tirsdag den 21. december 2010

Tirsdag formiddag……

Hold da op, hvor var jeg sur, tvær og trist i humøret i formiddags, efter endnu et besøg hos de stedlige myndigheder. OK, jeg ved da godt, at hvis jeg bare giver dem de papirer, som de beder om, smiler og slår hælene sammen, så er alt godt. Men da jeg er rimelig sikker på, at der ikke er hjemmel i loven til at bede om de papirer, de vil have (jeg tror, at der pga. uvidenhed er tale om en helgardering), så tillader jeg mig at stille spørgsmål. Og da den lille kommune så oven i købet ikke accepterer hvad EU foreskriver, men henholder sig til egne love, så bliver jeg træt af det hele.

Kravet om, at alle papirer selvfølgelig skal være oversat til hollandsk samt være legaliserede hos Udenrigsministeriet, det har jeg det fint med. Hvilke papirer det drejer sig om samt at jeg må finde mig i, at en eller anden kontorassistent hos kommunen sidder med himmelvendte øjne og sukker dybt, når jeg stiller spørgsmål, det har jeg det bestemt heller ikke fint med.

Det siges, at tingene er besværlige i Danmark, GLEM ALT OM DET!

Men humøret ændrede sig straks til det bedre i det øjeblik, hvor der kom en sms ”Har du tid?” Og mormor har helt sikkert tid, når det drejer sig om at ”snakke” med guldklumpen Kristian, der nu er 67 cm lang og vejen 7,6 kg.

Kristian

13 kommentarer:

Rejen sagde ...

Hold da op hvor irreterende, kan godt forstå du bliver sur...sådan noget skrankepaveri...Men åhh hvor er han sød den lille Kristian, og selvfølgelig har man tid til sådan en guldklump...;-D..knus..

Inge sagde ...

De er igang med at teste din tålmodighed.. du får helt bestemt en medajle og kommer i skjult TV om få uger.. Men hold ud Annette.. skrankepaver og deslige skal bekæmpes med total overdreven venlighed, stemmen skal dryppe af den sødeste sukker når man taler med dem.. :-) så vil de give sig på et eller andet tidspunkt..

Åhhh hvor er han sød.. vi går jo og venter på vores guldklump i disse dage, der er stadig fred og ro, men det skulle gerne ændres i løbet af de næste dage.. :-)

Stort tålmodigheds knus til dig fra mig :-)

Annette sagde ...

Annemarie, ja det er utroligt, at ens humør kan vende sig mange grader på få sekunder, når der er mormortid. Det varer jo ikke så længe før, at du er med på linien.
En skøn dag til dig.
Knus

Annette sagde ...

Inge, hvor er du altså dejlig positiv ☺. Jeg er godt klar over, at jeg har stillet an med den forkerte taktik, hvis jeg skal følge din opskrift, for jeg vader ud af døren, ude at sige tak eller farvel og jeg er helt sikker på, at der står damp ud af mine ører ☺.
Åh, hvor bliver det bare spændende for jer med den lille nye guldklump. Man ser det hele i et helt nyt perspektiv efter at være blevet far-/mormor. Bare øv, at mine bor så uendelig langt væk.
Knus og en dejlig dag til dig.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Det er en dejlig dreng Annette, jeg kan godt forstå at mormor er stolt, hvad angår de Hollandske skrankepaver skal du huske på at frustationer bare skaber frustration Annette, husk at visualiserer at alt er i den skønneste orden, så vil det også blive sådan.
God Tirsdag aften til dig og dine.

Annette sagde ...

Tak Michael, det trængte jeg til ☺.
Jeg tror, at jeg er nødt til at bede om en hotline til det nordlige Fyn når de hollandske myndigheder gør livet surt for mig ☺.
Igen tak for skubbet fra en stolt mormor.
Klem og en rigtig god aften til dig og dine.

Lavendel sagde ...

Åååh, han er dejlig - besøgte "min" guldklump i går ....hjertet smelter, når de smiler til én!

Annette sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Bistels Brenneri sagde ...

Hej! Hvor er han smuk den lille. Forstår godt du er en stolt mormor. Jeg håber der varer nogle år til jeg bliver mormor, mine piger er 15 og 18 år.
Min elste har haft kæreste i 3 år så man ved jo aldri.
Nu nærmer Julen sig, glæder mig. Takk for hyggelig kommentar inde hos mig.
Ønsker dig og dine en rigtig Glædelig Jul.
Lisbeth :-))

Pia sagde ...

Det er langt væk at have sine børn og børnebørn. men pris dig lykkelig over denne fantastiske verden vi lever i med mobiltlf, skype internet osv. Så er de pludselig indenfor rækkevidde på en måde alligevel.
Ja, vi har haft den samme svigersøn nu i 7-8 år men ingen børnebørn ud over dem med pelsen :-)

Annette sagde ...

Lavendel, jeg har lige set det dejlige billede af din guldklump og læst om din temmelig besværlige hjemtur. Men hvad gør vi ikke, for at se dem, de skønne unger.
En god dag til dig.

Annette sagde ...

Lisbeth, jeg håber også at det varer nogle år inden du bliver mormor, det vil være synd for pigerne, jeg synes det vil være synd for pigerne, hvis de allerede skulle være mødre nu.
Også en rigtig glædelig jul til dig og dine samt alt godt for det nye år.

Annette sagde ...

Pia, det er da også fint med børnebørn med pels på. Jeg plejer også at sige, at datterens cairnterrier, der nu er en ældre dame på 13 år, også er mit første barnebarn ☺.
Du kan tro, at jeg priser mig lykkelig for muligheden for at se den lille familie via elektronikken. I går fik jeg endda lov til at være langdistance barnepige i 2 sek. Jeg var pavestolt. Da den planlagte hjemtur ser ud at må aflyses pga. vejret er vi også enige om, at julegaveudpakningen må foregå med computeren på sidelinien ☺.
En rigtig god dag til dig.