tirsdag den 23. marts 2010

Auf dem Holzweg.......

I går skulle jeg bare lige et smut til en lille landsby i nærheden af hvor vi bor, mestendels for at se, om der derfra var en cykelsti mod syd, men også for at foretage et par enkelte indkøb til husholdningen.

Der var ingen cykelsti, hvor vi havde snakket om at der måske var en, men da vejret var godt var jeg parat til en lille opdagelsetur, bare nogle få kilometer. Men det gik ikke helt efter planen og jeg endte med at komme ud på den længste tur som jeg endnu har cyklet, godt 30 km. og jeg kan mærke på bentøjet, at der ikke skal ske særlig meget i dag ☺. Hurra, så er der tid til slægtsforskning ☺ ☺

Nøj hvor blev de sure, da jeg tillod mig at standse op og fotografere redebyggeriet.


Under turen havde jeg det meste af tiden en ide om hvor jeg var - sådan cirka - da jeg i det fjerne kunne høre motorvejslarm og med jævne mellemrum også en helikopter fra flybasen i Gilze-Rijen.

Endelig lykkedes det at få et billede af dem, selv om de stod langt inde på marken.
På et tidspunkt, inde midt i en stor skov, kom jeg til en cykelsti ”Belse Lijntje”, som vi tilfældigvis havde snakket om for et par dage siden og jeg vidste, at den var lavet på det gamle jernbanespor fra Tilburg til den belgiske grænse. Men man havde ikke været så betænkelig, at sætte et lille skilt, så en dum dansker som mig kunne se om det nu var til højre eller venstre man skulle, for at komme tilbage til den virkelige verden. Jeg tog chancen og endte lykkeligvis i Tilburg.
Selv om det bestemt ikke var planen da jeg cyklede hjemmefra, så var det unægtelig bedre end at ende i Belgien, da det ville have været en cykeltur på ca. 15 - 20 km ekstra, bare den ene vej. Jeg tror jeg skal til ANWB (det hollandske FDM) en af de nærmeste dage, for at købe en lille handy bog over cykelruter, for ellers er det jo ikke godt at vide, hvor jeg havner henne under mine ekskursioner.

Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget, da jeg under turen for første gang i år så påskeliljer. Jeg har været lidt misundelig på Tina omme i London, fordi hun allerede havde påskeliljer i haven. Mon der er nogle der har manglet lidt krokus til haven, siden der var forsvundet lidt i det offentlige bed?

Jeg fik også fotograferet denne mur, som vi var meget nysgerrige efter at vide hvad skulle forestille, da vi flyttede til her til den vestre ende af Brabant.

Først og fremmest så er det en lydmur, der skal dæmpe larmen fra den befærdede vej tæt på bebyggelsen Friezenlaan.

Men det er mere end det! Det er et fragment af et håndskrevet musikpartitur, der stammer fra middelalderen. Kunstneren Henk Eikenaar, der har lavet denne mur, blev inspireret af et partitur fra et kloster i Limoges. Om aftenen er der lys i de forskelligt farvede glassten og det er faktisk ret flot og anderledes.

På afstand mindede denne busk/træ mest af alt om en mimose. Men mon det virkeligt kan være rigtigt, så tidligt? Jeg kunne ikke komme tættere på, da man havde været så ”frække” at sætte et stort hegn omkring haven.

Nu vil jeg nyde ikke at lave ret meget i dag ☺. En rigtig god dag til jer derude i Blogland.

33 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Kære Annette
Tak for turen, det var interresant!
Jeg må da ellers love for, at du fik dig en rimelig lang cykletur!
Håber ikke du er alt for øm!
Knus
Vibeke

Manna sagde ...

Hej Annette
Også en rigtig god dag til dig og 1000 tak for en skøn tur med kig på blomster, bygninger og "bøfferne" på marken. Muren med de farvede sten er smuk og særpræget. Kan godt se den for mig i aftenbelysning.

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Ingen grund til misundelse - jeg har jo ingen cykel! :)

Skoen tur endnu engang og hvor er lydmuren bare fed. Jeg har lige tagget dig til en lille bogstavleg. Detaljer paa min blog, hvis du har lyst at vaere med. :)

Nille sagde ...

Det er nogle imponerende cykelture du kommer ud på - men det må også være skønt bare at køre på må og få! Selvfølgelig ville det nok være godt med et kort, så du ved, hvor du ender henne - men hvis du farer vild i Belgien cykler du bare forbi :-)

Det er en fin mur med de gamle toner... om fuglene, der synger i haven!

Nyd din afslapningsdag - det er vist meget velfortjent :-)

Annettes space sagde ...

Måske er det en mosegris der har været forbi krokusbedet. Mosegrise kan vist rigtigt godt lide den slags løg :-))

Madame sagde ...

Så sidder du og kan nyde slætsforskning i dag, Annette - hvor er det dejligt, og du må vist hvile dine cykelben ;) Sikke en masse du oplever på dine cykelture, jeg tror, det er skotsk højlandskvæg med de flotte horn.

Ha' en dejlig dag, klem :-)

Irene sagde ...

Dejlig tur du tog mig med ud på! Tænk at I allerede har påskeliljer. Der går nok en rum tid inden de dukker op her. Det er bidende koldt i dag. Interessant historie med muren og partituret:-)

Kom så igang sagde ...

Kære Annette
Igen får vi lov til, at kommer med på en af dine dejlige ture ud i naturen, nogle skønne billeder, der alle viser forår er på vej.Den gule busk minder meget om er busk, som jeg har oppe ved sommerhuset, hvad den heder kan jeg ikke huske. Du har nok ret, at der har været lidt stille på min blog,det skyldes nok, at jeg har følt mig lidt utilpas og træt den sidste tid ,men det hjælper nok når jeg kommer op til sommerhuset her i Påsken.
Kan du have en god dag.

Annette sagde ...

Vibeke, velbekomme.
Jeg må godtnok indrømme, at energi niveauet ikke er helt er på toppen i dag. Der er nogle muskler i "gumpe" og ben der pludselig er vågnet op til dåd ☺. Men det er sikkert sundt og jeg skal bestemt ikke klage.
En fortsat rigtig god dag til dig i det sønderjyske.
Knus

Annette sagde ...

Manna, jeg tænker tit på, at efter jeg er begyndt at blogge, så er det som om jeg ser på tingene på en anden måde. Jeg tænker ofte i emner til bloggen. Kender du det?
En fortsat rigtig god dag til dig.

Mia Folkmann sagde ...

Et dejligt billede af højlandskvæg - jeg elsker de store "bamser". Og sikke en masse skønne blomster og sjove ting, du ser på dine ture - jeg er virkelig meget misundelig!

I dag har det været voldsomt blæsevejr og bestemt ikke cykelvejr herhjemme, så i stedet vil jeg gå en lang tur parken rundt og blive blæst igennem. Det er også ganske dejligt!! :-)

Annette sagde ...

Tina, nej, nej du må ikke få en cykel, så får vi bare ikke alle dine dejlige beskrivelser af turen til/fra stationen ☺
Jeg arbejder på sagen med bogstavlegen, det er skisemig da svært lige at fremtrylle et eller andet lødigt om hele alfabetet ☺
Du må lige give mig lidt tid til svaret ☺
En fortsat dejlig dag til dig omme i London

Annette sagde ...

Nille, hvor er du god, men du havde jo også tidligere skrevet, at du ikke havde problemer med at læse det flamske.
Det er godt at vide, at hvis jeg kommer helt forkert i byen, så er der hjælp at hente nede i Brussel ☺
En fortsat dejlig solskinsdag til dig

Annette sagde ...

Annette, aha du tror det er mosegrise, det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg var sikker på, at det var 2-benede der manglede lidt til haven. En fortsat rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Madame, du kan tro jeg hygger mig ☺. Det eneste produktive (ud over selfølgelig slægtsforskning) jeg har lavet i dag, er at støvsuge og vaske gulv.
Du har ret, det er skotske højlandskvæg, de er overalt hernede hvor der er et stykke ubebygget skovareal. Jeg kan så godt lide at se på dem, men det er første gang det er lykkedes mig at få et nogenlunde ordentligt billede af en af dem.
En fortsat rigtig dejlig dag til dig.
Knus

Annette sagde ...

Irene, det er også de første påskeliljer jeg har set hernede indtil nu. Jeg tror alt er en smule bagefter normalen i år, men det kommer nok frem det hele (også hos jer) er jeg sikker på.
En fortsat dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Conny, du er altid velkommen til at komme på bagsædet af cyklen, selv om det nok er lidt hårdt.
Jeg var bare lidt bekymret, fordi du plejer at være så produktiv med din blog. Jeg tror den lange vinter har været hård for mange. Lad os håbe at du får masser af ny energi efter en tur til sommerhuset i påsken og lad os også håbe at både I og vi får et rigtig dejligt vejr i påskedagene.
En fortsat rigtig god bedring til dig.

Annette sagde ...

Mia, en lang travetur er bestemt heller ikke at foragte, det holder jeg også meget af, især hvis der er lidt blæst, så tankerne kan få lov til at flyve afsted.
Jeg kan også vældig godt lide højlandskvægene, de er så hyggelige, men jeg holder mest af dem på afstand ☺. Nogle af cykelstierne går igennem kvægenes område og jeg har det lidt svært, når der pludselig står sådan en kolos midt på stien, selv om de jo er ganske fredelige.
En rigtig dejlig travetur og fortsat god dag til dig.

folehave's univers sagde ...

Endnu en dejlig cykel tur, jeg får sådan en lyst til at cykle når jeg læser dine indlæg. Flot ide med partituret på muren. det lyder smukt. Gad vide om de farvede ruder danner melodi, sådan node agtigt. Kan ruderne måske spilles?
Jeg læser med hos dig med stor fornøjelse. Tak

Rosemary and Thyme sagde ...

Koselig å høre om din sykkeltur!
Du må ha brukt noen timer på den?
Du fikk da tatt noen fine bilder!

Nå unner jeg deg å få hvile dine trette ben.
Ha en fin kveld
klem Tove

Lene sagde ...

Mon ikke du kan mærke dine ben i aften, du er godt nok sej :-)
Tak for turen :-)

Sol sagde ...

Hej Annette
DEt var dog en fantastisk mur. Tænk at gøre så meget ud af en støjmur. Det synes jeg næsten er helt middelalderligt. Jeg sad og dimsede med min lille datter i dag - lærerstrejke i Frankrig i dag - og tænkte netop op, hvor lidt man egentlig bruger tid på at lave noget bare for sin egen skyld i stedet for at lære bogstavverne, farverne, et andet sprog, at lægge to og to sammen og jeg ved ikke hvad.
Det er lidt det samme med den mur. I stedet for bare at smække nogle sten op, har nogen gjort sig umagen med den bare fordi. Eller? Der er vel ingen speciel idé i at det lige er et partitur fra Limoges?
Men fint er det.
JEg har forresten også påskeliljer i have og blå anemoner.

Mange hilsner
Solveig i Champagne

Tina Liel sagde ...

Det er altså helt fantastisk at du kommer ud på så mange cykelture. Både spændende og også god motion! Er altid glad for at "være" med! Tror nu at det er godt du har købt dig et cykelkort så vi ikke skal hente dig et eller andet sted ;-) KNUS♥

Annette sagde ...

Anne, tak for dine ord og i lige måde.
Mit gæt - det kan kun blive et gæt - er at "melodien" som glasstene danner, kan spilles, men hvordan? Når jeg ser muren, så tænker jeg altid på de papkort som bliver brugt i lirekasser, men det er nok ikke meningen med det.
En god dag til dig.

Annette sagde ...

Tove, jeg havde det hårdt i går, det værste var at gå ned ad trapper, det gjorde ondt.
Men i dag går det fint og de siger jo, at det er så sundt med al den motion ☺
En fortsat rigtig god dag til dig.
Knus

Annette sagde ...

Lene, du kan tro, at jeg kunne mærke lårmusklerne og knæene ☺.
Som jeg skrev til Tove, så var det næsten umuligt, at gå ned ad trappen ☺.
En fortsat rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Solveig, jeg kan kun give dig ret og jeg synes det er flot, at bystyret i Tilburg gør ting som f.eks at lade denne mur bygge.
Selv om byen i sig selv ikke er særlig speciel, så er de gode til at få kunsten ind i bybilledet.
Jeg tænkte på det i lørdags, da vi var der og kørte i parkergarage. På vej ned gennem etagerne er væggene dekoreret med enorme malerier af stof, som er produceret på byens stoffabrikker igennem årene. Det er flot og anderledes.
Til trods for intensiv eftersøgning på nettet, er det ikke lykkedes mig at finde flere oplysninger om muren og hvordan kunstneren fandt partituret fra Limoges.
Ja, jeg tænkte det nok, at du var foran alle vi andre mht. til udsprungne blomster ☺. Der kommer også flere og flere her.
En fortsat rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Tina, ja gad vide hvor jeg kan finde på at ende på mine ture. Selv om det ville være dejligt, så tror jeg ikke at jeg når helt til Israel. Der er jo et par bjerge der skal forceres først ☺.
Jeg kan desværre ikke løbe længere, men cykling er også en fin form for motion og så oplever jeg jo en masse undervejs.
En fortsat rigtig god dag til dig.
Knus

folehave's univers sagde ...

Lige for at sige, at jeg har fundet ud af hvilken busk det er som blomstrer nu. Har den selv i haven, men den er fortsat lille. Meget langtsom voksende. Det er Kirsebærkornel Cornus Mas. Den er så smuk.
Jeg havde glemt navnet, så det måtte lige søges op. Glædelig torsdag.

Lone sagde ...

Du bliver nødt til at anskaffe dig bogen om cykelruter, ellers ender du i Paris inden længe, sådan som du kommer omkring :))
Har du det godt med at cykle, Annette? Jeg kunne forstå, at du skal opereres i dine knæ i maj måned.

Når jeg cykler langt - 7-8 km, hmmm - begynder jeg at få lidt ondt i mit ene knæ. Det gør jeg til gengæld ikke ved gang.

Køerne er vist nok Skotsk Højlandskvæg. Vi har dem også gående nogle steder hér. De er så søde med det lange pandehår :)

Det er en meget smuk header, du har fået :-)
Mange knus til dig.

Annette sagde ...

Anne, tak skal du have.
Busken så meget fin og spæd ud. Jeg er nødt til at cykle forbi engang imellem, for at se hvordan den udvikler sig. Lige umiddelbart synes jeg ikke, at jeg kender den ud fra navnet.
En fortsat rigtig dejlig søndag til dig.

Annette sagde ...

Lone, hvor er det sødt gjort af dig, at du tænker på mit gamle knæ i forbindelse med cykling ☺. Tak skal du have.
Sjovt nok, så har jeg det lige modsat dig. Cykling og traveture i hurtigt tempo, det har jeg det fint med. Men til gengæld så bliver jeg straffet, når jeg småslentrer og kigger vinduer. Det ender som regel med et knæ der nærmer sig dobbelt størrelse, men jeg kan jo bare lade være med at kigge vinduer ☺.
Du har ret, jeg skal have fat i en bog med cykelruter ellers ender det bare med at må ringe til husbond og bede ham komme og hente mig. Heldigvis har jeg nu både kontakt i Brussel og i Israel, hvis jeg skulle ende så galt ☺.
Ja, de Skotske Højlandskvæg er så søde, jeg får sådan en lyst til at nusse dem, når jeg ser dem, men de steder hvor cykelruterne går igennem deres område, er der opsat skilte hvorpå der står, at man bedes holde sig væk fra dyrene, så de har måske slet ikke lyst til at blive nusset.
Knus og en rigtig dejlig, men kort søndag til dig.

Anonym sagde ...

Sometimes seasons reasons some shoes is sometimes[url=http://niketrainersuksale.webeden.co.uk]http://niketrainersuksale.webeden.co.uk[/url]
temporarily do not possess the opportunity to[url=http://tomscanadaoutlet.snappages.com]Toms Shoes Sale[/url]
wear such shoes we've got to[url=http://addnikecanadastore.snappages.com]http://addnikecanadastore.snappages.com[/url]
properly put them[url=http://toplouboutinuksales.webeden.co.uk]Christian Louboutin Outlet[/url]
for the[url=http://louboutintrainersuk.blog.co.uk]Christian Louboutin Outlet[/url]
right placed in order to avoid unnecessary damage of shoes[url=http://salelouisvuittonuk.webeden.co.uk]Louis Vuitton Bags[/url]

But if the insole is very bad, [url=http://cheapnikeblazersuk.webeden.co.uk]Cheap Nike Blazers[/url]
it may want to use a soft brush and water gently scrub. Ought to be noted that,[url=http://justlouboutintrainersuk.webeden.co.uk]Christian Louboutin Outlet[/url]
do not use chemical cleaning agents cleaning, or they may increase the risk for insole the surface of cloth off.[url=http://shoppradabagsuk.webeden.co.uk]Prada Outlet[/url]