tirsdag den 2. august 2011

Frantz Holm, en af mine forfædre.

Bag de allerfleste mennesker gemmer der sig en spændende historie, dette gælder også for vore forfædre. Bare er der nogle, hvis historien er lettere at finde frem til end andres. Da jeg i begyndelsen af 90´erne opdagede, at jeg blandt mine aner havde en storkøbmand, der senere blev kaperskipper, synes jeg at det var utroligt spændende.  Derfor måtte jeg finde ud af mere om denne mand, end bare lige de gængse oplysninger om fødsel, vielse og død.

Frandtz Thomssøn Holm, som han hed min spændende forfader, blev født på Hirsholmene 22. april 1768. Han var søn af Thomas Ollesøn og Anne Marie Christensdatter Kræmer. Det var Anne Maries andet ægteskab og lille Frantz blev opkaldt efter moderens første mand Frands Wigelsen Holm.

Da Frantz skolegang foregik før den lov, der senere opfattes som den første almindelige skolelov trådte i kraft i 1814, har den måske været begrænset. Et enkelt sted har jeg fundet, at man på landet dengang lærte at læse, nogle lærte også at skrive, men skolegangen drejede sig mest om, at vænne bondebefolkningen til skolens eksistens og til at indse, at de måtte dele børnenes tid med læreren. Jeg har ikke kunnet finde nogen indikationer på, at der under Frantz opvækst har været tegn på, at han – i hvert fald for en periode – skulle være at finde blandt landets bedre borgerskab.

Jeg har en formodning om, at Franz nok har forladt Hirsholmene i en ung alder, idet han i sin ungdom befandt sig i omgangskredsen omkring Wigelsen, Thygesen og Wibroe, der alle var agtværdige aalborggensere.

Den 31. oktober 1797 blev Frantz efter kongelig bevilling viet i Budolfi kirke i Aalborg til Anne Margrethe Speitzer, hun var datter af bondeplageren Mads Christensen Speitzer fra Aggersborggaard. Sjovt nok, så findes Speitzer navnet stadig i vor familie og jeg mener, at have hørt at mine forældre havde lidt af en diskussion om jeg nu skulle have det som mellemnavn. Men det slap jeg heldigvis for, hvem har lyst til at reklamere med at være i familie med en bondeplager.

Aalborg 1800

Frantz startede som selvstændig handlende i Aalborg 1. februar 1801 og familien, der på daværende tidspunkt bestod af hustruen, 1 søn og 3 døtre samt 2 tjenestepiger boede til leje i Østeraa 208 i Aalborg. Det gik åbenbart rigtig godt for Frantz, idet han i henhold til Skøde- og Panteprotokollen var i stand til at købe ejendommen Østeraa 228 i 1803. Det var skam ikke et almindelig lille hus den gode købmand købte, nej, nej det drejer sig om et hus, der til gaden har 28 fag, 2 lofter, et utal af side huse og halvtage, alle af en anseelig størrelse. Der findes kakkelovne, brændevinskedel med Hat og Slange, mæskekar osv. Købesummen var 159990 Rdl, hvoraf der blev udbetalt 3000 Rdl og for resten af købssummen blev der givet pant i ejendommen. Det nye hus, der som før nævnt lå på adressen Østeraa 228, havde en del af sine bygninger liggende ud til andre gader, bl.a. Vesteraagade, lige ved færgestedet, hvor senere pontonbroen kom til at ligge. Som genbo lå den Klingenbergske gård, så familien er kommet i rigtig fint selskab.

Aalborg

I øvrigt, så findes Frantz Holms gård (siden 1800 er Thomassøn forsvundet fra hans navn) i Den gamle by i Aarhus, hvor den huser tekstilmuseet og en længe af den Klingenbergske gård ligger overfor.

Det fortælles, at Frantz og Anne Margrethe førte stort hus med megen selskabelighed på adressen i Østeraa 228 og af en indholdsfortegnelse over familiens bohave fremgår, at man var i besiddelse af en ”så godt som ny wiener vogn og 2 ridesadler”.

I de efterfølgende år er der ikke mange oplysninger at finde om Frantz og hans familie. Han har sikkert brugt tiden på at tjene penge og arbejde sig frem til at blive storkøbmand. Der findes dog optegnelser, der viser at han har handlet med både Italien, Spanien, Frankrig og Norge. Yderligere findes der i hans regnskab en del mindre poster der tyder på, at han har modtaget penge til opbevaring og forretning for bønder fra Aalborgs opland. Hvilket vil sige, at ud over købmandskabet, har han også drevet det, der senere blev til bankvirksomhed.

I 1808, hvor krigen afbrød al forbindelse og handel med udlandet, ses Frantz Holms navn ofte nævnt. Da englænderne havde taget Danmarks flåde, følte en del gode danske patrioter, at denne uret måtte hævnes, der i blandt også Frantz Holm. Sammen med andre købmænd begyndte han at udruste kaperskibe, for med dem at ødelægge fjendens skibsfart. Det har givetvis også været en afgørende faktor, at der forelå en vis mulighed for en hæderlig indtjening ved at udstyre kaperfartøjer.

Den 14. september 1807 åbnede kaperforordningen og dermed lejlighed for hævn over England. Bestemmelserne for denne forordning var ret indviklede, det kom ikke alene til at gå ud over England (og Sverige), idet ved at forbyde al samkvem, også brevskrivning med England, gjorde regeringen det muligt, at alle skibe der havde haft berøring med dette land kunne opbringes, altså kapres.

Alene fra Aalborg blev der i årene 1808 – 1810 udrustet mellem 40 og 50 større og mindre kaperskibe. Frantz Holm satte stærkt ind, vel nok på grund af sin økonomiske evne, idet det var en bekostelig affære at udruste et kaperskib, der skulle skaffes fartøj og kanoner med tilhørende ammunition, proviant m.m. samt at besætningen skulle hyres. Yderligere skulle der stilles sikkerhed til staten, 500 Rdl for hver kanon skibet førte. Frantz Holm var den første i Aalborg, der i 1808, i henhold til kaperbrev af 10. juli 1807 udrustede båden ”Tolderen”, den var på 12 register tons og havde en besætning på 9 mand (et enkelt sted har jeg set, at den skulle have haft en besætning på 18 mand). I begyndelsen havde skibet dog ingen kanoner, de kom først senere, hvor den blev udstyret med 3 kanoner og hovedarmering. Hvor mange skibe Frantz Holm egentlig udstyrede er jeg ikke helt klar over, jeg mener at han i hvert fald egenhændig stod for udstyr til 4 andre skibe ud over ”Tolderen”. Ofte slog flere sig sammen om et kaperskib, idet der var stor risiko for at miste både skib og udrustning. Lidt indtægter er der selvfølgelig også kommet ind, idet blandt andet ”Tolderen” kaprede kuffen ”Die gute Hoffnung” af Poppenberg, der blev prisedømt 18. juli 1808.

De kaprede skibe og varer blev solgt ved offentlige auktioner og Aalborg Amts Adresse avis annoncerede auktionerne med udførlig beskrivelse af fangsten. Blandt andet kan der den 22. september 1810 læses, at ved auktionen over den opbragte og prisdømte brig ”Mary an Betty”, vil blive solgt 212 st. Fyrre østersøiske Bielker fra 18 til 8 fod.

Frantz Holms navn nævnes ofte i forbindelse med auktionerne, om det skyldes at hans skibe har haft held med kapervirksomheden eller om det bare skyldes, at han havde god plads til at afholde auktionerne, ved jeg ikke. Der bortauktioneres så forskelligartede varer som hiemmegiørte Triøjer, ternede lærreder, klæde, tobaksblade, saltede Tronheimske Sild, tougværk, tran osv.

I 1810 var kaperfarten forbi, men krigen varede ved og handelen stod stille, så tiderne var ikke gode. Alle der havde drevet kaperi i stor stil blev fuldstændig ruinerede. Men skipperne levede generelt i håbet om, at det nok skulle gå alt sammen og at man derfor godt kunne tillade sig lidt.

Da Stiftamtmand Pentz henvendte sig til Handelsstandsforeningen i Aalborg, for at høre om ikke dens medlemmer havde lyst til at yde et bidrag til et eller andet godt formål til erindring om og erkendtlighed for byen og dens omegn ”ved den udi sidste Januarii Maaned udi vort Land indtrængte overlegne Fiende nemlig Russere, Svenske og flere nationer blev fri for Overfald og den gyselige Indquartering som deraf havde fulgt”, enedes 18 borgere d. 12. februar 1814 om sammen at give et beløb ”til syge og Sængeliggende Menneskers Pleie”, der blev i alt indbetalt 4000 Rdl, hvoraf Frantz Holm tegnede sig for 300 Rdl. Beløbet på 4000 Rdl., blev i henhold til Aalborg Handelsforenings Protokol ”udlaant imod Oblig: og 1ste Prioritets Pandt i Hr. Frants Holms Gaard wed Westeraa”.

Samme år, altså i 1814, kom det til en strid mellem de aalborgensiske købmænd, idet overkøbmand Jacob Kiellerup beskyldes for at have handlet imod lavets interesser og min forfader følte sig åbenbart nødsaget til på egne og en del andre medlemmers vegne, at skrive et skarpt brev, hvori blandt andet følgende står ”Den Undskyldning De behager at giøre i Deres Brev Dags Dato, er de simpleste Udflugter af Mænd, som ere anfortroede Lavets Rettigheder og man skulde næsten falde paa at tro, det måtte hvilke betydelige interesser under sligt et Forhold…. Jeg opfordrer Dem altsaa endnu en Gang i de Lavsbrødres Navn, som ikke vare tilstede, at offentligiøre Hr. Galsters bevilling, det er Deres pligt som Over Kiøbmand, når De dertil bliver opfordret af Lavet”.

Til trods for at Frantz Holm i 1807 arvede betydeligt, da svigerfaderen døde og igen i 1811 ved svigermoderens død fik en anseelig sum penge, begyndte det at gå ned ad bakke for ham. Økonomien er sikkert blevet anstrengt til det yderste, da kaperskibene blev udstyret og da indtjeningen i årene efter kapertiden ikke var stor, sad han i 1816 med stor gæld og manglende indtjening til at betale renter. Han måtte derfor i 1817 og 1818 undlade at betale renter.

D, 28 juni 1818 gjorde Frantz Holm en slags status, dog uden at gå i detaljer og den viser sig, at aktiverne på daværende tidspunkt var på 109921 Rdl og passiverne på 76680 Rdl, hvilket viser at han for så vidt er solvent, men ikke betalingsdygtig. Kreditorerne bliver utålmodige og den 9. juli om formiddagen møder de af retten udnævnte mænd Over og Underrets Procuator Jens Brix og Kiøbmand Jens S. Herskind op hos Købmand Franz Holm. Med sig har de en protokol, hvori alt optegnes, det være sig indbo, der blev vurderet til 2825 Rdl. og 16 Sk samt skibe for 18000 Rdl.

Den 1. oktober 1818 blev der holdt skiftesamling og de 2 hovedkreditorer Jacob Kiellerup og Kammerråd Svanholm protesterede imod opbudsforretningen, idet de ikke mente, at den var lovlig. De var af den opfattelse, at alt ville kunne klares i mindelighed og at boet skulle udleveres til Frantz Holm, men protesten blev ikke taget til følge. Den 20 marts 1820 blev alt familiens bohave solgt med en offentlig auktion og listen over auktionsgenstande er lang. Senere blev også købmandsgården solgt og den 6. maj 1820 findes en bekendtgørelse i Aalborg Amts adresse avis, hvori der står, ”At jeg fra 9de Dennes boer, i min kiøbte, forrige Hr. Frantz Holms Gaard ved Vesteraa her i Byen og continuerer mine Handelsaffairer i sammen Egenskab som forhen. Niels Chr. Rach.

Frantz Holm med familie var allerede flyttet fra gården i Aalborg i 1819 eller tidligt forår 1820. Han havde sammen med en slægtning til hustruen købt hovedgården Aastrup ved Hjørring, men solgte den igen kort tid efter. Derefter flyttede familien til Hornskougård ved Nibe, en annonce i Aalborg Stifts Avis af 30 september 1820 bekræfter dette: “Paa Hornskougaard pr. Nibe kan i tilstundende Vinter tages 16 stude paa Foder, meest Hoe, man behage at henvende sig til Frantz Holm”.

Frantz Holm evnede ikke at betale alle kreditorerne helt ud, men han havde været i stand til at stille de fleste kreditorer tilfredse og han er igen en fri mand med rådighed over de smuler, der muligvis har været tilbage. Når det nu drejer sig om en af mine aner, så finder jeg det af yderste vigtighed, at der bemærkes, at der under behandlingen af boet ikke har været den mindste antydning af eller hentydning til, at der har været mindre hæderlig eller ulovlig forretningsanlæg, den tidligere storkøbmand synes at have haft en pletfri handelsmoral.

Anne Margrethe Speitzer døde den 7. februar 1833 i en alder af 59 år, parret havde da været gift i 35 år og fået 4 sønner og 7 døtre, hvoraf de 4 børn døde før moderen. Kort derefter flytter Frantz Holm fra Hornskougaard, han flytter ind hos datteren Margrethe Frederikke og svigersønnen, skolelærer Hans Nielsen i Mogensgaden Mat. Nr. 19 i Viborg.

Frantz Holms barnebarn Bolette, der blev født i 1836 har fortalt, at der i hendes barndomshjem i Torning var en ældre herre, en høj og fin mand på besøg og at han i hvert fald blev et par dage.
En af de få ting den lille pige lagde mærke til var, en flaske skosværte, herren altid førte med sig for at kunne få sine støvler blanke.

Frantz Holm døde den 7. april 1850, 82 år gammel i Viborg Domsogn. Den ene af Frantz Holm og Anne Margrethe Speitzers døtre Anna Johanne Holm blev født den 3. maj 1803 og hun er min tip-tipoldemor.

Ud over at have vikingeblod i årene, har jeg altså også sørøverblod (sådan lidt i hvert fald), spændende ☺.

14 kommentarer:

Mia Folkmann sagde ...

Hvor er det dog en herlig historie! Du skriver godt, og det lyder alt sammen meget spændende. Jeg har lige siddet og læst det hele op for min rare mand, der også var meget fascineret. "Du burde skrive en bog", sagde han. Jeg har ikke læst det med vikingeanerne; det har jeg vist overset, men jeg skal hitte det og læse det en anden dag. Det er sjovt!!! :-) Knus og go' dag...

Annette sagde ...

Søde Mia, tusinde tak for komplimenterne. Det gør overhovedet slet ikke noget at det regner, når dagen byder på en sådan kommentar ☺.
Jeg har ikke skrevet om vikingeblodet (endnu), det var en mere generel bemærkning ☺.
Knus og en skøn dag til jer deroppe i solen ☺

Irene sagde ...

Slægtsforskning er spændende og det er da fantastisk at have en forfader, der er så godt beskrevet. Jeg vil huske at kigge efter hans gård næste gang jeg kommer i Den gamle by:-)

Annette sagde ...

Irene, ja det er utrolig spændende. Jeg kiggede efter gården, da vi var i Den gamle By for et par år siden, men så vidt jeg husker, så fandt jeg den ikke. En rigtig god dag til dig.

Ellen sagde ...

Aj for en god og spændende historie :-)
Det er den helt store fordel ved at have så rige aner - der er masser af optegnelser i forhold til os, der 'bare' er af bondeslægt.
Vi skal se Den gamle by i Århus til efteråret, når vi ferierer med englænderne ved Femmøller... nu får det en ekstra dimension :-)
Jeg synes nu ikke, det gør så meget, om man har haft en svindler og/er andre 'farverige' personligheder i familien - det gør det meget nemmere at spore dem, og deres gale streger kan trods alt ikke lægges os til last...

Annette sagde ...

Ellen, nu skal du ikke tro, at alle mine aner har figureret i diverse historiebøger, aviser og anden litteratur. De fleste af dem hører til samme kategori som dine.
Men takket være besynderlige efternavne og underlige handlinger, har jeg nogle stykker, om hvem det er lykkedes mig at finde en del materiale ☺.
En skøn dag til dig fra et gråt, åh så gråt Holland ☺.

Kisser sagde ...

Utrolig spændende historie.
Den kan danne grundlag for en roman.
Har du nogensinde overvejet at blive forfatter? :-)

Annette sagde ...

Kisser, tusinde tak skal du have. En fortsat rigtig god ferie til dig og Black.

Pia sagde ...

Spændende og STORT arbejde :-) Jeg synes nu at de "lig" man finder i skabene er lige så sjove og interessante. Brandstiftere, tugthusfanger og lignende. Det beviser jo også at man kan arbejde sig ud af miljøet, og som Ellen skriver, så kan vi jo ikke lastes for hvad vores forfædre har gjort.
Men sjovt er det også at finde overklassen, som måske ikke er så helt fin i kanten alligevel :-)
Håber det er holdt op med at regne. Her skinner solen stadig :-)

jensdrejer sagde ...

Den gode Frantz Holm har sandelig haft et spændende og dramatisk liv. Det er også sjovt, at du kan føre dine aner tilbage til en ejendom, som i dag findes i den gamle by i Aarhus.

Annette sagde ...

Jens, ja er det ikke utroligt, jeg synes at det er lidt stort ☺. En skøn weekend til dig.

Annette sagde ...

Pia, undskyld du var smuttet i farten ☺.
Du har fuldstændig ret i, at det er spændende med....kan man kalde dem skæve eksistenser? Jeg tror, de har været lidt kedelige i det nordjyske, for jeg har endtil nu ikke fundet nogle af dem du nævner, men til gengæld har jeg fundet en del uægte børn, så lidt gang har der da været i dem. En rigtig god uge til dig og undskyld det sene svar, jeg ved ikke hvorfor jeg havde overset din kommentar.

Hjorth sagde ...

En absolut facinerende historie. Jeg er vild med sammenhænge og perspektiv, og her var en levende fortalt historie med alt det, man kunne ønske sig i den retning. Tak!

Annette sagde ...

Hjorth, selv tak ☺.