mandag den 9. november 2009

Et afsnit lukkes.....

Tidligere ville vi netop nu have siddet ca. 75 meter fra Vesterhavet i det nordlige Danmark og hygget med en god bog, ild i brændeovnen og senere travet en lang tur langs med havet ☺

Det var en lang og hård beslutningsproces, den tog næsten 2 år, før jeg endelig tog mig sammen og ringede til ejendomsmægleren og bad ham om at sætte sommerhuset til salg.
Min morfar byggede omkring 1939 to sommerhuse, som han senere solgte og i 1956 købte han så det sommerhus, som skulle blive vores. Huset, der også var fra 1939, var et muret hus på 45 m2 plus garage og det havde den fantastiske luksus at have et lokum i garagen. Jeg kan huske, at det altid var min mormors job at tømme spanden.

Da min morfar døde i 1969, overtog mine forældre sommerhuset og nu begyndte vi at bruge det til andet end at køre ud og drikke eftermiddagskaffe i om søndagen. Ud over at vi opholdt os der tiere, så kan jeg også huske, at have hørt tale om nogle fantastiske fester som mine forældre afholdt der ☺
Min far var utrolig dygtig med sine hænder og på et tidspunkt, jeg tror i 1976, tog han al indmaden ud af sommerhuset, kun ydermurene og taget stod tilbage, før han startede på genopbygningen. Der blev blandt andet lavet toilet med træk og slip, vi skulle ganske vist ud af hoveddøren for at komme ind på det, men det var lykke i forhold til at skulle ned i garagen hvor diverse kryb fint kunne drøne hen over gulvet, mens man sad og mediterede. Kort før min 30 års fødselsdag blev terrassens størrelse fordoblet og vi kunne holde festen derude i et pragtfuldt vejr.

Da min far døde i 1983 fik min mor lavet badeværelse i sommerhuset, hvilket var en suveræn luksus, da vi indtil da badede i garagen med vand fra en tønde, der blev sat op på taget og fyldt med vand, der blev varmet op af solen.

Min tidligere mand og jeg overtog huset i 1990 og vi fandt hurtigt ud af hvor besværligt det er, at have 2 huse det ene med en stor have, 2 fuldtidsjob (det ene med megen rejseaktivitet og den anden med dag-, natte- og weekendvagter) og en lille pige, der også skal have opmærksomhed. Tog vi i sommerhus, ja så kunne man ikke lade være med at tænke på, at haven derhjemme egentlig burde have haft en omgang og blev vi hjemme, så gik tankerne til sommerhuset, hvor der også trængte til lidt gør-det-selv aktivitet.

Da jeg blev skilt var jeg meget i tvivl om, hvad der skulle ske med sommerhuset, jeg kunne ikke sige farvel til det, det var umuligt. Jeg flyttede derfor nærmere huset og kort tid derefter skete der noget som mundede ud i, at jeg nu bor i Holland.
Efterhånden fandt jeg ud af, at det bedste nok ville være at renovere huset og derefter leje det ud via et bureau. Jeg så på daværende tidspunkt flere fordele i projektet, for det første kom der lidt penge i kassen, det er jo aldrig dårligt og der ville i hvert fald i sommerperioden altid være mennesker, som holdt øje med huset. Renoveringsprojektet blev foretaget af min venindes mand, 2 af hans tidligere kolleger og min tidligere mand og resultatet var uden sammenligning, det blev smukt, indbydende, rent og dejligt.

Der kom tagpap på (jeg har en ide om, at det hører til på et muret sommerhus), stue og køkken blev lagt sammen, loftet blev taget ned og huset ført op til kip for at få det til at virke større, alt træværk blev ludbehandlet, murene indvendig fik lov til at stå rå og blev malet hvide.

Efter jeg flyttede til Holland begyndte sommerhuset langsomt at blive mere en byrde end en glæde. Vi afsatte hvert år 2 ugers ferie til at komme hjem og hhv. klargøre huset til udlejning om foråret og til at lukke det af for vinterperioden. Vi har før siddet i styrtende regn næsten 1 uge, for så først at kunne komme til at male huset dagen før vi skulle hjem.

Udlejningssituationen var absolut ikke optimal, bureauet ringede ofte og sagde nu var der dette og hint i vejen, jeg var rystende nervøs hver gang de ringede, for hvad var der nu galt? På et tidspunkt mente de, at der manglede en dør, et andet tidspunkt manglede de en vandhane, så var der hår i risten på badeværelset, så var mikrobølgeovnen ødelagt af tidligere lejere, der havde lagt en plastmappe ovenpå og startet. En lejer ville endda have bygget om i børneværelset i den uge han var der, idet hans unger fra overkøjen med lidt god vilje kunne nå HFI relæet osv. osv. De ture min datter og svigersøn samt min tidligere mand har taget ud til sommerhuset for at se hvad der var galt, de kan ikke tælles på 2 hænder. På et tidspunkt blev jeg så sur, at jeg sagde til bureauet, at det da for søren ikke var Ritz lejerne havde lejet, det afspejler vores indtjening i hvert fald ikke.

Hver gang enten vi eller min datter og svigersøn kom ud til huset, var der ødelagt et eller andet og hver gang var svaret fra bureauet, at det måtte man forvente når man lejede ud. Selv om bureauet stod for rengøring var der altid beskidt når vi kom, en enkelt gang da vi kom for at lukke huset af for vinteren var der en afskyelig stank, da vi ankom sent om aftenen, det viste sig at der var sat porcelæn i skabet som ikke var vasket af efter brug og det havde så stået og hygget sig der i et par måneder - det tog nogle timer før vi kom i seng den aften.

Jeg blev mere og mere led og ked af det sommerhus, det er et stort ord at sige at jeg hadede det, men der var i hvert fald ikke megen glæde jeg følte. Jeg havde regnet med, at min datter og svigersøn skulle overtage huset på et eller andet tidspunkt, men de har selv stort hus med stor have og da min datters svigermor har også sommerhus, der er en del større end vores, så er det som regel der de er, når de er i sommerhus.

Endelig i efteråret 2006 tog jeg beslutningen om salg og vi var enige om, hvis det blev solgt, så var det godt og blev det ikke solgt, så var det også godt, prisen ville vi ikke røre ret meget ved.

I foråret 2008 blev det solgt og selv om jeg har haft min gang i det sommerhus siden jeg var 3 år og der knyttede sig utallige minder til det, så var det en kæmpebefrielse at sige farvel til det. De søde mennesker som købte det, var lige præcis sådanne mennesker, som vi gerne ville sælge til og jeg tror ikke at der er nogen tvivl om, at de nok skal passe godt på det.

15 kommentarer:

mommer sagde ...

Sikke da en historie...
Jeg forstår godt, at du har tøvet længe med at sælge, fordi der er så mange minder forbundet med det.
Det lyder som om du traf den rigtige beslutning for dig.
Jeg har før hørt, at det giver meget bøvl at leje ud, og at folk overhovedet ingen skrupler har, f.eks. som at banke store søm i badeværelset til ekstra håndklædeknager, fordi de var dobbelt så mange (tyskere) i huset, som de måtte være... Jamen altså!

At eje et sommerhus skal være en glæde og ikke en sur pligt, som det var ved at blive for dig/jer.

Madame sagde ...

Sikke en dejlig historie om dit liv fortalt via sommerhuset! Jeg vidste ikke, at det gav så meget besvær at leje ude - men det er jo rystende. Hvor blev huset dog smukt, da I havde fået sat det i stand!

Jeg købte selv et sommerhus, da jeg var 26 år og knyttede mig meget til det - men det blev også en byrde, jeg måtte skille mig af med.
Nu bor vi så i vores fælles sommerhus, som er bygget om til helårshus, og elsker at bo på landet :-)

Nille sagde ...

Det må have været lidt sørgmodigt, men jeg kan på sin vis sagtens forstå dig. At leje sit hus ud til fremmede kan ikke altid være nemt - at se, hvordan de behandler det uden respekt - og samtidig forlanger et 5-stjernet hotel!

Vi har desværre lidt den samme problematik i familien. Min far elskede sommerhuset over alt på jorden; selv satte jeg ikke benene der i 6 år efter hans død - det var det sidste sted, jeg havde set ham 'nogenlunde' frisk 3 uger inden, og jeg kunne ikke bære det.

Da jeg vendte tilbage for 3 år siden var det meget svært de første timer; nu nyder jeg det mere - men jeg er der jo stort set aldrig. Min søster har familie, stort hus, have og tre børn... og en dag skal beslutningen jo tages, når min mor ikke kan klare det længere.

Men det ville ogsø gøre mig ondt at skille mig af med det. Der er mange minder knyttet til det sted efter så mange barndomme tilbragt deroppe.

MissMuffin sagde ...

Sikke en historie...
Det kræver noget arbejde, men alligevel drømmer jeg om et sommerhus ved vandet. Jeg får aldrig Kristian til at flytte med så øde nogle steder hen, men jeg drømmer om strand, sand og vand ligesom mine barndoms-somre hos mine bedsteforældre. Et sommerhus vil være min bedste mulighed:)
Minderne varer jo evigt og samtidig er dit sommerhus grobund for andres minder, så alligevel er der en god afslutning på det hele:)

Lone sagde ...

75 meter fra Vesterhavet? Sikke en beliggenhed...
Det var dejligt at læse om sommerhusets historie. Tænk, hvis det selv kunne fortælle om sommerferier med glæde og latter gennem tiden.

I havde ellers fået det indrettet utroligt charmerende. Det er ikke til at forstå, at nogle behandler andres ting respektløst.

Godt er det, at huset er overtaget af nogle søde mennesker, som vil værdsætte det. Så er det ikke så svært at sige farvel.
Klem til dig Annette :-)

Annette sagde ...

Ellen, det tog mig faktisk så lang tid at tage beslutningen, så priserne nåede at falde lidt i mellemtiden. Men pyt, jeg skulle bare bruge den tid.
Det var rædselsfuldt med den udlejnings historie, det gør jeg aldrig nogensinde mere. Men faktisk så var det danske lejere der var mest kritiske, men tyskerne og svenskerne kunne også godt være med.
Vi er fuldstændig enige i det du skriver mht. at et sommerhus/ødegård skal være en glæde, hvis det bliver en sur pligt, så skal man skille sig af med det. Hav en rigtig god dag.

Annette sagde ...

Madame, hvor lyder det dejligt og hyggeligt, at I bor i et sommerhus der er ombygget til helårshus. Vi havde - inden huset blev solgt - snakket lidt om at gøre det samme, så ville vi bor der i sommerhalvåret og hernede om vinteren ☺
Når jeg tænker på dyrelivet der var lige uden for døren, selv om sommerhuset ligger ved den barske vestkyst, så kan jeg også fint sætte mig ind i det vidunderlige dyreliv I har uden for døre og vinduer.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Nille, ja I kommer på et tidspunkt givetvis i samme dilemma som jeg var. På den ene side vil man gerne beholde huset, men på den anden side er det ikke lykken at bo ca. 1000 km. væk.

Og som du selv er inde på, så er det absolut ikke lykken at leje ud til fremmede, mange behandlede det som det var deres eget, men der var også en del andre kategorier indenfor lejere. Og det gjorde bare så ondt at ting som man holdt af, som ens far havde lavet osv. de bare blev ødelagt.

Jeg kan meget fint sætte mig ind i de tanker som du gør dig, men forhåbentlig varer det længe før din mor ikke kan klare det længere.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

MissMuffin, jamen et sommerhus er også lykken, hvis man altså bor i nærheden og let kan komme til det, det giver jeg dig fuldstændig ret i.

Det vil sige, Tranum altså ikke lige er noget for Kristian ☺

Du har fuldstændig ret i, at der er tusindevis af skønne minder derfra, men efter vi flyttede herned da er minderne mest forbundet med alt det bøvl der var, så det er godt at beslutningen blev taget.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Lone, ja det var den gode del af det, tæt på stranden og næsten alle sommerhusene i området er gået i arv gennem generationer, ikke mange turister osv.
Men det negative del fyldte efterhånden mere og mere for os begge.
Nej, sjovt nok så var det slet ikke svært at sige farvel. Dog har jeg stadig ikke været forbi huset, når vi har været i Danmark, min mand har og han siger ,at det står som da vi solgte det, så det er jo rart at vide.
En rigtig dejlig dag til dig og knus fra Holland

Kom så igang sagde ...

Kære Annette
Jeg kan godt forstå det må være svært, at sælge et hus din morfar her bygget og familien har ejet i så mange år og alle de minder og gode oplevelser, du har haft der.Det med at have to huse, har har vi også prøvet,det synes vi også blev for besværlig, så derfor solgte vi og fik lejligheden her Viborg.Efter det du fortæller er glad ved, at vi bestemte da vi købte sommerhus, at det aldrig skulle lejes ud,det er dog utrolig at lejere kan opføre sig såtten. Jeg synes det var godt du fik solgt, til menneske som du synes om, for i hade virkelig fået lavet rigtig dejlig hus ser det ud til billedet
Kan du have det rigtig godt Anette,

Lene sagde ...

Det må aldrig blive en belastning,godt at I tog den beslutning, selv om det er svært.

Og nu er jeg jo nysgerrig, du afslørede hos mig, at du har boet i Aabybro, vores nærmeste by, :-) Mon også sommerhsuet ligger i nærheden af os?

Annette sagde ...

Conny, jeg synes det er god beslutning I har taget. Jeg ved, der er mange der har gode oplevelser med udlejning, men for os var det bestemt ikke lykken også selv om vi valgte jeg tror Danmarks største udlejningsbureau. Men det kom sig måske også af, at vi bor så langt væk og vi hele tiden var afhængige af familie der boede tættere på huset.
Hav en rigtig god aften deroppe i Viborg.

Annette sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Annette sagde ...

Lene, du har fuldstændig ret i hvad du skriver og jeg beundrer jer, at I både har stort hus og sommerhus ☺
Nej, jeg tror ikke sommerhusene ligger i nærheden af hinanden. Jeg mener, du skrev på et tidspunkt i et svar, at jeres ligger i Blokhus, husker jeg ret? Vores lå i Tranum, men i luftlinie er det selvfølgelig ikke så langt ☺
Jo, den er god nok vi boede lige præcis 20 år i Aabybro, men det ligger tilbage fra 1977 - 1997.
Hav en rigtig god aften deroppe nordenfjords.