søndag den 10. maj 2009

Zutphen.

Stik mod hvad der plejer at være normalt her i huset på en lørdag morgen, så var vi klar til at rykke ud kl. 9 og målet for dagens udflugt var Zutphen, hvor vi af og til kom før vi flyttede vestpå.


Jeg må med skam melde, at jeg synes det er vældig fornøjeligt at besøge de byer, som havde en stor tiltrækningskraft på vore danske forfædre tilbage i vikingetiden (min mand - der er hollænder - har et lidt andet syn på de vikingernes besøg end jeg har, han kalder dem for rovtogter). Zutphen er netop en af de byer som af og til havde "besøg" af vikingerne tilbage i slutningen af det 9 årh., de har givetvis ikke været specielt velkomne, idet indbyggerne hastede til at bygge en ringmur omkring byen efter den første invation.


Denne mur er dog ikke den der blev bygget for at holde danskerne (samt nordmændene og svenskerne) væk, denne stammer fra begyndelsen af det 14 årh.

Hansestaden Zutphen ligger smukt ved floden Ijssel, byen er omkring 1700 år gammel og har en meget rig historie. Der er mange smukke gamle borgerhuse der vidner om stor rigdom, men der er også hyggelige små gader og stræder.

På vor travetur rundt i byen opdagede vi pludselig at dette hus bar navnet "Kongen af Sverige" og jeg har senere fundet ud af historien bag det. I 1848 bad byens ærede borgere Grootmester-Nationaal Prins Frederik om tilladelse til at oprette en frimurerloge og da hans ældste datter Louisa var gift med den svenske konprins Carl bad man yderligere om tilladelse til at anvende den svenske prins våbenfarver (gul og blå). Da logen i 1851 blev en realitet blev den svenske prins "Mester af ære" i logen og da han i 1860 blev udråbt til kong Carl XV fulgte han sin far som stormester for den svenske frimurerloge. I forbindelse med indvielse af en ny bygning for frimurererne i Zutphen forærede den svenske konge logen et maleri af sig selv.



På hjemturen som foregik ad krogede småveje var vi omkring en sluse på floden Maas, den ligger tæt på hvor vi tidligere boede og hørte tit med til vores aftenscykeltur.

Netop som vi ankom sejlede "Diamond" af Antwerpen ind i slusen. De store flodbåde tjener som hjem for skipper og hans familie og på "Diamond" boede skipper, hans kone og deres lille søn på omkring 1 år.

Vi fik os en sludder med skipper om de hårde tider der findes i transportverdenen for øjeblikket.


Sønnen sad i en kravlegård i styrehuset som var sat op i bordhøjde, så han kunne følge lidt med i hvad der skete udenfor.

Skipper fortalte, at han selv var søn af en skipper. For børn af flodbådsskippere en den eneste skolemulighed en internat skole hvortil børnene sendes når de er 6 år gamle og indtil da har de ikke megen kontakt med andre børn, da livet leves sammen med mor og far på båden.

2 kommentarer:

Grønlandsposten sagde ...

Din mand er vist ikke den eneste, der har et lidt andet syn på vikingerne, end vi selv har! Jeg har besøgt mange af de steder, vikingerne (eller nordboerne, som de kaldes heroppe) slog sig ned i det sydlige Grønland, selv om der ikke er ret meget tilbage i dag.

Nille sagde ...

Det er et frygteligt omdømme vi har efterladt os hernede på disse kanter ;-)
Men det er da en utrolig morsom historie med den svenske konge - det er det, der er så sjovt ved bare at komme ud på må og få - man oplever altid noget spændende!