Hvor får I alle de ord fra?

Husbond sagde forrige weekend ”Det er da utroligt som I kan snakke, hvor får I alle de ord fra?”.

Anledningen til denne bemærkning var, at min veninde og hendes mand var på besøg. Nu er der sådan set emner nok at tage fat på, når vi er sammen og jeg er helt sikker på, at vi sagtens kunne have fortsat med at snakke ud over weekenden. Min veninde og jeg har kendt hinanden siden vi gik i 6 klasse, men det er egentlig først da vi blev naboer i 1974, at den mere intense snak begyndte. Min venindes mand kommer fra den by, hvor mine forældre flyttede til, da jeg var 16 år, så vi løber heller ikke lige tør for samtaleemner ☺. Vi har spillet kort sammen i over 25 år, bowlet med forskelligt held, alt afhængig af hvor mange nyheder vi nu lige skulle have drøftet under kampen, i næsten lige så mange år samt haft mange andre oplevelser undervejs gennem årene.

Alle venskaber er dejlige, nye som gamle. Men der er noget specielt over dem, der går mange år tilbage, man kender hinanden på godt og ondt ☺. Blandt andet kan jeg tillade mig at eksperimentere i køkkenet og afprøve nye opskrifter, uden de sidder og rynker på næsen, for det er bestemt ikke første gang, de har været udsat for et eller andet besynderligt eksperiment udi madkunsten, når jeg har stået ved komfuret. Det får mig til at tænke på, at engang for mange år siden, da fandt min veninde og jeg ud af, at vi skulle servere gamle danske retter til vore kortaftener. Min veninde gjorde mig den enormt store glæde, at lave fyldt hvidkål og det smagte endda næsten som mors og mormors, da jeg var barn. Yderligere, så har hun altid stået parat til at lytte og komme med gode råd, når jeg har haft brug for det. Sådanne mennesker skal skattes ☺.

Vi fik de skønneste Piet Hein lysestager som forsinket bryllupsgave og det kunne ikke have været bedre valgt. Som dansker kender jeg naturligvis Piet Hein fra hans gruk og nu også fra hans design. Hvis man til gengæld er hollænder, så er det en helt anden Piet Hein man kender, det er søhelten Piet Hein, der levede fra 1577 – 1629. Han var blandt andet medlem af det hollandske Øst indiske kompagni og senere blev han vice admiral for det hollandske Vest Indiske kompagni. Yderligere, så var en enorm stor pose blade med fra Danmark og det er jo guld værd for en udenlandsdansker ☺.

Om søndagen kørte vi til ´S Hertogenbosch (den Bosch), hvor vi efter et ”lille beskedent” broodje gezond med tilhørende fadøl til frokost, travede rundt i byen.

Drengene var selvfølgelig meget optagede af disse 2 engelske skønheder.

Vi måtte lige vise gæsterne denne smukke gavl på Kerkstraat nr. 34, som vi altid beundrer, når vi er i byen. Gavlen, der er lavet i egetræ i nygotisk stil, stammer fra 1860. Jeg mener at have hørt, at det er den ældste gavl i byen, men det er jeg ikke helt sikker på. Som det ses, så er der udsalg overalt, men desværre har Holland ikke de samme fleksible åbningstider som Danmark, kun i turistområderne må der holdes søndagsåbent.

Når jeg dør,
så helst,
som
Zarah Bernhardt.
Dramatisk,
storstilet,
gribende.
Og så
igen opstå
for blomsterne.

Historien meldte ikke noget om, hvem der gerne ville dø på denne måde.

Turen gik videre gennem Verwersstraat, den siges at være den mest chikke gade i den Bosch hvad forretninger angår. Om det er korrekt, ved jeg ikke, men til gengæld ved jeg, at der er de skønneste gamle huse, der for fleres vedkommende, daterer sig helt tilbage til det 16 århundrede.

Vi var omkring Markt, hvor der tilbage i middelalderen blev solgt mejerivarer. Da vi var der var der en eller anden form for festivitas med en - for os - ukendt sanglærke på podiet.

Man kan i centrum af den Bosch foretage den mest fantastiske sejltur på Binnendieze. Man sejler under gadeniveau og kommer derved under mange huse og en enkelt kirke. Vi plejer som regel at tage gæster med på denne tur, men i søndags var der over 2 timers ventetid på at få plads i en af bådene, så det opgav vi til næste gang de kommer på besøg.

Det er en sejltur, som jeg vil anbefale alle der kommer i nærheden af Den Bosch, at prøve. Som skrevet, så sejler man langt under gadeniveau, umiddelbart vil jeg tro 3 – 4 meter og der er – når guiden af og til har behov for at trække vejret – fuldstændig stille. Selv man er i en storbys travle centrum, så høres ingen gadestøj overhovedet.

Det er da idyl for alle pengene ☺.

Under turen sejler man også udenfor bymuren, så man fra vandkanten kan se byens fæstningsanlæg. Flere hollandske byer har den slags sejlture, vi har været så heldige at være på flere af dem, hver især er de anderledes, men jeg synes, at den i den Bosch og i Amersfoort har været de mest imponerende.