Mig og motorcykler.....

Et smukt billede på Lene´s blog (Underet vi er til), fik mig til at tænke på mine oplevelser med fænomenet motorcykler.

Min mand er bidt motorcykler og han kørte gladelig de knap 1000 km. op til mig i Danmark og retur igen flere gange, før vi fandt ud af at det var lettere, hvis han selv flyttede derop. At vi så senere blev enige om at flytte til Holland, det er en anden historie.

Der var da ingen tvivl om, at jeg synes at Franks motorcykel var flot, men derfra og så til at sætte mig op på dyret det var et stort spring, derfor stod motorcyklen ”opmagasineret” i garagen i sommerhuset det meste af den periode hvor vi boede i Danmark.

Da vi flyttede til Holland tænkte jeg af og til på, at jeg måske afskar mig selv fra nogle gode oplevelser ved at være så pjokket, derfor prøvede jeg en dag at stable mig op på dyret, af sted gik det, jeg overlevede og synes, at det havde været utrolig dejligt at være bagsædepassager på en motorcykel. Det var en form for frihed, som jeg ikke tidligere havde oplevet.

Et par måneder senere fik min mand den ide, at jeg skulle have det hele med. Han er af den opfattelse, at det optimale er at køre motorcyklen og derfor overraskede han mig en aften da vi var på vej til fitness. Han gik ind på den nærliggende køreskole og bestilte en prøvetime til mig! Jeg måbede og tror egentlig slet ikke, at jeg nåede at protestere ret meget før vi var ude igen. Min mand havde gjort køreskolen klart, at det skulle være en engelsktalende instruktør, da jeg på det tidspunkt ikke kunne sige/forstå mange hollandske ord og i henhold til køreskolen var det absolut ikke noget problem. Samme dag som den famøse prøvetime skulle løbe af stabelen, ringede køreskolen dog og sagde, at den engelsktalende instruktør var forhindret, men de havde en anden der kunne lidt engelsk!

Vi mødte op og jeg kom bagpå instruktørens motorcykel ud til et industriområde, hvor jeg skulle forsøge mig udi kunsten som motorcyklist. Instruktørens engelsk begrænsede sig til ja/nej plus et par ekstra ord og mit hollandske ordvalg var nogenlunde det samme, så der var grobund for en interessant og hyggelig times tid.

Mit første forsøg var at køre omkring en lille rundkørsel og jeg var rimelig tæt på at være panikslagen, for ikke at sige hunderæd. Instruktøren skældte ud over at det gik alt for langsomt og at jeg skulle løfte fødderne fra jorden. Derefter insisterede han på, at jeg skulle vende motorcyklen på en meget smal vej!!!! Da jeg sagde NEJ, blev han rasende og sagde utroligt mange ord på hollandsk. Senere da instruktøren selv havde vendt motorcyklen, fik jeg lov til at prøve den samme lille rundkørsel igen, denne gang skældte han mig ud over at det gik for stærkt, da han skulle gå/løbe ved siden af. Så sagde jeg STOP, betalte de 80 € og ringede til husbond og bad ham om at komme og hente mig og det kunne bare ikke gå for stærkt.

I dag ville jeg have jeg nok have tacklet situationen på en – for mig – mere favorabel måde, men jeg tror egentlig jeg blev fuldstændig slået ud over at jeg første gang nogensinde skulle sidde bag ”rattet” på en motorcykel, sprogbarrieren samt at møde et menneske, der ikke kendte til transaktionsanalyse (jeg er ok, du er ok). Han var utrolig arrogant og havde ikke forståelse for, at jeg skulle have været leget igennem prøvetimen, for måske at få lidt greb om hvad jeg havde med at gøre.

Siden da har jeg holdt mig til bagsædet og jeg nyder friheden, Jeg blev endda så glad for at sidde bagpå, at vi i 2005 tog på motorcykelferie, hvor billederne er fra. Vi havde en vidunderlig tur langs med Mosel og Rhinen, videre til Luxemburg og tværs over Frankrig til Normandiet.

Ud over at vi fik set fantastisk meget, så var begrænsningen i bagagen også noget der tiltalte mig meget. Der var plads til rent undertøj, t-shirts, sokker samt toiletgrej, hvilket vil sige at jeg ikke behøvede at stå foran klædeskabet i lang tid for at finde ud af hvad der skulle med i kufferten, om der skulle klædes om til middagen om aftenen på hotellet osv. , alt foregik i motorcykeloutfit. Og der var ikke den store grund til at gøre andet end at sætte håret i en fletning efter morgenbadet, for uanset hvor meget arbejde man brugte på at se nogenlunde ordentlig ud, så var frisuren alligevel ganske forfærdentlig efter ½ time med hjelm på. Skønt.

At vi så med årene er gået hen og blevet lidt magelige og afhængige af alskens moderne faciliteter som automatgear, cruisecontrol, aircondition, magelige sæder og masser af plads det er jo en anden sag. De indebærer desværre, at det røde lyn står i garagen og venter med længsel på at blive luftet, om ikke andet så bare en lille søndagstur.