tirsdag den 1. juni 2010

Sådan sidst på eftermiddagen.....

De stakke og bunker, der hidrører under kategorien "ved ikke lige, hvad der skal ske med det", de bliver heldigvis mindre og selv om der stadig lige mangler den ene væg i soveværelset at blive malet, så føler jeg, at der er ved at være styr på sagerne. Den sidste væg kan jeg hurtigt male, idet den er hvid og skal males hvid.

Hvis nu meteorologerne har ret i, hvad de lover, så skulle det gode vejr også nå Holland i morgen og resten af ugen, det har jeg besluttet mig for at nyde ☺. Jeg vil ud på nogle lange cykelture, for at se om knæet også kan acceptere det. Hvis meteorologerne får uret, ja så kan jeg jo altid male eller rydde op i de kurve, der er fyldt med "ved ikke lige, hvad der skal ske med" ting.

Mens jeg nu har tusset rundt herhjemme med mine projekter, har jeg flere gange tænkt på, hvorfor jeg egentlig blev blogger! Jeg mener bestemt ikke, at jeg er i besiddelse af en eller anden ekshibitionistisk trang til at udstille min families og mit eget privatliv for den store verden, det være sig langt fra.
Jeg tror der er flere årsager! Jeg elsker at skrive og har altid elsket det. Jeg husker stadig min barndoms stile, hvis længde som regel nåede langt ud over det tilladelige. Vel vidende, at mit danske tale- og skriftsprog ikke udvikles, som det kunne ønskes efter jeg er flyttet udenlands, ja faktisk så går udviklingen den forkerte vej og usikkerheden bliver større, så mente jeg efter jeg holdt op med at arbejde, at med en blog, så ville jeg dog have mulighed for med jævne mellemrum at skrive lidt dansk. At jeg så ovenikøbet via bloggen har været så utrolig heldig, at komme i kontakt med utroligt mange søde mennesker, det gør jo bare det hele dejligere.
Før jeg startede med blogningen havde jeg en del overvejelser over det faktum, at min anonymitet ville forsvinde i et vist omfang og jeg tænkte ofte på, hvor langt jeg ville gå med at afsløre vort privatliv. Jeg var meget opmærksom på, at selv om jeg havde lyst til at være blogger, så var det jo ikke nødvendigvis sikkert, at min familie havde lyst til at komme frem i lyset på samme måde.

Min liste over blogge jeg læser fast er lang og omfatter et utal af spændende mennesker, der alle har en god historie at fortælle. Der er den faste skare med hvem jeg nyder jævnligt at veksle en bemærkning, derudover er der en lang række blogge, som jeg af forskellig årsag bare lige kigger ind til.
Blandt den faste skare findes der en del, hvorom jeg af og til tænker, bare jeg dog boede lidt nærmere, for hvor ville jeg dog gerne lære dig bedre at kende ☺. Jeg kan godt lide den form for bekendtskab (venskab) der opstår via det elektroniske medie, det være sig både i arbejdsmæssig henseende og i privatlivet. At bekendskabet måske udvikler sig til at omfatte andre former for kontakt er jo dejligt. Jeg mener, at man lærer et menneske at kende på en anden og (måske) mere ærlig måde, end hvis man mødes face-to-face første gang. Måske "taler" man også om andre emner end hvis man havde et ansigt at sætte på personen/erne. Yderligere så synes jeg det er utrolig hyggeligt, at man via bloggen kan leve sig ind i andre bloggeres hverdag og dele deres glæder, sorger og bekymringer.
Tak for det og en rigtig god aften til jer derude i blogland. Ooooog forresten, det lille Dannebrogsflag er ikke engang mit, det er faktisk et min mand har købt ☺

25 kommentarer:

Kisser sagde ...

Annette,heldigvis bestemmer vi jo helt selv, hvad vi vil udgive.
Det er herligt med tid til eftertanke - hvorfor gjorde jeg nu dette eller hint.
Bloggeri gør verdenen mindre - uden at vi behøver at rejse. Når vi rejser, så lærer vi jo ikke mennesker at kende på samme måde som via bloggen.
Hva' er' for en her plante du har i midten af dette indlæg?
Hav en god aften nede sydpå.
Her er en stille silende regn, man bliver gennemblødt af at være ude i(har lige været på aftentur med hunden).

Pernille på 1. sagde ...

Jeg synes også at det er utroligt hyggeligt at man lærer nogle mennesker at kende her gennem blogland. Nogle gange tænker jeg dog at folk ikke lærer mig så godt at kende fordi at jeg er tænker meget over hvad jeg skriver på min blog, fordi det jo er alle familie, kollegaer og folk man ikke kender der kan læse med. Alligevel synes jeg at jeg er meget ærlig og hvis folk har fulgt med kender de mig jo nok lidt :):)
Her i Odense skinner solen og aftenen er dejlig, nu skal jeg ud og høre korsaaaaang :)
Knus

Ellen sagde ...

Det er sjovt - de tanker du har gjort dig, er så lig mine egne, at jeg sad og følte det lige så godt kunne have været skrevet af mig.

Der er en del bloggere, jeg godt kunne tænke mig at møde i virkeligheden - nogle få af dem har jeg da også mødt, men der er endnu nogle stykker, jeg meget gerne ville møde - du er en af dem, men det havde du vel næsten gættet ud fra mine ord :-)

Jeg holdt det i starten meget tæt ind til kroppen; i meget lang tid vidste hverken familie, kolleger eller venner, at jeg var hoppet på blogvognen ;-)
Nu er det kun kollegerne, som ikke ved det. Ikke at jeg nogensinde skriver negativt om dem eller jobbet, men dér sætter jeg af en eller anden grund grænsen.

Det er også pudsigt, at du veksler mellem ordene 'bekendtskab' og 'venskab', for netop denne form for kommunikation udvikler sig efterhånden, som man føler man lærer hinanden at kende, til netop en mellemting mellem disse to begreber.

Irene sagde ...

Jeg har gjort mig lignende tanker, før jeg begyndte at blogge. Der er en hårfin grænse mellem det personlige og det private, og det tænker jeg meget tit over inden jeg skriver et indlæg. Desuden har jeg med vilje valgt ikke at skrive ret meget om mit arbejde.
Men som jeg har skrevet før, så begyndte jeg at blogge, da jeg blev syg for tre år siden og bare sad hjemme og ikke kunne ret meget, og det har virkelig betydet meget for mig.
Jeg har fået nye veninder(min strikkegruppe), som jeg ses med en gang om måneden(mindst), og jeg har fået så mange nye og spændende bekendtskaber/venner.
Jeg begrænser mig ikke kun til at læse blogge om strik, men i det hele taget er det svært at begrænse sig, for der er mange rigtig gode bloggere.
Og så kan jeg jo stadigvæk godt li`at lære noget, så din blog er jeg glad for at læse, fordi du fortæller om hollandsk historie og kultur.

Bettys blog sagde ...

Jeg genkender både det du skriver om blogging, og om at rydde op i skuffer og skabe.
Jeg har fået hjælp til at flytte skabet i mit soveværelse, og det har medført en hel masse sortering. Ting er sendt til genbrug. Det gav god plads. Andre ting kan stadig bruges, og noget har sentimental value og skal derfor gemmes. Men nu synes jeg, der trænger til ny maling. Og lampen i loftet er så grim, så den skal skiftes. Så der skal ske noget mere på den front. :-)
Jeg synes, du har god fornemmelse for det danske sprog, selv om du ikke taler det til daglig. Du skriver da som en dansker;-)
Jeg tænker også tanker om blogging nu og da. Som du gør. Om at være en "blotter" eller en "blogger"? Jeg læste udtrykket et eller andet sted. Om at skrive om det individuelle eller det almen menneskelige.
Men det individuelle er som regel ikke så individuelt. I virkeligheden har vi mennesker meget tilfælles, tror jeg.
Nå, jeg kunne blive ved. Jeg må i seng.
Sov godt - hvis du er "på" her inden sengetid.
Det vil jeg nok spekulere på til stadighed engang imellem

Bettys blog sagde ...

PS Den sidste sætning er smuttet ud af sin sammenhæng. Så den skal slettes. Ved ikke hvordan ;-)
Men jeg spekulerer ikke på, om du sidder ved computeren nu ;-)

Lotte Glensnov Ormstrup sagde ...

Hej Annette :0)
Jeg tror da lige du har været omkring nogle tanker imens der er blevet sorteret og reageret i hjemmet :0)
Det er dejligt når man indimellem mærker efter og finder ud af...
Jeg kan kun sige, jeg er taknemmelig for at have dig her i blogland, jeg elsker at læse dine indlæg og nyder dine kommentarer på min...og du kan rolig regne med, at hvis turen nogensinde går mod Holland, så skal jeg nok lade dig det vide = kaffe og hygge :0))))
Stort knus og kram herfra

Bistels Brenneri sagde ...

Hej Annette!! Takk for hyggelige kommentarer inde hos mig. Har ikke været særlig aktiv på blog i det sidste.I dag er der en ny glasurbrænding af dyr som skal taes ud af ovnen,spennende.
Må sige der er helt fantastisk at man kan få kontantakt med så mange mennesker, ved bare nogen tastetryk.
Skrive har dog aldrig været min stærke side, men nogen ord kan der blive. Syns der kan være svært at uttrykke sig på papir. Dine inlæg er altid spennende, har meget glæde af at læse om dine rejser. Hvor meget tid man bruger på computer må jo være op til hver enkelt...fantastisk kommunikations middel.
I morgen rejser jeg til København, skal til 60 års dag hos en god ven jeg har kendt i over 30 års...tiden går bare så hurtig.
Meget taknemlig for at have dig her :-))
En god dag til dig!
Knus Lisbeth :)

Lavendel sagde ...

De der bunker....har jeg alt for mange af lige nu. På lørdag får jeg besøg af nogle søde bloggere - så skal huset bare være nogenlunde ryddet...hihi...men jeg kan så glimrende følge dine tanker om blogging - jeg skrev om min datter forleden...jeg ved egentlig ikke helt, om hun er vild med det, min søn har på det bestemteste frabedt sig offentligheden, men der er jo en grænse, der ikke behøver at være den samme for os alle.
Jeg er så glad for at læse dine beskrivelser fra Holland, og ja- du giver nok en kop kaffe, hvis vejen skulle falde forbi - god dag til dig!

Annette sagde ...

Kisser, du har fuldstændig ret, vi bestemmer jo selv!
Planten hedder Crassula (ikke at jeg lige kunne ryste det ud af ærmet, men jeg havde et udklip med navnet ☺). Jeg har flere gange haft den i Danmark, den er så utrolig taknemmelig. Da jeg ville have nye planter til vinduerne mod gaden opdagede jeg pludselig Crassula på planteskolen og den gror så det er en lyst.
Endelig er det gode vejr også kommet til os, i løbet af et par timer er jeg på jernhesten ☺
En rigtig dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Pernille, tak for dit indlæg. Jeg kan kun give dig ret, jeg tænker også meget over hvad jeg skriver.
Jeg håber, at alt bare var perfekt i Odense City i går aftes.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Ellen, hvor er det sjovt at læse, hvor enige vi er. Husker jeg rigtigt, når jeg mener at det sker jævnligt ☺.
Mange tak for dit dejlige indlæg og en rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Irene, det var en dejlig overraskelse at høre fra dig. Jeg håber - situationen taget i betragtning - at du har det godt.
Godt, at husherren gav os en situationsrapport, jeg håber ikke du har skældt ham ud ☺
Tak for dit dejlige indlæg og en rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Betty, jeg lå i min sødeste søvn i går aftes, da du skrev (min dag var startet lidt før 5 i går morges). Først og fremmest tak for komplimentet (at jeg skriver som en dansker ☺), det gjorde mig utrolig glad.
Nå, så du er også hoppet på oprydning/maling/rengøringsdillen, det er dog utroligt, hvilke behov for nyanskaffelser der pludselig opstår i en sådan fase (her er det nye gardiner ☺), men de forretningsdrivende skal jo også leve.
Udtrykket blotter eller blogger, har jeg ikke set tidligere, ej heller tænkt over, men hvor er det godt. Tak for et dejligt indlæg og en rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Lotte, du skal være så hjertelig velkommen ☺ ☺.
Et stort knus og en skøn dag til dig.

Annette sagde ...

Lisbeth, jeg forestillede mig, at du havde travlt med produktionen.
Rigtig god tur til København, jeg håber at det bliver en god dag.
Tak skal du have og i lige måde.
Knus og en rigtig god dag til dig også.

Annette sagde ...

Lavendel, helt sikkert, jeg kan hurtigt få kanden sat over (læs Melittaen startet) ☺.

Sjovt nok, jeg aner også en modvilje fra min datters side mod at blive fotograferet, siden jeg er startet med blogningen. Men du har fuldstændig ret i, at det jo er individuelt.
Jeg håber, at du når at få styr på bunkerne og hvis ikke, ja så bliver det sikkert sjovt alligevel.
En rigtig dejlig dag til dig.

Inge sagde ...

Kære Annette.

Hvor er det sjovt du netop nu skriver det her indlæg, jeg har det sidste stykke tid tænkt i samme baner. Jeg startede mest med at blogge på grund af alle de billeder jeg går og tar' og gerne vil dele med familie og venner.

Jeg er så småt begyndt at fortælle de samme venner og familien at jeg blogger, men på arbejdet har jeg ikke fortalt det, og har heller ingen planer om at gøre det. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, måske noget med at jeg altid har holdt arbejde og fritid forholdsvist adskilt, rent menneske mæssigt.

Jeg har fra starten valgt ikke at være anonym blogger, men jeg er meget opmærksom på hvad jeg deler, både i forhold til tekst og billeder.

Nøjagtig som du, har jeg via bloglandia fået kontakt til en række skønne quinder, bl.a. dig, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at se IRL.

Du har skrevet et indlæg, som beskriver mine tanker i forhold til bloggeri ret præcist, imponerende.. og tak
Knus til dig dernede i Holland fra et solrigt København :-))

jensdrejer sagde ...

Hej Anette.
Det var et rigtig godt og spændende indlæg. Jeg tror vi er nogle mennesker, som har et stort behov for at udtrykke os skriftligt. Havde vi ikke haft bloggen, så havde vi sikkert skrevet bøger eller bombarderet venner og familie med alt for lange breve. For skrives, det skal der i hvert fald.
Dernæst deler jeg også din glæde og fascination af den kontakt man oplever i dette univers. Det er en utrolig spændende måde at lære andre mennesker at kende på; ofte får vi lov til at komme meget tættere på, end folk som faktisk kender hinanden i virkeligheden.

Madame sagde ...

Kære Annette, sikke dejlige overvejelser du gør dig over det at skrive blog og at læse med hos andre. Det skærper ens opmærksomhed at skrive og fotografere.

Jeg kommer til at tænke på, hvor meget det betyder at møde andre i virkeligheden - de blogtræf, vi har holdt, har givet bloggeriet en ny dimension for mig.
Ha' en dejlig dag, varme klem!

Annette sagde ...

Inge, hvor er det dog dejligt at læse, at jeg har ramt noget som du også har gået og puslet med, men det skal jo ikke afholde dig fra at skrive dit indlæg, vel.
En rigtig skøn dag til dig, fra et solbeskinnet Holland..... for søren hvor har jeg ventet længe på den sol ☺ ☺
Knus

Annette sagde ...

Jens, tak for dit indlæg.
Du beskriver netop hvad jeg tænker, man får lov til at komme tættere på og måske se andre områder (jeg havde først skrevet "skuffer") af personen, end man ville have gjort, hvis man mødes face-to-face.
Sjovt nok!

Annette sagde ...

Madame,
blogtræffet, ja, det mangler jeg jo stadig, men mon ikke det lykkes en dag ☺.
En rigtig god dag til dig her fra et solbeskinnet Holland, knus.

Lone sagde ...

Det er for længe siden, jeg har været på besøg rundt omkring i blogland. Det er udevejr fra morgen til aften, og når jeg kommer indenfor, om aftenen er jeg lige til den bløde stol :)

Nu er jeg kommet på besøg hos dig, Annette, og ser til min glæde, at vi deler samme kærlighed til gamle sager :)
Du har en gammel kuffert, en jordemodertaske, poesibøger og stoppeknolde ligesom mig :))
Mine stoppeknolde har aldrig været i brug, imens de har været i min besiddelse.

Har du dine sager stående til pynt? Det har jeg.

Jeg har stadig et par skillerier og genstande stående, som jeg ikke har fundet ud af, hvor de skal placeres, siden jeg malede lejligheden for et års tid siden.
Der er altid noget tilovers, når man ommøblerer :)

Voksblomsten er så smuk. Og de dufter så dejligt af vanille. Min fik desværre meldug. Jeg har faktisk ikke set nogle siden, så jeg nyder din :)

Det er et godt indlæg, du har skrevet om at blogge. Jeg er helt enig i dine betragtninger.

Nyd de kommende sommerdage. Mange klem til dig :-)

Mia Folkmann sagde ...

Jeg har det på samme måde med at blogge, Annette. Jeg har jo ikke være i gang så længe, og jeg regnede egentlig slet ikke med, at det var noget for mig. Men jeg er blevet så glad for det og nyder at besøge både dig og andre. Det kunne være sjovt at ses "rigtigt" en dag - men mon ikke også det kommer? ;-)