Sorg og glæde....

Under dagens cykeltur (35,12 km) til biblioteket i Tilburg og via Dongen hjem, opdagede jeg pludselig en lille oase midt i Tilburg centrum. Mærkeligt, at jeg ikke har lagt mærke til den før, da jeg ofte cykler i den gade.

Oasen hedder Helga Deen tuin (have) og jeg måtte lige indenfor for at fotografere blomsterne. Da jeg vidste, at jeg på det tidspunkt havde 20 km foran mig (det meste i modvind), dvælede jeg ikke særlig længe, men fotograferede teksten på skiltet i haven, for så at se hvad det hele drejede sig om, når jeg engang nåede hjem.

Historien om Helga Deen er frygtelig trist, men når det nu ikke kan være anderledes, så er det godt at se, at Tilburg by mindes både hende og alle de jøder, der døde med hende under 2. verdenskrig, bare på grund af deres tro.

Helga Deen blev født i Stettin 6 april 1925, men flygtede i 1933 sammen med familien, der bestod af en hollandsk far, en tysk mor der var læge samt en lillebror. Helga gik i årene 1937-1941 på Rijks-HBS i Tilburg (en nu forældet uddannelse, der minder om gymnasiet) og der forelskede hun sig i Kees van den Berg. Familien blev sendt til koncentrationslejren Kamp Vught, der ligger i Vught ved ´s Hertogenbosch, hvor moderen arbejdede som læge.

Da familien blev deporteret til Sobibor koncentrationslejren i Polen i begyndelsen af Juli 1943, blev moderen tilbudt at blive i Kamp Vught og arbejde som læge, men hun valgte at følge resten af familien. Helga blev myrdet i Sobibor koncentrationslejren d. 16 Juli 1943 i en alder af 18 år.

Mens Helga sad i Kamp Vught skrev hun dagbog til sin elskede Kees van den Berg. Dagbogen nåede ham og han gemte den. Først efter hans død i 2004 blev dagbogen fundet af sønnen, der afleverede bogen til arkivet i Tilburg. Haven blev anlagt i 2008 og er tilegnet alle jøder, der døde under 2. verdenskrig.

Jeg cyklede hjem via Wilhelminakanalen og kunne se, at sejlerfolket er vågnet op. Der var mange ventende både ved de 2 små sluser på min rute, men på daværende tidspunkt var jeg efterhånden ved at være godt brugt, så det blev ikke til billeder. Heller ikke af den hejre der sad ved kanten af stien og kiggede på mig, mens jeg asede afsted.

Egentlig var det noget helt andet, som jeg ville have fortalt om, men jeg synes historien om Helga Deen var så vigtig, at den måtte først.

I søndags havde jeg en sjov oplevelse. Vi var inviterede til fødselsdagskaffe hos mit yngste hollandske bonusbarn Stijn. Det var også dagen for det årlige "Oss on classic wheels", hvor ejere af ældre biler, motorcykler og knallerter viser deres skatte frem. I løbet af eftermiddagen kørte alle de gamle køretøjer en tur og pladsen blev indtaget af forskellige gildelaug, der fremviste deres færdigheder med flag (nogle skulle nok lige have øvet lidt mere ☺). I første omgang troede jeg, at det var Dannebrog dette gilde viftede rundt med, men nej dimensionerne passede ikke rigtigt.

Det er vældig dejligt at blive inviterede hos Stijn og hans kæreste Cynthia i forbindelse med en sådan begivenhed, da man på deres altan sidder på første parket. At der så yderligere bliver trakteret med kaffe, hjemmebagt brownies, øl m.m., det gør jo så absolut ikke tingene ringere.

Da køretøjerne vendte hjem efter køreturen stod der lige neden for altanen en gammel bus og pludselig siger min mand, har du set hvad der står på den? Den viste sig at være fra Gilleleje. Os i al hast ned på pladsen for at finde ejeren, for det måtte udforskes nærmere.

Ejeren var hollænder, han havde for år tilbage købt den gamle Opel i Danmark, for derefter at restaurere den fuldstændig. Ejeren tog jævnligt turen til Danmark og var fast inventar i Herning hallerne når der var "stumpemarked" 2 gange årligt. Han påstod endda at der var næsten ikke den plet han ikke kendte i Danmark, men besynderligt nok så kendte han ikke Brovst ☺.

Ejeren viste os en avisartikel med billeder, hvor man kunne se bussens nuværende ejer på besøg hos den tidligere ejers familie i Danmark og med en 94 årig dame bag rattet. Vi blev inviterede indenfor i bussen, hvor ejeren stolt fremviste alle sine skatte.... et gammelt eksemplar af Frederiksborg Amts avis, en køreplan fra da bussen kørte i rutefart og et Danmarkskort fra 1938. Interiøret havde han ikke rørt ved, det var fuldstændig intakt, alle skilte var stadig med den danske tekst.