fredag den 2. marts 2012

Venteværelser…….

Nu er det altså ikke fordi alle mine fremtidige indlæg skal handle om sygdom eller besøg i den hvide verden, men jeg fik lyst til at fortælle om et (for mig) meget anderledes ventesystem, som jeg har set anvendt her i Holland.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med systemet, var hos lægen i Oss, hvor vi tidligere boede. Ved et lægebesøg mødte man op til den aftalte tid og gik ind i venteværelset, hvor patienter til lægehusets 5 læger ventede. 5 læger er også lig med 5 døre og fidusen var, at man satte sig så nær ens egen læges dør som muligt og forsøgte at holde øje med hvem der gik ind/ud af døren, for derved at finde ud af, hvor mange der var foran én. Det var ikke altid muligt at finde en siddeplads i nærheden af den rigtige dør og derfor måtte man fra sit fjerne hjørne eller måske en siddeplads, hvor man vendte ryggen til lægens dør, forsøge at finde ud af hvornår det var ens tur og undgå at blive ”sprunget over”.

venteværelse3

Jeg hadede det system, flere gange blev jeg sprunget over, idet det ikke var muligt at forcere fødder, tasker og legende børn i et tempo, så jeg nåede døren i rette tid. Det skyldes måske også, at jeg på daværende tidspunkt ikke mestrede det hollandske sprog særlig godt (engelsk var ikke velset at bruge i Oss) og derfor ikke synes, jeg kunne tillade mig at råbe tværs gennem lokalet på gebrokkent hollandsk, at det var min tur.

Jeg spurgte min mand, der gennem mange år var kommet i lægehuset og derfor var vant til systemet, hvordan han gjorde? Jo, han holdt da bare øje med døren! Jamen hvad så, hvis du sidder i den anden ende af lokalet pga. manglende siddepladser? Svaret var, at han flyttede sig da bare nærmere døren, når der blev plads. Alt i alt meget logisk og let, men jeg blev aldrig fortrolig med systemet.

Lykke var, at vi flyttede her til byen, hvor ens aftale hos lægen automatisk bliver ført ind på EDB systemet, når man bestilte tid. Lægen/diabetes sygeplejersken kommer selv ud og henter en i venteværelset, når det er ens tur og man kan i fred og ro fordybe sig i alle de spændende blade, der ligger i venterummet uden at tænke på, om man bliver sprunget over eller ej.

Venteværelse2

Mellem jul og nytår 2010 begyndte mine trængsler så igen, idet jeg blev fast kunde i byens laboratorium. Inden jeg begynder at brokke mig over ventesystemet, så vil jeg lige sige (skrive), at jeg synes det er utrolig flot, at der i en by med godt og vel 16.500 indbyggere, hvilket efter hollandsk standard er en lille by, i det hele taget er et laboratorium.

Laboratoriet åbner kl. 08.30 og da jeg altid skal møde fastende, sørger jeg for at være en af de første der møder op. Laboranterne møder som regel omkring 8.15 og fra det tidspunkt kan man komme inden døre. Står der flere og venter på at komme ind eller er dørene åbne når man kommer, spørger man ”Hvem er den sidste?” og så er det med at holde øje med ham/hende.

Men så let går det ikke! Diabetikere, der sprøjter insulin har forrang, hvilket de gør meget ud af at fortælle. De kan komme dryssende og kommer alligevel til først! Sidste gang var der en dame, der følte sig foranlediget til at vise os alle hendes indkaldelse, så vi kunne se at hun havde ret til at komme før vi andre ☺.

Venteværelse1

Ud over, at det for mig er et bøvlet ventesystem, så er det samtidig et spændende studie udi menneskeheden at sidde og vente på, at det bliver ens tur. Som regel er der en eller flere diabetikere, der føler trang til at berette for den øvrige forsamling om deres store medicinforbrug. Det hænder, at det afføder diskussioner, idet andre mener at de skal indtage/sprøjte endnu mere medicin. En del af de diabetikere med højt medicinforbrug tilhører som regel en vægtklasse, der så vidt jeg kan skønne ligger 40 – 50 kg over normalvægten. Dette får mig hver gang til at tænke på, at vor diabetes sygeplejerske engang sagde, at jeg ville blive forbavset, hvis jeg vidste hvor mange af hendes patienter, der sagde ”Giv mig bare en ekstra tablet”, når hun kom ind på emnet motion og bevægelse!

Det anderledes ventesystem er iht. min mand typisk for en landsby og et levn fra tidligere. Jeg har siddet og tænkt på, hvordan det egentlig var førhen i det Nordjyske, jeg mener at kunne huske, at man ved ankomst meldte sig hos en receptionist og at det var hende, der holdt styr på tropperne. I tirsdags var jeg på laboratoriet i Tilburg og her fandt jeg ud af, at det heldigvis også kan være anderledes, idet man her trak numre og det kan jeg ligesom bedre finde ud af ☺.

En rigtig god weekend til jer alle ude i Blogland.

26 kommentarer:

Irene sagde ...

Et noget gammeldags system, må man nok sige:-) Godt at vi har nummersystem her i Danmark:-) Hvor er det træls for dig, at du skal bøvle sådan med din diabetes. Håber for dig, at der kommer et tidspunkt, hvor det bliver "stabilt".

Ellen sagde ...

Sjovt at høre om de forskellige systemer der findes ... nogle er sandelig nemmere end andre at følge :-)
God weekend herfra - vejret bliver skøønt - også nede hos jer, ser det ud til :-)

Fruen i Midten sagde ...

Hold da op, hvor indviklet - og så endda på udenlandsk. Det er godt nok besværligt. Jeg må huske at være glad for, at min læge kommer ud efter mig, når det er min tur.

Du får godt nok alle 'fornøjelserne' med pga din drilske diabetes. Øv.

Madame sagde ...

Pyha, jeg bliver helt glad for, at min læge kommer ud og henter næste patient. Men det er i hvert fald dejligt, at man på laboratoriet i Tilburg trækker et nummer!
Ha' en rigtig god weekend, Annette. Klem

Bettys blog sagde ...

Det må da have været virkelig irriterende med det ventesystem. Jeg hader, når folk snyder i en kø. Godt, der kan trækkes numre, der hvor du kommer nu. ;-)

Salix sagde ...

Det lyder da for tosset, og det gør det jo ikke mindre forvirrende, at man har forskellige systemer på forskellige klinikker. Hos vores læge skal man henvende sig hos receptionisten, når man ankommer, og så bliver man kaldt ind af en "sygeplejerske", når det er ens tur. På laboratoriet skal man trække et nummer, hvilket,
som du siger, er meget nemt og retfærdigt.
Hav en dejlig week-end derovre på den anden side.

Inge sagde ...

Sådan et system ville bringe mit blodtryk op i det røde felt.. Jeg er ikke god til at vente. Foretrækker helt klar et system, hvor man får en tid, OG kommer ind til tiden.
Du må have en dejlig weekend i det skønne forårsvejr, som I forhåbentlig også er beriget med i denne weekend.

Tina Liel sagde ...

Åh hvor har du ret Annette - at studere et venteværelse siger meget om hvor man er. Ikke altid let at finde ud af fiffene ha ha. Her er har jeg lært at være klistret klistret op af lægens dør for at komme til ha ha. Ellers er der numre mange andre steder. Israelerne har heldigvis en tålmodighed ud over det sædvanlige. God weekend♥

jensdrejer sagde ...

Uha - jeg får næsten fniller når jeg læser om dine oplevelser i venteværelset. Særligt alle de der mennesker som absolut skal fortælle hvilken medicin de får og hvor meget - jeg kender selv typen fra egen sygdom..... ;-)

Men det lyder ikke som om at det går særlig godt, med alle de lægebesøg??? Eller hvad??? Jeg bliver helt bekymret, men jeg håber det er fordi jeg overfortolker dit indlæg.

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Mit blodtryk ville stige 50 % med det samme hvis det var mig der blev udsat for den slags ventesystemer. Her i Delft er det heldigvis anderledes! Også på laboratorier o.a.
Men hollændere kan ikke stå i kø og det irriterer mig voldsomt. Jeg har flere gange sat mine varer og forladt en forretning i vrede fordi jeg er blevet sprunget over, ikke kun af en men af flere og ekspeditricen ser ud til, at være ligeglad. Jeg spurgte min lærer om deres manglende evne til at stå i kø og hun nævnte så deres 'snedige' system med, at spørge hvem der er sidst ankommen. Jeg bryder mig ikke om det! Nå, men vi 2 kan jo ændre hollænderne... suk, måske sku' vi lære at springe andre over så bliver vi måske bedre integreret?! ;-)

Kom så igang sagde ...

Hej Annette.
Jeg er glad ved, at jeg bor i Danmark da jeg synes det er tit vi er på sygehus eller ved læge og den tid vi få bliver overholdt både ved læge og på sygehuset.Jeg tro der er nogle mennesker der
synes det er dages højtepunkt, at side i venteværelset og underholde andre med deres sygehistorie.
Kan i have en rigtig god weekend der nede i holland

Tina Wishart sagde ...

Her i landet sidder man nogle steder i koe og flytter et saede til den ene side, naar naeste patient bliver set. De fleste steder bliver man dog kaldt ind ved navn, saa er det bare et spoergsmaal om at forstaa udtalen af ens navn. Det er naturligvis ikke et problem nu, men inden jeg blev gift! :)

Annette sagde ...

Irene, ja er det ikke utroligt, at der slet ikke er nogle der beklager sig over et sådan system (ud over mig, altså ☺). Tak for dine gode ønsker.

Annette sagde ...

Kære Irene, ja er det ikke utroligt, at sådanne systemer stadig findes og at der ikke er nogle der klager (ud over mig, altså ☺). Tak for dine gode ønsker.

Annette sagde ...

Kære Ellen, ja nu er vi ganske vist nået en uge længere frem end da du skrev, men til gengæld har vi haft virkelig dejligt vejr i weekenden. Lad os håbe, at det bliver ved sådan i et par uger ☺.

Annette sagde ...

Kære Fruen i midten, jojo, jeg får skam det hele med. Af og til tænker jeg, om det nu kun er mig der er så vanskelig eller der også er andre der brokker sig.
Men man må jo tilpasse sig.....☺

Annette sagde ...

Kære Madame, du kan tro, at jeg i begyndelsen savnede det danske system. Men nu ved jeg heldigvis, at man også kan blive hentet her ☺. Varme klem til dig.

Annette sagde ...

Kære Betty, ja det kan du tro at jeg også er glad for. Ind i mellem har det knebet med at tilpasse sig sådanne systemer (eller mangel på samme), som vi havde hvor vi boede før og på laboratoriet her i byen. Men heldigvis ved jeg nu, at det også kan gøres anderledes ☺.

Annette sagde ...

Kære Lene, den måde du beskriver det på, var jeg også vant til i Danmark og heldigvis kommer jeg nu på steder hvor den fremgangsmåde også findes.
Som du ved alt om, så må vi som udenlandsdanskere tilpasse os og ind i mellem har det, i hvert fald for mig, været lidt svært ☺.
En rigtig dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Kære Inge, jeg er helt enig, tålmodighed er absolut heller ikke min stærke side. Men man må jo ind i mellem tilpasse sig.... ☺.
Solen skinner lige nu fra en skyfri himmel og det er bare så dejligt.

Annette sagde ...

Kære Tina, så du kender også godt det bøvlede system nede hos dig. Normalt er hollænderne ikke særligt tålmodige, men i visse situationer udviser de en engleagtig tålmodighed ☺.
En god dag til dig.

Annette sagde ...

Kære Jens, jeg blev desværre afbrudt i at svare.....
Jeg kan godt forestille mig, at din sygdom gør, at du har set forskellige former for venteværelser, pokkers også, det har vi jo ikke lige lyst til.

På det lille laboratorie her i byen har jeg en ide om, at der findes en del fra den ældre generation (altså ældre end mig ☺), der ligefrem hygger sig med at sidde og sludre og prale med hvor megen medicin, de nu skal tage. For mig helt utroligt, men jeg tilhører jo heller ikke de indfødte ☺.
En dejlig solskinsdag til dig.

Annette sagde ...

Kære Maj.Britt, du har ret, fuldstændig, helt og aldeles. De vil først, om det er i en kø eller i trafikken ☺. Jeg tror, at de er bange for at blive glemt, hvad kan årsagen ellers være ☺?
Jeg er begyndt at købe brød hos ´t Stoepje, du ved de gule vogne fra Spakenburg, fordi jeg kan få rigtigt rugbrød der og jeg oplever gang på gang, at der vader en hollænder ind foran mig og jeg bliver så hamrende gal hver gang. Frank siger, hvorfor brokker du dig ikke? Og ja, hvorfor gør jeg det ikke, jeg har i hvert fald set i øjnene, at det ikke er nok bare at skule ondt efter dem ☺.
Jeg er bange for, at vi bliver nødt til at vælge samme metode som hollænderne! Da jeg kom herned og brokkede mig over alle de underlige ting jeg mødte i hverdagen, så var der en der sagde til mig "Glem det, du kan ikke ændre 16,5 mill hollændere" ☺.

Annette sagde ...

Kære Conny,
Netop, jeg tror også at der er mange mennesker der hygger sig ved at skal til læge/laboratorie og de derfor synes, at de skal fortælle os alle om deres sygdom.
Egentlig kan jeg jo også godt forstå det, hvis det er en ældre, der bor alene og det måske er den eneste snak han/hun får i løbet af ugen.
Heldigvis kommer jeg nu steder, hvor ventesystemet minder mere om det danske og det kan jeg altså bedre finde ud af ☺. En god dag til dig.

Annette sagde ...

Tina, ja for søren, den vinkel havde jeg fuldstændig glemt!

Ud over, at det er svært at udtale mit ganske almindelige (danske) efternavn, så har hollænderne den ide, at man også skal have ens fødenavn med i navnet! Først og fremmest bliver navnet utrolig langt og for det andet er udtalen af og til umulig at forstå ☺.
Jo, vi oplever mange sjove ting sådan hen ad vejen som udenlandsdanskere, men på den anden side set, udlændinge der bor i DK har givetvis samme sjove oplevelser ☺.

Camilla sagde ...

Hej Annette

Fin blog du har. Det er interessant at læse om Holland :)

Hilsen Camilla