Cykling og gær……

Cykelturene her i januar har ikke helt den ønskede længde, enten kommer jeg for sent af sted eller også blæser det en halv pelikan, som gør at jeg synes at det er lidt synd for mig og derfor vender jeg næsen hjemad. Men snart, meget snart har vi forår og så bliver det til langt flere kilometer pr. dag (tror jeg nok).

Jeg plejer altid at checke vindretning, inden jeg ligger fra land, da jeg synes det er rarest at tage det hårde træk på vejen ud, men det glemte jeg i går! Måske fordi jeg tænkte på gær, altså sådan rigtig gær, ikke den tørre, da jeg for kort tid siden fandt ud af, at man kan købe rigtig levende gær i Dongen.

Altså gær, der er ikke grænser for hvad jeg har slæbt til huse af gær, både fra Danmark og Belgien, hvor man kan købe det. Men adskillige gange er der sket det, at jeg ikke lige har fået gæren anvendt og det er afgået ved en stille død i køleskabet. Derfor er jeg nu ellevild af glæde over, at jeg kan købe gær, når jeg har brug for det. Af en eller anden besynderlig årsag bliver tørgær og jeg aldrig helt gode venner. Måske fordi det ikke føles på samme dejlige måde i fingrene, når det skal opløses i den lune mælk.

Er den ikke bare sød? Denne var på almindelige nummerplader, men findes også i en udgave, hvor man ikke behøver kørekort for at køre den, men så er tophastigheden altså også kun 45 km/t. Jeg har foreslået husherren, at vi skal have sådan en lille sag, når han går på pension, så vidt jeg husker, lød svaret noget i retning af ”Glem det!”

Dongen er bare så fin med alle de gamle huse og små krogede veje og selv om jeg synes jeg har cyklet den by rundt på kryds og tværs, så opdager jeg alligevel jævnligt nye smutveje.

Sidste nyt i projekt fyrværkeriforbud for private! Det kan godt være, at det kommer til at knibe lidt med at få det forbud indført. Jeg læste i avisen, at ud af de 67 mill., der blev brugt på fyrværkeri hernede til årsskiftet, da strøg der 11,6 mill. direkte i statskassen og det er da også en slat penge. Men vi får se, hvad der sker i sagen.

Sidst, men absolut ikke mindst! Jeg tror nok, at jeg så en Forsytia i blomst i går! Nu stod den i en have helt op ad husmuren, så jeg kunne ikke så godt checke om det nu var rigtigt eller ej. Men gratisavisen Metro beretter, at det ekstreme vejr (6. januar var den varmeste nogensinde i Holland i de år man har målt temperaturer, med 13,3 grader) gør, at vintergækkerne, almindelig vorterod og hasselbuske blomstrer og sommerfuglene kommer ud af deres vintersøvn, så måske var det en Forsytia jeg så i går?

Godt nytår plus diverse……

Rigtig godt nytår til alle jer derude i Blogland. Vi kom stille og roligt ind i det nye år sammen med 2 hold venner. Værtsparret rejser som regel på ferie på Bali en gang om året og værtinden deltager der i madlavningskurser, derfor stod nytårsmenuen på balinesisk mad. Spændte var vi, da vi gik til bords og vi fik kendte retter, men så sandelig også ukendte, bl.a. en helt vidunderlig kylling, der var kulsort med en sovs i samme farve. Det smagte himmelsk og værtinden afslørede, at kyllingen havde marineret 6 timer i Ketjap (den søde, vel og mærke), derfor den sorte farve.


Jeg har tyvstjålet et par af værtindens billeder, håber hun tilgiver ☺.

Den hollandske befolkning spenderede op til årsskiftet intet mindre end 67 mill. euro på fyrværkeri!!!!! Der må være nogle, der har købt rigtig meget, for vi er en del der ikke havde købt. I henhold til hollandsk lov, er det forbudt at afskyde fyrværkeri før kl. 10 formiddag den 31. december, men så vidt vi kunne høre mellem jul og nytår er der megen elastik i den lov ☺. Holland er det land i Europa, hvor der afskydes mest fyrværkeri og da alle skaderne, det være sig person- og materielle skader, koster samfundet bunker af penge, tales der en del om, at det skal forbydes borgerne at afskyde fyrværkeri.

Ovenstående billede, skulle i henhold til Google Earth samt et par hollandske aviser være et satellitbillede af Europe omkring midnat nytårsaften, men den belgiske “De reactie.be” stiller spørgsmål ved, om det nu er fra nytårsaften, idet den påpeger at en række punkter ikke stemmer overens med virkeligheden.

Vor lille by fik desværre en kedelig omtale i medierne i årets første dage! Det takket være 4 unge fjolser på hhv. 13, 14, 14 og 15 år, der ikke har lært hvordan man skal opføre sig. Ungerne sad i toget og tiltrak konduktørens opmærksomhed, idet de flyttede frem i toget, hver gang han nærmede sig. Da konduktøren fik fat i ungerne, havde de ingen gyldig rejsehjemmel, desuden påstod de, at de ikke var i besiddelse af legitimation eller penge. Derefter blev konduktøren overfaldet, først af en af de unge og derefter af alle 4. En passager hjalp konduktøren og holdt den ene af de unge fast. Da toget holdt ved byens stationen, tog ungerne benene på nakken og løb gennem hovedgaden. Heldigvis ligger politistationen nær togstationen og de 4 blev takket være vidner fanget efter kort tid, det viste sig, at de var lokale.  Jeg ved godt, at dette absolut ikke er et enestående tilfælde, der sker desværre overalt og hver eneste dag, men for søren da, ungerne er mellem 13 og 15 år!!!!! Konduktøren slap med diverse knubs og hudafskrabninger samt et hævet øje.

I går læste jeg om et projekt, som jeg flere gange tidligere har set omtalt. Det drejer sig om, at man ikke må købe nyt tøj i et år. I en af artiklerne, hvor projektet var omtalt, skrev forfatteren, at hun som barn fik nyt tøj til sin fødselsdag og ellers ikke. Det fik mig til at tænke tilbage på min barndom. Jeg kan ikke længere huske, om det nye tøj blev indkøbt til fødselsdag, jul eller måske en eventuel familiefest, men jeg kan i hvert fald huske, at det som regel var temmelig stort, når det blev købt, for det skulle jo kunne bruges længe. Den første tid blev tøjet udelukkende brugt til pænt brug og senere, kunne man så få lov til at bruge det til daglig. Jeg husker, at jeg til en familiefest i min fars familie, havde fået lov til at få nylonstrømper, det var stort. Det var så stort, at jeg skrev om det i min jævnlige korrespondance til en fætter, der sejlede som telegrafist, at jeg så ikke lige var helt inde i stavemåden af de vidunderlige genstande, det var noget andet. Fætter korrigerede og skrev, at det ikke hed ”nejlonstrømper” ☺.

Gårsdagens cykeltur blev en del afkortet pga. de mørke skyer der med stor fart kom ind fra syd, jeg nåede heldigvis hjem i tørvejr. Håber at turen bliver lidt længere end 7,8 km i dag. En god dag til jer alle.

Kære alle I søde og dejlige bloggere…..

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt alt godt for 2014, både hvad helbred, kærlighed og samvær angår.

Som det er sket før, har jeg gennem de forløbne uger gjort mig tanker om, at dette første indlæg i månedsvis, også skulle være det allersidste på bloggen. Men som det også er sket før, jeg har i de forløbne måneder savnet bloggen, savnet alle de søde bloggere, der tager sig tid til at skrive en kommentar hos mig, savnet at læse om hvad det er i Danmark og andre steder, savnet at dele mine oplevelser og billeder med jer. Så derfor bliver det nok alligevel ikke det sidste indlæg og jeg vil derfor slutte med et på gensyn i 2014.

Kærlig hilsen

Annette ud i Holland.

´s Hertogenbosch

I torsdags havde jeg en aftale med bonusdatteren i ´s Hertogenbosch (i daglig tale den Bosch). Dagens opgave var – med 6 måneders forsinkelse – at give bonusdatteren hendes fødselsdagsgave ”Køb tøj til dig selv for det aftalte gavebeløb”.

Da jeg var lidt for tidligt på den, blev det til et par billeder☺.


Dragefontænen nær Centraal station.

Den Bosch er provinsen Noord Brabants ”hovedstad”, den er fyldt med smukke gamle huse, et utal af cafeer, hyggelige kvarterer og selvfølgelig forretninger.

Turistsejlads på Dommel.

Da jeg kom til Holland var det netop i den Bosch, at jeg følte mig mest hjemme, bl.a. fordi de handlende her turde tale engelsk (modsat Oss, hvor vi boede), hvilket var noget jeg satte stor pris på dengang.

Udsigt mod Van Lanschot bankens fine gamle bygning på Hooge Steenweg.

Jeg tænkte på Marianne, bloggeren fra Lønstrup, da jeg gik rundt i Den Bosch. Marianne har for nylig i et svar skrevet, at hun gerne ville have en Bossche bol igen☺, en specialitet der oprindeligt stammer fra Den Bosch.

Jeg har ladet mig fortælle, at hvis man skal have det ultimative indenfor Bossche bol, så skal man til Jan de Groot, bageren nær ved stationen. En Bossche bol er en let bolle, der er fyldt med flødeskum, vel og mærke den hollandske flødeskum med sukker og ovenpå bollen er der et tykt lag chokolade.

Nu er en Bossche bol ikke lige noget, der kan friste mig, men mine omgivelser får julelys i øjnene, når talen falder på emnet og hvis man skal dømme efter de lange køer, der ofte ses på fortovet foran Jan de Groot og de mange mennesker, der besøger det tilhørende konditori og lunchroom, så er jeg vist lidt alene om ikke at blive fristet af delikatessen.

Til gengæld findes der i byen en anden fantastisk bagerforretning ”De Broodspecialist”, den var jeg i begyndelsen jeg boede her, utrolig glad for.

Da jeg flyttede herned i 2002, var det meget få steder, hvor man kunne få brød, som jeg kendte fra Danmark og som jeg gerne ville have det. Men “De Broodspecialist” havde det hele, speltbrød, surdejsbrød, gulerodsbrød, biologisk brød osv. Heldigvis kan man nu få andet end det hollandske luftbrød flere steder.

Ud over bagerens fine assortiment, så er forretningen noget helt for sig. Den er indrettet i domkirken Sint Jans gamle vognhus fra 1637. Vognhuset blev i 1883 ombygget til bageri og selv om forretningen blev restaureret i 1978, så er der ikke skelet til skiftende modelunder indenfor butiksindretning. De gamle malede fliser fra 1903 fortæller historier om korn og bagning af brød og har heldigvis fået lov til at blive hængende i forretningen. I øvrigt, så blev bagerforretningen i 2007 udråbt til den smukkeste monumentale bygning i Brabant og det siger ikke så lidt.

Billedet er lånt på nettet.

Souvenierforretningen “De kleine Winst” åbnede i 1905 og er stadig i samme familiens eje.  Foran en statue af kunstmaleren Jeroen Bosch.

Mens vi boede i Oss, var jeg i en periode træt af de altid tilstedeværende bilkøer på motorvejen og tog i stedet toget til/fra arbejde. Jeg skulle skifte tog i Den Bosch og det skete af og til, at jeg var i den heldige situation, at jeg nåede byen indenfor normal åbningstid. På sådanne dage tog jeg en afstikker til centrum, for at besøge ”De Broodspecialist” samt Adr. Heinens boghandel. Boghandelen er en anden vidunderlig gammel forretning, beliggende i en af byens gågader. Også den er indrettet i flere etager i et ældre hus, jo længere man bevæger sig op i etagerne føler jeg, at man kan fornemme rummenes tidligere funktion fra dengang, der var beboelse over forretningen.

Denne facade siges, at være den ældste i Den Bosch, men jeg har ikke kunnet finde dokumentation for påstanden.

Det var også i den Bosch, hvor jeg på det regionale arkiv, stiftede bekendtskab med hollandsk slægtsforskning. En aktivitet, der nu mest foregår via nettet.

Et kig ud over markedet, men byens gamle rådhus.

Jeg kunne blive ved og ved med at lovprise Den Bosch, men det er jo slet ikke det sagen drejer sig om.

Så kom hun, bonusdatteren ☺.

Først et kort visit i Sint Jan, den uendeligt smukke domkirke i Den Bosch.

Inden den store shoppingraid fik vi lidt frokost og derefter gik det løs. Det lykkedes “fødselsdagsbarnet” at finde en del gode ting og jeg tror, at hun var rigtig godt tilfreds med fødselsdagsgaven.

På et tidspunkt var vi nødt til at tage en kaffepause. Der måtte simpelthen en pause til, for at jeg kunne klare resten. Det sker åbenbart alt for sjældent, at jeg er på shopping ☺. Men det var en rigtig hyggelig eftermiddag og vi er enige om, at det er vi nødt til snart at gøre igen ☺.

Vi skiltes ved 16.30 tiden, da bonusdatteren skulle hjem og hente lille Merijn i børnehaven. Det var hans sidste dag på institutionen, i fremtiden skal han i dagpleje hos en sød dame.

For mig, gik det derefter i skarpt trav til den økologiske købmand ”Eco plaza”, idet jeg sidste gang vi havde Danmarksbesøg fik en sjov kageopskrift, der krævede økologiske appelsiner og mange mandler. I al sin enkelhed indeholder kagen økologiske appelsiner, mandler, æg, sukker og bagepulver. Kagen blev afprøvet ved lørdagens gæstebud, den var rigtig god, men smagte slet ikke, som jeg havde forventet.

Det var skønt, at være tilbage i Den Bosch, det sker så sjældent nu, men jeg har besluttet mig for, at det ikke skal vare længe før jeg skal dertil igen.

Regn……

Så kom den, regnen altså!
Og det gør sådan set slet ikke noget, især ikke hvis den stopper inden i morgen.

Glimt fra årets hidtil varmeste dag……

Hold da op, hvor var det varmt, utrolig varmt. Heldigvis opholdt vi os et sted med en fænomonal god airco.

Tilburg havn i de tidlige morgentimer, vandet er blikstille og himlen blå.

Gad vide, hvad det er for en fugl, der sidder og overskuer verdenssituationen nær havnen i Tilburg?

Et lille bitte udsnit af en flot grafittimur i Eindhoven. Under normale omstændigheder ville jeg selvfølgelig have været godt tilfreds med den grønne bølge, men lige præcis i går, da jeg gerne ville fotografere muren, ville jeg godt have haft rødt ved lyskrydset ☺.

Flere glimt blev det ikke til, det var simpelthen for varmt, jeg orkede ikke. I dag har vi mere normale temperaturer, knap 26 grader. Det kan vi bedre finde ud af. Fortsat rigtig god weekend.

Gad vide…….

Om der findes et eller andet sted, hvor man ansøge om, at få lov til at fylde 60 igen næste år? Fødselsdagsgaverne bliver ved med at strømme ind på matriklen, det er helt vildt og meget, meget dejligt. Derfor synes jeg egentlig, at det vil være helt fint med en ny 60 års fødselsdag næste år☺.

Sidste del af gave regnen kom fra den sødeste tidligere kollega (på alder med min datter), der for nogle år siden, sammen med sin hollandske mand og deres søn, flyttede hjem til Danmark. Hun og jeg plejer at mødes, når de er på besøg i Holland og i mandags havde vi en aftale om lidt frokost med efterfølgende ”tøseshopping” i Tilburg. Det var utrolig hyggeligt, faktisk så hyggeligt, at jeg totalt glemte at tage et eneste billede ☺.

På turen blev min horisont udvidet op til flere gange, godt at have den yngre generation med ud at shoppe, så jeg kan blive lidt opdateret ☺.

Jeg plejer at undgå forretninger med for meget bling-bling, altså den slags, hvor der findes tilbehør og smykker i alle regnbuens farver plus diverse guld/sølv efterligninger. Nej, undgå er nok ikke det rette ord, jeg har bare aldrig haft nogen grund til at skulle derind. I mandags ville kollegaen gerne kigge indenfor i en af disse forretninger, idet hun manglende forskelligt og hun fortalte, at der ikke findes mange af den type forretninger i Danmark. Fint nok, så kunne jeg jo også se, hvad det egentlig var jeg måske var gået glip af.

Lige en bemærkning, inden jeg går videre. Jeg har gennem de sidste mange år har ledt efter nye hårpinde (altså dimser som stoppes i en knold i håret), ingen steder har jeg kunnet finde dem. De første købte jeg i det desværre nu nedrevne “Gavlhuset” i Aalborg, pindene lever stadig og jeg er panisk angst for, at der skal ske noget med dem. For 7 år siden fandt jeg et par i grå plast i Stanstead lufthavn, men de døde efter et par år. Jeg klagede min nød til min datter, der straks sendte strikkepinde af træ herned, i håbet om at de kunne bruges. Det kan de sikkert godt, men de er bare så dejlige at strikke med, så de er aldrig nået i håret. Men i mandags, hos ”Bijou Brigitte” (modische Accessoires) lige indenfor døren, der lå min nye hårdpind!!!! At der så samtidig lå et par hårspænder, som måtte med hjem, det gjorde jo ikke sagen ringere. Aldrig, aldrig mere tro, at jeg intet har at gøre i en bestemt type forretning.

I går var jeg ude og blive luftet lidt og kom blandt andet til et industriterræn ved Den Bosch. Der observerede vi den mærkeligste figur på fortovet, den måtte straks fotograferes.

En sikkerhedsvagt fortalte, at der rundt i området står 25 forskellige figurer og af sted det gik med kameraet.

Jeg fandt kun 4 og de så for mig meget ens ud, men i henhold til sikkerhedsvagten skulle der på alle 25 være en lille forskel. Jeg har forgæves ledt på nettet, for at finde kunstneren og måske årsagen til, hvorfor de små figurer netop er placeret der.

Ja og så skulle der selvfølgelig leges, lige indtil kameraets batteri sagde stop ☺.