mandag den 15. november 2010

Frokostaftale.

Tilburg2

I formiddags, da jeg gik rundt på Heuvel i Tilburg og ventede på lille William og hans søde mor, min tidligere kollega, der nu bor i Danmark med sin familie, var der tid til at snuppe et par foto.

Tidligere var Heuvel en trist omgang med fliser og en statue af kong William II, men da pladsen i forbindelse med Tilburgs 200 års jubilæum i år skulle ændres, blev byens indbyggere involverede i projektet og  det færdige resultat er i hvert fald bedre end det tidligere. Nu er der både vand, græs, fliser og under hele pladsen er der lavet cykelparkering.

Egentlig er det lidt sjovt at tænke sig, at før 1898 var Heuvel det eneste sted i byen, hvor Tilburgs indbyggere kunne hente drikkevand. 
 Tilburg1

William II, der var konge over Nederlandene (hvilket på daværende tidspunkt vil sige både Holland og Belgien) fra 1840 – 1849 har fået lov til at blive på Heuvel, dog på en mindre central placering.

Tilburg3

På den anden side af gaden ligger St. Jozefkerk, også kendt som Heuvelkerk. Den blev taget i brug i 1873, dog uden de 72 meter høje tårne, idet der i arkitektens budget, der var på 150.000 Gylden, ikke var penge nok til tårnene. De stod først klar i 1889.

William

Og så var der tid til frokost! Dejlige lille William havde under ferien i Holland været i nærkontakt med storesøster, vores skønne gudbarn Isabella, og det havde givet lidt skrammer ☺.

15 kommentarer:

Mia Folkmann sagde ...

Lige da jeg så dine billeder fra Heuvel, troede jeg, at vi var i Brugge. Husene omkring pladsen ligner næsten den store plads, som jeg altid går ud til på min Brugge-gåtur.

Det var da noget værre noget med sådan en barsk storesøster, der kan klø lillebror. Mon han har givet anledning til det?? ;-)

Inge sagde ...

Dejlige billeder du viser fra byen, jeg har jo ikke set pladsen før ændringen, men det ser fint ud nu, med vandet..
Uha storesøstre kan sommetider være lidt barske..:-) sagt af en storesøster..
Knus og en god aften til dig Annette.

REJEN sagde ...

Det er da blevet flot, virker meget lyst og rart..sikke dog en storesøster..;-D Knus til dig...

Annette's space sagde ...

Sikke en dejlig frokostaftale og William ser da heldigcvis ud til at have overlevet nærkontakten med storesøster :-))

Annette sagde ...

Mia, bare det var så vel, at det var i Brugge jeg gik rundt, det ville jeg overhovedet slet ikke have noget imod ☺.
Lille William er kun 7 mdr., men mon ikke hurtigt han skal lære at forsvare sig ☺.

Annette sagde ...

Inge, pladsen var bare træls, beton, beton og atter beton og så lige kongen på piedestal ☺.
Det er sjovt nok, at der er så stor forskel på byer, nogle bliver aldrig kønne, uanset hvad søren bystyret gør og andre de er altid smukke. Pladsen her, er efter min mening en af de bedste i byen.
Når jeg tænker på billedet af dig i 60´erne, så tror jeg at du har været en rigtig sød storesøster ☺. Knus og en rigtig god arbejdsdag til dig.

Annette sagde ...

Annemarie, vi er fuldstændig enige. Knus og en rigtig god dag til dig også.

Annette sagde ...

Annette, det er balsam for sjælen ☺, at have en frokostaftale, hvor man kan snakke dansk i flere timer, den kan jeg godt leve på i et stykke tid ☺.

Nille sagde ...

Hvor er der smukt - også lille William med ridser i... sikke nogle øjne!

Dog er der en ting, jeg undrer mig lidt over med ham den gamle William? Hvis han var konge fra 1840 - og Belgien blev selvstændigt i 1830... så var det vel kun for Holland? Jeg kan ikke få regnestykket til at gå op; men det kan skyldes et hul i min historieviden :-)

Hav en dejlig dag!

Annette sagde ...

Hej, ja er han ikke dejlig, den unge William.

Da jeg læste hvad du havde skrevet, tænkte jeg ØV, det er der kommer ud af, ikke at checke sine kilder ordentligt ☺. Der er absolut ingen huller i din viden, du har fuldstændig ret, det er noget vrøvl jeg har skrevet. William II var "kun" konge over den nordlige del af Nederlandene.

Men jeg fandt til gengæld ud af at den gode William II har huseret en del rundt nede hos jer i årene 1830 - 1839. Er du parat og sidder godt?

Da revolutionen hos jer brød ud 1830 drog William II straks til Bruxelles for at mægle imellem de stridende parter. Han fremkom med et forslag om, at den sydlige del af Nederlandene også skulle tilhøre Orange-Nassau huset. Men forslaget passede ikke faderen William I og blev forkastet, hvilket gjorde, at forholdet mellem far og søn fremover blev lidt besværligt.

I April 1831 var William II militær leder under 10 dags felttoget i Aaugust. Han blev ved de franske troppers mellemkomst drevet tilbage mod nord. Og Leopold af Saxe-Gotha blev konge over Belgien. Først i 1839 blev freden endelig etableret mellem Belgien og Holland.

Det er da godt, at du er vågen når jeg ikke er det ☺. En rigtig dejlig dag til dig, forhåbentlig med bedre vejr end vi har her.

jensdrejer sagde ...

Beklager - jeg synes husene ser helt underlige ud ved siden af kirken, som er meget flot. Men det værste er da statuen af William II - den ser virkelig besynderlig ud, ved siden af den moderne biograf. Jeg synes det er noget ROD! *G*

Nille sagde ...

Annette,

Det var nogle festlige fyre i den William-familie!!! Jeg mente nemlig også helt bestemt, at det var en Léopold, der var den første belgiske konge.

Han var da ret smart - tilbyde sig selv som mægler mod en mindre kommission på et halvt kongerige! Og så få hjælp af franskmændene efter deres behandling af os i 1815 - det har virkelig været store ting, der er sket i de år.

Det vidste jeg intet om - tak for historien!

Det er SÅ tåget og koldt i dag - men jeg brokker mig ikke så længe vi har tørvejr langt om længe. :-)

Annette sagde ...

Jens, vi er fuldstændig enige. Biografen og statuen sammen, det kan man bare ikke.
Men det er sjovt med Tilburg, uanset hvilke tiltag bystyret gør, så bliver det aldrig rigtig helt godt. Der findes et utal af smukke gamle byer hernede, hvor kunsten let kunne lures af.

Tilburg er Hollands 6 største by og med 200 år på bagen, så har man haft tid nok til at ligge en plan, men hvert eneste sted i byen (som jeg er bekendt med), hvor man har et smukt gammelt byggeri, så skal der absolut brokkes et eller andet moderne skrummel ind ved siden eller laves en plads med moderne vandkunst og granit. Og da der i byen findes et utal af uddannelsesinstitutioner udover universitetet, så er der jo selvfølgelig et utal af besynderligt udseende værtshuse for at imødekomme de studerendes behov.
Hvis ikke lige det var fordi de har et godt bibliotek, så kom jeg der heller ikke så ofte, som jeg gør ☺.

Annette sagde ...

Nille, ja gad vide hvordan verden ville have set ud, hvis han havde haft held med sit forehavende.
Selv om det overhovedet ikke frister til at komme udendørs i dag, så har du ret, hellere tåge og dis end regn.
Fortsat rigtig god dag til dig.

Michael sagde ...

Dejlige billeder der frembringer god stemning Annette, ja piger kan godt være lidt krasdse engang imellem.
God aften og klem herfra Odense.