lørdag den 6. november 2010

Amazone–del 3.

For nogle uger siden skrev jeg nok så flot, at der ville komme en 3 og sidste del i føljetonen. Den har ligget som kladde i flere uger og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle med den, da den er alt for lang og alt for kedelig og for at gøre det hele endnu værre, så har jeg ikke et eneste lille bitte billede, der har det fjerneste med soldaterlivet at gøre. Sig ikke, at jeg ikke har advaret.

Og så stod man der, frisk udklækket fra konstabelskolen, med al sin tilegnede viden. Jeg kunne skille en maskinpistol ad, jeg kunne skyde med den, jeg kunne kaste med håndgranater, jeg var god til at splejse et kabel og jeg kunne pudse støvler, så selv Den Kongelige Livgarde ville have været imponeret. Var der noget jeg kunne bruge al den viden til? Ud over støvlepudsningen, så NEJ!

Det var en meget anderledes verden jeg kom til. Når jeg tænker tilbage, så kunne jeg vel sådan set lige så godt være havnet på et kommune-, post eller advokatkontor. Eneste forskelle var, at det altså var et signalkontor og på grund af uniformen, havde jeg et tøjbudget, der var noget nær nul. Var jeg skuffet? Jeg kan ikke længere huske det, men jeg havde jo selv valgt og kæmpet for at komme til det tjenestested og så kan man jo ikke tillade sig at være skuffet.

Også på det menneskelige område var det en brat opvågning. Elevtidens beskyttede verden, hvor officerer og befalingsmænd enerådigt bestemte, var væk. Nu skulle man tage hensyn til helt andre personer, uden militær baggrund, der ved hjælp af manipulation bestemte mangt og meget. Velkommen til den virkelige verden, Annette.

Men der var skam også lyspunkter! Mange endda! Et af dem var muligheden for at blive klogere ☺. Allerede på konstabelskolen, havde vi haft mulighed for at tage brevskolekurser fra Danmarks og Hærens Brevskole og da jobbet var i skiftehold, var der på aften- og nattevagterne mulighed for at “studere”. Jeg tog brevskolekurser i alverdens ting, brugbare og ikke-brugbare, bare for at nævne nogle få, så var der indendørsarkitektur, reklametegning, dansk, engelsk, fransk og praktisk militærpsykologi, ikke at forglemme. Jeg var lidt stolt, når jeg kunne føje et nyt kursusbevis til samlingen. Ud over dette, så gav Forsvaret også en anden mulighed for uddannelse, civilundervisning. Efter 3 måneder på tjenestestedet regnedes man for færdiguddannet og fik en kontrakt, der gjaldt til det 35 år. I løbet af denne kontrakttid optjente man undervisningsuger (civilundervisning). Jeg mener, at kunne huske, at 1 arbejdsmåned = 1 undervisningsuge. Flotte vilkår, gad vide om den mulighed stadig eksisterer?

Trangen til at komme væk var der hele tiden, ikke fra Forsvaret, nej slet ikke. Men fra tjenestestedet og det indebar, at Forsvarets jobannoncer blev pløjet igennem og drømmen var, at finde et tjenestested et eller andet sted ude i den store verden, hvor både min mand og jeg kunne gøre tjeneste. Men tiden gik, vi købte hus og i 1977 blev vores guldklump født og “så render man jo ikke lige af pladsen”.

Jeg holdt ud i 11 år sammenlagt, hvoraf jeg var væk i 1 år på civilundervisning. Jeg har givetvis været ganske uudholdelig for mine nærmeste kolleger, for jeg kunne ikke se noget positivt i jobbet, jeg ville noget andet. Selv om jeg i mellemtiden havde fået langtidskontrakt, der gjaldt indtil det 45. år, tog jeg orlov i 1 år, for at være sammen med vor datter det år hun skulle starte i børnehaveklasse, for derefter at forlade Forsvaret.

Egentlig havde jeg troet, at det skulle være et bestemt, absolut definitivt farvel til det danske Forsvar, dengang i 1983, men man har jo som bekendt et standpunkt, indtil man tager et nyt.

Et par år senere, nærmere bestemt i efteråret 1985, fik jeg opsnuset, at et center ved Flyvevåbnet søgte personel med kvalifikationer indenfor lige præcis det område, som jeg havde arbejdet med i 11 år. Da det oven i købet var et job for civilt personel, hvilket betød ikke flere af de forhadte løbeture, tog det mig ikke lang tid at få ansøgningen skrevet, komme til samtale og til al held blev jobbet mit.

I det job havde jeg 5 pragtfulde år sammen med skønne mennesker. En del kolleger havde været pionerer inden for Flyveradiotjenesten på Grønland og Færøerne og det var en sand fryd, at høre dem fortælle om årene deroppe. Jeg hørte for første gang om en klapmyds, lærte at høre P1, fandt ud af, hvor enorme mus kan blive, når kollegerne har ondt af de stakkels dyr og fodrer dem med risengrød og andre gode sager ☺. Af og til kan jeg stadig savne de kolleger og chefen, de er fantastiske mennesker. Men det var også 5 barske år med megen overarbejde, min mand var ofte væk på kurser og øvelser og som om jeg ikke havde nok at bruge min sparsomme fritid til, så havde jeg også meldt mig i hjemmeværnet. Lykkeligvis havde vi min mor, der på daværende tidspunkt var blevet enke, vi udnyttede hende groft, til at være barnepige for barn og hund.

Jeg var godt klar over, at det måtte stoppe med det spændende job. Efter 16 år i skifteholdsarbejde, kneb det med at blive ved med at klare det fysisk. Jeg blev mere og mere klar over, at jeg var nødt til at finde et job med arbejde i dagtimerne. Det lykkedes og endda indenfor Forsvaret ☺.

I det nye job fandt jeg mig selv stående foran en opgave, som jeg ikke havde det fjerneste forstand på. Jeg havde på daværende tidspunkt arbejdet med kommunikation indenfor Forsvaret i 16 år og mit nye job handlede om fly, vel og mærke jagerfly! Det var spændende, meget spændende og takket være en dejlig pige, som jeg kom til at dele kontor med, så lykkedes det os at klare mange sjove udfordringer.  Tak, kære Tove.

Selvfølgelig kunne jeg ikke bare stille mig tilfreds med det ☺. Da staten på samme måde som det kommunale gav adgang til videregående uddannelse ved Forvaltningshøjskolen, besluttede jeg mig for at starte på det. Det indebar, at man havde en ugentlig fridag, der blev tilbragt på skolebænken, gratis lærebøger og fri til eksamen. Da fik jeg min sag for! Jeg husker endnu, dengang den første opgave i Nationaløkonomi skulle afleveres, da tog jeg alene i sommerhus for i al ensomhed at prøve at finde hoved og hale i Nationens økonomi, så vidt jeg husker var det ikke lige i det fag jeg scorede point. Til gengæld kunne jeg slet ikke få nok af fag som Statsret og Forvaltningsret, de passede ligesom bedre til mit temperament.

Det blev til 4 år med job og skolegang samtidig, egentlig ville jeg gerne have fortsat med at gå i skole, men fagene der blev udbudt, henvendte sig hovedsagelig til den kommunale verden, derfor var det lidt svært at forsvare fortsat skolegang. Yderligere hed det sig, at man skulle have Forvaltningshøjskolens 2 årige grunduddannelse, for at få den dengang så eftertragtede overassistent titel, men da jeg så nye kolleger blive overassistenter, uden at have så meget som sat en fod på Forvaltningshøjskolen, tabte jeg ligesom lidt troen på det hele.

Hvad så? Jeg har det jo med at rode mig ud i alverdens ting (sjovt nok, så har jeg set, at der er andre blogskrivere, der har det på samme måde) og det næste var fagforeningsarbejde for civilt ansatte i Forsvaret.

Bestyrelsesarbejdet indenfor Fagbevægelsen bød på en del fantastiske kurser, hvor man arbejdede meget med selvudvikling, de kurser sammenholdt med, hvad jeg havde lært på Forsvarets leder- og mellemlederkurser og ikke mindst de 4 år på Forvaltningshøjskolen åbnede langsomt mine øjne for, at Forsvaret og Annette nok var groet i hver sin retning og ikke passede sammen længere. Under denne øjenåbningsproces søgte jeg forskellige former for orlov, som regeringen havde åbnet mulighed for, alt blev afslået og derefter besluttede jeg mig for at standse samarbejdet. Jeg måtte ud og se hvordan verden så ud uden for hegnet.

Ville jeg have gjort tingene anderledes, hvis jeg havde haft mulighed for det? Jeg har ikke et eneste øjeblik fortrudt, at jeg begyndte som konstabelelev, men undervejs er der måske nogle ting, som jeg ville have gjort anderledes. Min mand plejer at sige, at man tager en beslutning ud fra de givne omstændigheder, der er i det øjeblik beslutningen tages og fortrydelse eksisterer ikke. Og egentlig synes jeg nok, at med 26 år inden for det danske Forsvar, så har jeg aftjent min værnepligt ☺.

Hvad der så skete sidenhen, det må komme en anden god gang ☺.

31 kommentarer:

Annette's space sagde ...

Ja jeg synes du fortjener en medalje !!!
Det var en lang karriere i forsvaret. Dejligt du ville ville fortælle historien færdig...Knus

Lene sagde ...

Hold da op Anette, en helt ny verden åbnede sig for mig :-) Tak fordi du gad fuldføre beretningen om Anette i hæren :-)

Michael sagde ...

Jeg var også glad for mine 18 måneder i forsvaret Annette, jeg fik også en fører og lederuddannelse derinde, og et dejligt kammeratsskab, så det er også kun positive ting jeg kan bidrage med.
Dit indlæg er både velskrevet og underholdende og som derfor ikke for langt, tak for at du vil dele din oplevelse med forsvaret med os andre Annette.
Varme klem herfra Odense.

Pia sagde ...

Jeg syntes helt bestemt at det har været meget spændende læsning - alle 3 afsnit.
Jeg holder med din mand, man vælger nogle ting i livet, og det kan der ikke ændres på. De oplevelser de konkrete valg har affødt, ville du ikke have oplevet hvis du havde valgt anderledes, men din verden ville helt sikkert ikke have været som den er i dag. Hvordan den så havde formet sig, kan ingen vide. Nu fortryder du jo heller ikke dit valg, og det er jo lige nøjagtigt dette og efterfølgende valg der har gjort dig til den person du er i dag. Man træffer altid sine valg ud fra det, der er rigtigt for en selv på det tidspunkt valgene træffes. Så selvfølgelig har du valgt helt rigtigt ☺

REJEN sagde ...

Meget spændende læsning, og spændende opgaver du har haft....Mon ikke at du har aftjent din værnepligt....Dejligt at du ville dele dine militære oplevelser med os.....God weekend til dig....;-D

Jønne sagde ...

Den historie var altså hverken for lang eller kedelig snare tværtimod! Den kunne jo næsten udgives i bogform ligesom "En jæger i krig" Jeg ved ikke om du har hørt om den men det er en bog der har givet en del postyr her i Danmark. Jeg er også imponeret over alle de kurser og uddannelser du har gennemgået.
Nu venter jeg bare på afsnit 4! :-)
Tak for historien og god søndag..

Kom så igang sagde ...

Hej Annette
Et meget spændende indlæg. Du har godt nok prøvet mange ting i hæren,men jeg synes nu
du har fået meget med derfra, men alt den skolegang og kursus du har været på og det du har lærte , kan ingen tage fra dig.
Kan du have en god mandag

Inge sagde ...

Kære Annette..
Det var bestemt ikke en kedelig omgang ord, og billeder savnede jeg ikke engang.. :-)
Tak for alle 3 afsnit, hvor jeg har nydt at følge dine mange år i forsvaret. Jeg glæder mig til at læse afsnit 4 og 5 om din videre færd i livet.. :-)
Knus og en god aften til dig fra mig

Ellen sagde ...

Jeg siger også tak for god og interessant underholdning - jeg savnede heller ikke billeder :-)
Du havde et spændende og varieret liv inden for forsvaret, og jeg tror også, at du har haft det efter den tid.

De andres kloge ord om at vælge rigtigt, er jeg helt enig i - man kan jo kun vælge ud fra den givne situation. Det er først bagefter, man kan blive klogere. Måske. Men så er der heldigvis ingen, der forbyder en at vælge en ny kurs.

Pia sagde ...

Hej igen, Annette
Jeg har lige været på blogkvinder 40+
Når man trykker på dit link til "Hvordan så du ud i 60´erne, så kommer man til denne side ☺

Tina Liel sagde ...

Skal love for at du har aftjent din værnepligt ;-) Sikke spændende læsning. Og allde valg både gode og mindre gode har gjort en til lige præcis den unikke person man er. KNUS♥

Annette sagde ...

Annette, tak skal du have.
Knus

Annette sagde ...

Lene, selv tak ☺.

Annette sagde ...

Michael, velbekomme. Jeg har også mange rigtig gode minder fra de mange år indenfor hegnet.
Ligeså varme klem fra Holland ☺.

Annette sagde ...

Pia, ja det er præcis som både du og min mand mener mht. ens valg.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har været så meget på Blogkvinder 40+ og jeg har lige forsøgt at finde "Sådan så du ud i 60´erne" uden held. Vil du være sød og fortælle mig, hvor jeg lige præcis finder det, så jeg kan få det rettet ☺.

Annette sagde ...

Annemarie, ja nu er det jo næsten ved at være tid til igen at skrive igen weekend ☺.
Men vi nøjes med en rigtig god onsdag til dig ☺.

Annette sagde ...

Jønne, jo jeg har hørt om "En jæger i krig", men desværre aldrig læst den selv. Har jeg ret i, at man mente at forfatteren havde fortalt for meget om jægerkorpset arbejdede.
Da jeg skrev min lille historie, tænkte jeg på mange sjove episoder, som jeg gerne ville have haft med i historien og selv om det måske kan virke tåbeligt i dag, hvor verden jo ser lidt anderledes ud, når det gælder ven/fjende, så synes jeg alligevel ikke, det var i orden at tage det med, da jeg så ville være nødt til at gå dybere ind i hvad mit arbejde omfattede.
Du skal såmænd ikke være så imponeret over alle mine kurser. Alt var gratis, mit eneste bidrag var lidt af min fritid.
Jeg har lige været med på landevejen i et par dage, de trak tænder ud de dage, op kl. 03.45 og hjemme igen 22.30. Det er et hårdt liv i lever, I gutter. Det synes jeg er meget mere imponerende.

Annette sagde ...

Conny, tak skal du have. Du har ret i, hvad du skriver og selv om meget efterhånden er glemt, så bliver der vel altid lidt tilbage af det jeg har lært ☺.
En rigtig god onsdag til dig.

Annette sagde ...

Inge, hvor er du sød. De følgende afsnit dukker nok op en dag, sådan lige pludselig når inspirationen kommer ☺.
Knus og en rigtig god onsdag til dig.

Annette sagde ...

Ellen, velbekomme.
Da jeg læste dine ord om, at der heldigvis ikke er nogen der forbyder en at vælge en ny kurs, kom jeg til at tænke på, at min tidligere svigermor engang sagde til mig, at jeg nok aldrig ville få 25 års jubilæum på en arbejdsplads ☺. Hun fik ret ☺.

Annette sagde ...

Tina, ja nu ved du hvorfor jeg synes det er spændende at læse om, hvad din søn skal foretage sig indenfor det israelske forsvar ☺.
Knus til dig dernede i varmen.

Lone sagde ...

Tak for de spændende indlæg om din militærkarriere.
Jeg glæder mig til at høre, hvad der videre skete :-)

Klem til dig.

Pia sagde ...

Her er linket til dit indlæg hos blogkvinder 40+

http://www.blogkvinder40plus.dk/hvordan-sa-du-ud-i-60erne#comment-384

Hvis jeg altså har gjort det rigtigt ☺

Madame sagde ...

Det var meget spændende at læse, Annette! Og at skifteholdsarbejde er belastende, kan jeg tale med om - jeg holdt ud i 35 år, før jeg fandt faste arbejdstider om dagen.
Klem og en dejlig aften til dig!

Annette sagde ...

Lone, tak skal du have.
Det varer måske et stykke tid, inden jeg får mig taget sammen til den historie ☺.
Klem til dig.

Annette sagde ...

Pia, alt er perfekt, tusinde tak for al din hjælp. Jeg ledte i formiddags efter det sted på bloggen hvor "60´erne" var, jeg kunne bare ikke finde det.
Også tak fordi du gjorde mig opmærksom på fejlen ☺.

Annette sagde ...

Madame, 35 år det var længe, så skal jeg ikke pylre over mine 16 år ☺.
For mig var det de besynderlige spisetider og at jeg ikke kunne sove, når jeg kom hjem fra nattevagter, der var det værste.
Men det er heldigvis overstået nu ☺.
Klem tilbage til dig, jeg regner med at du allerede er under dynen ☺.

Salix sagde ...

Hej Annette
Jeg har været en uge i San Francisco og er kommet langt bagud med bloglæsningen. Så springer jeg over mange indlæg; men dine velskrevne beretninger vil jeg altså ikke undvære. Skøn læsning.
Hav en dejlig dag.
Lene

Annette sagde ...

Hej Lene, hvor er det sødt af dig at skrive.
Jeg håber, at du har haft en fantastisk tur til San Francisco, lige præcis den by står for mig som værende noget helt specielt, selv om jeg aldrig har været der. Måske det lykkes på et eller andet tidspunkt ☺.
En rigtig god aften til dig.

jensdrejer sagde ...

Det var rigtig spændende at læse om din karriere i forsvaret. Jeg synes det lyder hårdt og jeg er glad for at det ikke er mig - jaja, jeg indrømmer! Men det lyder også som en tid med mange spændende oplevelser, som du trods alt er glad for at tænke tilbage på!

Annette sagde ...

Hej Jens, godt at høre fra dig igen ☺.
Helt sikkert, jeg vil ikke have undværet de oplevelser ☺.
En rigtig god weekend til dig.