Et afsnit lukkes.....

Tidligere ville vi netop nu have siddet ca. 75 meter fra Vesterhavet i det nordlige Danmark og hygget med en god bog, ild i brændeovnen og senere travet en lang tur langs med havet ☺

Det var en lang og hård beslutningsproces, den tog næsten 2 år, før jeg endelig tog mig sammen og ringede til ejendomsmægleren og bad ham om at sætte sommerhuset til salg.
Min morfar byggede omkring 1939 to sommerhuse, som han senere solgte og i 1956 købte han så det sommerhus, som skulle blive vores. Huset, der også var fra 1939, var et muret hus på 45 m2 plus garage og det havde den fantastiske luksus at have et lokum i garagen. Jeg kan huske, at det altid var min mormors job at tømme spanden.

Da min morfar døde i 1969, overtog mine forældre sommerhuset og nu begyndte vi at bruge det til andet end at køre ud og drikke eftermiddagskaffe i om søndagen. Ud over at vi opholdt os der tiere, så kan jeg også huske, at have hørt tale om nogle fantastiske fester som mine forældre afholdt der ☺

Min far var utrolig dygtig med sine hænder og på et tidspunkt, jeg tror i 1976, tog han al indmaden ud af sommerhuset, kun ydermurene og taget stod tilbage, før han startede på genopbygningen. Der blev blandt andet lavet toilet med træk og slip, vi skulle ganske vist ud af hoveddøren for at komme ind på det, men det var lykke i forhold til at skulle ned i garagen hvor diverse kryb fint kunne drøne hen over gulvet, mens man sad og mediterede. Kort før min 30 års fødselsdag blev terrassens størrelse fordoblet og vi kunne holde festen derude i et pragtfuldt vejr.

Da min far døde i 1983 fik min mor lavet badeværelse i sommerhuset, hvilket var en suveræn luksus, da vi indtil da badede i garagen med vand fra en tønde, der blev sat op på taget og fyldt med vand, der blev varmet op af solen.

Min tidligere mand og jeg overtog huset i 1990 og vi fandt hurtigt ud af hvor besværligt det er, at have 2 huse det ene med en stor have, 2 fuldtidsjob (det ene med megen rejseaktivitet og den anden med dag-, natte- og weekendvagter) og en lille pige, der også skal have opmærksomhed. Tog vi i sommerhus, ja så kunne man ikke lade være med at tænke på, at haven derhjemme egentlig burde have haft en omgang og blev vi hjemme, så gik tankerne til sommerhuset, hvor der også trængte til lidt gør-det-selv aktivitet.

Da jeg blev skilt var jeg meget i tvivl om, hvad der skulle ske med sommerhuset, jeg kunne ikke sige farvel til det, det var umuligt. Jeg flyttede derfor nærmere huset og kort tid derefter skete der noget som mundede ud i, at jeg nu bor i Holland.

Efterhånden fandt jeg ud af, at det bedste nok ville være at renovere huset og derefter leje det ud via et bureau. Jeg så på daværende tidspunkt flere fordele i projektet, for det første kom der lidt penge i kassen, det er jo aldrig dårligt og der ville i hvert fald i sommerperioden altid være mennesker, som holdt øje med huset. Renoveringsprojektet blev foretaget af min venindes mand, 2 af hans tidligere kolleger og min tidligere mand og resultatet var uden sammenligning, det blev smukt, indbydende, rent og dejligt.

Der kom tagpap på (jeg har en ide om, at det hører til på et muret sommerhus), stue og køkken blev lagt sammen, loftet blev taget ned og huset ført op til kip for at få det til at virke større, alt træværk blev ludbehandlet, murene indvendig fik lov til at stå rå og blev malet hvide.

Efter jeg flyttede til Holland begyndte sommerhuset langsomt at blive mere en byrde end en glæde. Vi afsatte hvert år 2 ugers ferie til at komme hjem og hhv. klargøre huset til udlejning om foråret og til at lukke det af for vinterperioden. Vi har før siddet i styrtende regn næsten 1 uge, for så først at kunne komme til at male huset dagen før vi skulle hjem.

Udlejningssituationen var absolut ikke optimal, bureauet ringede ofte og sagde nu var der dette og hint i vejen, jeg var rystende nervøs hver gang de ringede, for hvad var der nu galt? På et tidspunkt mente de, at der manglede en dør, et andet tidspunkt manglede de en vandhane, så var der hår i risten på badeværelset, så var mikrobølgeovnen ødelagt af tidligere lejere, der havde lagt en plastmappe ovenpå og startet. En lejer ville endda have bygget om i børneværelset i den uge han var der, idet hans unger fra overkøjen med lidt god vilje kunne nå HFI relæet osv. osv. De ture min datter og svigersøn samt min tidligere mand har taget ud til sommerhuset for at se hvad der var galt, de kan ikke tælles på 2 hænder. På et tidspunkt blev jeg så sur, at jeg sagde til bureauet, at det da for søren ikke var Ritz lejerne havde lejet, det afspejler vores indtjening i hvert fald ikke.

Hver gang enten vi eller min datter og svigersøn kom ud til huset, var der ødelagt et eller andet og hver gang var svaret fra bureauet, at det måtte man forvente når man lejede ud. Selv om bureauet stod for rengøring var der altid beskidt når vi kom, en enkelt gang da vi kom for at lukke huset af for vinteren var der en afskyelig stank, da vi ankom sent om aftenen, det viste sig at der var sat porcelæn i skabet som ikke var vasket af efter brug og det havde så stået og hygget sig der i et par måneder - det tog nogle timer før vi kom i seng den aften.

Jeg blev mere og mere led og ked af det sommerhus, det er et stort ord at sige at jeg hadede det, men der var i hvert fald ikke megen glæde jeg følte. Jeg havde regnet med, at min datter og svigersøn skulle overtage huset på et eller andet tidspunkt, men de har selv stort hus med stor have og da min datters svigermor har også sommerhus, der er en del større end vores, så er det som regel der de er, når de er i sommerhus.

Endelig i efteråret 2006 tog jeg beslutningen om salg og vi var enige om, hvis det blev solgt, så var det godt og blev det ikke solgt, så var det også godt, prisen ville vi ikke røre ret meget ved.

I foråret 2008 blev det solgt og selv om jeg har haft min gang i det sommerhus siden jeg var 3 år og der knyttede sig utallige minder til det, så var det en kæmpebefrielse at sige farvel til det. De søde mennesker som købte det, var lige præcis sådanne mennesker, som vi gerne ville sælge til og jeg tror ikke at der er nogen tvivl om, at de nok skal passe godt på det.