tirsdag den 5. maj 2009

Dolce Gusto.

Da jeg så den første gang vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle mene om den, køn synes jeg ikke just at man kan kalde den, men på den anden side set der er et eller andet uforklarligt over den.

Når man nu hører til dem der altid har holdt sig til Melitta og har nægtet at skifte til "nymodens udskejelser" som Senseo (der i øvrigt findes i næsten alle hollandske hjem), så er er Dolce Gusto måske lige vildt nok.
Vi var efterhånden nået til den konklusion at den skulle indlemmes i beholdningen af elektriske køkkenartikler - indtil i går aftes - hvor vi var til et møde i et privat hjem som jo selvfølgelig også havde en Senseo. Det tog lige præcis ½ time før alle 16 mødedeltagere havde fået en meget lille kop kaffe, mon ikke Melitta kunne have klaret til hurtigere?

1 kommentar:

Nille sagde ...

Hihi! Kender dilemmaet - har ogsåen Melitta importeret fra DK! Til gengæld synes jeg jo, at Nespresso-kaffen smager så meget bedre end den anden kaffe. Jeg vil ikke have Senseo... men det er mere et spørgsmål om designet! De nye Nespresso Citiz-maskiner fylder også næsten ingenting - og jeg skal jo ikke lave kaffe til 16 personer... heldigvis!