Tak for dejlige kommentarer i 2009, de har bragt mig megen glæde.
Kærlig hilsen
Annette
Gad vide om den passer i størrelsen? Modtageren er vort lille danske gudbarn Isabella på godt 1 år, der lige nu er på besøg hos farmor og farfar i Holland sammen med sin storebror, danske mor og hollandske far. Men det blev egentlig også til mere end forventet.
3 par benvarmere. 2 par til mit dejlige barnebarn, lavet på bestilling af hendes mor. Et par skulle være sorte og de voldte ikke problemer, da der fandtes utallige rester af sort uldgarn i garnkurven, men det andet par skulle være pink med sølv! Nu er garnforretninger ikke noget der findes på ethvert gadehjørne hernede og jeg kunne kun få pink garn uden sølv. En dag da jeg gik rundt i Turnhout kom ideen, sølvbroderigarn det måtte kunne strikkes sammen med pink garn! Og ja, det det lykkedes da også, men det var et pokkers arbejde at dele broderigarnet, foruden jeg havde fået købt for lidt. Jeg håber, at de bliver en lille smule tilfredse med resultatet. Det sidste par benvarmere er til mit lille danske gudbarn.
1 lille babytrøje i lyseblå til mit gudbarns lillebror, der dukker op her i begyndelsen af det nye år, jeg mangler at sy knapper i, men den skal først afleveres i juledagene, så mon ikke nok det nå´s.
1 trøje i lilla til gudbarnet, delene er lige blevet vasket og ligger til tørre inden sammensyning og hækling af kant.
1 par lilla bukser til mig selv! Da jeg i sommer købte hvid hørlærred til gardiner i stuen købte jeg 5 ekstra meter, man ved jo aldrig….. En dag farvede jeg i vildskab de 5 meter hørlærred lilla og nu har jeg et par meget lilla bukser. Sidst jeg havde bukser i den farve var engang i slutningen af 60´erne og de var overstrøede med små blomster, det er disse ikke……..
1 nederdel til barnebarnet. Gad vide hvad de siger til det deroppe i det nordjyske? Det meste af nederdelen består af lilla stof, men en flæse samt et lille indsat stykke imellem delene er fra en gammel Jackpot nederdel, som jeg ikke har kunnet nænne at smide ud.
1 grå trøje til mig selv af garn jeg har haft liggende de sidste 15 – 20 år og ikke har fundet anvendelse for før nu.
Holland er ikke gearet til sne og da slet ikke i de mængder der daler ned fra himmelen i disse dage. Torsdag bedyrede myndighederne, at man var godt forberedte, men alligevel var det få steder der var saltet. På de steder hvor der var meget sne var der lange køer på grund af glatte veje, mange uheld og biler der var efterladt i vejsiden. Men også sneplovene forårsagede køer, idet de kørte midt på motorvejen og ikke lod biler komme forbi.
Da jeg kom til Holland og så hvor tæt huse beliggende nedenfor digerne, de faktisk er på diget, for nogles vedkommende tror jeg ikke der er mere end 1 meter imellem dige og hus, da spurgte jeg min mand hvad de stakkels mennesker, der boede i husene gjorde når sneen lagde sig mellem dige og hus, idet der ikke ville være mulighed for at åbne døre og vinduer pga. sne. Min mands grinede lidt overbærende og sagde at jeg skulle tænke på, at vi var i Holland hvor man ikke får så megen sne som i Danmark. Men i disse dage må det være et stort problem at være bosiddende i et hus beliggende nedenfor et dige.
Udflugten plejer at starte i Sint-Antoniuskathedraalen, hvor forskellige kor og orkestre spiller dagen igennem. Vi kommer for at høre seniororkestret SONG fra Nieuw Ginneken, hvor min mands herlige og snart 80 årige onkel spiller med.
I går var vi der lidt før tid og nåede at høre et par numre fra et kvindekor, der sang sange af den netop afdøde sanger og skuespiller Ramses Shaffy, det lød utroligt smuk i kirkens gode akustik.
Hvert år kommer jeg til at se på kirkens prædikestol, hvor foden illustrerer den hellige Antonius liv. Arbejdet er flot udført, ingen tvivl om det. Men jeg tror ikke, kunstneren har været uden humor, for æselet har det skønneste skælmske udtryk, som det desværre ikke er lykkedes mig at fange. Hver gang jeg ser det æsel, kommer jeg til at tænke på en eller anden tegneseriehest, jeg kan bare ikke huske hvilken.
Vi nåede at få kigget efter lidt julegaver inden turen gik videre til Grote Kerk, hvor samme kor og orkestre plejer at spille og når vi nu er af sted, så plejer vi at tage Oom Bert´s orkester begge steder. I år var sad der endda musikanter og spillede udenfor i tårnet lige under klokken, det må have været en kold affære. Jeg ved ikke, om de kan anes hvis der klikkes på billedet til forstørrelse.
I Grote Kerk er der i dagens anledning bygget små boder op overalt, hvor forskellige foreninger fortæller og viser deres arbejder, der er alt fra udsalg af hatte til damer og herrer, maleriudstilling (kirkemotiver), slægtsforskningsforening for Breda og omegn, hjemmelavet sæbe, lys og juledekorationer, talekursus for udlændinge, Grote kerks venner mv. Det hele er altid lidt hyggeligt og som regel plejer jeg at løbe ind i tidligere kolleger der, men ikke i går.
Inden julegavejagten begyndte, blev vi enige om at det var kaffetid og det lykkedes os efter et stykke tid, at få et bord på "Colonie" på Grote Markt. Det er et skønt sted, hvor man ikke kan blive færdig med at se alt det der er på væggene.
Jeg kan huske første gang vi fik kaffe på "Colonie", da fik jeg et stykke chokoladekage, der var som at høre englene synge og en kaloriebombe af format, selvfølgelig. Hvert år prøver jeg om det kan lykkes at få den kage igen, det er ikke lykkedes endnu og substitutterne er nu heller ikke så ringe. På grund af kulden blev kaffebestillingen ændret til Irsk kaffe, det var nu ik´så ring´.