end hos en ikke-diabetiker, ved diabetes 1 producerer man ikke selv insulin (eller det der produceres ødelægges). En diabetes 2, der som regel dukker op i en højere alder, kan man som regel i begyndelsen holde i skak med kostomlægning og motion, senere tabletter og/eller insulin. Ved en diabetes 1, der som regel opdages i barne- og ungdomsårene, skal der injiceres insulin. Min diabetes 1´er kaldes for LADA, (diabetes 1½) idet det er en 1´er, der pludselig er dukket op i en høj levealder.

Nå, det var et sidespring, vi var også på besøg hos min dejlige faster, der havde sørget for at en kusine og fætter med ægtefæller også var på besøg. Hvor var det skønt at se dem alle igen. Jeg plejer at smågrine, når vi er til fødselsdagfest hos Franks onkel og tante, idet alle taler i munden på hinanden og det er ikke mit indtryk, at ret mange lytter. Gad vide, om Frank har tænkt det samme under besøget hos faster. Traktementet hos min faster er altid ovenud og utrolig dejligt. Frank elsker dansk smørrebrød og min faster sørger altid for, at der er oceaner af hjemmelavet smørrebrød, når vi er på besøg plus diverse kager, inklusive den skønne brune lagkage, der bare er helt igennem vidunderlig. Jeg er ikke helt sikker på om det er sandt, men jeg mener at kunne huske netop den kage helt tilbage fra min barndom og det var en nydelse af de helt store, da jeg søndag eftermiddag kunne sidde i Holland og spise resten af den brune lagkage, tak for det faster.

En sød veninde, nåede vi også at besøge i hendes dejlige hjem. Jeg havde engang lovet hende, at næste gang vi kom til Lourdes (katolikkernes valfartssted i Sydfrankrig) så ville jeg tage en Madonna med til hende. Da vi i maj stod i Lourdes, turde jeg ikke at købe en stor Madonna, for sæt nu, at det var lykkedes veninden at finde en selv, så derfor fik hun en lille bitte dame på ca. 10 cm og mon ikke vi kommer til Lourdes igen, så skal hun få en større udgave.

Vi nåede rundt i Hjørring, hvor vi denne gang var blevet tilbudt logi. Siden jeg i 1977 som soldat opholdt mig i en længere periode i Hjørring, har jeg været forelsket i den by og jeg kan stadig huske, at jeg travede Nørregade tynd i de sene aftener, for at komme fra hotellet, hvor jeg var indlogeret og til telefonboksen for enden af gaden, for at ringe hjem. Hjørring har et eller andet specielt, som jeg ikke kender fra ret mange andre byer.

HjørringHjørring1

Vi nåede et smut omkring Lønstrup i silende regn! Drengene indvilligede i en travetur, da jeg ville se, om bloggeren Marianne mon var på gaden. Det lykkedes os ikke at mødes her i Holland tidligere på året og jeg ville så gerne lige sige hej til hende. Men jeg så ingen damer, der kunne ligne en Marianne, så bedre held næste gang.

Lønstrup1Lønstrup2Lønstrup3Lønstrup4

For år tilbage fik Frank og jeg en frokostplatte på Løkken Badehotel, da det for Holland er et totalt ukendt fænomen, altså frokostplatten, havde vi snakket om, at hvis lejligheden engang bød sig, så skulle det prøves igen. Det lykkedes under dette besøg. At det så samtidig lykkedes, at foretage lidt indkøb i Løkken gjorde ikke sagen ringere, blandt andet blev der indkøbt Løkken bolsjer (naturligvis med Dannebrog) til de vore hollandske børn.

På logeradressen blev vi beværtet efter alle kunstens regler og vi nød bl.a. at bageren lå 2 min. væk fra adressen, tænk at kunne få friske danske rundstykker hver morgen, det var en ekstrem luksus, især om søndagen, hvor alle bagere hernede er lukkede.

Hvad jeg også ragede til mig i Danmark var en gigantforkølelse! Sidste år, da vi var i Danmark i september skete det samme og det var den der satte gang i min diabetes, derfor var jeg ikke ovenud lykkelig, da jeg følte det komme. Jeg havde netop kæmpet mig igennem ½ time på motionscyklen på et eller andet program, der føltes som der var stik modvind af kulingstyrke, da halsen begyndte at gøre knuder, øv!

Normalt skal blodsukkerværdien ligge mellem 4 og 7, men jeg har under denne forkølelse oplevet værdier helt oppe på 24,5. Selvfølgelig regulerer jeg med ekstra insulin, men det var problematisk for mig at finde den rigtige dosis, injicerer jeg for meget, så får jeg det der kaldes en hypo (for lavt blodsukker), injicerer jeg for lidt, bliver jeg det der kalder hyper (for højt blodsukker), begge tilstande er ikke sjove.

Endelig nu, efter 2 uger nærmer blodsukkeret sig normale værdier, det har taget sin tid og der har været en del bivirkninger undervejs. I sidste uge, da jeg ville gå husbond i møde, kom jeg for tidligt af sted hjemmefra og måtte stå og vente på ham i silende regn i en halv times tid, med en begyndende hypo, normalt har jeg altid druesukker med i tasken for hurtigt at kunne normalisere blodsukkeret, men i går var der ingen taske med. Så kan jeg lære det, kan jeg!

Hjemme igen var vi på besøg hos vort hollandske barnebarn, lille Merijn, der havde lagt op til flere centimeter til sin længde, siden vi så ham sidst. Han er bare så skøn en lille unge og har netop fået indendørs gynge af mor og far, den mangler vi stadig at se i funktion ☺.

Merijn og morfar

Sidst, men så absolut ikke mindst, vi har fået familieforøgelse! Den har 4 ben og er bare så vidunderlig. I al den tid Frank og jeg har kendt hinanden, har vi snakket husdyr, Frank er til kat, hvorimod jeg mere er til hund. Jeg har efterhånden via naboer, venner og bekendte fundet ud af, at der er mange fordele ved en kat i stedet for en hund, så derfor blev det en lille killing på 11 – 12 uger. Hun blev fundet på gaden den 16. september i Berghem, nær Oss og da ingen havde meldt sig, da dyreasylet havde foretaget diverse efterlysninger i dagbladene, var hun nu klar til adoption. Sikken dog en rigdom det er, at få sådan et lille dyr ind i hjemmet, vi nyder hende 200 %. Hun var på asylet døbt ”Diva”, det var vi enige om skulle forandres. Frank spurgte, hvad en kat kaldes på dansk og derfra var der ikke langt til ”Misse” (Møghe). Jeg er bange for, at de billeder, der allerede nu er på Facebook, kun lige er starten ☺☺☺.

Misse1

Jeg er sikker på, at ”Misse” vil nyde, at der i de kommende uger skal læses mange blogs, så jeg kan se, hvad I alle har foretaget jer sommeren over. En rigtig god efterårs uge til jer alle.

24 kommentarer:

Inge sagde ...

Dejligt at du stadig er her, og sikke en skøn ferie I har haft i DK..
Stort tillykke med Misse.. hende er jeg 100% sikker på I får rigtig meget glæde af.. Jeg er en smule misundelig.. :-) Elsker killinger og alle de tossestreger de finder på.
Knus og god dag hos dig Annette.

Salix sagde ...

Annette, jeg har det fuldstændigt lige som dig med hensyn til blogverdenen. I lange perioder får jeg ikke hverken læst andre blogge eller skrevet selv, selv om jeg ikke kun nyder; men helt sikkert får noget af mit kontaktbehov (foruden at følge med i, hvad der foregår i Danmark) dækket.
Sikke noget rod stadigvæk med din diabetes. At en forkølelse eller anden svækkelse af kroppen påvirker situationen er vel logisk; men noget som jeg slet ikke havde tænkt.
Skønne børnebørn du har, og sikke en dejlig ferie I har haft i Danmark Dejligst. Jeg prøver som regel også at besøge et par kusiner/fætre, når jeg er i Danmark. Der er jo så utroligt mange ting, som vi har fælles fra vores barndom.
Håber at forkølelsen er ovre og at du nyder din nye Misse.
Knus herfra

Ellen sagde ...

Det er altså et fantastisk hår, dit skønne barnebarn har!
Alle vores katte har heddet 'Misser' - også da vi havde to på én gang (når vi skulle kalde på dem, var det bare "Misserneeee" ... det er meget nemmere på den måde ;-)
Det er godt nok nogle effektive familiebesøg, I holder jer - måske ikke så underligt, at du ikke helt kan holde til mosten med al den aktivitet.
Jeg håber du har fået styr på både forkølelse og diabetes.
... Og dejligt at høre fra dig - hellere sjældent end aldrig - det er så hyggeligt at høre fra dig :-)

Fruen i Midten sagde ...

Sikke en heldig lille kat at blive jeres Misse. Den ser ud som om den allerede er helt og aldeles tryg hos jer. Du har godt nok haft hæsblæsende Danmarks-besøg vil da travlt siden sidst. Sådan et kunne tage pippet fra de fleste, men sådan er det jo, når man gerne vil se så mange som muligt. Håber, du er ved at få styr på din diabetes igen. Jeg vidste heller ikke, at forkølelse mm kan påvirke blodsukkeret på den måde. Det må være virkelig svært at have med at gøre.

Sol sagde ...

Kære Annette
Dejligt med ferie, børnebørn i lange baner og ny mis, og så håber jeg virkelig for dig at du snart må finde et mere stabil rytme med din diabetes. Gode hilsener fra efteråret i Champagne og Solveig

Jønne sagde ...

Hej Annette!
Du må endelig ikke lukke din blog! Hvad tænker du dog på. Jeg tror der er andre end mig som er lidt afhængig af at få lidt nyt "søndenfra". Når det så er sagt må jeg indrømme at jeg ikke selv har været særlig aktiv på det seneste. I fritiden har der været en del større familie fester, plus et stort projekt hjemme i haven. Og når jeg er ude at køre så flyver tiden bare afsted. Jeg har lidt svært ved at dele din begejstring for Hjørring. For mig er det bare en kold og firkantet by uden sjæl. Men du har sikkert nogle gode oplevelser at koble byen sammen med. For et par år siden var jeg inde på kasernen med olie, det viste sig dog at være en fejl da de ikke ejede en tank til at komme olien i. Det skulle så leveres i Skive i stedet for.
Nu er min middagspause snart slut og jeg må videre.
Hav en god dag - eller måned, eller hvor lang tid der nu går!

Annette sagde ...

Inge, jeg forstår dig godt, altså mht. misundelsen ☺. Hun er bare helt vidunderlig, ind i mellem lidt uartig og laver de utroligste tossestreger, men for søren hvor er det dejligt. Tusinde tak for dine søde ord, jeg ville altså også savne jer alle, hvis jeg stoppede.
Stort knus og en rigtig god eftermiddag til dig.

Annette sagde ...

Lene, hvor er det godt at læse, at jeg ikke er den enste, der af og til sløver lidt af på blogaktiviteterne, men det er vel også dybest set sådan det skal være, at man blogger når man har tid og lyst.

Det er som om jo ældre jeg bliver, jo større betydning har det, at mødes med kusiner/fætre og andre familiemedlemmer og det har sikkert noget at gøre med, som du skriver, at vi har så meget fælles fra barndommen.

Forkølelsen er ovre og du kan tro, at hun nydes i fulde drag, den bedårende lille strik.
Knus til dig også

Annette sagde ...

Ellen, hvor er du sød, tak skal du have.

Pyha, godt at læse, at vi ikke er de eneste, der har valgt Misse som kattenavn. Jens Drejer var lidt inde på, at Misse (Møghe) måske ikke var det heldigste valg ☺ ☺.

Ja, det er et fantastisk hår Karoline har, der var endda lige blevet klippet så vidt jeg husker ca. 10 cm. af, inden vi kom til Danmark. Da Jeanett var barn, nåede hendes hår aldrig at blive helt så langt som Karolines er nu, men hårtypen er den samme, tykt og dejligt. Jeg elsker, når jeg får lov til at lave fletninger på Karoline ☺ ☺.
Enn rigtig dejlig eftermiddag til dig.

Annette sagde ...

Fruen i Midten, uanset hvordan vi planlægger Danmarksbesøg, så ender de altid med at blive lidt hæsblæsende. Der er så mange vi gerne vil besøge, men altid flere som vi desværre må takke nej til.
Desuden ender det altid med, at vi skal et par uger på smalkost, når vi kommer hjem, for du godeste hvor bliver vi fyrsteligt beværtede i Danmark ☺ ☺.

Jeg tror også, at Misse har affundet sig med, at hun skal bo her hos os. Det påstå´s af omgivelserne, at hun allerede er lidt forkælet, men det mener jeg selvfølgelig ikke kan passe. Dog ser det ud, som hun tænker "Hvem bestemmer her?", når hun med raketfart om morgenen indtager husherrens hovedpude i samme øjeblik, han har forladt sengen (som hun selvfølgelig ikke må være i ☺ ☺ ☺)

Annette sagde ...

Solveig, tak for dine søde hilsener. Ja, hvor er det dejligt med Danmarksbesøg, som du sikkert vil kunne nikke genkendende til, så nydes de i fulde drag ☺.
Solrige hilsener tilbage til dig fra det sydlige Holland.

Annette sagde ...

Jønne, tusinde tak!

Dybest set er det vel også sådan det skal være, vi blogger når vi har tid, lyst og lejlighed til det. Det skulle jo nødigt blive en plage.

Da vi kørte mod nord for et par uger siden, spurgte Frank om det var længe siden jeg havde hørt noget fra dig og det måtte jeg jo indrømme at det var, for det er længe siden jeg har haft bloggen åben.

Jeg kan godt forstå, at du ikke er så betaget af Hjørring, der er da immervæk et stykke vej til Skive fra Hjørring. Jeg har i perioder arbejdet på kasernen deroppe, det var et helt andet miljø end jeg var vant til fra Nørre Uttrup, dengang tilbage i 70´erne.

Kan du nu have det rigtig godt, rundt på de danske landeveje.

Hanne B. Stegemüller sagde ...

Hej Annette

Jeg har fundet din blog via Ellen, og det er første gang jeg læser med hos dig, og derfor også første gang jeg kommenterer hos dig.

Jeg kan forstå, at du har et rigtig dejligt langt Danmarks-besøg bag dig, hvor I virkelig har været rundt omkring.

Tillykke med katten, der er ikke noget som killinger. De er bare så dejlige.

Kom så igang sagde ...

Kære Annette.
Dejlig at læse dit indlæg, jeg er glad ved du har valg, at blive ved med at blogge, så jeg kan følge med i hvad du laver. Det må være dejlig i kan følge barnebarnet i skole og til dans når i er her oppe op ferie
Hvor er det træls for dig som du skal døje med diabetesen og selv om du gør så meget for skal være OK. Tillykke med ”Misse" bare det var min, men vi må ikke have hund og kat.
Jeg vil ønske dig og gemalen en god weekend.

Nille sagde ...

Der er bare perioder, hvor der ikke er tid til det hele, og I har vist haft et temmelig travlt efterår indtil videre med sygdom og glæderne i Danmark.

Hvor jeg godt kan forstå, at I gerne ville have en kat - jeg er bestemt også mere katte- end hundemenneske. Men ikke i en lejlighed synes jeg - men det trækker i mig, når jeg ser de skønne billeder.

Jeg håber, at din diabetes kommer godt igennem vinteren - at du finder et godt niveau. Så falder alt det andet inklusive blogpasningen sikkert også i hak. Ellers skal det jo også bare være, når der er tid og lyst.

Pia sagde ...

Ferie er altid dejligt selvom de betyder nogle ekstra kilo på kroppen. Lige nu har jeg også flere kilo med hjem end da vi rejste i sidste uge. Desværre var de ikke i kufferten, men på min krop. Det havde ellers været lidt nemmere at få has på :-)
Dejlig ferie I har haft, og så kombineret med familiebesøg og gensyn med datter og børnebørn.
Jeg håber din diabetes kan finde et mere stabilt leje, selvom jeg godt er klar over, at det er en livsvarig kamp der er oppe imod.

Annette sagde ...

Hej Hanne, velkommen til.
Ja, det er utroligt, så meget en lille killing beriger ens liv ☺.

Annette sagde ...

Conny, tak skal du have og tak for kontakten du har formidlet ☺.
Jeg vil også meget gerne bevare kontakten til alle jer dejlige mennesker, som jeg har lært at kende via bloggen. Og så er det sjovt, når vi kommer til Danmark og kører rundt og kunne sige "Her kender jeg en blogger ☺". En rigtig god eftermiddag til dig og knus fra Holland.

Annette sagde ...

Nille, jeg har som du, tænkt at det ikke vil være det rigtige for en kat at bo i lejlighed og altid at skulle være inde. Men alle katteejere, jeg har spurgt, siger at det ikke er et problem, når katten aldrig har været vant til andet (hvorfra de så ved det, det melder sagen ikke noget om ☺).

Men nu er hun her, den lille skønhed og jeg må indrømme, at jeg nyder hende 100% og nyder at lære katteadfærd at kende, noget som jeg absolut intet vidste om før nu.
En rigtig god eftermiddag til dig. Jeg håber, at du har lidt bedre vejr end der heroppe, hvor det stort set har regnet det meste af dagen.

Annette sagde ...

Hej Pia, hvorfor søren skal vi altid døje med de ekstra kilo i ferierne ☺. Heldigvis du ikke skulle betale overvægt for dine.

Jeg synes bestemt ikke at vi plejer at grovspise når vi er på ferie, men alligevel så sniger der sig altid lidt på sidebenene.

Jeg så lige, at I også har været på en dejlig og meget varm ferie. Det er en dejlig tid på året at være nede i varmen.

Fru Blå ,frublaasgemmer sagde ...

Hej med dig , dejligt se høre fra dig igen , men som du helt rigtig siger er der tider hvor blogverdenen bliver sat lidt i baggrunden , og der sker en masse andre ting. Ingen siger jo at man skal skrive hver dag eller uge , kun når man har lyst , tid og lejlighed til det. Og blogvenner render jo ingen steder men igen , dejligt at høre fra dig . Knus Birthe

Tina Liel sagde ...

Håber at du bliver ved med at skrive♥ Tillykke med katten. Jeg er også katte menneske ;-) Og ved fra min veninde der har sukkersyge hvor arbejde der er ved sygdommen! Sikke en dejlig tur I har haft til Danmark og sikke søde børnebørn. God weekend♥

Tina - omme i London sagde ...

SKOENT at se dig i blogverdenen igen soede Annette. Det er noget rod med det blodsukker, men mon ikke efterhaanden du faar laert at styre det i stedet for det styrer dig? Det er nok lidt nemmere at leve med, hvis man har haft det fra en yngre alder.

Jeres Danmarkstur lyder helt fantastisk. Vi havde en lignende for nogle uger siden og jeg er stadig helt hoej af den tur, som, sjovt nok, ogsaa indeholdt billeder fra en svunden tid. :)

Anonym sagde ...

Hi, yeah this piece of writing is really nice and I have learned lot of things from it regarding blogging.

thanks.

Also visit my web page ... jackpot 6000 :: :
: