fredag den 8. april 2011

Det er da utroligt, hvad man kan blive udsat for ☺…….

Da husbond mandag sidst på eftermiddagen trådte ind ad døren, var han askegrå i ansigtet, krumbøjet som en forslidt gammel mand og med en fremtoning, der sagde ondt, ondt og atter ondt. Det sker 1 – 2 gange om året, at ryggen som et lyn fra en klar himmel, gør vanvittig ondt og således også i mandags.

Der skal helst ikke veksles mange ord, når situationen er sådan. Han blev bugseret ind på sofaen med varmepude og Ibropofen og vi nåede lige at sige ”Det er da godt, at vi ikke skal på ferie”, før han faldt i søvn.

Det med ferien, er der en årsag til!
For 2 år siden var alt planlagt til den helt store ”Tour de France”, alle hoteller var bestilt rundt i hele Frankrig og kufferterne var næsten klar, da husbond fredag aften, før feriestart søndag, kom hjem fra job, askegrå i ansigtet og ude af stand til at rette sig op. Det var intet mindre end frygteligt at se på, ligge ned gjorde ondt i ryggen, at gå ligeledes og at stå forholdsvis smertefri, var kun muligt, hvis han hang ind over spisebordet. Hvad skulle vi gøre? Efter en søvnløs nat blev vi enige om, at besøge vagtlægen, der kun kunne byde på smertestillende tabletter og sige det samme som egen læge ”Den slags tager tid, lang tid, men prøv at være så meget som muligt i bevægelse osv.”. Ud fra den betragtning blev vi enige om, at vi lige så godt kunne tage på ferie, i stedet for at patienten lå/sad hjemme i feriens 3 uger.

Nu ville skæbnen altså, at jeg onsdag før feriestart, havde haft et pokkers uheld, som jeg ikke rigtig havde tid til at koncentrere mig om, ud over at tage en Panodil af og til. Jeg kom drønende med vores dyne, der havde været ude til luftning og så derfor ikke, at en lav dørstopper lå i vejen. Hold da op, hvor en dørstopper kan slå én ud ☺. Min ene tå blev i løbet af få minutter enorm tyk og gjorde vanvittig ondt. Nå, men ved hjælp af Panodilerne, lykkedes det mig at få pakket færdig til ferien og alle de yndige små sko, der var i kufferten, blev taget ud igen, da eneste fodtøj jeg kunne være i, var klip klapper samt med lidt god vilje, også de uundværlige Jesus sandaler. Det var vores første ferie, efter jeg var stoppet med at arbejde, hvilket vil sige den første ferie, i de år jeg havde boet i Holland, hvor jeg ikke skulle igennem alt muligt bøvl og brok for at få ferie sammen med husbond. Undervejs i dagene fra onsdag til fredag eftermiddag, hvor husbond kom hjem fra arbejde, havde jeg haft en ide om, at jeg måske kunne undgå at slæbe kufferter i ferien og kun koncentrere mig om min ”lille” elegante håndtaske (kaldet kommoden) samt pleje min givetvis brækkede tå ☺. Set i bakspejlet, var det temmelig naivt.

Søndag morgen var der afgang, ”France, here we come” ☺. Det tog ganske vist noget ekstra tid at blive færdige, på grund af vore skavanker, men af sted kom vi og husbond blev bænket på bagsædet, så ryggen havde mulighed for ligge udstrakt.

Ormondville, La petite church2

Under et stop i det nordlige Frankrig, blev alle vore besværligheder med at få husbond ud af bilen (gudskelov for 5 døre) observeret af en ældre herre - en pokkers klog hollænder! Han kom og spurgte, om Frank havde ondt i ryggen? Det kunne jeg jo ikke nægte, selv om det sådan set ikke kom manden ved. Hollænderen fortsatte, at så skulle vi købe en Lexus, for den kunne næsten kurere en dårlig ryg! Han fortsatte med alle fordelene ved en Lexus og fortalte, hvor mange han havde haft af den slags biler igennem sin levetid og hvor dårlig ryg han havde haft og blablabla. Her stod jeg og var vildt stolt af mig selv, over at det var lykkedes mig at få os styret helt til det nordlige Frankrig i vores 1 måned gamle Audi, der oven i købet havde automatgear, et udstyr, som jeg aldrig tidligere havde stiftet bekendtskab med (men gudskelov for det, for så behøvede jeg ikke at bevæge min tå så meget ☺) og så kom sådan en bedrevidende hollænder og gjorde sig klog på alt og alle. Grrrrr…..

Millau

Det skal lige siges, at vi havde en pragtfuld ferie og vore skavanker kom sig lidt efter lidt. Eneste minde sådan rent fysisk er, at min tå har den underligste facon ☺.

Nå, men tilbage til overskriften! På grund af husbonds manglende mobilitet, bestemte jeg mig for at tage med ham på arbejde tirsdag og onsdag, idet jeg forventede, at jeg altid kunne være til en smule hjælp undervejs. Og det var da utroligt, hvad jeg denne gang havde vovet mig ud i ☺.

Jeg har skam mine egne arbejdshandsker (Roxy´s yndlingslegetøj, når hun er på besøg) og dem har jeg så sandelig også fået lov til at bruge i de 2 dage. Jeg har knoklet med presenning (gudskelov, at det snart er slut med dem, for det er godtnok noget bøvl), jeg har udøvet hærværk med hammer på et beslag, der havde sat sig fast og jeg har skiftet pære i baglyset og alt muligt andet sjovt. Jo, det er utroligt, hvad ens kontorfingre kan blive udsat for ☺.

Og turene, du godeste hvor har vi dog set meget smukt undervejs. Tirsdag var vi i Belgisk Limburg, et forholdsvis fladt område i den østlige del af Belgien. Alle æbletræerne i æbleplantagerne stod i blomst, magnolierne/tulipantræerne lyste i hvidt, lys rødt og lilla, blomstringen var på sit højeste, enkelte var allerede begyndt at smide kronbladene. Måske jeg er ene om at have den opfattelse, men umiddelbart synes jeg ikke der er den store forskel på Vlanderen og Limburg. Overalt ses store, utroligt imponerende nybyggerier og sproget der tales, ligner (for mig) meget det der tales i den hollandske del af Limburg, hvilket vil sige så godt som uforståeligt ☺.

Appelboom

Magnolie

Onsdag gik turen til en helt andet landskab, de Flamske Ardenner, hvor der er så smukt, at det næsten gør ondt ☺. Jeg elsker de gamle bondegårde med deres forfaldne skønhed, de gamle palæer i byerne, der får lov til at stå, som de gjorde i deres storhedstid. Området, der er kendt for sine cykelløb, er fyldt med amatørercykelryttere, der frivilligt kæmper sig op ad bakkerne.

Flamske Ardenner

Det kneb nok lidt mere for chaufføren, at se al charmen ved de hullede veje, som Tom-tom´en sendte ud os på pga. vejarbejde, idet han trods  fjedrende stol osv. fik et jag i ryggen, hver gang vi passerede et hul i de dårligt vedligeholdte småveje.

Flamske Ardennen2

Ergens down the road

I går og i dag må husbond klare sig selv, da jeg har andre opgaver ☺. Mit dejlige lille 4 benede plejebarn Roxy har været her i “dagpleje”.

Roxy

Den lille skat blev steriliseret i onsdags og i går sov den næsten hele dagen. I dag har der været anderledes fart over feltet og den har ikke glemt nogle af de unoderne den kunne før operationen. Men jeg støvsuger gerne tøjklemmerester og blade fra pengetræet op samt rydder op, når dens menneskemor har hentet den, for hvor er den dog dejlig. Men jeg er spændt på, hvordan det vil lykkes dens menneskemor og –far at holde den i ro i de foreskrevne 10 dage. 

Roxy2

20 kommentarer:

Kom så igang sagde ...

Kære Annette
Jeg håber din husbonden har fået det bedrer her sidst på ugen.Du har da godt nok oplevet en uge med lidt af hvert både med arbejde og så den fantastiske smuk natur i har kørt igennem.Det godt at Roxy har en god dagplejemor,når han er lidt sølle.
Kan du have en god weekend

Nille sagde ...

Det lyder som en voldsom ferie dengang i Frankrig - og hvor øv, at husbond nu igen er ramt! Jeg håber, at en weekend med hvile i solen kan hjælpe på helbred og humør!

Jeg kvaste jo min lilletå forleden, og det er da utroligt en størrelse den har - og hvor ondt det kan gøre :-) Jeg ved slet ikke, om den får normal form igen - men det går nok.

Hver gang jeg læser om dine ture i Belgien ærgrer jeg mig lidt over ikke at have en bil - men også over, at I ikke kommer helt til Bruxelles! Det kunne være hyggeligt!

God bedring og god weekend

REJEN sagde ...

Har lige læst dit indlæg med ferie-invaliderne og smukke billeder derfra...Det er nu en dejlig vaps og kan godt forstå du er glad for at passe den...Tak for din søde kommentar og ja jeg kommer til at kramme Naja igen, havde bare glædet mig så meget...Hav en god weekend.;-D og god bedring med husbonden...;-(

Inge sagde ...

Jeg håber din husbond ryg er i bedring.. Det er så smertefuldt med sådan en ryg..
Sikke da en feriestart I havde dengang.. :-)
Jeg glæder mig til forårets skønne farver, når jeg læser om jeres forår.. Det er undervejs i DK også..:-)
Hav en skøn weekedn og knus til dig.

Lene sagde ...

God bedring til gemalen, og sådanne skæve tæer har jeg mange af, jeg har i den grad en tendens til at ramme ind i alt, der kan rammes :-)

Sikke skønne feriebilleder, godt at I fik det bedre undervejs.
God weekend til jer.

Tina Liel sagde ...

Stakkels husbond - har også en husbond med ondt i ryggen og når det gør ondt så gør det virkelig ondt. Hvor dejligt at du kunne hjælpe ham - så fik du både prøvet og set noget nyt. Skønne billeder! Hold da op for en optakt til feiren dengang. Sejt at i tog afsted og hvor dejligt at det blev en oplevelse trods alle skavankerne. Har brækket min lilletå mindst 5 gange. Det gør av og hvor der den da sølle ud når det sker ;-) God weekend♥

Lotte Glensnov Ormstrup sagde ...

For djævlen da ikk osse og så alligevel trodser I bare "ondt i ryggen og brækkede tæer" - for tur skal I på - STÆRKT! Igen skønne billeder man kan falde i svimer over - de træer er bare uendelig smukke, når de blomstre.
Og så er Roxy jo simpelthen ikke til at stå for :0)
Kan du/I nu passe rigtig god på hinanden dernede, så der ikke støder mere til. Det er jo endelig blevet vidunderligt vejr (efter stormvejret) her i det danske og haven kan tages i brug - Jubel!
Stort knus og varme tanker

Ellen sagde ...

Din stakkels Frank. John har også haft sådan en ryg, så jeg har set, hvordan de stakkels mænd ser ud i ansigtet, når det gør rigtig ondt. John er næsten vokset fra det efterhånden - det håber jeg for Frank og for jeres ferier, at din mand også snart gør :-)

jensdrejer sagde ...

Uha - jeg har selv prøvet en periode med smadret ryg, hvor jeg måtte kravle ud af sengen hver morgen. Det var ikke sjovt. God bedring til gemalen....

Men det lyder da som om at du har fået en stor køretur og en masse oplevelser ud af det. Jeg blev da i forårshumør da jeg læste dit indlæg!

Jønne sagde ...

Du får da prøvet lidt af hvert syntes jeg! Men det var godt du kunne tage med på tur et par dage får sådan en presenning kan godt være tung at bakse med, især hvis det blæser lidt eller ikke er smurt og vedligeholdt korrekt. den store hammer er ofte nødvendig for at få tingene til at virke som de skal. Jeg håber han efterhånden har det bedre. Sidste weekend var jeg også helt stiv i ryggen, men det var fordi jeg sov i en dårlig seng den første nat i sommerhuset, jeg havde lovet at jeg godt kunne sove i køjeseng men det fortrød jeg godt nok meget. Det er gået over nu men helt til onsdag måtte jeg starte med ryg gymnastik for at få den i gang om morgenen. Når jeg ser dine billeder af foråret savner jeg at komme lidt længere syd på på mine turer. Før i tiden fik jeg altid spredt foråret ud over lang tid ved at køre i et stort område, det var dejligt. Det var altid ved Hamburg det store skel var, syd for vil jeg påstå at foråret kom 3 uger før det kom til Danmark, Sådan var det næsten hvert år.
Tak for din beretning og god mandag til dig der ude i Holland...

Annette sagde ...

Conny, jo tak, han siger, at det går lidt bedre, men jeg kan godt se på hans ansigtsudtryk, at det bestemt ikke er væk endnu.
Men hvordan går det med din Poul efter operationen?
Ja, sådan et forårslandskab er smukt, næsten uanset hvor i verden man befinder sig.
Knus og en rigtig god mandag til dig.

Annette sagde ...

Nille, åh nej din stakkel. Nu er der givetvis stor forskel på, hvordan en lilletå opfører sig efter at have været udsat for "hærværk", men som teenager kvæstede jeg min ene lilletå (kom for hurtigt omkring et hushjørne) og den har været stiv som en pind siden da, jeg håber ikke at det samme sker for dig.
Tro mig, du er meget ofte i mine tanker, når vi passerer Brussel og jeg tænker hver gang, nu skal vi altså også have et eller andet aftalt. Men tiden går og ja, resultatet kender du.
Jeg husker så godt, da du skrev om markedet hver søndag morgen, der ville jeg elske at farte rundt og blive fristet af alt mulig skrammel, vi har gennem de sidste par år haft en ide om, at vi må se Basiliek van Koekelberg, på grund af den silhuet, som vi ser fra motorvejen, nu er det kongelige væksthus også snart åben osv. osv. osv. Der er så meget, der frister nede hos dig, ud over selvfølgelig at møde dig ☺, men weekenderne forsvinder lige så stille og roligt....

En rigtig god mandag til dig, de siger det bliver den sidste dag med godt vejr i denne omgang....hmmmm.

Annette sagde ...

Annemarie, da jeg læste hvad der var sket hos dig gennem det sidste par måneder, glemte jeg endda at ønske dig tillykke med, at du snart bliver bilist igen og med din nye bil. Rigtig meget tillykke med det hele, der er noget at glæde sig til.

Jeg forstår også godt, at du har det svært med, at de unge flytter så langt væk, ØV! Men det er da i hvert fald bedre, end de knap 1000 jeg har til mine børnebørn ☺. Gudskelov for webcam og alle de andre nymodens ting.

En rigtig dejlig mandag til dig.

Annette sagde ...

Inge, jeg vidste det! Det kommer til jer også, altså foråret ☺ ☺.
Gad vide om det har noget med alder at gøre, men jeg synes, at jeg nyder foråret mere og mere for hvert år der går ☺.

Knus og en rigtig dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Lene, hvorfor er det lige, at det er tæerne, der er så udsatte? For mit eget vedkommende skyldes det måske, at skoene ryger af, så snart der er mulighed for det.

En rigtig dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Tina, de stakkels mænd vi har, forhåbentlig går det bedre med din mand.
Ja, det var en hård ferie den gang, hold da op hvor jeg slæbte dengang og hvor jeg fortrød, at jeg som altid, havde pakket alt for meget tøj ☺. Men pyt, vi klarede det og havde en skøn ferie. Hvordan er vejret nede hos dig nu, sommer og sol hver eneste dag?
Knus og en skøn mandag til dig.

Annette sagde ...

Lotte, jeg kan berolige dig, ud over husbonds dårlige ryg, der har det bedre nu og et par enkelte småting, som han pådrog sig tirsdag, så har vi undgået alle farer ☺. Jeg håber bestemt, at det forbliver sådan.
Som jeg netop skrev til Tina, så småbandede jeg lidt inde i mig selv under den ferie, over at jeg selvfølgelig havde pakket alt for meget tøj (sko, var det ikke ☺), da det var mig, der helt alene skulle slæbe alt møjet ☺ ☺.
Men der skal jo mere til at slå vi vikinger ud af spillet, end ommøblering af hele tandsættet og en brækket tå, ikke sandt?

Knus og en skøn dag til dig.

Annette sagde ...

Ellen, hvor lyder det godt, at man kan vokse sig fra det. Heldigvis sker det kun 1 - 2 gange om året for Frank, men det er ikke sjovt så længe det står på, men det ved du alt om.

En rigtig dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Jens, hvor er det dejligt, at mine småskriverier er i stand til at sætte dig i forårshumør. Jeg har læst rundt omkring, at I også har forår nu og at dine små 4-benede skønheder snart kan komme ud på altanen og nyde foråret.
En rigtig dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Jønne, ja du ved jo alt om bøvlet med presenninger og når der er - så vidt jeg husker 159 chauffører plus rangerpersonal - i virksomheden, er det jo ikke alle, der behandler materiellet med lige stor nænsomhed. Men min stolthed kender selvfølgelig ingen grænser, når det lykkes mig, at være til lidt hjælp.

Jeg har af og til tænkt på, om du aldrig savner at køre udenlands? Husbond har en lille drøm om at køre NL/DK og retur, men de fleste virksomheder, der gør det, ligger helt oppe nordpå, derfor vil det blive for besværligt. Men jeg nyder jo også godt af, at du kører i Danmark, for så lærer jeg nye steder at kende og har endda været så heldig, at du har lavet en film fra min hjemby ☺.

Åh ja, en køjeseng med en madras, der måske har set bedre dage, jo det kender jeg godt. Ryggen er ikke sig selv, før den er ude under den varme bruser.

En rigtig god dag til dig på din vej rundt i DK.