mandag den 31. maj 2010

Hej igen.....

Så begynder det lille hjem så småt at ligne sig selv igen ☺.
Der er sket en del siden sidst - der er malet, rigtig meget endda, der er blevet brugt det meste af en flaske Ajax (endda den pink Super udgave), der er vasket gardiner og ryddet op i alle skuffer og skabe og hvor har jeg dog nydt det ☺.

Indrømmet, min popularitet har ikke altid været lige stor pga. al denne flytten rundt på tingene og det faktum at intet, gentager intet ligger på samme plads, som det gjorde for ca. 1½ uge siden. Men jeg har et velbegrundet håb om, at vi bliver meget glade for ommøbleringen og jeg er helt sikker på, at der ikke går mange dage før husherren igen kan finde sine ting ☺.

Det er herligt, når man har alt ude af skuffer og skabe, så dukker minderne frem. Man finder ting, som man jo godt vidste, at man havde og endda også hvor de var, men som alligevel var glemt en lille smule. Jeg indrømmer blankt, at ind i mellem de praktiske opgaver, så er der blevet brugt megen tid på fordybelse i dette og hint. Og det er jo nok ikke helt forkert, når mine omgivelser siger, at jeg gemmer ALT!
Min morfar og mormor havde et cementstøberi i Brovst, det var et vidunderligt sted at være på besøg og ferie, både i selve støberiet, hvor der altid var nogle at snakke med, men også udenfor hvor der kunne leges i de store betonrør. Nu vil det måske være på sin plads at bemærke, at cementstøberiet blev nedlagt i 1969, men alligevel så kan jeg da umuligt smide ovenstående notesbøger ud, de var et år julegaven til kunderne ☺

Min far, der døde i 1983, har altid arbejdet meget i træ og da han gik på pension, begyndte han på en større produktion af træfigurer. Denne figur var han lige påbegyndt, da han døde.

Hedder de ikke stoppeknolde? Den ene var min mors og den anden min mormors. Selv om det er yderst sjældent de er i brug, så kan jeg da umuligt sige farvel til dem ☺.

Min poesibog fra 1963, med min fars hilsen (som jeg selvfølgelig ikke har kunnet afholde mig fra at dekorere lidt) på første side.

Og min mors poesibog fra 1936, den må også bevares. Dog undrer det mig en anelse, at min mors er nydelig (lige pånær de sider jeg har overmalet) hvorimod min egen ser temmelig afrakket ud.
Al denne fysiske aktivitet har også været en god terapi for både krop og sjæl ☺. En knæoperation, der egentlig skulle have fundet sted i Maj, men som jeg har skubbet frem til Juni, den har jeg besluttet mig for overhovedet slet ikke skal finde sted! I hvert fald ikke nu, måske senere. Jeg har uden problemer været i stand til at piske op og ned ad trappestige samt kravle rundt på gulvet igennem 1½ uge uden særlige problemer, så derfor vil det være spild af både sygehusets og min tid at gøre mere ved det lige nu. Men som før skrevet, måske bliver jeg nødt til at få det gjort senere.
Der mangler stadig lidt før projektet er færdigt, en enkelt væg mangler at blive malet i soveværelset, nye gardiner til samme rum osv. Men i hvert fald så synes jeg at det lille hjem begynder at se lidt mere organiseret ud ☺.
En rigtig god dag til alle jer ude i Blogland, det kommer nok til at tage et par dage før jeg har været rundt hos jer alle og har set hvad I har fået tiden til at gå med ☺.

13 kommentarer:

Inge sagde ...

Velkommen tilbage Annette, det er noget af et projekt du har været igang med, men det er så fedt når man begynder at kunne se enden på det.
Ha' en dejlig tur rundt i Bloglandia..
Knus fra Inge

Annette sagde ...

Inge, tak skal du ha´.
Ja, det er som om den indre fred langsomt begynder at indfinde sig igen ☺ ☺.
Knus og en rigtig skøn dag til dig, forhåbentlig med lidt bedre vejr end vi har her.

Kisser sagde ...

Velkommen tilbage.
Ih, hvor jeg tror mange kan genkende sig selv i din beskrivelse af fordybelse i tingene.
Knus

Madame sagde ...

Dejligt at du er her igen, Annette - og hvor har du været flittig. Vores hjem trænger også til en overhaling, men det bliver ikke denne sommer. Og så er det sjovt at se din og din mors poesibøger! Jeg gemmer også både min og min mors - og min farmors :-)
Ha' en dejlig dag, varme klem!

Mette Lykke sagde ...

Dejligt at høre lidt nyt fra dig kære du.
Du har da været super aktiv.. Og minder skal man dvæle lidt ved, når de dukker frem.

Manna sagde ...

Velkommen tilbage Annette. Det er et rigtig guffe- indlæg, du beretter om her. Jeg kan læse, at vi har rigtig mange ting tilfælles.
Gamle arvet poesibøger, lommebøger, samlermani osv. Stoppeknold, joh jeg kender dem godt, har selv en gammel en, men på min egn hedder de en stoppeklods.
Jeg har det akkurat som dig med knæene. En operation orker jeg ikke, før smerterne bliver helt uudholdelige.
En god mandag til dig

Annette sagde ...

Kisser, tak skal du have.
Hvor er det dog godt at vide, at jeg ikke er alene om pludselig at glemme tid og sted, bare fordi jeg støder på et eller andet, som af andre måske mest vil blive kategoriseret som affald.
Knus og en god dag til dig.

Annette sagde ...

Madame, jeg forstår glimrende, at lysten til at springe ud i et større malerprojekt ikke står højest på prioriteringslisten, efter at have haft 2 huse og haver at skulle holde igennem en længere periode. Det tog mig mere end 1 år, før jeg endelig fik mig taget sammen - jeg tror p,å at forberedelse er vigtig, også den mentale ☺ ☺ ☺
Et stort knus og en skøn eftermiddag til dig.

Annette sagde ...

Mette, tusinde tak skal du have.
Jeg tænkte på dig i går aftes, da vi over tysk TV, så en udsendelse som bl.a. omfattede din skønne sydhavsø.
Ja, minder er vigtige, det har du fuldstændig ret i.

Annette sagde ...

Kære Manna, hvor er det godt, at dit kommentar felt er kommet tilbage ☺.
Jeg blev utrolig glad for at læse, at du også kender til samlermanien og heller ikke smider alle de gennem årene samlede skatte væk ☺.
Det kan meget godt være, at jeg husker forkert og at "stoppedimsen" også i det nordjyske hed stoppeklods.
Ja, vi må jo nok sande, at vi er kommet i reparationsalderen, men pyt så lang tid vi kan grine og have det sjovt, så går det også nok, ikke sandt.
En rigtig dejlig aften til dig.
PS. Solen er netop brudt igennem hernede, den er også ventet med længsel.

Lotte Glensnov Ormstrup sagde ...

Hej Annette!
Hvor er det dejligt du er tilbage on the blog :0)
Århh, jeg kan fuldstændig følge dig mht. at gemme på minderne om de dejlige stunder vi har haft med dem, der ikke er her mere.
Jeg har selv lige været i et fotoalbum, for at finde et specielt foto jeg skulle bruge - og det slog mig, hvor mange jeg har mistet gennem de sidste par år - så det skær lidt i hjertet.
Jeg skal da lige love for at du har været flittig som ind i pokker - det ser så flot ud! Og så lige en griner:
Og vi kvinder kan ikke forstå, hvorfor vores mænd ALTID spørger: " Hvor ligger......"
Og vi svarer: " Der hvor du lagde den sidst"

NOT, for vi har jo flyttet rundt på det siden sidst!!!

Jeg suser videre til dit næste indlæg...
Knus og megakrammer

Salix sagde ...

Poesibøger, sjippetov, bolde, løbehjul, stylter, påklædningsdukker og glansbilleder - er vi mon ved at blive gamle? - for et par dage siden tænkte jeg netop på disse "skatte", som vi havde. Mon de eksisterer hos børn/unge i dag? Ikke her ihvertfald, i Danmark?
Tak for et dejligt indlæg, som oser af både nostalgi og energi.
Lene

Sol sagde ...

Kære Annette,

Hvor hyggeligt at kigge med ind i dine gemmer.

Da min mor fyldte 60 for nogle få år siden, havde vi lavet en poesibog til hende med hilsner fra veninder og familier i poesigenren, der er helt sin egen.

Jeg kan ikke engang huske, om jeg havde en rigtig poesibog. Til gengæld husker jeg tydeligt den Abba-vennebog, jeg havde, hvor alle i klassen kunne vælge mellem Benny, Björn, Anni-Frid eller Agnetha og så skrive deres yndlingsfarve, yndlingsret osv. Jeg kan tydeligt se den for mit indre blik. Ren 70'er.

Fortæl mig lige, når du sådan går og rydder op, ender du så også altid med fire-frem mærkelige ting, der ikke helt kan finde en passende plads. I tilfælde af ja, hvad gør du så ved dem? Jeg har altid en håndfuld mærkelige ting, og lgie nu hele mit spisebord fyldt af dims, fordi jeg er begyndt på at gøre stuen ren og ryddelig.

Vi holder dog evt. malerprojekter i helt stiv arm så langt væk som muligt.

Mange hilsner
Solveig