tirsdag den 15. juni 2010

Sorg og glæde....

Under dagens cykeltur (35,12 km) til biblioteket i Tilburg og via Dongen hjem, opdagede jeg pludselig en lille oase midt i Tilburg centrum. Mærkeligt, at jeg ikke har lagt mærke til den før, da jeg ofte cykler i den gade.

Oasen hedder Helga Deen tuin (have) og jeg måtte lige indenfor for at fotografere blomsterne. Da jeg vidste, at jeg på det tidspunkt havde 20 km foran mig (det meste i modvind), dvælede jeg ikke særlig længe, men fotograferede teksten på skiltet i haven, for så at se hvad det hele drejede sig om, når jeg engang nåede hjem.

Historien om Helga Deen er frygtelig trist, men når det nu ikke kan være anderledes, så er det godt at se, at Tilburg by mindes både hende og alle de jøder, der døde med hende under 2. verdenskrig, bare på grund af deres tro.

Helga Deen blev født i Stettin 6 april 1925, men flygtede i 1933 sammen med familien, der bestod af en hollandsk far, en tysk mor der var læge samt en lillebror. Helga gik i årene 1937-1941 på Rijks-HBS i Tilburg (en nu forældet uddannelse, der minder om gymnasiet) og der forelskede hun sig i Kees van den Berg. Familien blev sendt til koncentrationslejren Kamp Vught, der ligger i Vught ved ´s Hertogenbosch, hvor moderen arbejdede som læge.
Da familien blev deporteret til Sobibor koncentrationslejren i Polen i begyndelsen af Juli 1943, blev moderen tilbudt at blive i Kamp Vught og arbejde som læge, men hun valgte at følge resten af familien. Helga blev myrdet i Sobibor koncentrationslejren d. 16 Juli 1943 i en alder af 18 år.
Mens Helga sad i Kamp Vught skrev hun dagbog til sin elskede Kees van den Berg. Dagbogen nåede ham og han gemte den. Først efter hans død i 2004 blev dagbogen fundet af sønnen, der afleverede bogen til arkivet i Tilburg. Haven blev anlagt i 2008 og er tilegnet alle jøder, der døde under 2. verdenskrig.
Jeg cyklede hjem via Wilhelminakanalen og kunne se, at sejlerfolket er vågnet op. Der var mange ventende både ved de 2 små sluser på min rute, men på daværende tidspunkt var jeg efterhånden ved at være godt brugt, så det blev ikke til billeder. Heller ikke af den hejre der sad ved kanten af stien og kiggede på mig, mens jeg asede afsted.
Egentlig var det noget helt andet, som jeg ville have fortalt om, men jeg synes historien om Helga Deen var så vigtig, at den måtte først.
I søndags havde jeg en sjov oplevelse. Vi var inviterede til fødselsdagskaffe hos mit yngste hollandske bonusbarn Stijn. Det var også dagen for det årlige "Oss on classic wheels", hvor ejere af ældre biler, motorcykler og knallerter viser deres skatte frem. I løbet af eftermiddagen kørte alle de gamle køretøjer en tur og pladsen blev indtaget af forskellige gildelaug, der fremviste deres færdigheder med flag (nogle skulle nok lige have øvet lidt mere ☺). I første omgang troede jeg, at det var Dannebrog dette gilde viftede rundt med, men nej dimensionerne passede ikke rigtigt.

Det er vældig dejligt at blive inviterede hos Stijn og hans kæreste Cynthia i forbindelse med en sådan begivenhed, da man på deres altan sidder på første parket. At der så yderligere bliver trakteret med kaffe, hjemmebagt brownies, øl m.m., det gør jo så absolut ikke tingene ringere.

Da køretøjerne vendte hjem efter køreturen stod der lige neden for altanen en gammel bus og pludselig siger min mand, har du set hvad der står på den? Den viste sig at være fra Gilleleje. Os i al hast ned på pladsen for at finde ejeren, for det måtte udforskes nærmere.

Ejeren var hollænder, han havde for år tilbage købt den gamle Opel i Danmark, for derefter at restaurere den fuldstændig. Ejeren tog jævnligt turen til Danmark og var fast inventar i Herning hallerne når der var "stumpemarked" 2 gange årligt. Han påstod endda at der var næsten ikke den plet han ikke kendte i Danmark, men besynderligt nok så kendte han ikke Brovst ☺.

Ejeren viste os en avisartikel med billeder, hvor man kunne se bussens nuværende ejer på besøg hos den tidligere ejers familie i Danmark og med en 94 årig dame bag rattet. Vi blev inviterede indenfor i bussen, hvor ejeren stolt fremviste alle sine skatte.... et gammelt eksemplar af Frederiksborg Amts avis, en køreplan fra da bussen kørte i rutefart og et Danmarkskort fra 1938. Interiøret havde han ikke rørt ved, det var fuldstændig intakt, alle skilte var stadig med den danske tekst.

12 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er det dog forfærdeligt, hvad der skete under krigen, Annette. Men godt at vi mindes det i håbet om, at det aldrig sker igen. Til gengæld er historien om den gamle bus jo helt fortryllende og dejlig :-)
Ha' en god aften, varme klem til dig!

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Der bliver ved at dukke ting frem fra de forfærdelige rædsels år, og så er der endda dem der vil have os andre til at tro på, at det aldrig har fundet sted.
Skønne gamle biler, en rigtig fin historie om den gamle bus fra Gilleleje.
God aften Annette.

Lene sagde ...

Som Michael tænker jeg også på de, der virkelig tror, at det aldrig har fundet sted. Godt at der findes sådanne små mindeoaser rundt omkring.

Får du ikke helt længsel efter Danmark, Anette ;-) når du ser sådan en dejlig bus :-)

Mia Folkmann sagde ...

Historien om Helga Deen - og lignende historier - bør huskes af eftertiden, så den slags uhyrligheder forhåbentlig ikke gentager sig.

Hvor er det en fin, gammel bus fra Gilleleje - jeg kan godt forstå ejerens stolthed. Det må have været en herlig oplevelse at se det hele fra 1. parket... ;-)

Inge sagde ...

Jeg tilslutter mig Madame.., denne og lignende historier er vigtige at huske, det bør aldrig gentage sig..
Sikke dog nogle skønne gamle biler I har set i søndags.
Knus og en dejlig dag til dig Annette..

Tina - omme i London sagde ...

Sikken et par skoenne billeddage du har haft. Jeg elsker dine cykelture. Bussen fra Gilleleje er spoejs!

Mette Lykke sagde ...

Tak for den sørgmodige historie.. Selvom jeg hørt det mange gange, berøre det hvergang..
Og det skal det også.

Ellen sagde ...

Melder mig i koret: Denne slags historier skal fortælles igen og igen. Og derefter igen.

Det er så forfærdeligt, at man kunne - nogen kan endnu, desværre - behandle medmennesker så rædselsfuldt. Man kan ikke engang kalde det dyrisk, for dyr dræber for selv at overleve. De piner ikke for pinslernes skyld. Det er det vist kun menneskedyret, der gør.

Det var helt fint med din lysere afslutning på indlægget :-D

Kisser sagde ...

35 km. Hold da op, det er imponerende.
Jeg skal ud at cykle i morgen - ca. 2 km og så er jeg nok godt forpustet!!
Det er godt med nogle historier som Helgas - uanset hvor sørgelige og forfærdelige de end er. Det skal hjælpe os nulevende til at huske at lade være med krig.
Herlig historie med den danske bus :)

May Anna sagde ...

Hej Annette
Som Ellen skriver skal den slags historier fortælles igen og igen.
Jeg henter jævnligt mine to mindste børnebørn i h.h.v skole og børnehave. Noah på 8 år er nu begyndt at tage bussen alene hjem fra skole af og til, og så er det jo smart at mormor er lige i nærheden, og han kan komme her. I sidste uge fortalte han, at de på skolen havde set teater, og det var et godt stykke. Titlen kunne kan ikke huske, men det var noget med en dagbog og jøder og Anne. Stykket blev opført af skolens 10. kl og var Anne Franks dagbog.
Tak for historien om Helga. Du får da kendskab til mangt og meget på dine lange cykelture.
Og den gamle bus- herlig historie også.

Conny sagde ...

Kære Annette
Tusind tak fordi du fortæller så levende om det du oplever.Det er så sørgelig det der skete den gang og jeg har svært ved, at forstå hvorfor så mange skulle dø ,for det de tro på.Det forundre mig, at haver er blevet lavet så mange år efter det skete,Hvor er en en sjov historie om veteranbussen fra Danmark

Annette sagde ...

Tak for alle jeres søde kommentarer.
En rigtig god dag til jer alle.