onsdag den 17. marts 2010

Jubiiiiih, endelig forår.....

Jeg kan næsten ikke få armene ned af bare glæde over, at foråret endelig er kommet til det sydlige Holland, hvor er det dejligt.

Billederne yder ikke dette tæppe af krokus fuld retfærdighed, det var så smukt.


Rundt omkring på de forskellige cafeer var møblementet kommet udenfor, der sad mennesker overalt og nød det gode vejr på en ganske almindelig onsdag eftermiddag.

Selv grønthandlerens vogn var kommet udenfor, indholdet var dog ikke så eksotisk, men det kommer nok når der bliver lidt varmere ☺

Det her, det vakte min nysgerrighed! På afstand lignede det mest et kirkespir anbragt i al ensomhed på jorden og med gule sandsække indeni.
Jeg kan huske, at jeg en dag cyklede forbi sidste sommer og da var man i gang med et nedbrydningsprojekt på stedet, men hvad der havde stået der tidligere, det var jeg ikke klar over.
Efter jeg kom hjem i dag måtte jeg undersøge hvad det egentlig havde været, og jo, på området stod tidligere Sint Josephkerk, der blev revet ned sidste år i juni måned. Det viste sig, at spiret var for højt til at blive transporteret, gad vide om det får lov til at blive stående der?

Wilhelmina møllen der stammer fra 1893.

Æbletræerne ser stadig lidt triste ud, men det ændrer sig snart.

21 kommentarer:

Per Teilmann sagde ...

Hold da helt op, det må være skønt at bo i Holland om foråret. I er vist lidt foran os stakler hjemme i Danmark ;-)

Bettys blog sagde ...

Hvor er det skønt at se forårsblomster!!
Sjovt med det kirkespir. Hvad mon der skal ske med det?

Mia Folkmann sagde ...

Sikke en masse skønne blomsterbilleder! Hvor er det dejligt at se... Herhjemme er der også små forårsting på vej, men ikke i den grad som hos dig.

Med hensyn til tatoveringer (i dit tidligere indlæg) er vi helt enige. Det er en underlig og meget uskøn idé. Men det må folk selvfølgelig selv om, hvis bare vi må være fri...

Nyd nu det dejlige forårsvejr - åh, hvor jeg glæder mig til at sidde på en fortovsrestaurant og se livet lunte forbi... :-)

Sol sagde ...

Hej Annette

Vi har også haft forår i Champagne i tre dage nu, og det er helt vidunderligt. Jeg ved godt,m at det er en kliche, men det er virkelig som årene skrider frem mere og mere som en genfødsel.

Jeg glæder mig til at se nogle hollandske tulipaner, når de når så langt.

Her titter bladene op ad jorden.

Mange hilsner
Solveig i Champagne

Bistels Brenneri sagde ...

Hej!! Så dejlig at foråret er på vej............
glæder mig til at sneen forsvinder.
Du får hyg dig og nyd foråret.
Lisbeth :-))

Kom så igang sagde ...

Kære Annette.
Hvor ser det smuk ud med alle de krokuser, i går da jeg var ude at gå, så jeg en lille plet krokus på plæne.Det er så dejlig at man kan fornemmer, at nu er foråret kommet.Hvor er den smuk den gamle mølle og det ser ud til den er vedligeholdt, man skal også værne om de gamle ting.
Kan du have en rigtig dejlig dag

Madame sagde ...

Hvor er det smukt at se dine forårsbilleder, Annette - I er længere fremme end her, hvor jeg kun har set enkelte erantis og bittesmå vintergækker. Jeg glæder mig til det smukke farveboom, når krokos, påskeliljer og hyacinter står i blomst. Her på Amager er alt gråt i gråt i dag og tågedisen hænger over byen - temperaturen er nogle få plusgrader..
Varme klem til dig og ha' en dejlig dag :-)

Ellen sagde ...

Jahhh - nu er det nemlig blivet forår - også her i DK, selv om vi ikke er så langt fremme som hos jer.
Men det er gode tegn, når jeg ikke længere behøver at tage overtøj på, når jeg skal i kantinen (550 udendørs skridt).
Det er mildt, det er dejligt, sneen er næsten helt væk, og krokusserne er stærkt på vej.
Der er da én god ting ved en vinter som den, vi lige har haft: Man sætter større pris på foråret end sædvanligt. Jeg gør i hvert fald :-)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Skoenne foraarsbilleder! Jeg haaber de lader spiret staa, det er da et specielt monument i gadebilledet. :)

Rosemary and Thyme sagde ...

Helt nydelige bilder av blomster du viser oss!
Det begynner å lysne litt her også nå.
Håper bare det regner nok til at snøen forsvinner helt.

Ønsker deg en fin kveld!
Klem Tove

Annette sagde ...

Per, jeg tror ikke vi er så meget foran jer som vi plejer at være. Men dejligt det er her, uden tvivl ☺

Annette sagde ...

Betty, jeg synes også det så sjovt ud. Jeg håber, at de lader det stå, men det afhænger jo selvfølgelig af hvad der er planlagt med grundstykket. Jeg må forbi af og til for at se hvad der sker der ☺

Annette sagde ...

Mia, jeg er lidt bange for at disse krokus er noget af det eneste, der er kommet frem hernede. Jeg synes der er lidt langt imellem forårsblomsterne i år.
Åh ja, det kunne jeg også godt bruge, altså at sidde på en café i solen og se på livet. Nå, men det kommer nok snart for os begge ☺

Annette sagde ...

Solveig, det er sjovt, jeg synes også jeg oplever foråret mere intenst jo ældre jeg bliver og nu hvor jeg har mulighed for at nyde det, så er det helt fantastisk.
Jeg lover dig, hvis vi rammer det rigtige tidspunkt for at komme op og se tulipanerne, så skal du få oceaner af tulipanbilleder ☺

Annette sagde ...

Lisbeth, åh ja er det ikke vidunderligt.
Har I stadig meget sne hos jer. Jeg håber også at I snart får mulighed for at nyde solen og varmen.

Annette sagde ...

Conny, ja det er så dejligt når forårsblomsterne begynder at titte frem. Jeg synes godtnok, at de har ladet vente på sig i år i forhold til andre år. Men vi har også haft kulde længere end vi plejer.
En rigtig dejlig fredag til dig.

Annette sagde ...

Madame, vi har haft vidunderligt vejr i dag. Sidst på eftermiddagen var der 16 grader i solen på terrassen, det var skønt. Jeg håber snart, at I også får det gode vejr og varmen op til jer.
Knus og en rigtig dejlig fredag til dig.

Annette sagde ...

Ellen, ja det har du ret i, foråret har meget større betydning, når det kommer efter en lang og kold vinter og da især en af den længde som I har haft i Danmark.
Jeg så op til flere i dag, der kun var i trøje eller t-shirt, men så langt er jeg ikke nået endnu ☺

Annette sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Annette sagde ...

Tina, jeg håber også, at spiret for lov til at blive stående, men de er fuldstændig vilde med at bygge lejlighedsbyggeri hernede, så det ender nok med, at der skal sættes et eller andet skrummel op på stedet. Men det skal i hvert fald udforskes med jævne mellemrum ☺

Annette sagde ...

Tove, hvor er det godt, at det også begynder at lysne hos jer. Vejret har været helt fantastisk her i dag og man bliver så glad, når man mærker foråret er på vej.
En rigtig dejlig fredag til dig.
Knus