tirsdag den 11. februar 2014

Amsterdam, Akillessene og Brunch, ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge…..

Så smuttede der igen en uge, bare sådan lige uden videre. Jeg fatter ikke hvor tiden bliver af, men det siges, at det har noget med alderen at gøre ☺.

Der var jo den anden billige togbillet, der skulle bruges inden 2. februar. Jeg var ikke sikker på, hvor turen skulle gå hen, men havde lavet en del research for at finde ud af, i hvilke byer togstationen lå i centrum, så jeg slap for at gå (humpe) for langt. Venlo og Nijmegen synes at være de bedste muligheder, lige indtil husbond sagde: ”Hvorfor tager du ikke til Amsterdam, der er du jo midt i centrum og du snakker altid om Amsterdam?”

Jeg stod af toget i Den Bosch og besluttede mig for at kigge på køreplanen (en papirudgave, der snart forsvinder, for at blive afløst af digitale køreplaner. Det bliver “sjovt” ved eventuelle strømafbrydelser ☺).  Min tanke var, at tage til den by på køreplanen, der havde det pæneste navn og mens jeg stod og funderede over det, rullede Intercitytoget til Amsterdam ind på perronen. Beslutningen blev hurtig taget ”Amsterdam, here I come”.

Amsterdam1

Det blev så den korteste Amsterdam tur, jeg nogensinde har været på. Og dog, sidste sommer da vi hele familien var på besøg i hovedstaden og måtte afkorte besøget pga. lille Kristian pludseligt opståede sygdom med høj feber, da var besøget heller ikke langt, men jeg mener at kunne huske, at det besøg i hvert fald var længere end 1½ time.

Amsterdam2

Mine favoritkvarterer i Amsterdam er så absolut Jordaan og ”De 9 straatjes” og jeg nåede lige at passere begge steder, inden jeg gav op.

Jordaan var tidligere et fattigt slumkvarter, beboet af arbejdere og immigranter. Det var kendt som en folkelig bydel og har fostret mange berømte hollandske kunstnere, især indenfor kategorien “levenslied”, vemodige sange sunget med kraftig amsterdamsk accent. I dag er det IN at bo i Jordaan og hus- og lejlighedspriserne er derefter. I kvarteret findes mange, rigtigt mange små sjove og kringlede butikker og caféer.

Amsterdam3

”De 9 straatjes” er 9 korte gader beliggende mellem Singel, Herengracht, Keizersgracht og Prinsengracht. Så absolut et sted, hvor det er dejligt at trykke næsen flad mod butiksruderne og kigge indenfor i de mange spændende butikker. Fælles for både Jordaan og ”De 9 straatjes” er, at der er knap så mange turister som f.eks. i Kalverstraat, men jeg hørte både svensk, dansk og fransk tale.

Amsterdam4

Men uanset hvor gerne jeg ville være blevet, så var der ikke andet at gøre end at tage hjem. Jeg kunne næsten ikke gå pga. smerter i venstre ankel og læg og humpede derfor til stationen. Jeg nåede lige at købe en sandwich og en flaske kiwijuice inden afgang og det var så al den handel, jeg fik gjort i Amsterdam.

I toget, på vej hjem, havde jeg kontakt med min datter, hun spurgte om jeg da ikke havde købt et eller andet spændende, som kompensation for min korte visit. Det fik mig til at udnytte de 20 minutters ventetid i Den Bosch til et halte hen til bagerforretningen Jan de Groot. Forretningen siges, at være Noord Brabants bedste, hvis man er til noget med flødeskum og fine kager. Yderligere har bagerbutikken den kæmpe fordel, at den ligger ca. 200 meter fra stationen. Besøget gjorde, at husbond fik sig en Bossche bol og jeg et stykke chokoladekage til aftenkaffen, så lidt fik jeg da ud af turen.

Bossche bol

En Bossche bol er en vandbakkelse, fyldt med flødeskum, den hollandske flødeskum fyldt med sukker, vel og mærke. Bollen er beklædt med et tykt lag chokolade og en yndet spise hernede.

Med hensyn til akillessenen, har jeg på nettet læst, at pludselig opståede smerter mest forekommer hos toptrænede sportsfolk og ældre mennesker. Da det er omkring 40 år siden jeg var toptrænet sportsudøver, så må jeg jo nok erkende, at jeg hører til den anden kategori.

Søndag var vi inviteret til at spise brunch på et hotel i nærheden. Det var min 60 års fødselsdagsgave fra 2 hold naboer. Hold da op, hvor var der meget mad, jeg nåede ikke engang at få kigget på eller smagt mere end højst en tredjedel, men var alligevel så mæt, at jeg dårligt kunne rejse mig.  Selv om kameraet lå i tasken, glemte jeg alt om at fotografere, men heldigvis var vores nabo i stand til at levere et par foto ☺.

Brunch4Brunch1

Brunch2Brunch3

Da vi kom hjem kaldte sofaen, nej den skreg nærmest på mig, for den megen mad sammenholdt med en gevaldig forkølelse, der pludselig holdt sit indtog lørdag aften, gjorde at det var meget få aktiviteter jeg involverede mig i den eftermiddag og aften.

Jeg var godt klar over, at der måtte ske et eller andet med den ankel med mindre al gang i meget lang tid skulle foregå haltende samt at længere gå- og cykelture måtte opgives. Klogere mennesker med forstand på den slags sager måtte konsulteres. Mandag morgen var jeg hos lægen sammen med husbond, der skulle have sin ankel checket efter det fatale uheld 2 uger forinden. Lægen var heldigvis tilfreds med husbonds ankel og mente, at han efter 5 – 6 uger ville være helt ovre smerter og hævelse.

Alt det pjat med min ankel startede den 23. december, da vi efter aftensmaden gik en tur. Vi var ikke nået langt fra hjemmet, før jeg pludselig fik vanvittig ondt i venstre ankel. Jeg prøvede at vælte et par træer og stenmuren omkring kirkegården, uden det havde nogen effekt. Det gjorde bare så ondt, at tårerne trillede. Husbond tilbød at hente bilen, men ud fra devisen, at det går vel over igen, humpede jeg hjemad. Juleaftensdag ringede jeg til vagtlægen, der anbefalede at tage nogle Iboprofen samt gå rundt på høje hæle, da det ville aflaste akillessenen. Lykkeligvis stod der bagest i skabet en skoæske med et par højhælede sko, der ikke havde været i brug i årevis. De kom straks i brug og det var en befrielse uden lige.

Men smerterne ville bare ikke forsvinde, af og til føltes det som om de blev værre og værre. Siden 23. december har gang/cykling kun været foretaget af nødvendighed og noget jeg skulle tage mig gevaldig meget sammen til. Der har ikke været det fjerneste lyst inde i billedet.

Lægen mente, at akillessenen sikkert var revnet under gåturen d. 23 og er vokset forkert sammen. Lægmusklerne, både den store og de mindre bagvedliggende, der er hæftet fast på akillessenen var der også sket et eller andet underligt med og de var derved blevet alt for korte? Underligt, fordi vi gik altså bare stille og roligt på fortovet, ikke noget med at slå vindmøller eller hoppe på havemure. Første step i retning mod en normal gangart var en konsultation hos fysioterapeuten, hvor jeg fik første behandling i går. Det var noget med nogle nåle, der blev stukket i nogle punkter på læggen og punkterne (muskelknuder, tror jeg) blev masseret med nålene. Hold da op, hvor det gjorde godt, jeg dansede ikke hjem, men det var lige før ☺. Næste besøg er torsdag og hvis det bliver lige så godt som i går, så er jeg back to normal inden længe og så skal der cykles og vandres i rå mængder☺.

26 kommentarer:

Rejen sagde ...

Jeg har stor sympati for dig, jeg døjer stadig med ryggen, så jeg kan heller ikke foretage mig ret meget. Ærgeligt at det kun blev til et kort besøg i Amsterdam, du må prøve igen, alle gode gange tre. ;-D God bedring med anklen. Knus

Nille sagde ...

Av av av!!! Jeg havde for en del år siden problemer med Akillessenen i forbindelse med genoptræning efter et gipsben - og der fik jeg infrarøde stråler; det tog sin tid men det hjalp altså. Men jeg kan sagtens huske smerterne - ganske rædsomme!

Håber, at du snart får mindre ondt, så du kan komme på nogle flere ture - Amsterdam er jo altid dejlig netop i de gader, du beskriver.

Hav en dejlig dag

Ellen sagde ...

Jamen sikke du og Frank kan humpe sammen derudad i skøn samdrægtighed. Eller ... måske kun samdrægtighed? ;-)
Hvor godt, at du kan blive hjulpet, for det lyer absolut ikke behageligt med så mange smerter.
Sjovt, som det gælder for efterhånden mange storbyer, at de tidligere slum/fattigkvarterer bliver, ikke bare 'almindelige', men ligefrem mondæne kvarterer.

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Din stakkel!! Håber det forsvinder snart igen.
Dine billeder fra Amsterdam er gode! Det er også altid i det område jeg tøffer rundt når jeg en sjælden gang kommer derind.

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Kisser sagde ...

Oh dear, det er ikke godt med det ben (ej heller for din mand). Godt der er hjælp at hente. Du må skynde dig at blive fit for fight, så vi kan få flere fine billeder fra det hollandske landskab.
Knus :-)

Inge sagde ...

Øv hvor træls at din ankel stadig er så øm, jeg håber meget lægen kan hjælpe dig, sådan nogle korte Amsterdam ture går da slet ikke.. :-)

Madame sagde ...

Åh sikke noget med dine smerter, Annette - rigtig god bedring! Amsterdam er en vidunderlig by, og jeg håber, du snart igen kan tage på ture af en lidt længere varighed.
En dejlig dag til jer.

Fruen i Midten sagde ...

Æv altså, det er da træls med den akillessene. Men godt, at der nu bliver gjort noget ved den. Så bliver du forhåbentlig fit for en ordentlig tur til Amsterdam inden længe :-)

Annette sagde ...

Rejen, jeg håber at du meget snart får det bedre, jeg synes ikke at du har behov for også at døje med ryggen lige nu.
Forhåbentlig bliver både du og jeg klar til at nyde foråret, der kommer snart, rigtig meget snart.
Ja, den Amsterdam tur den må meget gerne snart gøres om, jeg elsker at rende rundt i den by.
Knus og rigtig god bedring.

Annette sagde ...

Nille, nu du skriver det, så kan jeg faktisk godt huske, at du også havde problemer med Akillessenen. Jeg har ikke tidligere haft problemer med den og er stadig meget forbavset over, at det kan gøre SÅ ondt.

Jeg har en tro på, at det vil lykkes mig, at farte rundt i de skønne kvarterer og nyde det Amsterdamske forår ☺.
Tak I lige måde til dig.

Annette sagde ...

Ellen, du har fuldstændig ret ☺. Nu er det ikke så meget, jeg er på gaden lige nu og skal jeg endelig et eller andet, så gør det mindst ondt, når jeg cykler. Men jeg er sikker på, at det vil være et kosteligt syn, at se os 2 gamle nisser komme humpende hen ad gaden og da det for os begge er venstre fod, så vil der måske også være lidt bølgegang over scenariet ☺ ☺.
Ja, det gælder for mange byer, at tidligere fattigkvarterer nu er blevet mondæne og priserne er blevet skyhøje. Lidt af det samme gælder gamle fabrikker, jeg hørte for nylig, at man nu indretter moderne og spændende boligbyggeri i Philips gamle fabrikker i Eindhoven. Men det er jo godt, at det går den vej.

Annette sagde ...

Mai-Britt, tak for din deltagelse ☺, du har jo set mig humpe en hel eftermiddag ☺.

Vi skal måske på et tidspunkt have en blogtræf i Amsterdam? Så kan vi gøre byen og de dejlige kvarterer sammen ☺.

Annette sagde ...

Kisser, jeg lover dig, at når foråret viser sig, så skal jeg nok komme på cyklen sammen med kameraet. Måske bliver det ikke helt til Oisterwijk, selv om jeg gerne vil til den dejlige by.
Knus tilbage til dig.

Annette sagde ...

Inge, nej det går slet ikke med sådanne små visitter.
Jeg havde sat næsen op efter at skulle sidde i solen og livet på en fortovscafé samtidig med, at jeg gloede på alle de forbipasserende ☺.
Men næste gang, så tager jeg alvorlig revanche ☺.

Annette sagde ...

Madame, ja det er en vidunderlig by og et dejligt sted at komme. Men jeg tager revanche snart, meget snart (håber jeg ☺).
En dejlig aften til jer.

Annette sagde ...

Fruen i Midten, næste besøg i hovedstaden bliver en heldagstur med fuld forplejning, har jeg besluttet. Desuden skal der være dejlig forårssol ☺.
Mon ikke nok det skulle kunne gå i opfyldelse ☺.

Bettys blog sagde ...

Hvor er I hårdt ramt begge to med achillessene-problemer. Jeg håber, den bedring du oplevede efter behandling fortsætter, så du kan blive godt gående igen.
Dejlige billeder fra Amsterdam. Det er mange år siden, jeg har været der. Det er et charmerende område, det du viser.

Kom så igang sagde ...

Det var synd du ikke fik mere ud af din Amsterdam tur, jeg har været der engang ,jeg synes det er en smuk by. Men du fik da taget et par flotte billeder af byen. Det var da godt det hjælper dig, at komme til fysioterapeuten ,så du snart kan komme du på dine cykleture igen.
Et stor knus her fra.

Marianne Sandemand sagde ...

Så fik jeg endelig tid til at kommentere dit indlæg.
Stakkels dig, godt at nålene hjælper, og tænk at høje hæle kan virke aflastende.
Synd at det gik ud over din tur til Amsterdam.
ÅH, hvor er det længe siden at jeg har været der og haft tid til at snuse rundt, men måske en dag ....
og så selvfølgelig også en tur til den Bosch og en bosse bolle.
Altså Annette - sådan beskriver man ikke den skønne, skønne kage - ikke sød flødeskum, men lækker flødecreme.
Bare vent dig - en dag kommer jeg og så skal der shoppes, hygges og spises kage.

Mange knus fra Marianne.

Marianne Sandemand sagde ...

De nye lejligheder i Eindhoven lyder spændende. Det er jo en by vi har besøgt flere gange, da Jens Peters onkel boede der, før han flyttede til Schreveningen.

Pia sagde ...

Ærgerligt at du ikke fik mere for de penge og den tid.
Jeg mener jo ellers at alderen intet betyder, men måske skal jeg alligevel revidere min opfattelse, for noget sker der altså med det skrog :-) Nåle har jeg gode erfaringer med, de kan udrette mirakler. God bedring med bentøjet og jeg håber forkølelsen er forsvundet igen.

Annette sagde ...

Betty, ja Amsterdam er dejlig, uanset årstid, vejr og vind. Mon ikke chancen byder sig for en forårstur og så skal der kigges, snuses og nydes ☺.

Annette sagde ...

Conny, du kan tro der skal cykles. I denne uge har jeg fået lektier for af fysioterapeuten og det er, at jeg skal cykle så meget, som jeg kan og lidt er det da blevet til allerede. Men det varer nok et par dage, inden jeg springer ud i de lange ture.
Knus tilbage til dig.

Annette sagde ...

Marianne, uanset om det er lækker flødecreme eller sød flødeskum, så kan jeg altså ikke lide dem ☺. Nej, giv mig en pose romkugler eller nogle træstammer, så skal du se grin over hele femøren.
Da den lille familie kørte hjem i torsdags, var de inden om Scandinavian Park og jeg var simpelthen så bange for, at de skulle skrive, at de havde købt romkugler i cafeen, for de er bare så store og så lækre ☺.

Eindhoven? De omvendte lejligheder ligger altså i Rotterdam ☺ ☺ ☺. Jeg var slet ikke klar over, at Jens Peter har familie hernede, det har du aldrig fortalt ☺. Jeg arbejdede et par år i Eindhoven og fandt der alle tiders garnbutik ☺.
Jeg glæder mig til, at vi skal spise kage og snakke, snakke og atter snakke ☺.
Knus hernede søndenfra.

Annette sagde ...

Pia, tusinde tak skal du have. Fysioterapeuten er virkelig en mirakelmager og jeg mærker daglige fremskridt, lige på nær i dag, hvor det ikke var nogen nydelse og tårerne trillede. Det viste sig, at der pludselig var kommet en del fugt i ankelen, så nu arbejdes der på det.

Jeg er bange for, at det har noget med alderen at gøre, for jeg har aldrig, til trods for sport og mange års militærtjeneste haft problemer med anklerne før. Mon ikke nok vi klarer det alligevel, jeg plejer at holde på, at vi vikinger er gjort af et godt stof, hvortil Frank svarer, at det kan jeg godt glemme alt om, det er mange år siden, at jeg kunne sige det ☺.