I går formiddags blev den absolut sidste julegave, som jeg agter at kreere i 2009 klar og den ligger nu sammen med et par andre gaver under juletræet og venter på besøg den 1. januar.
Gad vide om den passer i størrelsen? Modtageren er vort lille danske gudbarn Isabella på godt 1 år, der lige nu er på besøg hos farmor og farfar i Holland sammen med sin storebror, danske mor og hollandske far.
Egentlig er mit bekendtskab med Isabellas mor en lidt sjov historie.
Vi flyttede begge til Holland i 2002 med et par måneders mellemrum og mødte hinanden hos vor første hollandske arbejdsgiver. I begyndelsen var det begrænset hvor meget vi så hinanden, da der på daværende tidspunkt var en del danskere på stedet. Men efterhånden flyttede de hjem til Danmark og tilbage var Isabellas mor og jeg, der begge var flyttet til Holland på grund af en hollænder. Ingen af os var ovenud lykkelige for vor arbejdsplads og det hjalp det altid lidt, når vi kunne læsse lidt af hos hinanden, uden kollegerne forstod hvad vi talte om.
På et tidspunkt blev der en stilling ledig i Isabellas mors afdeling og vi var rørende enige om, at den skulle være min ☺ Jeg kom til samtale og fik at vide, at jobbet var mit og vi var glade.
Men afdelingschefen, der gav mig tilsagn om jobbet, havde glemt at tage Centerchefen i ed og man fandt ud af, at jeg skulle blive hvor jeg var, da det ikke var muligt at få en anden dansktalende!
Jeg var temmelig sur over den beslutning og begyndte at se mig omkring på jobmarkedet. Skæbnen ville så, at Isabellas mor på et tidspunkt have lagt sit CV ud på nettet og hun blev ringet op af en arbejdsgiver der spurgte om hun var interesseret i at skifte job. Det var hun ikke, da hun og hendes mand havde taget beslutning om at flytte hjem til Danmark, men hun kendte en anden dansker som måske var interesseret – mig! Jeg fik jobbet.
Hvad jeg synes er lidt sjovt er, at Isabellas mor er samme alder som min datter og jeg har samme alder som hendes mor.
Vi holder stadig forbindelsen ved lige og vi blev meget beærede, da vi blev bedt om at være gudfar og gudmor til lille Isabella.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Du har sør'me også været flittig :)
Trøjen er bedårende. De tungekanter gør underværker. Vi krydser fingre for, at dit gudbarn kan passe den :-)
Det er sjovt at høre om, hvordan tilfældigheder, som i dit tilfælde, kan føre frem til et livsvenskab.
Rigtig godt nytår 2010 til dig Annette med tak for det gamle!
Det er en dejlig historie om, hvordan skæbnen eller tilfældigheder fletter vores liv sammen. Og dejligt at høre, at I kan bevare kontakten. Trøjen er rigtig fin. Den skal nok vække glæde.
Sikke en dejlig historie, Annette! Venskab på tværs af generationer er en gave - jeg kender det selv, og min far havde mange unge venner. Jo ældre vi bliver, jo vigtigere bliver det også at have unge venner :-)
Godt nytår til dig!
Hej! Morsom historie. Alderen betyr jo ikke altid så meget. Kemien er jo det vesentlige. Jeg har mange veninder som er meget yngre end mig. Det syndes jeg er en berikelse, holder mig ung til sinds. Ønsker dig et rigtig Godt Nytår!
Håber vi tastes i det nye året. Knus fra Lisbeth
Hvor er det en yndig trøje du har strikket,håber den passer Isabeller, bare den er stor nok, skal hun nok komme til ,at passe den.Det er skønt det du fortæller, om hvordan du møde Isabellas mor og om aldersforskel på jer, for jeg har også en veninde, der yngre end min ældste datter.Jeg vil ønske dig og din familie et rigtig godt nytår og glæder mig til at følge din blog i det nye år
Gode venner skal man ikke kimse af :-) Og den lille Isabella bliver smuk i din trøje :-)
Godt nytår til dig og dine :-)
Sikke en dejlig historie. Når man befinder sig i udlandet får man tit venner man ellers ikke ville have fået. Trøjen er rigtig sød. Godt Nytår søde Annette! Glad for at have fået dig som blogveninde. KNUS
Kære alle, tusinde tak for jeres kommentarer. Pt. er jeg i gang med kagen til eftermiddagskaffen og desserten til morgendagens gæstebud, så derfor når jeg ikke at skrive en kommentar til jer alle.
Hav det nu rigtig godt derude i blogland.
Knus
Send en kommentar