søndag den 8. november 2009

Lørdag i familiens skød.

Et af vore hollandske børn Fleur og hendes kæreste havde i går inviteret på eftermiddagskaffe, hvilket vil sige at vi skulle på besøg i et hjem, hvor der altid er liv og glade dage, idet husstanden ud over 2 voksne også omfatter 3 greyhounds, 1 galgo samt 4 katte.

Da vi lige p.t. lider af en akut mangel på traveture og frisk luft blev vi – til trods for mørkegrå skyer og småregn - enige om, at køre tidligt og trave en tur undervejs. Da vi nåede Vught var det lykkedes os at køre fra regnen, så det gjaldt om hurtigt at finde en p-plads og så af sted på traveturen.

Vught er en skøn by med et utal af smukke gamle herskabsvillaer og bygninger samt enkelte slotte beliggende både i byen og i udkanten og hvis ikke vi var glade for at bo hvor vi bor, så er Vught en af de byer, som jeg bestemt ikke ville have noget imod at bo i.

Snob er der så nogle der vil sige, idet byen har ord for hovedsagelig at have tiltrukket det bedre bemidlede borgerskab. Men det jeg synes gør byen til noget specielt er, at man har gjort et stort arbejde ud af at bevare og vedligeholde gamle bygninger, der er overalt en rig og smuk arkitektur og sidst, men absolut ikke mindst så er der utroligt mange grønne områder i byen. Desuden ligger både motorvejen og storbyen ´s Hertogenbosch tæt på.
Man kan da ikke andet end synes om en by, der vælger en sådan bygning til rådhus. "Leeuwenburg" blev i 1901 bygget af en rig bankier og har fra 1936 til 2006 fungeret som rådhus. På grund af pladsmangel byggede man da et nyt rådhus nær det gamle og "Leeuwenburg" anvendes nu udelukkende til receptioner, festligheder, bryllupper og møder.
Vught var også byen hvor den senere hotelkonge Gerrit Van der Valk begyndte sin hotelvirksomhed på hotellet "De Witte", koncernen omfatter nu 59 hoteller rundt i verden samt en del forsyningsvirksomheder og det siges at alt stadig ledes af familiemedlemmer.

Frit oversat "Der findes ikke større glæde, end den man laver for sig selv".
Videre til kaffevisitten, hvor vi fik en fyrstelig modtagelse af de langlemmede vovser. Roan var den første i familien, selv om han må være ca. 6 år gammel, så er han stadig en stor hvalp, han elsker at være i fokus og er altid fuld af narrestreger og sjov, Silvan fulgte efter, hun er en ældre agtværdig dame på ca. 12 år der holder af at ligge i sin seng og overvåge hvad lømlerne nu finder på. Ifølge hendes mennesker er hun den der bestemmer i flokken. Timo er en utrolig langbenet knægt der ikke kan forstå, at den ikke bare lige kan sidde på skødet af os og blive nusset eller lige indtage få centimeter i yndlingshjørnet af sofaen, den er kælen og bare dejlig og Amon, den sidst tilkomne, han er stadig lidt sky, men efter nogle timer så er vi godkendt og kan så godt snakkes med. Ud over de 4 har der gennem årene været et utal af hunde, der skulle lære at leve i en familie.
Roan blev fundet løbende på landevejen et sted i Brabant og de 3 andre hunde er importerede fra Spanien gennem foreningen ”Greyhounds in nood”, en forening hvor Fleur er medlem af bestyrelsen. Hundene har i Spanien været brugt til hundevæddeløb og når de ikke længere kan indbringe hvad der forventes, bliver de udsat for frygtelige ting, som jeg har frabedt mig at få beskrevet.
Af og til er Fleur og jeg uenige om importen af hundene, idet jeg mener at det i mange tilfælde ville være mere humant at give dem en sprøjte, når de bliver fundet lemlæstede og mishandlede i Spanien. På den anden side set, når jeg ser hvad Fleur får ud af de hunde med kærlig og bestemt opdragelse, så forstår jeg også godt hvad der får foreninger i mange lande til at importere hundene. For at være helt ærlig, så brød jeg mig tidligere ikke om greyhounds, jeg synes de var grimme, men efter jeg har mødt disse og mange andre af racen, så har jeg fundet ud af at det smukke sind de har, det vejer langt mere end udseendet.

Eftermiddagskaffen endte med også at inkludere aftensmad, hvor vor hollandske søn Stijn og hans kæreste også deltog. En rigtig hyggelig eftermiddag og aften med masser af snak og grin.

13 kommentarer:

Nille sagde ...

Jeg har nok det nok lige som dig med greyhounds - og mynder og den slags; men på den anden side, så har jeg aldrig været i nærkontakt med én... jeg synes faktisk, at det er fint, at de får et godt hjem. Tænk, at de dyr ellers bare har været brugt kommercielt... skrækkelig tanke!

Men jeg er og bliver nok et kattemenneske!

Vibeke! sagde ...

Det er dog nogle smukke huse, jeg kalder det ikke snobberi, jeg syntes det er skønt, at de har råd til at holde husene ved lige,og det kræver altså en ordentlig indtægt, og vedligeholdelsen kommer hele byen til gode! jeg ville gerne den i virkeligheden:
Jeg er vist også kattemenneske, men jeg syntes det er flot, at der er nogen der påtager sig, at give hundene et godt hjem, jeg ville ikke kunne klare det.
Knus
Vibeke

MissMuffin sagde ...

Når jeg ser den smukke by kommer jeg med det samme til at tænke på bydelen Hasseris her i Aalborg, der er mange ligheder:)

Greyhounds er alt for tynde til mig, jeg kan bedst li små pølseformede hunde og går heller ikke af vejen for en rynke eller 2:)
Jeg synes, som du, at der skal være en grænse for hvad man importere af hunde, for mange har så mange fysiske og psykiske men, at de måske burde tiltænkes hundehimmelen istedet. På den anden side får rigtig mange af disse hunde et nyt og herligt liv i gode familier og det fortjener de:)

Kom så igang sagde ...

Kære Annette
Hvor er de flotte de huser bygninger du viser, jeg synes det er dejlig de bliver vedligeholdt, jeg bliver så glad hver gang jeg ser man restaurerer en gammel bygning, i stedet for rive den ned og bygge nyt.Jeg synes det er flot at Fleur giver hundene et nyt hjem, det fortjener de efter hvad de har været igennem,jeg kan blive gal når man mishandler dyr
Knus fra Viborg

Annette sagde ...

Nille, ja det er en frygtelig tanke hvis de blev kommercielt udnyttet, de har ligesom oplevet nok fra menneskelig side.
Jeg havde faktisk tænkt på, at jeg ville have sat et link på til foreningen, men glemte det igen. Vi snakker af og til om at indlemme et dyr i husholdningen, men Frank er til kat og jeg til hund, så indtil videre bliver det ved snakken....

Annette sagde ...

Vibeke, ja man bliver så glad når man ser hvad der bliver brugt formuer af private på at forbedre og vedligeholde smukke gamle huse. Når jeg er rundt i landet, så vil jeg gerne tage billeder af dem alle.
Jeg har det ligesom dig, jeg synes også det er flot, at der er nogle der ofrer alle fritimer på at få en importeret hund til at lære at blive hund igen, men jeg ville heller ikke selv kunne gøre det. Jeg ved, at de frygtelige billeder som jeg vil få at se, de vil forfølge mig igennem lang tid.
Knus til dig.

Annette sagde ...

MissMuffin, du har fuldstændig ret i din sammenligning mellem Hasseris og mange af de gamle byer hernede. Jeg har brugt en del timer på at trave rundt og se på huse derude, når jeg bare ikke orkede timerne på Handelsskolen, som dengang lå i Saxogade ☺
Vi har samme opfattelse af hvordan en hund skal se ud, masser af pels og dejlig blød, jeg har selv kun haft Cairnterrier. Men efter jeg har lært greyhounds at kende, så har jeg fundet ud af, at andet kan også gøre det.

Annette sagde ...

Conny, ja man bliver så glad indeni når man ser, at folk restaurerer i stedet for at rive ned og bygge et eller andet moderne monstrum i stedet for, det har du fuldstændig ret i (har du været i læsesalen på arkivet?).
Jeg beundrer også de mennesker, som er i stand til at hente hundene, få dem til at være hunde igen og få dem placeret i gode hjem. Jeg vil gerne høre om arbejdet de gør, men jeg har bedt Fleur om ikke at fortælle mig om alle de frygtelige detaljer, det har jeg ikke lyst til at høre om. Men når jeg ser på hendes hunde, så bærer pelsen stadig præg af brændemærker og andre frygtelige ting. Jeg ved ikke hvilken straf de mennesker der gør sådanne ting skulle have, men den skal i hvert fald være meget hård og vare meget lang tid.
Knus til dig oppe i Viborg.

Madame sagde ...

Sikke en oplevelsesrig dag, I havde, Anette! "Leeuwenburg" er et utroligt smukt hus og må være den ideelle ramme om festligheder og bryllupper.

Uha ja, spaniernes måde at behandle dyr på trodser enhver beskrivelse. Min moster boede ved Malaga i 10 år og har fortalt ting, jeg slet ikke kan holde ud at tænke på. Hun er selv en stor dyreven og havde på et tidspunkt 7 greyhounds. Det er kærlige, men rastløse hunde.
Her i landet bliver der importeret en del græske gadehunde, men jeg har ikke hørt om, at man importerer spanske hunde.

Ha' en rigtig god aften, klem :-)

Annette sagde ...

Madame, ja det vil være en fantastisk ramme for et bryllup, bygningen ligger utroligt smukt midt i et beboelseskvarter med store gamle patriciervillaer og en stor park, rent eventyr ☺
Jeg har hørt lidt om de græske gadehunde og den måde de behandles på, af den grund har jeg bare ikke lyst til at besøge Grækenland, selv om landets historie forekommer mig interessant. Det må have været hårdt for en stor dyreven som din moster at bo i Spanien og se hvad/høre hvad der sker med hundene, frygteligt.
En rigtig god aften til dig også og nyd nu ferien.
Knus

Kom så igang sagde ...

Kære Annette.
Jeg har aldrig været i læsesalen på arkivet.
Min mand har været der.
Kan du have en god aften

Annette sagde ...

Kære Conny, tak for din hilsen.
Det var kun fordi jeg kom til at tænke på, at den er så smuk.
Også en rigtig god aften til jer oppe i Viborg.

Mia Folkmann sagde ...

Kære Annette
Greyhounds sagde heller ikke rigtigt mig noget, indtil jeg mødte flere af dem ved nogle arrangementer med Greyhound Rescue centres i England. Jeg var meget fristet til at tage én med hjem, da den så kærligt på mig. Det var kun tanken om min kat, Puskis, der afholdt mig fra det... (hun er en ener!)
Husene er utroligt smukke; jeg kan heller ikke få nok af den slags. Det er præcis derfor, jeg er så vild med Brugge... :-)