torsdag den 20. december 2012

Det er lidt pænere med en blomst………

Blomst

i stedet for et billede af kanyler, strips m.v.

Nu er det altså ikke fordi bloggen fremover skal være en ”rapport fra en diabetes 1 patient”, men flere af jer har været søde og bemærke mit fravær, derfor vil jeg fortælle lidt om, hvordan livet med en diabetes 1 former sig.

Mit fravær skyldes hverken, at jeg er træt af at blogge eller at dovenskaben har fået sit tag i mig.

Som jeg har været inde på et par gange, blev det i foråret 2012 konstateret, at den gammel”mands”sukkersyge, som jeg året forinden fik konstateret, i realiteten var en diabetes 1. Så langt så godt, i dagligdagen er der ikke så meget bøvl med det, der checkes blod og injiceres insulin 4 gange dagligt, jeg passer så nogenlunde på, hvad jeg putter indenbords og prøver at finde den gyldne middelvej, hvad motion og bevægelse angår.

Bevæger jeg mig for meget, får jeg en hypo, som det kaldes, når blodsukkeret pludselig daler og det er ikke altid så lige en sag. Den ene dag kan jeg fint pudse vinduer, støvsuge eller gå en lang tur, uden det har nogen som helst indvirkning på blodsukkeret og uden jeg behøver at indtage ekstra kulhydrater inden start, den næste dag går det bare ikke.

Fanger jeg hypoen i opstarten, er det hele til at bære, jeg begynder at ryste, svede, blive svimmel og ukoncentreret, kræfterne forsvinder og jeg har problemer med synet. Allerede kort tid efter indtagelse af eksempelvis druesukker eller andre kulhydratbomber, begynder systemet så småt at normaliseres, nogle gange følger en drønende hovedpine og problemer med synet efter, andre gange er der ingen følgevirkninger. Det hænder også af og til at jeg får hypoen om natten, så er det hele lidt mere bøvlet, idet blodsukkeret er nået at blive temmelig lavt, inden jeg vågner. Symptomerne er de samme, bare forstærkede og jeg vågner med hjertet galopperende vildt, pjaskvåd af sved og det hænder jævnligt, at der følger en besvimelse med i købet.

Indtagelse af for mange kulhydrater kan føre til det modsatte, nemlig at man bliver hyper, men det er heldigvis ikke så ofte, at jeg oplever det nu, men symptomerne er, at man pludselig bliver træt, søvnig og meget, meget tørstig.

Da vi var på ferie i Danmark i september, løb jeg igen i år ind i en gigantisk forkølelse. Det var forkølelsen i 2011 der gjorde, at man fandt ud af, at jeg havde en diabetes 1´er. De forkølelser vil bare ingen ende tage, vi er ude i noget med flere måneder, blodsukkeret er helt ude af kontrol og jeg er træt, træt og atter træt (derfor orkede jeg bare ikke at blogge eller for den sags skyld ret meget mere end lige det allerhøjst nødvendige). Men da jeg mente, at der var tale om en ganske almindelig forkølelse, der bare varede længere end normalt, så jeg ikke den store grund til at gå til læge.

Da jeg var til kontrol på sygehuset den 5. december, fik jeg mange skældud af den bryske polske herre, som jeg går til kontrol hos. Han var sikker på, at jeg havde haft en lungebetændelse og jeg skulle vide, at jeg som diabetes 1 patient altid var i risikogruppe for at få alverdens dårligdomme osv. osv. Jeg var lidt nedtrykt, da jeg forlod hospitalet.

Da man mente, at jeg ”kun” havde en gammel”mands”sukkersyge, gik jeg til kontrol hos vor egen læge og den til praksis hørende diabetes sygeplejerske, 3 x årligt hos sygeplejerske og 1 x årligt hos lægen. Jeg modtog brev, når det var tid for ny kontrol, laboratoriet med det mystiske ventesystem er beliggende her i byen, derfor er det ikke noget problem at møde fastende, det årlige foto af nethinden foretages også der. Alt lå i faste rammer og jeg behøvede overhovedet ikke at være kreativ eller tænke selv.

Nu da jeg er kommet under hospitalets vinger, er det straks en anden sag, lægen (den bryske polske) plejer at sige, at han gerne vil se mig igen om 3 måneder, 1 uge forinden besøget skal jeg på laboratoriet og møde fastende. Indrømmet, det er efterhånden ved at blive lidt af en pestilens med den faste, idet det tager ca. ½ time at køre til hospitalet i bil plus selvfølgelig bad m.m. inden afgang. Siden diabetes 1 er kommet ind i mit liv, skal jeg helst have morgenmad meget kort tid efter jeg er stået ud af sengen. Jeg tør ikke længere at tænke på at cykle dertil, da det tager mig sådan rundt regnet 45 minutter, hvis ikke der er modvind.

Da jeg første gang var hos en af sygehusets diabetessygeplejersker, fik jeg information om hvad jeg skulle gøre her og nu, jeg ville senere få yderligere information. Det er vi ikke nået til endnu, hvilket jeg også fik skæld for 5. december, idet jeg i henhold til den bryske skulle have sørget for at blive uddannet i, hvor meget der skulle injiceres.

Undervejs har jeg været hos den sødeste diætist et par gange, hun skulle checke om kosten var ok (hvilket den heldigvis var). Diætisten fortalte, at det var ganske naturligt, at 8 af de 20 kg. jeg tabte i løbet af et par måneder var kommet på igen, alt andet ville have været unaturligt, idet det jeg havde tabt var fugt fra kroppens celler. Vi fik også en snak om hvor meget insulin jeg injicerede og da jeg fortalte hende, at jeg injicerede efter hvad jeg mente var nødvendigt og alt afhængig af hvilket måltid jeg skulle have, fik jeg at vide at det var ok, det var det man skulle frem til.

Siden jeg er overgået til ”hospitalsovervågning”, har jeg af og til indtrykket, at min diabetes er noget, som jeg har lånt på hospitalet og at jeg skal passe ekstremt godt på den ellers får jeg skæld ud. Hvordan jeg skal passe på den, det er op til mig selv. Dog har jeg 3 eksperter til at hjælpe mig, men jeg føler ikke altid, at de følger helt samme kurs. Jeg har et par gange forsigtigt ymtet lidt om, at jeg gerne vil tilbage til kontrol hos egen læge, internisten (den bryske polske) siger, ja nu må vi se og den ene gang jeg har stiftet bekendtskab med diabetes sygeplejersken, fik jeg af hende at vide, at det kunne der overhovedet slet ikke blive tale om, for en diabetes 1 har en praktiserende læge ikke forstand på!

Men i det store og hele går det meget godt, hvis jeg altså jeg holder mig langt væk fra forkølelser. Heldigvis bliver jeg hvert år inviteret til at deltage i influenza vaccination, jeg håber det er nok til at holde diverse onde baciller langt væk.

Grundet det hollandske sygesikringssystem henter jeg min medicin på apoteket ”gratis”. Vi betaler 286,78€ tilsammen om måneden til den valgte sygesikring (der er utroligt mange at vælge imellem) plus vi her i 2012 har en selvrisiko på 220 pr. person, den er i 2013 sat op til 350€, men så er sygesikringen til gengæld faldet med hele 4 €.

Ud over, at jeg selv skal være mere aktiv udi aftaler med hvem og hvornår, føler jeg at der bliver taget meget godt hånd om mig og jeg har en ide om, at som tiden går, så finder jeg nok også ud af hvordan jeg skal tackle de kloge mennesker på hospitalet ☺. I denne tid med de mange søde fristelser sniger der sig også af og til et par indenbords, men er jeg inde i en supergod periode som lige nu, så klager blodsukkeret ikke over et lille stykke chokolade, et glas vin eller øl kan jeg også nyde igen, hvis bare jeg sørger for at jeg drikker 3 x så meget vand undervejs ☺.

16 kommentarer:

Inge sagde ...

Kære Annette
Det kræver virkelig et stærkt helbred at være syg.. :-)
Synes det lyder som om du tackler det godt, jeg ville nok blive vred og ked hvis jeg jævnligt fik skæld ud, når jeg i virkeligheden forsøgte at gøre mit bedste.
Rigtig god og glædelig jul til dig og dine.

Annette sagde ...

Kære Inge,
Ja, for søren du har fuldstændig ret ☺. Det aller, allerværste er, at jeg får skæld ud på hollandsk med polsk accent ☺ ☺ ☺ ☺, så jeg skal passe lidt på ikke at trække lidt på smilebåndet.
Søde Inge, også en rigtig glædelig jul samt alt godt for 2013 for dig og dine.
Knus

Fruen i Midten sagde ...

Det kræver da noget af en indsats at 'holde styr på' sådan en diabetes 1. Det må være vildt svært med de uforudsigelige ubalancer. Og det der med at skulle møde fastende virker da meget uhensigtsmæssigt. Er det absolut nødvendigt?? Men dejligt, at du er inde i en god periode. Vil det ikke også være sådan, at du - alt andet lige - vil få mere balance, mere styr på diabetesen?? Glædelig jul :-)

Henny Stewart sagde ...

Det lyder bøvlet med den sukkersyge, men det er nok rigtigt, at du er nødt til at blive din egen specialist. Østeuropæiske læger har det med at skælde ud på patienter, det er jeg stødt på flere gange. Her i DK prøver sygeplejerskerne med skiftende held at få det pillet af dem. Men pøj pøj med det hele!

Stegemüller sagde ...

Det lyder meget besværligt at have diabetes. Jeg har en god ven, der også har diabetes (jeg ved ikke om det er type 1 eller type 2) og han har stillet sine målinger op i et regneark, så han hele tiden kan følge kurverne for de forskellige værdier, der skal måles. Jeg plejer at drille ham lidt med, at det er en akademiker-sygdom, når der skal holdes så meget styr på så mange ting.

Jeg synes godt den polske læge kunne være lidt sødere ved dig. Det er faktisk ham der er til for dig og ikke omvendt.

Rejen sagde ...

Trods alle dine besværligheder så er det godt at du er under kontrol. ;-D

Ellen sagde ...

Du er en stærk kvinde, Annette!
Jeg forstår godt, hvis man ind imellem kan miste modet en smule(det sagde du godt nok ikke noget om, men lidt træls må det søreme være).
Det har været meget op ad bakke, synes jeg nok, så jeg håber du får helt styr på det i bogstaveligste forstand, så du bliver mindre afhængig af alle 'eksperterne'.
Til Fruens spørgsmål kan jeg oplyse, at det er 100 % nødvendigt at møde fastende til den slags prøver, men i dit tilfælde kan det godt nok nå at forårsage en masse bøvl af anden art, inden du når frem til undersøgelsen.
Du ønskes en rigtig dejlig og forhåbentlig både hypo- og hyperfri jul :-)

Annette sagde ...

Fruen i Midten, jeg tænker tit på, at jeg egentlig har været utrolig heldig, diabetes 1 bliver hovedsagelig opdaget hos børn og unge, hvorimod jeg har fået lov til at ture rundt i 58 år inden min blev opdaget ☺.
Som Ellen også er inde på, skal man møde fastende, idet al mad/drikke har indflydelse på blodet og det ikke er muligt at aflæse det korrekte resultat.
Jeg tror på, at jeg med årene bliver bedre til at finde en balance imellem kulhydratindtagelse og bevægelse.
Også en rigtig glædelig jul til jer i det midtjyske.

Annette sagde ...

Henny, hvor er jeg glad for at læse, hvad du skriver om østeuropæiske læger. Jeg føler mig af og til som en skolepige, der ikke tør sige hverken buh eller bæh, når jeg sidder foran den lille mand ☺ ☺.
Tak skal du have og i lige måde.

Annette sagde ...

Stegemüller, jeg har ikke (før nu) turdet fortælle det til mine omgivelser, men mine målinger bliver også indført i regneark (jeg har en ide om, at det er lettere at se et system iht. kost osv.). Jeg var sikker på, at jeg ville få at vide, at jeg virkelig havde pådraget mig en erhvervsskade, efter mine mange år i forsvaret ☺ ☺.
Jeg tænker af og til på, hvordan situationen ville være, hvis jeg boede i DK, lader jeg mig måske byde andet og mere her, hvor jeg af og til kommer til kort på det sprogmæssige område? Nå, pyt i det store hele er jeg meget godt tilfreds.

Annette sagde ...

Rejen, ja for søren, alt andet ville være umuligt at klare, tror jeg.

Annette sagde ...

Ellen, tusinde tak for dine ord.
Jeg håber også, at du og John må få en rigtig glædelig jul samt alt godt for 2013.

Pia sagde ...

Det lyder godt nok bøvlet. Desværre er det altid dræbende at være syg. Jeg håber bestemt du kommer ind i en mere normal bane.
Et skema er vist noget af det bedste, man kan gøre for sig selv, men det er jo også et større arbejde at ajouføres sådan et. Da Mads var lille lavede jeg også skemaer over hans peakflowmålinger (vejrtrækning) vejret, kost og andet. Heldigvis er det mange år siden vi slap ud af det. Faktisk er det så mange år siden, at jeg helt havde glemt det, indtil jeg læste om dit skema.

Mia Folkmann sagde ...

Hvor var det godt, at din sygdom blev diagnosticeret, så du kan tage hensyn til den og få den medicin, der skal til. Selvfølgelig må det være en kæmpe omvæltning, men det er trods alt muligt at have et godt liv, når man lærer at håndtere sygdommen. Jeg kan godt forstå, at det er svært at få skældud, men det er nok venligt ment... ;-)

Jeg vil ønske dig en rigtig glædelig jul og samtidig sige tak for alle dine søde kommentarer i årets løb. Dem holder jeg meget af, ligesom det altid er en stor fornøjelse at læse på din blog... Knus

Helle sagde ...

Kære du skønne tøs - længe siden, vi har snakket sammen.
Har du været på diabetes.dk og søge. Jeg tænker i en bane, der hedder diabetes 1½. Jeg går ud fra, at du tager dit blodsukker løbende selv, derfor undrer jeg mig over, at du skal møde fastende til kvartalskontrollen for at få taget langtidsblodsukkeret! Men bortset fra det, håber vi, at I begge har det godt og trods genvordighederne ser lyst på fremtiden. I ønskes begge en glædelig jul og et rigtigt og lykkebringende nytår. Knus

Salix sagde ...

Nej, Annette sikke meget bøvl med den diabetes.
Jeg kan godt se, at du vist har måttet ændre meget på din dagligdag. Der bliver vel ikke mulighed for de helt lange cykelture, som du plejer at foretage?