torsdag den 1. september 2011

Er det allerede torsdag?

Det er utroligt så hurtigt tiden flyver af sted, men det har måske noget med alderen at gøre ☺☺☺. I mandags havde jeg meget mere lyst til at krølle mig sammen i sofaen sammen med Ken Follets ”A place called freedom” og en kop the, men jeg overvandt mig selv og til trods for tunge mørke skyer, cyklede jeg til Tilburg.

Himmel2Himmel1

Men til gengæld blev mine besværligheder belønnet med nedenstående syn. I udkanten af Tilburg ligger en ny bydel Reeshof, hvor der skal ende med at bo omkring 40.000 indbyggere, når den er helt færdigbebygget. I Reeshof har man valgt, at lade skotsk højlandskvæg stå for vedligeholdelsen af de grønne områder og normalt ser man dem i det fjerne, væk fra veje og stier. Men i mandags havde de åbenbart fundet en lækker grøn plet nær cykelstien, herligt! På hjemvejen var de over alle bjerge og jeg nåede til min store forundring hjem i tørvejr.

Reeshof1

Reeshof2

Tirsdag og onsdag var jeg med på landevejen og desværre var jeg for sløv til at få kameraet hevet op af tasken tirsdag først på aftenen, idet vi så et fantastisk syn på motorvejen ved Breda. På lysmasterne i midten af motorvejen havde 7 – 8 storke sat sig til hvile, nej hvor ville jeg gerne have haft et billede af dem.

I går var jeg igen for langsom! I en rundkørsel i Etten-Leur, der ligger vest for Breda, står en kopi af brødrene Wrights fly. Vi ser uendeligt mange mystiske og totalt uforklarlige rundkørselsudsmykninger (for mig, i hvert fald) hernede, men denne var flot. Desværre viser billedet slet ikke hvor flot flyet egentlig er, men da vi havde meget travlt var det umuligt, at overbevise chaufføren om at tage en ekstra runde i rundkørselen, så jeg kunne få et ordentligt billede ☺.

Etten-Leur

Det seneste nye hit hernede er, at Holland skal have et bjerg! Altså sådan et rigtigt bjerg, der tales endda om alpehøjde. Holland er som bekendt temmelig fladt, rent bortset lige fra ” De Vaalserberg”, der ligger i en allersydligste del af Limburg. Bjerget, der har en højde af 322,7 meter, kendes også som Drielandenpunt, idet Holland, Belgien og Tyskland grænser op til hinanden ved bjerget. Yderligere er der lidt naturlige bakker ved Nijmegen samt et utal af kunstigt skabte bakker, der består af indkapslet affald. Men nu skal vi altså have et bjerg.

binmzxczsadas

I gratisbladet “De Pers”, der først bragte nyheden, skrives at det hele begyndte som en joke, men da flere og flere kan se fordelen i at Holland har et bjerg, arbejdes der nu seriøst på sagen. Der kan dyrkes skiløb, paraglidning, traveture, kanoture, elastikspring samt mountain biking. Ja journalisten fra ”De Pers” går endda så vidt, som til at nævne muligheden for at De Olympiske vinterlege i 2026 kan finde sted i Holland! Bjerget skal efter planen anbringes i provinsen Flevoland.

Alt imens det desværre ikke er lykkedes politiet at fange det/de uhyrer, der forlyster sig med at beskyde bagruder på biler, der kører i den vestlige del af Holland, hovedsageligt i området omkring Rotterdam. Uanset hvor meget jeg gør mig umage, kan jeg bare ikke fatte hvilken glæde der skulle være i at skyde mod uskyldige bilisters bagruder, heldigvis har skyderierne indtil nu ikke medført personskader. Det menes, at der skydes med luftgevær, sandsynligvis fra en bil og det sidste antal beskudte biler jeg har set er 25. Hvor er det en utrolig verden vi lever i.

22 kommentarer:

Rejen sagde ...

Dejlige billeder fra din cykeltur, højlandskvæget er så flotte og imponerende..;) Det var dog noget åndsvagt at gøre, at skyde mod andre bilister, håber de finder ud af hvem der gør det...En dejlig dag til dig..;)Knus

Hannie Mommers sagde ...

Hi Annette,
if you look here and search for "ooievaar" you'll find a beautiful picture of them: http://www.bredabeeld.nl/
So funny you took a picture in Etten-Leur. In the background is the factory Flowserve, and that is where my father worked!!
xxx

Annette sagde ...

Annemarie, ja de ligner krammedyr, men det er nok bedst at holde sig på afstand ☺ ☺.
Er det ikke utroligt, hvad folk bruger tiden på, jeg håber bestemt også, at de meget hurtigt finder synderen/synderne og gør noget meget slemt ved dem.
Også en rigtig skøn dag til dig. Knus

Annette sagde ...

Hannie, fantastic pictures of the ooievaars on www.bredabeeld.nl, they were so beautiful as they were standing there on the lampposts. In the future the camera will stay out of the bag ☺.
Oh, did your father work there, I didn´t know that. Actually I had the camera ready and Frank stopped for a short while, but then I started zooming and didn´t get a proper picture, only this one taken out of the left window. I hadn´t seen the plane before and found it funny. A great day to you. XXX

Anonym sagde ...

Skrupskøre folk... jeg håber de selv får et skud hagl i rø... - bare så de ikke kan sidde ned i en måneds tid :-)

Et bjerg - altså... gør det noget, jeg smiler? ;-) Men jeg kan da godt se, at det slår Himmelbjerget med en faktor to :-D
Med alle de planlagte aktiviteter, må I hellere bygge bjerget af armeret beton, så ikke det bliver slidt ned på et par måneder ;-)

Annette sagde ...

Ellen, jeg havde sådan set en hårdere straf i tankerne, men ved nærmere eftertanke kan jeg også godt gå med til dit forslag ☺.

Du må meget gerne smile ☺, vi rystede på hovedet og sagde til hinanden at det er utroligt hvad der bruges penge på i en verden hvor der skal spares på bl.a. ældreomsorg og skolesystem. Men det skal såmænd ikke undre mig, hvis det ender med at blive en realitet ☺.
Solskinshilsener til dig fra NL.

Anonym sagde ...

JA, Annette - jeg er sikker på at det skyldes alderen, når tiden flyver afsted på den måde. Jeg har det nemlig selv på præcis samme måde. Jeg synes lige julen er overstået - men nu er der jo igen kun 3 måneder til næste gang. Suk og støn....

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om jeres bjerg. Nåja, det giver nogle nye muligheder. Men hvorfor skal alting være alle steder? Jeg synes det er bedre at værdsætte forskelligheden. Og samtidig synes jeg også det virker lidt smagløst at misbruge ressourcerne på den måde. Jeg er sikker på, at det koster mange penge og de kunne nok bruges på meget andet. På den anden side kan det måske snart tjene sig ind igen, hvis det bliver en succes.

Inge sagde ...

Hvor er det skønne billeder du viser af kvæget.. :-) Jeg synes også tiden forsvinder mellem fingrene på mig.. det var mandag i går og nu er det torsdag, hvor er tirsdag og onsdag blevet af.. :-)
Knus og en dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Søde Jens, du kan umuligt have samme problem som jeg mht. tid og alder. Det tror jeg simpelthen ikke på ☺.

Nej, jeg fatter heller ikke rigtig det med bjerget. Vel vidende, at det drejer sig om forskellige pengeposer, så finder jeg det alligevel utroligt, at der i det hele tages tænkes i de baner i et land, hvor der pt. spares på alt, hvilket bl.a. går ud over de ældre og undervisning. Og ja, vi er fuldstændig enige, hvorfor skal det hele være så ens. Charmen ved at komme til et andet land og opleve landenes forskelligheder forsvinder lidt efter lidt.

Måske du har ret i, at projektet ville kunne tjene sig ind lidt efter lidt. Men på den anden side set, hvis jeg stod i Danmark og skulle på skiferie, så tror jeg da jeg ville vælge Norge, Østrig, Schweiz eller Frankrig fremfor det nordlige Holland.

Annette sagde ...

Inge, ja lige præcis, tiden drøner afsted og inden man får set sig omkring så er det igen weekend. Ikke at det gør noget, at det er weekend, men alligevel hvor forsvandt de mellemliggende dage hen.
Knus og en dejlig dag til dig ligeså. Her skinner solen, hvor er det dejligt.

Conny sagde ...

Annette
Det er ikke til at forstå, vi har den 1 september og den første efterårs måned.Det er nogle dejlige billeder du har taget af kvæget det er ærgerlig du ikke fik billeder af storkerne, jeg har hun set storker på TV. i år.Her er der også mange rundkørsler der er udsmykket, i Års har Per Kirkeby udsmukket alle rundkørsler
En hilsen fra Viborg

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Igen. igen dejlige stemningsfyldte billeder fra din hånd Annette, en skam chaufføren ikke ville køre en tur mere i rundkørslen.
Jamen Annette Holland har da haft et overordentligt stort bjerg i mange år, nuvel, det står ganske vist i Frankrig og du må ikke lige spørge mig om navnet på det det har jeg glemt, men det indgår nogle gange i tour de France og det har fået navnet fordi så mange Hollandske cykelryttere har vundet der, eller er kommet først over de gange målet ikke var på toppen af bjerget, så det kan i ihvertfald prale af, i grunden fantastisk præstationer al den stund Hollandske cykelryttere skal udenlands for at træne i bjerge.
I kærlige tanker, god Torsdag.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Jeg glemte at nævne at det går under betegnelsen Hollænder bjerget.

Annette sagde ...

Conny, min mands kusine sendte mig et link med foto af storkene, der var en der havde været kvikkere med kameraet end jeg. Desværre så kan jeg ikke kopiere hans billeder og det er en side, hvor billederne skifter hele tiden. Men hvis du har tålmodighed, så kommer billederne af storkene som nummer 3 og 4, hvis du går ind på følgende side:
http://www.bredabeeld.nl/

De var så smukke, da de sad der på lysmasterne, nogle sad på 1 ben og sov, utroligt at de kan. Jeg havde heller aldrig set storke før jeg kom herned, men vi har været heldige flere gange at se dem, men aldrig så mange på en gang som i tirsdags.

Nu du skriver det, så tror jeg faktisk godt at jeg kan huske, at Per Kirkeby har udsmykket alle rundkørslerne i Års. Jeg har haft flere kolleger,der kom fra Års og har været på besøg hos den ene af dem.
Knus og en dejlig aften til jer deroppe i Viborg.

Lene sagde ...

Bjergbygning og vinduesskydning! Begge dele lyder ret skørt ;-) Men du er da sej, sådan som du cykler rundt. God aften til jer :-)

Annette sagde ...

Michael, der måtte jeg have fat i husbond og han siger, at det er korrekt (ikke at jeg ikke troede dig, men jeg ved bare ikke så meget om Tour de France).

Bjerget hedder Alpe d´huez og hollænderne kalder det for Alpe d´huzes. Måske du allerede kender forklaringen på navneforandringen, men ellers kommer den her ☺. D. 9 juni cykler et stort antal hollændere op og ned af bjerget, huzes kommer sig af, at man startede med at cykle 6 gange op og ned, men nu deltager også cykelryttere, som er i stand til at klare flere omgange. Alle cyklisterne bliver sponsoreret af forskellige firmaer og sponsorpengene bliver alle brugt til bekæmpelse af kræft.

Det er utroligt, så meget jeg lærer via bloggen. Tusinde tak skal du have, jeg kendte overhovedet ikke den historie.
En rigtig dejlig aften til dig deroppe på din dejlige ø.

Annette sagde ...

Lene, vi er så enige, så utroligt enige. Der er bare den forskel at det med bjerget kan man trække lidt på smilebåndet af, vinduesskyderiet er vanvid.
En rigtig god aften til jer også.

Annette sagde ...

Michael, jeg følte, at jeg måtte læse lidt mere om det bjerg og fandt ud af, at der også er mange tidligere kræftpatienter, der cykler turen. Flot.
Fortsat rigtig god aften.

Bettys blog sagde ...

Det er næsten synd at ødelægge Hollands image med at være flad som en pandekage. ;-)
Dejligt kvæg, du har fotograferet.

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Jeg synes ideen med et bjerg i Holland er sjov! Men er lidt bekymret over om stedet det skal ligge på nu også kan bære det, tænk hvis jorden synker længere ned end den allerede er... ;-)
MHT ham/dem der skyder på motorvejene er der nu en dusør på € 10.000 til dem der kan afsløre ham. Vi kører i området med jævne mellemrum og selvom jeg ikke er bange af mig må jeg indrømme at jeg tænker på det og holder udkig efter idioten!

Annette sagde ...

Betty, vi er helt enige. Jens var inde på det samme, hvorfor skal alting være alle steder.
Men lad os nu se hvordan det kommer til at gå, normalt skal der snakkes meget, meget længe før de går i gang med noget hernede ☺.
En god weekend til dig.

Annette sagde ...

Mai-Britt, ja for søren. Forestil dig, at de får bjerget bygget og så synker undergrunden med det resultat, at bjerget bliver til en bakke ☺ ☺ ☺.
Da jeg hørte om skyderierne på motorvejen tænkte jeg straks på jer. Jeg håber meget, meget snart, at de får fundet den/de idioter og at straffen bliver meget, meget hård. Jeg kunne godt komme med et par forslag.
En skøn weekend til jer.