tirsdag den 22. marts 2011

Bryllup del 2 ☺

Vi havde besluttet os for at holde et meget lille bryllup og først fortælle vore børn og svigerbørn om det, når vi alle mødtes i Ardennerne, derfor var vi kun vore 2 vidner med ægtefæller og os selv til selve højtideligheden.

Vore vidner var Franks faster samt Walter fra Amersfoort, der som dreng kom til min morfar og mormor efter 2. verdenskrig, for at blive fodret op og som jeg har kendt, siden jeg var lille pige. De mødte op sammen med ægtefæller til en kop formiddagskaffe, inden vi drog af sted til rådhuset.

At vi var anderledes end alle andre par, der bliver viede her i kommunen fremgik også af ”giftefogedens” beklædning ☺. Hun fortalte os, da hun besøgte os i ugen før vielsen, at hun normalt viede folk i toga, en sort frakke, der minder lidt om en dansk præstekjole. For os behøvede hun ikke at trække i stadsen, hun måtte sådan set komme i, hvad hun havde lyst til. Frank mente, at han ville få associationer til en dansk præst og den hvide præstekrave, der for ham er en mærkværdig klædningsgenstand, der ikke kendes her, hvis hun var i toga. Så derfor mødte hun op i civilt tøj.

Toga

Vi mødte op sammen med vore vidner og blev vist ind i rådhussalen, hvor det var lykkedes “giftefogeden” og hjælper, at skabe hyggelige rammer for begivenheden, der blev overvåget af et legemsstort maleri af Dronning Beatrix.

Trouwen

“Giftefogeden” holdt en lang og god tale, hvor hun sørgede for at involvere vore vidner, det gjorde godt for os begge og efter 30 minutter var det overstået.

Da naboer og andre fik kendskab til, at vi var blevet gift, var det allerførste spørgsmål fra alle af hunkøn ”Hvordan ser din ring ud” og de står måbende, når jeg fortæller dem, jeg ikke har en vielsesring! Der er flere årsager til det, for det første kan jeg ikke tåle hverken det hollandske guld eller sølv. Jeg har fået flere smukke ringe af Frank og når jeg bærer dem, får jeg efter 2 – 3 uger små røde blærer, der klør så jeg er ved at blive vanvittig. Min tanke var, at jeg nok var blevet allergisk overfor guld/sølv, hvilket irriterede mig. Et par måneder før vielsen fik jeg den ide, at gå med min fars vielsesring og min tidligere vielsesring, for at checke om det virkelig stod så galt til. De ringe havde jeg ingen problemer med overhovedet, hvad så? Skulle vi haste til Danmark og håbe på, at vi i løbet af et par dage kunne få ringe og få ændret størrelse osv. ? Inden vi nåede videre i planlægningen meldte Frank ud, at han faktisk ikke kunne fordrage at gå med ring og at der nok ikke ville gå særlig lang tid, inden hans ring lå i natbordsskuffen. Det afgjorde sagen for os begge, ingen ring! I stedet fik jeg et utrolig smukt ur, der har en størrelse, som passer fint til min alder ☺☺☺.

Horloge

“Giftefogeden” havde skrevet en rigtig god tale, hvor hun involverede vore vidner og deres betydning for os og efter ca. 30 minutter var det hele overstået.

Efter vielsen drog vi i samlet flok til en restaurant i nærheden, hvor vi spiste lækker mad og hyggede os med vore gæster. Vi havde været lidt spændte på, om de 4 gæster kunne finde nogle fælles samtaleemner, det viste sig overhovedet slet ikke at være noget problem ☺. Alt i alt havde vi en dejlig dag, til trods for de 4 måneders bøvl og problemer, der gik forud for dagen.

25 kommentarer:

marianne Sa sagde ...

Ja, det må da siges at være bryllup med forhindringer, men det lyder da heligvis til at i havde en dejlig dag.
Min mand og jeg har heller aldrig haft vielsesringe - vi var "fattige studerende" da vi blev gift (gisp det er snart 28 år siden)og ville hellere bruge flere penge på en god bryllupsfest.

Jeg glæder mig til at høre mere.

Knus fra Marianne.

Bistels Brenneri sagde ...

Hej!
Tillykke med bryllupet. Endelig efter 4 mnd.
Tænk alt dette bøvl fordi man kommer fra "udlandet". Godt det blev en vellykket bryllupsdag.
Vi giftet os i Rådhuset på Læsø i 2000, der var kun fire voksne og fire børn tilstede. Vi spiste en lækker tre retters middag på Strand gaarden, et ordentlig idyllisk sted. Vi lejde et sommerhus i nærheden av en grisefarm det ikke så lækkert, masser af fluer og ikke mindst lukt.
Vi havde ringe som vi gav hindanden op i et tårn på øen. Min mand kan helder ikke fordrage at gå med ringe, den har lagt i en skuffe i mange år.
Have det godt :))
Knus Lisbeth

Jønne sagde ...

Tillykke Tillykke Tillykke.
Utroligt det skal være sådan en kamp at få papir på den man har boet sammen med i mange år. Sådan burde det ikke være når 2 EU borgere vil gifte sig. Dejligt at det lykkedes for jer til sidst og at i havde en god dag.
Knus og endnu en gang tillykke!!

Salix sagde ...

Annette, det lyder som en helt vidunderlig dag, som I alle vil mindes med glæde. At du kunne have barndommens "gæstebarn" som vidne til bryllupppet, måtte være helt fantastisk for Jer begge. Mine forældre havde en lille dreng fra Paris i nogle år (før jeg blev født). Det er en lang historie; men da han skulle giftes i 1977 var vi, hele familien, inviteret til bryllup, og min far førte bruden op. Det glemmer vi aldrig.
Lene

Lotte Glensnov Ormstrup sagde ...

Altså du evige dejlige Quinde - min lykønskning fløj sammen med fuglene - så endnu engang: KÆMPE STORT TILLYKKE MED BRYLLUPPET - det lyder bestemt til, at I har haft en vidunderlig og meget intim dag - Me like!
Claus og jeg blev jo gift i Las Vegas og vi var kun OS TO og fotografen var vores vidne :0) Sådan noget vil man altid huske!
Nyd de skønne hvedebrødsdage - er det ikke sådan det hedder ?
Stort knus og mange varme tanker herfra Annette

REJEN sagde ...

Det lyder som om I har haft en dejlig dag, og godt at det lykkedes, men sikke da en masse bøvl for at blive gift..Smukt ur du fik og ingen grund til at bruge penge på ringe hvis man ikke går med dem..;-D Endnu en gang hjertelig tillykke..

Lone sagde ...

Tillykke, tillykke U2 med indgåelsen i den lykkelige ægtestand.
Sikke nogle startvanskeligheder, I skulle igennem først mht. papirarbejdet. Men dejligt at høre, at det blev en dejlig dag for jer.

I var hurtigt ude med at beslutte jer - 10 års
kæresteri. Vi var kærester i 23 år, før vi giftede os :-) Husbond ville afvente, om der ikke dukkede noget bedre op, men ingen andre var interesserede ;-))

Det er et meget, meget smukt ur, du har fået, Annette. Det får du forhåbentlig ikke problemer med at bære.
Min husbond vil under ingen omstændigheder bære smykker, så vi har heller ikke vielsesringe.

Hvor er det nogle glade sokker, du har strikket til familien. Flot, at du nåede det og at alle blev glade for dem :-)

Mange klem til dig og endnu flere lykkehilsener til jer begge :-)

Inge sagde ...

Dejligt at det lykkedes for jer.. igen et stort og varmt tillykke.. :-)

Madame sagde ...

Tillykke kære Annette! Vi blev gift efter otte måneders bekendtskab - med ring og det hele - og om godt et par uger har vi været gift i 25 år :-)

Pia sagde ...

Sikke en masse arbejde for at blive gift, men det endte jo heldigvis lykkeligt :-)
Jeg kender ikke proceduren i DK, men et nært familiemedlem er giftefoged, og vier utroligt mange også fra helt andre lande, og han gør det på parrenes præmisser.
Vi selv blev gift efter 4 års bekendskab og kan snart fejre 34 år bryllupsdag.

Annette sagde ...

Marianne, godt at vide, at vi ikke er alene ☺. I mit første ægteskab (der sjovt nok varede samme antal år som dit) havde vi ringe. Men det hændte af og til, at jeg enten måtte have ringen lavet mindre eller større, samtidig med at jeg tabte en på et tidspunkt. Alle de problemer behøver jeg ikke at spekulere på i fremtiden ☺.
Jeg er temmelig bagud med at komme forbi jer alle (altså bloggen ☺), jeg er så nysgerrig, at jeg skal have læst alt, hvad der er sket i blogland under mit fravær ☺. Men jeg kommer, du slipper ikke.
Knus til dig der oppe nordpå.

Annette sagde ...

Lisbeth, hvor er det romantisk, at I blev gift på Læsø. Grisefarmen var knap så romantisk, kan jeg forestille mig ☺, men det er jo ikke let at vide, når man bestiller sommerhus, at man havner ved siden af en sådan.
Forhåbentlig er foråret også ved at indfinde sig oppe hos dig. Vi har haft vidunderligt vejr i de sidste 4 dage, men desværre har de truet med, at det ikke bliver ved....ØV.
Knus til dig.

Annette sagde ...

Jønne, ja nu er der papir på truckeren ☺.
Jeg har på fornemmelsen, at kommunekontoret her i vores lille kommune anser EU for at være noget moderne pjat, i hvert fald på vielsesområdet. De vidste ikke engang, at DK var medlem af EU! Vi har af og til snakket om, at sagsgangen nok ville have været anderledes, hvis vi havde giftet os i Amsterdam eller Rotterdam.
Knus tilbage og tak for lykønskningerne.

Annette sagde ...

Lene, jeg synes det er så dejligt, når man hører om familier, der stadig har kontakt til de børn, der kom til Danmark efter krigen. Jeg er utrolig glad for, at vi har kontakt til Walter og Gre. Det giver også Frank mulighed for at høre, hvordan livet formede sig i Brovst og i min familie tilbage i tiden. Walter var lidt rørt under vielsen, det havde jeg ikke forventet, men det gav en rigtig god følelse.
Det må have været en fantastisk oplevelse for hele familien at være til bryllup i Paris og især for din far. Har I stadig kontakt til franskmanden?

Annette sagde ...

Lotte, hej tilbage til dig dit skønne hunkønsvæsen ☺.
Wauw, Las Vegas, det er da toppen af romantik, helt vildt og fuldstændig dejligt, ikke.
Altså søde, hvedebrødsdagene er overståede og den barske dagligdag er tilbage, men jeg klager bestemt ikke ☺ ☺.
Jeg aner ikke, hvad der skete med de fugle og sokker, højst besynderligt og jeg har ikke pillet, rodet eller raget ved elektronikken ☺. Men 2 gange lykønskninger er jo heller ikke så ringe.
Knus til dig deroppe på øen.

Annette sagde ...

Annemarie, tusinde tak skal du have. Jo, det var en helt igennem dejlig dag og nu er de knap 4 måneders bøvl næsten glemt.
Jeg er frygtelig bagud med at læse blogs, så jeg ved slet ikke, hvordan det går med dit vidunderlige barnebarn, jeg håber rigtig godt.

bettys-altingharsintid sagde ...

Det var da en utrolig masse papirbøvl I skulle igennem. Sjovt, at de kommunalt ansatte er så uvidende. Eller trist og ærgerligt!
Men det endte jo godt. Det lyder som en dejlig bryllupsdag.
Endnu engang tillykke.

Annette sagde ...

Lone, ja jeg kan godt se, at vi er sprunget ud i ægtestanden efter en meget kort betænkningstid i forhold til jer, men på den anden side set, vi har jo begge trænet gennem mange år ☺.
Jeg er helt sikker på, uden at kende dig personligt, at din mand ikke kunne have gjort det bedre ☺.
Nu har jeg set flere bloggere, der heller ikke har ringe og det passer mig fint. Iht. hollandsk standard er det meget usædvanligt, men pyt vi skal jo ikke alle være ens.
Tusinde tak skal du have.
Klem til dig også.

Annette sagde ...

Inge, tusinde tak. ☺.

Annette sagde ...

Madame, din beskrivelse passer meget godt med mit første ægteskab, sådan gjorde man det jo dengang ☺.
Hvor er det spændende, at I skal have sølvbryllup, hvordan skal det fejres? Da min tidligere mand og jeg havde sølvbryllup inviterede vi til brunch på Svinkløv Badehotel, som du måske har set på TV, det var en dejlig dag med fuld sol og blå himmel i skønne omgivelser.
Klem og tusinde tak for dine lykønskninger.

Annette sagde ...

Pia, jeg tror heller ikke, at det hele ville have været så besværligt i Danmark, jeg kan i hvert fald ikke forestille mig en dansk kommunal medarbejder, ville spørge om Holland er medlem af EU ☺.
De få papirer vi skulle have fra Danmark samt legaliseringen fra Udenrigsministeriet, gik ualmindelig kvikt og normalt kan postgangen godt være lidt sløv imellem NL og DK, men også det gik i dette tilfælde utrolig hurtigt. Men pyt, nu kan vi grine af det, men jeg må indrømme, at det slog mig fuldstændig ud, at det skulle være så besværligt at blive gift i Holland.

Annette sagde ...

Betty, ja det hele er endt godt og som jeg lige har skrevet til Pia, så kan vi nu grine af det, heldigvis.
Tak skal du have.

Kom så igang sagde ...

Det glæder mig høre, at efter alt besværet hade i et rigtig dejlig bryllup.Jeg synes det er et rigtig smukt ur du har fået.
Kan du have en dejlig torsdag.

Annette sagde ...

Kære Conny, også en rigtig dejlig torsdag til dig. Jeg skal være barnepige på lille Roxy fra middag og indtil ved 3 tiden og derefter regner jeg med at hoppe på cyklen, da i dag skulle blive den sidste dag med skønt vejr. Men vi skal heller ikke klage, vi har nu haft 6 dage med så fantastisk vejr.
Jeg er også utrolig glad for uret og Frank har valgt det alene alene ☺.

Salix sagde ...

Annette, desværre ebbede kontakten med familiens franske "dreng" ud efter nogle få besøg i Paris og 8 franskmænd i Danmark i 1 måned. Min bror har haft lidt kontakt gennem årene; men desværre ikke nok.
Lene