søndag den 29. november 2009

Vaccination.....

De hollændere, de hollændere…….
Jeg undrede mig for et stykke tid siden, da jeg læste at man i Danmark kun skulle vaccineres 1 gang mod mexicansk influenza plus den normale influenzavaccination, idet jeg vidste at min mand, der tilhører en af risikogrupperne pga. diabetes, var tilsagt til 2 vaccinationer ud over den normale.

Men hernede vælger man som oftest en anden løsning end alle andre europæiske lande og det gjaldt også i forbindelse med vaccination mod mexicanske influenza, hvor alle i risiko grupperne skal vaccineres 2 gange.

I forrige uge opstod der så pludselig tvivl i Rijksinstituut voor Volksgezundehid en Millieu (RIVM), da WHO meldte ud, at 1 vaccination imod ”mexicogriep” var nok. I fredags meddelte minister for folkesundhed Ab Klink, at alle der tilhører risikogrupperne skal vaccineres 2 gange, altså man holdt sig til den oprindelige plan. Hvad skulle man også gøre med de enorme mængder af vaccination der i henhold til dagspressen er indkøbt?

Ud over de forskellige risikogrupper har voksne og børn i børnefamilier med babyer der er for små til at blive vaccineret samt alle børn i alderen fra 1 til og med 4 år også været indkaldt til vaccination og når 2. vaccinationsrunde starter den 14. december så får de anden omgang.

En enkelt gang har jeg hørt en journalist har vovet at spørge hvorfor dog 2 vaccinationer når alle andre lande nøjes med en enkelt og det yderst videnskabelige svar var, jamen man kan jo aldrig være for sikker!

18 kommentarer:

Lene sagde ...

Med andre ord, det er bedst at gå med livrem OG seler :-)
Og jeg har endnu ikke taget stilling til vacination for mit eget vedkommende :-)

Vibeke sagde ...

Jeg er også i risico gruppen, på grund af noget medicin, der nedbryder mit imunforsvar, som jeg får i forbindelse med leddegigt.
Jeg har fået den første vacination, og blev pokkers syg i otte dage, ikke så meget som en influenza, men det lignede, d. 3. december, skal jeg have nr. 2, jeg håber ikke, at jeg bliver lige så dårlig igen, det er rigeligt med den ømhed man får, der hvor man bliver vacineret.
Jeg håber din mand slipper nemmere om ved det!
Knus
Vibeke

Lene sagde ...

Og Vibeke sagde så det, jeg godt nok mente, men først skulle undersøge, at man i Danmark også bliver vaccineret to gange :-)

Annette sagde ...

Kære Lene og Vibeke, jamen her bliver man vaccineret 3 gange.
Den første er den almindelige influenza vaccination som risiko grupperne får hvert år. Den næste som er blevet givet indenfor de sidste 14 dage er den første af dem mod mexikansk influenza og den sidste imod mexikansk influenza skal her gives i dagene efter d. 14 December.
Så vidt jeg har læst er Holland det eneste land i Europa der giver 2 vaccinationer mod mexikansk influenza ud over den almindelige influenza vaccination. Har jeg ikke ret i det?
Kærlig hilsen
Annette

Vibeke sagde ...

Kære Annette
Mine to vaccinationer er begge for den Mezicanske, min svigersøn har sagt noget om, at de ikke giver så store doser til risikogrupperne af gangen, derfor skal man have to, jeg ved ikke om det er rigtigt, men det kan være Lene ved det.
Knus
Vibeke

Bistels Brenneri sagde ...

Hei!! Ettersom jeg ikke er i risikogruppen, velger jeg at ikke tage vaksinen. Her i norge tager man bare en enkelt vaksine, udover den anmindelige. Tak for kommentar på min blog. Julemarked var vellykket. Men jeg ville gærne ha set nogen flere mennesker. Der viste sig at der var mange markeder og arrangement i vores by i denne weekend. Vi hygget os med gløg og peberkager. Have det fint:-))

Tina Liel sagde ...

Ha det var da et svar der ville noget! Han kunne nok ikke sige så meget andet! Hernede mener jeg at det er ligesom I Danmark men jeg tror generelt at der er lidt forvirring om det. Der er 50 ofre indtil videre. Synes det er mange i forhold til resten af Europa??? Måske tæller man på en anden måde?

KNUS

Annette sagde ...

Hej Vibeke, så er det opklaret, tak skal du have for dit svar.
Knus til dig.

Annette sagde ...

Hej Bistels Brenneri, det var synd at der var flere julemarkeder samtidig, det giver jo en nedgang i publikumsantallet. Men det vigtigste var, at det var vellykket. Du må også have det fint.

Annette sagde ...

Hej Tina,
Jeg er enig med dig - 50 ofre, det er mange bare i et land. Jeg har ikke kunnet finde de sidste tal her fra NL, men det er langt mindre.
Knus til dig.

Conny sagde ...

Kære Annette
Jeg må også lige have en kommentar med Ang. influenzaen.Vi begge vaccineret for den almindelige influenza. Poul er i risiko gruppen, på grund luftvejene,har tit lungebetændelse,så han er også vaccineret mod den mexicansk influenze, to gange med tre ugers mellemrum og han har ikke været syg af vaccinen.
Kan du have en god aften

Anonym sagde ...

Faktisk burde det kun være sunde og raske personer, der blev vaccineret...
Det lyder lidt provokerende, men de fleste i den såkaldte risikogruppe er i denne gruppe, fordi de bl.a. har et svækket immunforsvar og derfor kan reagere kraftigt på vaccinen og faktisk blive temmelig dårlige af den.

Og så ved jeg ikke rigtig, hvor de 50 døde kommer fra, så at sige?
Der dør hvert år ca. 1000 i DK af influenza.
Lige nu har vi 2 dødsfald, der skyldes H1N1, og de var begge fra risikogruppen; dvs. temmelig svækkede i forvejen.
Man bliver ikke mere syg af H1N1 end af andre influenzatyper. Tværtimod er symptomerne mildere.
Se evt. artikel med interview med overlæge
Steffen Glismann, som mener, at mediernes fremstilling af svineinfluenzaen er helt ude af proportioner i forhold til andre sygdomme og farer, der truer danskernes helbred.
Link til artikel: http://politiken.dk/indland/article700290.ece

Mediernes magt er alt for stor, journalister løber tit med en halv vind, og læserne er alt for ukritiske.
Jeg lader mig i hvert fald ikke vaccinere, for vaccinen er ikke særlig godt i kontrol pga. den alt for store efterspørgsel. Man har lige måttet trække et parti tilbage, men nogle har jo nået at få vaccination fra det parti...

Hilsen Ellen :-)

Sol sagde ...

Hej Annette

Jeg hedder Solveig og bor nær Reims i Champagne, hvor folk også falder som fluer - bliver syge altså - og hvor diskussionerne blandt folk på gaden - desværre forældre, der venter på at deres børn forlader skolen - mest går på, at de ikke vil lade sig vaccinere.

Men forleden hørte jeg en mor til en lille babypige - jeg tror hun er godt 2 mrd gammel - lufte sin store tvivl: Skulle hun lade sin baby vaccinere eller ej?

Og så hæfter jeg mig jo lidt ved, at du skriver om babyer, der er for små. Hvor små er "for små til at blive vaccineret i Holland".

Det er jo nemlig fascinerende så stor forskel, der er på, hvordan man griber den influenza an.

Her i Frankrig er et massevaccinationsprogram indledt, og den første million vaccinerede blev vist passeret for nogle dage siden. Vi er fire, der ikke er i nogen særlig risikogruppe, og vi har ikke tænkt os at blive vaccineret.

Mange hilsner
Solveig, Champagne

Nille sagde ...

I Belgien giver de også 2 stik! Personligt siger jeg også nej til den almindelige vaccine, som firmaet betaler for os. Jeg er i bund og grund meget enig med Ellen - det har udviklet sig til totalt massehysteri; det er for alle os almindeligt dødelige ikke værre end en almindelig influenza - selvfølgelig skal man jo holde øje med, at det ikke sætter sig for godt fast i lungerne - men det kan jo også ske med en anden type influenza.

Forleden dag læste jeg, at man havde testet en hel masse børn i en skole, fordi der havde været mange syge - og så opdager man, at en stor del af dem allerede er resistente. Dvs., at de har haft den uden, at nogen har opdaget det!

Om jeg havde den i sidste uge eller ej er sådan set også ligegyldigt - når du ligger i sengen føler du dig jo ikke mere eller mindre syg af at vide, hvad den hedder ;-)

Annette sagde ...

Kære Conny, tak for din kommentar. Hernede er man endnu ikke gået i gang med den anden omgang mod den mexikanske.

Annette sagde ...

Kære Ellen og Nille, jeg er fuldstændig enig med jer. Jeg er en gang blevet vaccineret mod den alm. influenza via jobbet og netop det år fik jeg en gigantisk influenza som varede utroligt lang tid, siden da har jeg holdt mig fra vaccinationen. Men jeg tror, at jeg ville tage imod tilbuddet hvis jeg tilhørte en af risikogrupperne.

Annette sagde ...

Hej Solveig,
Undskyld det sene svar, du var simpelthen smuttet.....☺
Man har her valgt, at vaccinere børn fra 6 mdr. til og med 4 år (samt børn der hører til risikogrupperne) og i børnefamilier med børn under 6 mdr. tilbydes hele familien vaccination.
Jeg forstår sådan set godt den tvivl der er blevet skabt i forbindelse med vaccination, skal, skal ikke. Men jeg agter at gøre som jer.
Hilsen
Annette

Anonym sagde ...

top [url=http://www.001casino.com/]001[/url] hinder the latest [url=http://www.realcazinoz.com/]casino bonus[/url] manumitted no consign hand-out at the foremost [url=http://www.baywatchcasino.com/]loosen casino
[/url].