Hjemme igen....

Så er jeg tilbage i den elektroniske verden ☺. Hele ugen er blevet tilbragt på motor- og landeveje rundt i Holland, Belgien og Tyskland. Selv om dagene er startet omkring kl. 4 om morgenen og har sluttet rundt 21 – 22 om aftenen og der ikke levnes mulighed for shopping eller besøg af seværdigheder, så nyder jeg det og føler mig meget privilegeret og taknemmelig over, at jeg får mulighed for at opleve og se så meget.

Holland er, som jeg ofte har skrevet, et utroligt smukt land. Man har gjort og gør stadig meget for at bevare og restaurere, hvilket jeg holder meget af. Nybyggeri er spændende og anderledes og man tør mange ting som man ikke ser i Danmark.

I begyndelsen da jeg boede i Holland, kørte jeg hver dag 2 x 65 km. til og fra arbejde, det kunne let tage op til 2½ time hver vej og var ikke spor sjovt. I Vugt passerede jeg hver dag denne bygning og så var det hele ikke så slemt alligevel. Det er aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvorfor kontorbygningen bærer navnet ”Solskin”, det eneste jeg ved, er at huset fik sit navn i begyndelsen af det 20. årh. og at der faktisk findes flere huse/hoteller rundt i Holland af samme navn.

Som barn og ung synes jeg, at Tyskland var spændende og når vi kørte over grænsen ved Kruså, følte jeg, at hele den store vide verden stod åben for mig, selv om vi måske ikke skulle længere end Flensborg ☺. Jeg husker engang min tidligere mand blev tilbudt et job i Sønderborg, hvilket han afslog. Jeg fattede det ikke, for tanken om at bo nær Tyskland oversteg - for mig - langt besværet med hussalg, jobskifte og flytning fra Jyllands ”hovedende” til ”fodende” ☺

Men jeg tror nok, at Belgien efterhånden har indtaget førstepladsen mellem de lande jeg holder meget af. Ud over at landet er spændende, interessant og har en rig kultur, så har jeg siden jeg kom herned hele tiden haft opfattelsen af, at belgierne og danskerne i den del af Danmark hvor jeg kommer fra, ligner hinanden en del. Indtil December, hvor jeg havde en sjov oplevelse, har jeg været temmelig alene om at have den opfattelse, men efter december ved jeg at vi i hvert fald er 2, der ser på det på samme måde.

Jeg kom gående på gaden i Oss, belæsset med juleindkøb som skulle med til Danmark, da en nydelig herre på min egen alder sagde ”Du kommer heller ikke herfra!”.
Min hjerne roterede, for jeg synes bestemt ikke jeg kunne genkende manden, men måske var det en der kendte min mand, så jeg ville ikke være uhøflig og gå videre. Manden begyndte at snakke, han var født i en by lidt syd for Oss, men var for ca. 30 år siden flyttet til Spanien og havde haft et entreprenørfirma der. Hans kone var død for et par år siden og han havde 2 sønner. Han boede stadig i Spanien, men havde besluttet sig for at købe sig en penthouselejlighed i nærheden af hvor han var født, for at have en sommerbolig i Holland osv. osv.

Jeg anede stadig ikke hvem manden var, men da vi af og til bliver standset på gaden af mennesker, der kommer med en lang historie for så at slutte af med, om vi vil give et bidrag til et eller andet (mest dem selv), så forventede jeg hvert øjeblik, at manden ville bede om et bidrag til den penthouselejlighed han ville købe. Men på den anden side, hans påklædning og ydre udstrålede ikke just pengemangel og det viste sig, at han var ganske almindelig og bare havde lyst til en snak. I løbet af samtalen kom vi selvfølgelig også ind på Danmark og danskere, som han kendte godt, både fra sin ungdom samt fra husbyggeri for danskere i Spanien. Og nu kommer pointen, manden sagde at han altid havde synes at danskere og belgiere ligner hinanden i mentalitet, hvorimod svenskere og hollændere ligner hinanden. Hvor blev jeg glad, endelig var der en der havde samme opfattelse som jeg og da mandens afdøde kone havde været belgier, så vidste han hvad han talte om.

Jeg var i Belgien den dag da 2 tog stødte ind i hinanden ved Buizingen nær Bruxelles, en frygtelig tragedie, der kunne have haft meget større omfang, hvis ikke netop der havde været ferie, idet de 2 tog normalt var fyldt med skolebørn. Det er så meningsløst med sådan en ulykke.

Belgiske veje er et kapitel for sig og de hidrører ikke under kategorien ”kaffeveje”, et selvopfundet udtryk der dækker over, at man kun kan drikke kaffe når man holder i kø eller for rødt lys, da kaffen ellers havner alle andre steder end forventet.

Hvad det præcis er ved Belgien at jeg finder så spændende, det har jeg svært ved at forklare, det er en sammenfatning af oplevelser som jeg har haft både i Holland og Belgien igennem de år hvor jeg har boet her. Nær den hollandske grænse ses meget utroligt spændende nybyggeri, store flotte huse, nogle med spir og tårne, det er hovedsageligt hollændere der bygger de huse, idet det skattemæssigt er en god forretning at bosætte sig i Belgien og arbejde i Holland. Længere sydpå er der længere imellem det interessante byggeri.

Tiden i den forløbne uge er også blevet brugt til andet end at glo ud af bilens vinduer. Jeg har sat mig for, at der IKKE må købes mere nyt garn før alt det gamle fra garnkurven er blevet til strik. En lille del af garnet har i hvert fald mere end 20 år på bagen og hvad der i sin tid har fået mig til at købe det, ja det er en gåde. Men nu bliver der strikket af det og hvis det færdige resultatet kun kan bruges til at gøre rent i, så er det også i orden. I ugens løb er der blevet produceret 1 trøje af noget besynderligt grå uldgarn med farvede nister, 1 karklud i meget grønt bomuldsgarn, 1 ryg og 2 ærmer af sort uld med små løkker (der er ikke nok garn til forstykker, så der MÅ købes et par nøgler), yderligere så er der blevet produceret 1½ ærme til en trøje i noget skønt naturuld, som jeg mener at jeg engang købte i Hadsund for ca. 15 år siden. Sidst, men absolut ikke mindst, så er der blevet læst et par bøger ☺

Og nu skal der læses blog, kommenteres (det tager nok nogen tid før jeg kommer igennem alle) samt påbegyndes en gennemgribende rengøring, da der nu kun er 4 dage til vi får besøg af den lille familie fra Danmark og hvor jeg dog glæder mig.