tirsdag den 8. december 2009

Udfordring.

Tina, helt nede i Israels land har givet mig en udfordring der gav mig lidt at tænke over.....

Skriv 3 ting, du husker som var det i går:
  • min datters fødsel
  • første møde med min mand
  • natten mellem 31 juli og 1 august 2002, hvor jeg rejste til Holland for at blive....

Skriv 3 ting, du ikke kan lide:

  • vold
  • overdreven egoisme
  • snobberi

Skriv 3 ting, du godt kan lide:

  • at min ex-mand er vores bedste ven, det er en gave.
  • ferier og forlængede weekends i Danmark, hvor min lille danske familie bor.
  • den måde mit liv former sig nu, jeg nyder hver dag og føler mig utrolig priviligeret

Skriv 3 blogs du besøger dagligt:
Den er svær, det er ikke hver dag jeg når at se blogs og når jeg gør, så tager jeg hele runden for at se hvad bloggerne har bedrevet i de dage jeg mangler.

Skriv 3 sange du hører for tiden:
Det er også en af de svære, for jeg holder utroligt meget af stilhed, derfor hører jeg sjældent musik, men blandt favoritterne hører:

  • In the Dutch Mountains med the Nits.
  • Great gig in the sky med Pink Floyd
  • Oerend hard med Normaal

3 TV-programmer, jeg følger med i:
Det er ret begrænset hvad jeg ser af TV og jeg følger ikke med i diverse serier, som kører i næsten alle europæiske lande. Når jeg endelig ser fjersyn, så er det mest:

  • Nyhederne over Holland.
  • BBC har en serie (nå ja, det er jo godtnok en serie) der hedder "Coast", den handler om den engelske kyst´s historie.
  • TV-makelaar, hvor man som regel besøger et historisk hjem.

3 blogge, jeg udfordrer:

  • Bistels brenneri
  • Kom så i gang
  • MissMuffin.

17 kommentarer:

Conny sagde ...

Annette. Du er er tilgivet og tak for udfordringen, jeg laver den en af de nærmeste dage.
Kan du have en rigtig god dag i morgen.

Anonym sagde ...

Jeg hæftede mig meget ved, at du holder af stilhed.
Det gør jeg også, men John er en af dem, der helst skal have radioen kørende som baggrundsstøj. Han hører meget sjældent efter; hverken musik eller ord.
Hvis jeg hører noget, så kan jeg ikke lade være med at lytte, og som regel er det noget, jeg ikke bryder mig om at lytte til, hvis vi taler radio.
Verden kan ikke blive stille nok til mig, og det er nok en af grundene til, at jeg er så vild med ødegården i Sverige. Der er der så stille, at stilheden larmer.
Det er skønt.

Anonym sagde ...

Og så ville jeg også lige sige, at af de tre ting, du husker som i går, er den med barnefødsel helt genkendelig fra min side. Også den med manden. Både barnefaderen og ham, jeg har delt liv med i snart 25 år :-)
Alle punkter var interessante at læse, for jeg lærte noget mere om dig.

MissMuffin sagde ...

Jeg tager udfordringen op senere, det skulle være til at finde ud af:)

Nille sagde ...

Jeg har det faktisk fuldstændig som dig med stilhed - derfor ser jeg også sjældent fjernsyn. Jeg hører ikke musik hver dag - men som regel nede i fitnesscentret for ikke at kede mig ihjel... og når jeg støvsuger, fordi det er en rarere lyd end støvsugeren ;-)

Men det hører stadig til sjældenhederne - jeg vil hellere sidde i fred og ro med min bog!

Madame sagde ...

Det var spændende at læse, Annette - og vor er det dejligt, at din exmand er jeres gode ven. Det er virkelig en gave.
Ha' en dejlig aften :-)

Annette sagde ...

Conny, tak fordi du vil lege med.
Jeg har endnu ikke nået at læse blogs, men jeg glæder mig til at se om resultatet fra Viborg.
En rigtig god torsdag til dig fra et solrigt Holland, det er egentlig utroligt, for det regner næsten altid om torsdagen, hvor der er markedsdag i vor lille by, men regnen kan jo nå at komme endnu ☺

Annette sagde ...

Mommer, åh ja stilheden den elsker jeg.
Jeg plejer at sige til Frank, der hører til samme kategori af lyttere som John, at hollænderne er bange for stilhed, for uanset hvor vi er, så er der altid det baggrundsstøj.
Jeg forstår glimrende din glæde ved at være i Sverige, tidligere da jeg boede i Danmark og ofte var i sommerhuset, da kunne jeg fyldes med glæde bare ved at høre fuglene synge og bølgernes skvulpen.
Det er sjovt at se, at du genkender en del
fra hvad jeg har skrevet. En god dag til dig.

Annette sagde ...

MissMuffin, tak fordi du vil lege med. Jeg glæder mig til at se resultatet.
En god torsdag til dig.

Annette sagde ...

Nille, jeg forstår du fuldstændig. På fitnesscentret, der vil det alligvel være umuligt at have stilhed, så kan jo lige så godt vælge noget musik, som man selv holder af og det samme gælder til støvsugningen ☺
Men at sidde med en god bog i fred og ro det holder jeg med dig i, det er vidunderligt.
En god torsdag til dig, lige nu skinner solen heroppe, meeeeen mon ikke det ændrer sig i løbet af dagen ☺

Annette sagde ...

Madame, ja det er dejligt når mange års ægteskab (28) kan ende med venskab, det gør det hele lettere for alle parter, også min datter og hendes lille familie.
Hvis man kan tale om noget negativt i den forbindelse, så må det være at når vi har besøg af min exmand, så holder mændene altid sammen ☺ ☺
En rigtig god torsdag til dig.

Tina Liel sagde ...

Spændende læsning. Og hvor dejligt at dig og din eksmand kan være venner. Det var der mange i min omgangskreds der kunne lære noget af! KNUS

Bistels Brenneri sagde ...

Hej!! Nu har jeg taget din udfordring.
Må sige at min mand og jeg har også kontakt med eks. kærester. To af min mands ekser er nogen af vores bæste venner Så har jeg en eks jeg besøger når jeg er i Danmark.Jeg syndes det er flot at man fortsatt kan have kontakt med nogen som en gang har vært så nær. Og akseptere en ny partner,en god egenskab.
Ha en god aften :-))

Lone sagde ...

Når jeg læser, at du - når du var i sommerhuset - kunne fyldes med glæde bare ved at høre fuglene synge og lytte til bølgernes skvulpen, blev jeg helt rørt. Sådan har jeg det også, Annette :)
Jeg holder også meget af stilheden. Det er nok noget aldersbetinget.

Det glæder mig også at læse, at din ex-mand er jeres bedste ven.
Niels og jeg, som har været kærester i 30 år, hvoraf vi har været gift de seneste 8 år, har også et godt venskab med min tidligere kæreste og hans kone. Jeg er så taknemmelig over, at han ikke er forsvundet ud af mit liv.

Som Mommer herover siger var alle punkterne interessante at læse :-)
God aften til dig.

Annette sagde ...

Hej Tina,
Ja, det var jo dig der kastede mig ud i projektet ☺
Mht. at forblive venner med sin ex, åh ja der findes også i vores omgangskreds, en del som er alt andet end venner. Jeg kan ikke give opskriften på, hvorfor det er lykkedes for os, for alt var selvfølgelig ikke super rosenrødt da vi skiltes, men vi var heller ikke uvenner. Men det er dejligt for alle parter, min datter og hendes lille familie i særdeleshed, at det nu er sådan.
En god aften til dig.

Annette sagde ...

Hej Bistels Brenneri, det er dejligt at læse, at I også har kontakt med jeres ex´er. Jeg tror de fleste mennesker har det lidt problematisk med en tidligere partner og som jeg netop skrev til Tina, så er alt jo ikke rosenrødt ved en skilsmisse. Men for os er det dejligt, at vi er forblevet gode venner.
Jeg glæder mig til at se dine svar.
En rigtig god aften til dig.

Annette sagde ...

Hej Lone,
Det er sjovt, at du skriver at det nok er aldersbetinget at nyde stilhed, fred og ro, for det tænker jeg ofte på. Jeg husker det som om jeg tidligere fint kunne arbejde og koncentrere mig til trods for musik, støj og snak omkring mig, men nu føler jeg det som værende irriterende og stressende.
Jeg forstår dig så godt, når du skriver at du er taknemmelig for, at din tidligere kæreste og hans kone stadig er i dit liv, jeg har det på samme måde og jeg synes at det er dejligt når min nuværende og min tidligere mand kan hygge sig sammen om fælles interesser. Vi har i familien også set eksempler på utrolig dårlig opførelse i forbindelse med skilsmisser, ud over at det giver problemer, så gør det også mange mennesker ondt. Jeg tror vi er priviligerede.
En god aften til dig.