mandag den 1. februar 2010

Mig og motorcykler.....

Et smukt billede på Lene´s blog (Underet vi er til), fik mig til at tænke på mine oplevelser med fænomenet motorcykler.

Min mand er bidt motorcykler og han kørte gladelig de knap 1000 km. op til mig i Danmark og retur igen flere gange, før vi fandt ud af at det var lettere, hvis han selv flyttede derop. At vi så senere blev enige om at flytte til Holland, det er en anden historie.

Der var da ingen tvivl om, at jeg synes at Franks motorcykel var flot, men derfra og så til at sætte mig op på dyret det var et stort spring, derfor stod motorcyklen ”opmagasineret” i garagen i sommerhuset det meste af den periode hvor vi boede i Danmark.

Da vi flyttede til Holland tænkte jeg af og til på, at jeg måske afskar mig selv fra nogle gode oplevelser ved at være så pjokket, derfor prøvede jeg en dag at stable mig op på dyret, af sted gik det, jeg overlevede og synes, at det havde været utrolig dejligt at være bagsædepassager på en motorcykel. Det var en form for frihed, som jeg ikke tidligere havde oplevet.

Et par måneder senere fik min mand den ide, at jeg skulle have det hele med. Han er af den opfattelse, at det optimale er at køre motorcyklen og derfor overraskede han mig en aften da vi var på vej til fitness. Han gik ind på den nærliggende køreskole og bestilte en prøvetime til mig! Jeg måbede og tror egentlig slet ikke, at jeg nåede at protestere ret meget før vi var ude igen. Min mand havde gjort køreskolen klart, at det skulle være en engelsktalende instruktør, da jeg på det tidspunkt ikke kunne sige/forstå mange hollandske ord og i henhold til køreskolen var det absolut ikke noget problem. Samme dag som den famøse prøvetime skulle løbe af stabelen, ringede køreskolen dog og sagde, at den engelsktalende instruktør var forhindret, men de havde en anden der kunne lidt engelsk!

Vi mødte op og jeg kom bagpå instruktørens motorcykel ud til et industriområde, hvor jeg skulle forsøge mig udi kunsten som motorcyklist. Instruktørens engelsk begrænsede sig til ja/nej plus et par ekstra ord og mit hollandske ordvalg var nogenlunde det samme, så der var grobund for en interessant og hyggelig times tid.

Mit første forsøg var at køre omkring en lille rundkørsel og jeg var rimelig tæt på at være panikslagen, for ikke at sige hunderæd. Instruktøren skældte ud over at det gik alt for langsomt og at jeg skulle løfte fødderne fra jorden. Derefter insisterede han på, at jeg skulle vende motorcyklen på en meget smal vej!!!! Da jeg sagde NEJ, blev han rasende og sagde utroligt mange ord på hollandsk. Senere da instruktøren selv havde vendt motorcyklen, fik jeg lov til at prøve den samme lille rundkørsel igen, denne gang skældte han mig ud over at det gik for stærkt, da han skulle gå/løbe ved siden af. Så sagde jeg STOP, betalte de 80 € og ringede til husbond og bad ham om at komme og hente mig og det kunne bare ikke gå for stærkt.

I dag ville jeg have jeg nok have tacklet situationen på en – for mig – mere favorabel måde, men jeg tror egentlig jeg blev fuldstændig slået ud over at jeg første gang nogensinde skulle sidde bag ”rattet” på en motorcykel, sprogbarrieren samt at møde et menneske, der ikke kendte til transaktionsanalyse (jeg er ok, du er ok). Han var utrolig arrogant og havde ikke forståelse for, at jeg skulle have været leget igennem prøvetimen, for måske at få lidt greb om hvad jeg havde med at gøre.

Siden da har jeg holdt mig til bagsædet og jeg nyder friheden, Jeg blev endda så glad for at sidde bagpå, at vi i 2005 tog på motorcykelferie, hvor billederne er fra. Vi havde en vidunderlig tur langs med Mosel og Rhinen, videre til Luxemburg og tværs over Frankrig til Normandiet.

Ud over at vi fik set fantastisk meget, så var begrænsningen i bagagen også noget der tiltalte mig meget. Der var plads til rent undertøj, t-shirts, sokker samt toiletgrej, hvilket vil sige at jeg ikke behøvede at stå foran klædeskabet i lang tid for at finde ud af hvad der skulle med i kufferten, om der skulle klædes om til middagen om aftenen på hotellet osv. , alt foregik i motorcykeloutfit. Og der var ikke den store grund til at gøre andet end at sætte håret i en fletning efter morgenbadet, for uanset hvor meget arbejde man brugte på at se nogenlunde ordentlig ud, så var frisuren alligevel ganske forfærdentlig efter ½ time med hjelm på. Skønt.

At vi så med årene er gået hen og blevet lidt magelige og afhængige af alskens moderne faciliteter som automatgear, cruisecontrol, aircondition, magelige sæder og masser af plads det er jo en anden sag. De indebærer desværre, at det røde lyn står i garagen og venter med længsel på at blive luftet, om ikke andet så bare en lille søndagstur.

20 kommentarer:

Frank sagde ...

Jaja, dat was nog eens een lekkere vakantie...

Bistels Brenneri sagde ...

Hej!! Det må være en dejlig befriende følelse at køre motorcykel...Jeg har ikke kørekort til bil engang. Jeg ble lidt fasineret af løven på det øverte billede...tænker keramik.
Tak for din kommentar :-))
Hyg dig.
KH Lisbeth :-)

Mia Folkmann sagde ...

Sådan en usympatisk kørelærer har jeg også haft engang. Han fik fuldstændigt taget pippet fra mig, så jeg mistede al lyst til at køre. Der skulle gå mange år, før jeg prøvede igen - men pludselig fik jeg lyst, og så ansatte jeg en sød, italiensk kørelærerpige. HUN fik lært mig at køre bil ordentligt (sådan på den lidt friske, italienske måde...) :-)

Kom så igang sagde ...

Kære Anette
En skøn fortælling om hvordan motorcyklen kom ind dit liv og om din prøvetime, jeg kunne lige se for mig, hvordan du stod der rundkørselen og tænkte nu kunne det sku være nok.Jeg fik lidt hjertebanken da jeg så billedet fra Normandiet, vi var der nede 04 det rødder mig så dybt at se Den amerikanske krigskirkegård, den oplevelse glemmer jeg aldrig.

Rosemary and Thyme sagde ...

Jeg syntes du er meget tøff som torde sette deg på motorsykkelen. Jeg tør ikke!!!
Da jeg var yngre satt jeg på med en "villmann", og han kjørte langt over fartsgrensen på svært svingete veier. Jeg har nok skrekken i meg fremdeles.
Klem Tove

Ellen sagde ...

Haha - jeg tror, jeg ville have reageret på præcis samme måde.
Jeg har det ikke helt godt med motorcykler, og har aldrig haft det, men burde måske bare prøve det en dag. Johns datter kører rally på motorcykel - det har jeg det heller ikke godt med. Hendes mor er selvfølgelig endnu mere dårlig over det, mens John er stolt af hende :-) Det er fint nok; sådan skal det være, men alligevel...

Jeg er fuld af beundring for dig, men jeg er ikke misundelig ;-)

Annette sagde ...

Frank, jazeker misschien een andere keer ☺

Annette sagde ...

Lisbeth, sjovt nok jeg tænkte på dig, da jeg fandt billedt af løven ☺
En rigtig dejlig dag til dig.
Knus

Annette sagde ...

Mia, ja er det ikke utroligt, at man kan lade sig slå ud af et sådant menneske. I dag fatter jeg ikke, at jeg lod ham gøre det, men pyt.
Godt, at du fik kørekortet og at du så oven i købet fik den italienske kørestil med i købet, det må være et ekstra plus ☺

Annette sagde ...

Conny, jeg kan godt forstå at du aldrig glemmer besøget på kirkegården. Da vi var på ferie sidste år var det mit 3 besøg i Normandiet (og på kirkegården), jeg tror uanset hvor mange gange man besøger det sted, så bliver det ved med at være lige gribende og utrolig sørgeligt.

Annette sagde ...

Tove, jeg kan godt forstå at du ikke tør køre på motorcykel længere efter den oplevelse. Det tog mig også meget lang tid, før jeg turde at sætte mig bagpå ☺

Annette sagde ...

Ellen, det er lidt flot at din bonusdatter kører rally, egentlig forstår jeg godt at John er stolt, men jeg forstår også at du ikke er vild med det.
Jeg er helt sikker på, at jeg aldrig nogensinde kommer til at køre en selv (jeg er blevet for gammel til, at jeg har lyst til at udsætte mig for det), men har det vældig fint med at være bagsædepassager.

Bettys blog sagde ...

Annette, det var en spændende historie om din motorcykelkarriere. Jeg kan godt forstå, du ikke kunne bruge den upædagogiske kørelærer, men det er godt, du er blevet glad for at sidde bagpå. Det lyder som dejlige ture I har haft

Tina Liel sagde ...

Sikke en fantastisk historie og for mig er det modigt nok bare at turde være passager. Men kan godt se at det er en skam at ham læreren fik gjort det til sådan en skidt oplevelse. Kan godt forstå hvis du får lyst til endnu en ferie på den måde. Og hvor er I bare søde sammen! KNUS

Madame sagde ...

Sikken en spændende historie Annette, men en kørelærer uden psykologisk sans burde jo forbydes ;-) Det må være en dejlig hobby, som jeg også har læst Lene fortælle om, når hun og landmanden tager på ture sammen ;-)
Ha' en rigtig dejlig dag, klem!

Annette sagde ...

Betty, tak skal du have.
Jeg er meget glad for at sidde bagpå og nyde det hele, Frank får lov til at lave alt arbejdet ☺ ☺

Annette sagde ...

Tina, en ting er helt sikker jeg skal aldrig nogensinde i "hænderne" på en hollandsk kørelærer mere ☺
Tak for komplimentet, men kan du forestille dig at være pakket ind i vind/vandtæt tøj i godt og vel 30 graders varme ☺ det var vilkårene, da billedet blev taget på Rhinen.
Knus til dig.

Annette sagde ...

Madame, tak skal du have.
Vi er enige, men det var jo nok også min egen skyld, at det gik som det gjorde, da jeg ikke tids nok sagde fra. Men pyt, så er jeg den oplevelse rigere ☺
Jeg nyder utrolig meget, når vi endelig tager os sammen til at køre en tur.
Jeg håber, at I har nydt fridagene.
Også en dejlig torsdag til dig.
Knus

Sol sagde ...

Ved du hvad, Annette, i 1991 mødte jeg min (fransk)mand på samme møde.

Noget med en rød motorcykel, og de hang altså ikke på træerne i Kbh dengang.

Jeg har dog aldrig været så frisk som dig. Blev aldrig andet end bagsædepassager.

Mange hilsner
Solveig, Champagne

Annette sagde ...

Solveig, hvor er det sjovt at du fortæller det. Tro mig, jeg var alt andet end frisk og jeg er helt sikker på, at jeg aldrig nogensinde gør forsøget igen ☺
Bagsædet er også fint for mig.
En god dag til dig.