Kan denne perlerække af dejlige dage mon blive ved?

Efter en skøn weekend (det kommer der et indlæg om senere), har jeg tilbragt dagen i dag sammen med en pragtfuld pige, kunstner, fotograf og grafisk designer Hannie Mommers (Thank you very much for a lovely day Hannie, I enjoyed every minute of it).

Cykelvejret til Breda var enestående, høj sol med lidt let vind, mere kan man næsten ikke forlange. Da både Hannie og jeg var på cykel, blev vi enige om, at vi måtte have en kop kaffe at styrke os på, inden vi gik videre i programmet. Jeg glemte fuldstændig at fotografere bordet vi sad ved, det burde jeg have gjort. Der var dug på bordet og sikken en dug! Jeg har tidligere set samme type dug hos ældre familiemedlemmer og på museer, hvor man viste hvordan hollænderne levede i 50´erne, men aldrig på en café. Dugen var en lille ”perser” løber med rød bund. Gad vide, hvordan sådan en bliver med tiden, når der er spildt godt med ølsjatter? Eller mon den pakkes væk, inden øllen kommer på bordet? Men ingen tvivl om, at det var et dejligt sted med megen hygge.

Hannie og jeg har været på Grafisk Museum i Breda, en bygning, som jeg jævnligt både cykler og går forbi, tanken om at gå indenfor har ofte været der, men det er aldrig blevet til andet end  tanken.

Nu er det ikke fordi jeg vil påstå, at jeg har vældig meget forstand på grafisk design, men når man får mulighed for at se museet sammen med en ekspert, så er det utroligt spændende. Det bliver ikke sidste gang, jeg skal derind.

Ud over den normale permanente udstilling, havde de netop nu en udstilling med forsider fra den protestantiske fjernsynsguide ”VPRO gids”, det var utroligt spændende, at se hvordan trenden inden for grafisk design har forandret sig gennem årene.
 

Efter en pragtfuld frokost gik vi hver til sit. Selv om vejret havde ændret sig drastisk, siden jeg cyklede hjemmefra kl. 9 i morges, så vovede jeg alligevel at handle og cykle lidt rundt i dejlige Breda, selvfølgelig med fare for at blive drivende våd, inden jeg nåede hjem.

”Spanjaardsgat”, hullet der ligger mellem Granattårnet og Duetårnet fra Breda slot. Legenden fortæller, i 1590 under den spanske besættelse, sejlede et forsyningsskib fyldt med hollandske soldater ind til Breda. Skibet sejlede med tørv og soldaterne lå gemt under tørvene.

Breda med tårnet fra byens vigtigste monument Onze-Lieve-Vrouwe kirke i baggrunden.

Voldgraven langs med Academiesingel.

Baroniemonument, der står ved indgangen til byparken Falkenberg. Det var faktisk den park eller rettere det publikum, der frekventerede parken den dag vi var på besøg i Breda tilbage i begyndelsen af 2005, der er skyld i at vi ikke bor i Breda!

Da himlen blev mere og mere grå og modvinden egentlig ikke var særlig sjov, blev jeg enig med mig selv om at cykle gennem skoven på hjemvejen. Jeg passerede da bronzestatuen ”Mand med ged”, der er opsat til erindring om, at landsbyen Dorst tidligere var kendt for sit gedehold. Den er da sød og lidt hyggelig.

Normalt plejer der at gå vilde heste rundt i skoven, men ikke i dag. Pladsen var overtaget af skotske højlandskvæg, de er nu også dejlige. Jeg må nok erkende, at jeg ikke var særlig modig i begyndelsen jeg boede hernede og vi cyklede aftentur i skovområderne. Af og til holdt en større forsamling af disse løsgående bamser møde midt på cykelstien. Da kunne jeg let finde på, at cykle en større omvej, for at undgå at møde dem (naturligvis til stor moro for husherren), i dag har jeg det fint med dem, men det er måske fordi de holder sig væk fra cykelstien, når jeg kommer cyklende ☺.

Og så lige et billede af den famøse cykeltaske med tilhørende cykel ☺.

Denne skulptur passerer jeg med jævne mellemrum og hver gang tænker jeg på en kobraslange, der er parat til at forsvare sig. Men det må være et tegn på, at jeg i hvert fald ikke skal påberåbe mig nogen særlig stor forstand på kunst, idet skulpturen hedder ”Vægteren” og symboliserer beskyttelsen af den indre følelse.

Dagens cykeltur blev en smuttur på 26,7 km og jeg nåede hjem 10 minutter før det begyndte at regne ☺.