søndag den 24. april 2011

Det er heldigvis stadig ok med bløde pakker……

Isabella

Vort dejlige gudbarn Isabella på 2½ år er sammen med hendes søde forældre og 2 skønne søskende på besøg i Holland her i påsken. Af og til bliver den dejlige unge udsat for nogle af gudmors hjemmekomponerede og hjemmestrikkede gaver og således også denne gang ☺. Heldigvis er hun endnu ikke så stor, at hun siger ”Jeg gider altså ikke bløde pakker”.

Trøje1

Gudmor var selvfølgelig alt for sent på den og samme gudmor havde selvfølgelig valgt garn, der skulle strikkes på pind 2 og 2½ og sidst, men ikke mindst, så blomstrede gudmors kreativitet allerhøjest midt under hele projektet, der alt i alt endte med at blive så tidskrævende, at knapperne først blev syet i 10 minutter før vi kørte på kaffevisit hos Isabella og hendes familie.

                                                                   trøje3                                                 

Hvor var det dejligt at se dem igen og få lov til at snakke højt, inderligt og længe på dansk en hel aften ☺ ☺.

17 kommentarer:

REJEN sagde ...

Det endte da med at blive en sød trøje der klær det søde gudbarn...Man tænker jo egentlig ikke over hvor svært det må være at undvære at tale sit modersmål til hverdag, men godt at du så fik snakket en hel masse..;-D God 2 påske dag til dig..

Annette sagde ...

God morgen Annemarie, tak skal du have. Jeg kom i øvrigt til at tænke på dig for nylig, fandt du nogensinde en superstrikker, der kunne hjælpe dig med Sarah Lund trøjen?
I det daglige tænker jeg ikke så meget over, at det er ret begrænset hvad jeg taler af dansk. Men hvis der af og til går et par uger imellem jeg har snakket med min datter, børnebørn o.a., så skal jeg "tænke før jeg taler" for at være sikker på, at der ikke ryger et eller andet engelsk eller hollandsk ind i sætning. Fra start her i Holland har mit mål været, at mit danske skal forblive som det var, da jeg forlod DK og det skal være sådan, at når jeg taler med min faster, der er oppe i årene, så skal den nordjyske dialekt også være der ☺.
Hovsa, det blev lidt langt.
En rigtig dejlig 2. påskedag til dig.

Ellen sagde ...

Bliver piger mon nogen sinde for store til bløde pakker? I hvert fald kun en kort overgang, tror jeg ;-)
Det var da også en rigtig sød trøje, der kom ud af det.
Jeg forstår godt det med at få talt dit modersmål. For C betyder det lidt ekstra at tale med veninderne frem for 'bare' mor - og jeg ved godt, hvad hun mener :-D

Kom så igang sagde ...

kære Annette
Hvor er hun køn dit lille gudbarn og en dejlig trøjte de har strikket til hende, endda med påske farver.Det må være dejlig, at kan tale dansk en hel aften.

Lotte Glensnov Ormstrup sagde ...

Skønt gudbarn og endnu skønnere gudmor, der har strikket så fin en trøje :0)
Årh, hvor kan jeg godt forstå du bare har nydt at tale DANSK en hel aften. Havde en veninde der var bosat i det spanske - hun havde det på samme måde, når hun var hjemme på visit :0)
Kan lige nå at ønske dig de bedste sidste påsketimer!
Knus og varme tanker til dig fra mig!

Annette sagde ...

Ellen, nej vi er det da i hvert fald ikke, vel ☺.
Jeg forstår også rigtig godt, hvad C. mener, der er trods alt en forskel ☺.

Annette sagde ...

Conny, ja du kan tro, at jeg nyder når jeg kan folde mig ud på dansk ☺. Vores lille guddatters mor var tidligere min kollega her i Holland, hun er gift med en hollænder og hele familien er rykket til Danmark og du kan tro, at vi piger, vi kan sagtens finde på at rotte os sammen mod de hollændere ☺.

Annette sagde ...

Også de allerbedste påskehilsner til dig.
Jeg har lige fortalt min bonusdatter, at man i DK af og til bruger ordet bagjul og så må der da for søren også være noget der hedder bagpåske! Jeg kunne godt ligesom fornemme over tlf., at hun tænkte, at de er altså tossede de danskere ☺. Knus til dig du skønne quinde ☺.

Bettys blog sagde ...

Heldige gudbarn, der fik sådan en fin trøje. Jeg kan godt forstå, du gerne vil holde det danske vedlige. Det går helt flydende, når du skriver, kan man læse.

Inge sagde ...

Åhhh hvor er hun sød, kan godt forstå hun blev glad for den søde trøje..
Det må være skønt ind i mellem bare at snakke og snakke på dansk, kender du ikke nogen i nærheden der taler dansk, så I kan snuppe jer et par timer ind i mellem om eftermiddagen.
Knus til dig fra et solrigt Danmark

Annette sagde ...

Betty, det kan være at du møder trøjen en dag i Silkeborg, så ved du hvor den kommer fra ☺.

Annette sagde ...

Inge, af en eller underlig årsag, så smutter de fleste danskere hjem igen efter et par år ☺. Men pyt, det går også nok, hvis jeg føler det er for længe imellem jeg snakker dansk, så overfalder jeg en eller anden hjemme i DK og tager en times tid på tlf.
Knus tilbage til dig fra et ligeså solrigt NL (men de truer med at de første regndryp i 3 uger kommer i morgen....ØV!)

Michael sagde ...

Sådan en god Dansk aften er ikke at foragte Annette, dejlig trøje fra Gudmor.
I kærlige tanker, god Tirsdag aften.

Annette sagde ...

Du har fuldstændig ret, Michael.
En god dag til dig.

Madame sagde ...

Sikke en dejlig trøje, du har strikket til dit lille gudbarn :-) Navnet Isabella har vist fået vind i sejlene nu, hvor vi har en lille kongelig Isabella. Jeg kan godt forstå, du glæder dig over en få en muglighed for at snakke dansk. Klem og ha' en rigtig god dag!

Annette sagde ...

Madame, jeg har aldrig fået spurgt om den lille jyske Isabella er opkaldt efter den kongelige, men alderen passer meget godt til at hun kan være det. Varme klem og en rigtig god weekend.

Tina - omme i London sagde ...

Hvor er hun soed og troejen ligesaa. Jeg kan faa det som dig og faa en inderlig lyst til at snakke dansk - hoejt og laenge. Det sker ikke saa tit, men saa tager jeg revanche, naar chancen sig byder. :)