lørdag den 13. august 2011

Sol, sol kom igen…….

woensdag

Jeg så den, endda både onsdag og torsdag, solen altså! Den var utrolig flot og varmede dejligt, den kunne jeg såmænd godt bruge noget mere af ☺.

woensdag1

Onsdag så jeg den ganske vist i Belgien, men med de få kilometer vi har dertil, så tæller det lige så mange point.

woensdag2

Blandt andet så jeg den i Mechelen, en by der ligger sådan næsten midt mellem Antwerpen og Brussel. Tidligere kom vi der jævnligt, fordi der er så mange smukke gamle bygninger at se på. Det var også der, at vi for første gang stiftede bekendtskab med begrebet ”doopsuiker”. Det er mandler omgivet af forskelligfarvet sukkerglasur, disse pakkes i et stykke tyl og bindes fast på en lille figur, der foræres til nybagte forældre. Figuren symboliserer det nye liv og frugtbarhed. Da vi opdagede fænomenet, var Karoline lige født og hun fik selvfølgelig en lille bamse (så vidt jeg husker) med doopsuiker.

woensdag3

Torsdag så vi den sandelig også i Holland, solen altså! Både i Eindhoven og i Goirle! I Eindhoven opdagede jeg dette fænomen, mens jeg sad og ventede på chaufføren, det måtte straks googles og det viste sig at være kunst på højeste plan.

donderdagdonderdag1

I Goirle måtte husbond, der har mere end 20 års erfaring udi windsurfing, lige checke om de nu gjorde det ordentligt og mens han snakkede i telefon og kiggede efter surferne, måtte jeg lige have et par billeder af de dejlige sommerfarver, for ligesom at bevise for eftertiden, at der har været sommerdage i løbet af sommeren 2011.

Goirle1

Det var så den sol vi fik i denne omgang, fredag var grå og det så ud til regn hele dagen. Men jeg nåede da at cykle godt og vel 20 km. uden at blive våd. I dag lørdag, hvor vi skulle have ude og sejle oppe nordpå sammen med et hold gode venner, da regner det rigtig meget. Nå, men den kommer vel tilbage på et eller andet tidspunkt, den sol.

Goirle

12 kommentarer:

Inge sagde ...

Et par dages sol er værd at tage med, vi har set en del til den i London, men her i DK har den vist været helt væk i regn.. Skønne billeder Annette.
Knus og god aften

REJEN sagde ...

Dejlige billeder med beviser på at solen har været forbi..Og forhåbentlig kommer igen så I kan få en sejltur...God søndag til dig..Knus

Ellen sagde ...

Jeg tror ikke, solen har tænkt sig at blive væk i al fremtid, selv om man nogle gange godt kunne få den tanke - her i Sverige har den skinnet hele dagen.
Dejlige billeder som sædvanlig :-)

Mai-Britt sagde ...

Hvor ser det dejligt ud med blomster langs kanalen!
Jeg flyttede herned i 2007, der var sommeren NÆSTEN ligeså slem, kun næsten, som i år og der husker jeg at i september og oktober var det pragtfuldt vejr. Lad os håbe historien gentager sig, for vi har noget tilgode i år!

Nille sagde ...

Jeg kan trøste dig med, at solen også er forsvundet i Belgien siden du var igennem sidst :-) Det er en temmelig trist lang weekend, når vi nu endda har fri i morgen.

Jeg har nu to gange indenfor de sidste par måneder været igennem Malines - som det hedder for mig - men i arbejds medfør. Men jeg bemærkede, at der må være nogle smukke kirker og bygninger at besøge - måske til en efterårslørdagsudflugt!

Hav en dejlig søndag!

Madame sagde ...

Sikke dejlige bileder, Annette! Her har vi haft meget ustadigt vejr i flere dage med både koldt og regnfuldt vejr og lidt sol indimellem. Klem og god søndag aften til dig!

Annette sagde ...

Inge, gudskelov at du fik set solen, selv om du måtte tage helt til England for at se den ☺.
Knus og en rigtig dejlig mandag til dig.

Annette sagde ...

Anne Marie, ja det er godt at have bevis, når vi om et par år snakker om sommeren 2011 ☺. Foreløbig satses der på sejlads d. 27, hvis altså vejrguderne synes at det er ok ☺.
Knus og en rigtig dejlig mandag morgen til dig.

Annette sagde ...

Ellen, også dig! Det er da utroligt, at man skal til udlandet for at se sol. Inge så den i England og du i Sverige ☺. Når vi kigger på vejrkortet i TV, så ser det faktisk ud som om Skandinavien samt det sydlige Europa mæsker sig i solens stråler, mens vi hensygner under regnens stråler ☺. Jamen, du har fuldstændig ret, den kommer garanteret tilbage, den sol.
En dejlig mandag til dig.

Annette sagde ...

Mai-Britt, åh ja, skal vi ikke bare lige aftale at sådan bliver det, sol og sommer i September og Oktober? Det ville være rigtig dejligt.
En rigtig god mandag til dig.

Annette sagde ...

Nille, Malines? Som så ofte så ser den franske navn langt mere eksotisk ud en det flamske ☺.
Jeg kan på det kraftigste anbefale dig et besøg i byen, dog vil det være på sin plads at komme med en lille advarsel! Spis ikke din frokost på en af de fortovscafeer, der ligger på torvets højre side, hvis du vender næsen mod rådhuset. Vi har en enkelt gang fået dårlig mad der.
En skøn mandag til dig.

Annette sagde ...

Madame, det er altså lidt trist med det vejr, synes du ikke. Jeg tror, at min krop og mit sind trænger til sol og varme ☺.
Men Ellen har beroliget mig, den kommer tilbage den sol ☺.
Klem og en dejlig mandag til dig.