Rundt i landet.....

Jeg får løbende chancen for at komme med rundt i Holland, Belgien og Tyskland og i sidste uge, da stormen rasede over det meste af Europa, var jeg med i den del af Holland, der kaldes det grønne hjerte (Het groene hart). Området ligger i den vestlige del af landet og dækker dele af provinserne Noord-, Zuid Holland og Utrecht. Det er forholdsvis tyndt befolket, grønt, grønt og atter grønt med græssende køer og får, vandløb både på marker og i landsbyerne, med andre ord rendyrket hollandsk idyl.

I området findes der også et utal af gamle vindmøller, hovedparten er smukt restaurerede og lavet om til beboelse og i under stormen var der enkelte der fik lov til at arbejde.
Jeg beklager billedkvaliteten, men fotograferingen foregik under kørselen.

Få dage efter jeg var flyttet herned, var jeg på besøg i min første hollandske mølle i Oirschot og mølleren synes, at det var sjovt at have en dansker på besøg, så vi fik den udvidede guidede tur og jeg tror egentlig, at det var det møllebesøg der pirrede min interesse for møller, idet vi siden har besøgt en del.

I provinsen Zuid Holland findes en af Hollands helt store turistattraktioner ”Kinderdijk”, det omfatter 19 møller beliggende på rad og række, en af møllerne er indrettet som museum og der kan sejles rundt i området, så alle møllerne kan ses udefra. Det ser flot ud, ingen tvivl om det, men der er nok lidt for meget turist over det efter min smag.

Hvert år afholdes der Mølledag, hvor man kan besøge en del af de istandsatte og arbejdende møller. Man bliver vist rundt af entusiastiske hobbymøllere, der ofte selv har deltaget i restaureringsarbejdet.

Hvad jeg finder utroligt interessant er den måde man tidligere brugte møllerne til at kommunikere med hinanden på, før opfindelse af telefon, bil mv. Herunder de mest brugte former for kommunikation, som dog ikke er ens overalt i landet, da der også inden for det område findes dialekt ☺

(Billedet er tyvstjålet fra internettet)

1. Glædestilstand.
Hvis mølleren var glad, for eksempel i forbindelse med en fødsel, så ville han lade alle se det og satte derfor møllevingerne så de ikke stod helt i midten, men en smule mere til venstre.

2. Sorgtilstand.
Hvis der var dødsfald i møllerens familie blev vingerne sat ikke helt i midten, men en smule mere til højre. Ofte blev denne vingestand brugt i 6 uger. Hvis et medlem af kongehuset døde, blev møllen holdt i denne tilstand til og med bisættelsen.

3. Kort pause.

Hvis mølleren holdt fri i et par dage, lod han på denne måde bønderne vide, at de ikke behøvede at køre vejen til møllen. Møllevingerne stod fuldstændig ret og dannede et kryds.

4. Lang pause.

Hvis mølleren holdt fri i et par uger, blev vingerne sat på skrå og lignede et x. Af og til ser vi møllevinger i denne tilstand.

5. Alarm- eller hastetilstand.
Hvis der er skete et eller andet alvorligt i nærheden af møllen, f.eks. en stor brand eller lignende satte mølleren vingerne som vist på billedet, samtidig blev der sat et stykke klæde på hver møllevinge. De omkringboende vidste så, at der var sket et eller andet alvorligt og hastede afsted til møllen.

6. Festtilstand.

Denne stand blev ikke brugt overalt i Holland. Ved specielle lejligheder som f.eks. et bryllup blev vingerne udsmykket. Enkelte steder bruges udsmykningen stadig på Møllens dag.