torsdag den 24. november 2011

Jeg er bare så glad…..

Bospad

Forhandlingerne er brudt sammen, helt og aldeles og de vil ikke blive genoptaget!

Nu tænker jeg hverken på Eurokrisen eller regeringsdannelsen i Belgien, nej, nej det drejer sig såmænd bare om det job, som jeg fik tilbudt i begyndelsen af september ☺☺☺☺.

Det hele startede 9. september, hvor jeg blev ringet op af en glad stemme fra job bureauet Undutchables (hernede hedder et job bureau et uitzendbureau og en person, der arbejder gennem et job bureau, hedder en uitzendkracht ☺). De ville høre, om jeg var interesseret i et arbejde! Det havde jeg overhovedet ikke gjort mig tanker om, men hvis de havde noget ualmindelig godt at byde på, så var jeg da interesseret.

Grunden til, at de havde fundet frem til mig, var fordi mit første job i Holland var et, som jeg blev henvist til, af netop det bureau og samtidig så arbejder der en sød svensk pige på bureauet, som jeg gennem årene af og til har haft lidt kontakt med.

Da jeg fik jobbeskrivelsen tilsendt, virkede den bekendt og det viste sig, at jeg allerede havde fået jobbet tilbudt for ca. 2½ år siden, dengang takkede jeg nej! I mellemtiden har jeg set jobbet opslået hos utallige andre job bureauer, uden nogensinde at have reageret på det, selv om det er en dansker de mangler og arbejdspladsen ligger i cykelafstand fra hjemmet.

Nå, men jeg besluttede mig til at se, hvad det hele drejede sig om og efter ferien mødte jeg op hos firmaet og fik en lang snak med en dansk pige, der netop var blevet udnævnt som teamleder for de danske medarbejdere. Da vi i slutningen af samtalen nåede til løn spørgsmålet blev jeg noget, for ikke at sige en del overrasket. Lønnen, de ville tilbyde mig, lå 300 € under den løn, jeg havde fået oplyst via job bureauet! At den så samtidig lå 500 € under den løn, som jeg fik i det job jeg forlod i 2006 og 980 € under det job, som jeg forlod i 2008, det er en helt anden sag!

Under samtalen fik jeg ikke rigtig nogen følelse af arbejdsklimaet i firmaet, hele samtalen gik mest på hypotetiske spørgsmål, men jeg kan huske at jeg tænkte, at der i hvert fald skal være et knagendes godt klima i firmaet, for at kompensere for den lave løn. Ok, der var da også fordele, de 2 x 14 km på cykel hver dag, det vil i hvert fald min diabetes synes godt om og chancen for 3 dage om ugen, at snakke alt det dansk jeg har lyst til, ville jo heller ikke være af vejen. Men alligevel, et eller andet sagde mig, at det hele måske ikke var så rosenrødt, men prøves skulle det, for jeg havde jo ligesom ikke noget at tabe, dog bad jeg job bureauet undersøge om ikke lønnen kunne hæves lidt.

Og så gik der 1½ måned, hvor jeg intet, som i absolut intet, hørte fra job bureauet og man kommunikerer kun via dem, idet de jo også skal gøre noget for den store sum penge, som kunderne må betale. Men livet gik videre, vi lavede aftaler omkring julen og alt halløjet med diabetes og medicin gjorde, at jeg glemte alt om det job.

Pludselig blev jeg ringet op af job bureauet, der havde fået besked af firmaet på at tilbyde mig 200 € mere om måneden samt en 3 dages arbejdsuge! Efter et par dages betænkningstid blev jeg enig med mig selv om at sige ja…igen, igen. Dog lige med den bemærkning, at jeg nu havde lagt planer for julen og hvis ikke det kunne accepteres, så kom jeg ikke. Det blev accepteret!

Der var igen tænkepause fra job bureauet og firmaets side, men kommunikationsvejen var meget lang, jeg taler/mailer med job bureauet, der taler med den unge og uerfarne teamleder, der skal have tingene diskuteret igennem med sin chef og så samme vej tilbage til mig igen, derfor gav jeg dem et par uger, før jeg slog det hele ud af hovedet.

Nye spørgsmål meldte sig. Firmaet mente, at det var en god ide, at jeg begyndte på jobbet 21. november og det fik jeg at vide ugen forinden, så den ide, mente jeg ikke var så god. Jeg kunne begynde 1. december eller 2. januar. Næste hurdle var hvilke ugedage der skulle arbejdes. Hvis det var muligt at bestemme, så ville det passe mig bedst med mandag, tirsdag og onsdag. Firmaet meldte ud, at det blev mandag, tirsdag og torsdag, hvilket jeg dog godt kunne acceptere.

Så gik der igen 1 – 1½ uge uden jeg hørte noget og jeg lod dagene gå. Inderst inde havde jeg nok også besluttet mig for, at det nok ikke lige var et job, som jeg havde lyst til, især de lange svartider fik mig til at tænke på, mon det også er sådan, når man er ansat i firmaet. Der var et par nætter med mange vågne øjeblikke, hvor jeg tænkte, at jeg bare ikke havde lyst til det job, for 5 min. senere at tænke, at det skulle have en chance osv. osv.

Endelig i går morges 5 minutter over 9 (det er meget tidligt for sådan en institution) blev jeg ringet op, firmaet havde meldt ud, at jeg ville bestemme for mange ting og derfor passede jeg ikke ind i deres profil. Du godeste, hvor var jeg lettet, nu behøvede jeg ikke selv at tage beslutningen.

Jeg ved godt, at jeg nok er lidt miljøskadet efter de mange år i forsvaret og at jeg har det bedst i et miljø med ” Ordnung muss sein” og jeg har svært ved at tage tingene seriøst, hvis jeg skal vente 1½ måned på et svar. Jeg forstår nu også bedre, hvorfor jeg har set stillingsopslaget hos så mange job bureauer og igennem så lang tid. Men jeg håber selvfølgelig, at der sidder en dansker et eller andet sted i nærheden, der har lyst til at arbejde i firmaet.

Når man er ny i et andet land, vil man gerne bevise overfor en arbejdsgiver, at man er lige præcis den medarbejder, som de har brug for og som er værd at give en fast kontrakt. Det har for mig i de 2 jobs jeg har haft i Holland, indebåret arbejdsuger på 60 – 65 timer og 2 – 3 personers arbejde, hvilket har medført lange sygdomsperioder pga. stress. Jeg er nu i den fantastisk luksuriøse situation, at jeg kan sige nej tak enten til et job eller vilkår, som jeg ikke bryder mig om, men jeg har det rigtig godt med, at firmaet meldte fra i dette tilfælde, idet det også fortæller mig, at jeg har lært, at jeg ikke skal lade mig byde hvad som helst ☺.

Egentlig var jeg gået i gang med den helt store hovedrengøring, hvor alt har været ude af skuffer og skabe, idet jeg regnede med, at der nok ville blive mindre tid til julerengøringen, det fortsætter selvfølgelig, men bare ikke i samme tempo. Og i morgen vil jeg tage til Utrecht sammen med en god veninde, hvor skal vi hygge os og fejre, at jeg stadig er hjemmegående husmor ☺.

32 kommentarer:

Inge sagde ...

Fedt når det går den vej du helst vil.. jeg synes nu også det firma virker noget langsomme.. og ville nok også tænke mit.. :-) Tillykke med at tiden stadig er din egen Annette. :-)

Michael sagde ...

Dejligt med en afklaring Annette, jeg kan godt forstå at du er glad for at det endte sådan, det lyder ikke som et firma for dig, forsvaret ligger dybt i os der har lært lidt "disciplin" du må have en hyggelig tur med din veninde.
I kærlige tanker, god Torsdag aften.

Bettys blog sagde ...

Det har vel nok været en lang proces.
Og tillykke med at du ikke fik jobbet. Det er sjældent man kan sige sådan, men i dit tilfælde er det sådan.
Godt, du ikke fik begyndt med noget, du ikke ville trives med.

Lotte Glensnov sagde ...

Hej du dejlige, glade, skønne Annette:0)
Hvor er det godt, du ikke fik det job - med din baggrundt i Forsvaret, ville du have kvalt de første 3 medarbejder i løbet af den første uge, fordi de ikke ville være i stand til at tage en beslutning. Jeg kan sagtens følge dig i: Ordnung muss sein - ellers ville alt jo sejle rundt i "vi tænker, vil føler, vi fornemmer og vi kan slet ikke tage en beslutning"!!
Det fandens er tvivlen, der sniger sig ind og blander sig i vores udemærkede kvindelige instinkt - der egentlig fortæller os, at det IKKE er det rigtige job...!

Sender dig glade tanker og hyg dig endelig som hjemmegående :0)))
Knus og kram
Lotte

Irene sagde ...

Det var da en ualmindelig lang og bureaukratisk arbejdsgang:-) Godt du ikke blev ansat i det firma! Det lyder da også som om du er godt tilfreds med at være "hjemmegående husmor", og så er du jo "vores" reporter fra Holland:-) Jeg har været i Utrecht og husker det som en skøn, skøn by med lækre butikker og en hyggelig atmosfære, men måske er alle hollandske byer ligesådan.

Rejen sagde ...

Jeg tror vist at det er meget godt at du ikke fik det job, alt for lange svartider...Så nu kan du sove roligt igen..;D

Ellen sagde ...

Jeg er (selvfølgelig) helt enig med de andre: Tillykke med ikke-jobbet! :-)
"Du vil bestemme for meget". Hrmpf. De har IKKE fortjent at få nogen overhovedet og slet ikke dig.
Herligt, at du nu kan tage julerengøringen lidt afslappet - begrebet findes slet ikke hos mig ;-) Der trænger mere til at blive gjort grundigt rent, når julen er overstået ...

Nille sagde ...

Nogle gange er det det, der skal til for at overbevise en... en dårlig mavefornemmelse!

Selvom du måske gerne ville have haft et mindre job igen, så lyder denne behandling og interne politik absolut ikke tiltrækkende. Men det kan være svært nogle gange selv at trække stregen - godt, at de gjorde det for dig, og du ikke kom ud i en situation, som helt sikkert ville være endt som en dårlig oplevelse for dig!

Hav en god weekend!

Kisser sagde ...

Det var da godt nok noget af en sej proces. Og ret så besværlig.
Godt du ikke måtte få det job, for det havde sikkert givet anledning til stress.
Jeg er sikker på, at du nyder livet endnu mere som hjemmegående husfrue :-)
hav en fortryllende week-end.

Jønne sagde ...

Jeg havde en rigtig dårlig mavefornemmelse med det job, og jeg tror det var det bedste der kunne ske.
Håber du har haft en god tur til Utrecht og fortsat god weekend....

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Tillykke! Godt at du ikke havnede et sted du ikke ville kunne holde ud i længden og så skulle have mere stress af den grund.
"ville bestemme for meget..." indsæt høj latter her! :-D
Jeg kæmper lige for tiden med om jeg skal søge jobs. Jeg har set flere ledige jobs for danskere f.eks i Amsterdam, men mine dårlige erfaringer på det hollandske arbejdsmarked sidder stadig i mig. Tror også ejg fortsætter som hjemmegående husmor lidt endnu og stiller mig tilfreds med mit hjemmearbejde på pc'en på 1-2 timer dgl.
Håber du får en dejlig og glad weekend!

jensdrejer sagde ...

Jeg tror det er en god afslutning på den historie, for jeg ville tænke præcis lige som dig. Jeg synes det virker useriøst og mit temperament passer slet ikke til sådan en sløvhed.
Samtidig sidder jeg også tænker, at det ikke er helt rimeligt at sige, at du vil bestemme for meget. Du har da bare lagt nogle ønsker ud til forhandling.... Fx fandt I jo et fint kompromis mht arbejdsdage. Problemet er vist en chef som ønsker nogle meget uselvstændige medarbejdere, som ikke selv har nogen holdninger eller ønsker til noget som helst.... det må være en meget svag og usikker chef. Jeg tror det er godt, at du ikke fik det job.

Tina - omme i London sagde ...

Tillykke - ehmmm... tror jeg nok. :) LOL!

Kom så igang sagde ...

Jeg tro det var godt for dig, det gik som det gjorte,jeg tro ikke dit helbred hade god af den langvarende proses og jeg synes bestemt ikke du ville bestemme for meget, nu ved de at de ikke sådan kan koste rundt med dig,godt gået Annette.
Vi er lige ved at blæse væk her oppe i lile Danmark
knus

Madame sagde ...

Tillykke med at du ikke fik jobbet, Annette - det har vel nok været en lang proces. Livet byder på mange valg, og netop her, tror jeg, du skal være glad for, at andre tog beslutningen for dig.

Klem og en dejlig aften til dig.

Annette sagde ...

Inge, tusinde tak skal du have. For søren da, hvor er det dejligt, at tingene går som man gerne vil, hvis mavefornemmelsen ikke er helt god. Jeg vil skam ikke have noget imod at ud på arbejdsmarkedet igen, men fornemmelsen skal være god ☺.
Et stort knus og en dejlig aften til dig.

Annette sagde ...

Michael, hvor er det dejligt at læse, at du har det på samme måde. Tiden i forsvaret har sat sine spor i mange handlinger og det er bestemt ikke noget jeg er ked af, selv om omgivelserne måske af og til godt kan synes, at det er for meget. Heldigvis har vi begge her i huset samme baggrund, selv om min ganske vist er en del år længere end min mands ☺.
En skøn og dejlig aften til dig deroppe i Odense.

Annette sagde ...

Betty, tak for de søde ord. Jeg har også en rigtig god følelse med at det blev et nej. Måske der på et eller andet tidspunkt viser sig et eller andet, hvis ikke så har jeg det også rigtig godt med at være hjemmegående.
En rigtig god aften til dig.

Annette sagde ...

Søde Lotte, du kender det jo så godt, både fra tidligere og fra husbond. Al den roden rundt uden at være i stand til at tage en bestemmelse, det er slet ikke noget for os, vel.
Jeg forsøger af og til at lade tingene stå til, men for søren da, hvor har jeg det ikke godt med det. Jeg tror, at du har fuldstændig ret i, at der ikke var gået mange dage, før jeg havde slået hovedet ned i maven på de første par kolleger ☺ ☺ ☺.
Et stort knus og en pragtfuld aften til dig.

Annette sagde ...

Irene, tak for din søde kommentar.
Nej, ikke alle byer er lige så dejlige som Utrecht, mange hollændere her sydfra siger, at de hellere vil til Utrecht end til Amsterdam. Indtil i fredags, havde jeg kun været i Utrecht en gang og da var ikke den store mulighed for sight seeing. Men hvor er der mange skønne steder, bygninger og ikke mindst dejlige butikker i byen. Jeg kan bedre lide små butikker i stedet for alle de store forretningskæder, der har det samme uanset udvalg uanset hvor man besøger en. Jeg glæder mig til et sommerbesøg i Utrecht ☺.

Annette sagde ...

Annemarie, ja gudskelov, nu er nattesøvnen igen uforstyrret ☺ ☺ ☺.

Annette sagde ...

Ellen, tak skal du have.
Det med julerengøringen er heller ikke noget jeg plejer at tage så alvorligt, men der trængte til at blive lidt ryddet op i skabene, af og til er der en eller anden der render rundt og roder i dem ☺ ☺, så tingene ikke ligger så snorlige, som jeg gerne vil have de skal.
Fortsat rigtig god ferie, jeg glæder mig til at læse flere af dine rejseberetninger.

Annette sagde ...

Nille, du har fuldstændig ret. Jeg tror heller ikke, at det ville været blevet en god oplevelse, men på den anden side set, jeg ville gerne give det en chance.
Måske der på et eller andet tidspunkt dukker noget andet op, vi ser tiden an.
En rigtig skøn aften til dig.
PS. Skønt med en Parisertur, var der julepyntet og flot dernede nu.

Annette sagde ...

Kisser, hvor er det sødt af dig.
Selv om jeg ikke er meget for at indrømme det, vi vil jo helst spille hårde og ikke gerne indrømme, at vi ikke kan klare alt ☺, så tror jeg også, at dette udfald var det bedste.
Knus og en rigtig dejlig søndag aften til dig.

Annette sagde ...

Jønne, tusinde tak skal du have. Jeg tror, at du har fuldstændig ret.
Jeg kunne ikke lade være med at følge din færd den sidste times tid og er meget spændt på, om færgen dukker op. God tur.

Annette sagde ...

Mai-Britt, jeg kan så godt, rigtig godt sætte mig ind i dine følelser ang. det hollandske arbejdsmarked. Forud for min beslutning om at prøve kræfter med jobbet, havde jeg mange søvnløse nætter, fordi jeg på den ene side gerne ville, men jeg var jo også godt klar over, at det nok ikke blev uden sværdslag. Jeg kigger jævnligt på siden du anbefalede, men har endnu ikke set et job, hvor man kan sidde med morgenhår og sutsko ☺ ☺ ☺. Men det kommer nok. En skøn aften til dig.

Annette sagde ...

Jens, du har ret.
Min oplevelse var en meget ung og usikker teamleder, der indtil hun får lidt "mere hår på brystet", ikke vil have det sjovt.
Nej, helt ærligt så er jeg overlykkelig over udfaldet.
En skøn aften til dig.

Annette sagde ...

Tina, tak skal du have ☺ ☺ ☺ ☺. Jeg håber, at der måske på et eller andet tidspunkt, dukker noget andet op og indtil da går det også fint, som hjemmefræsende husmoder ☺.
En skøn aften til dig.

Annette sagde ...

Conny, jeg har fulgt vejret hos jer via nettet og har hørt fra min lille familie i det nordjyske. Det er ikke rart med sådan en vinterstorm og jeg håber ikke at skaderne bliver så store.
Nu du nævner det, jeg havde spekuleret en del over, om jeg i det hele taget kunne klare jobbet og stressen, men vi vil jo gerne kunne det hele, ikke sandt.
Forhåbentlig er din bronkitis ved at være væk. Det er ikke sjovt, tilbage i slutningen af 80´erne havde jeg bronkitis flere gange efter hinanden. Jeg kan huske, at jeg havde lovet at ligge en kjole op for min mor og det var så hårdt, at skulle ned på knæ for at måle hvor lang den skulle være uden at kunne trække vejret ordentligt, så jeg kan godt sætte mig ind i hvordan du har det. Knus og en dejlig aften til jer.

Annette sagde ...

Madame, hvor har du ret. Og netop det med de mange valg er jo så spændende, nogle gange tager vi ikke de rigtige, men heldigvis er de gode valg, de fleste.
Varme tanker og klem til dig.

Salix sagde ...

Til Lykke med det, Annette!
Det er altså dejligt, når man kan tillade sig at sige nej tak. Jeg er også bare så glad på dine vegne.
Lene

Annette sagde ...

Lene, tusinde tak skal du have.
Jeg er også bare så glad fordi jeg har muligheden for at sige nej tak til tilbuddet.
Igen en rigtig god aften til dig.