fredag den 2. september 2011

My little pony….

Jeg så et eller andet sted, at Brad Pitt havde købt Shetlandsponyer til alle sine børn. Jeg mener at kunne huske, at der i overskriften også stod, at de fleste mennesker køber ”My little pony” legetøj til deres børn, men Brad Pitt køber ”the real thing” Shetlandsponyer.

Nu var jeg barn utallige år før ”My little Pony” legetøjet blev opfundet, men jeg havde også en Shetlandspony, da jeg var barn. Om den nu egentlig var købt præcis til mig eller lige så meget for mine forældres fornøjelse, det husker jeg ikke længere.

Klaus Jørgen8

Jeg har stadig stamtavlen for Willem van Maurik, født 18. april 1963, han var søn af Olivier van Tiel og Siesta van Maurik og stamtavlet er stemplet i Arnhem, hvilket vil sige at allerede dengang, tilbage i 1963, da sneg det med Holland sig ind på mig ☺.

Jeg kan ikke huske de nærmere omstændigheder omkring købet, måske har jeg overhovedet ikke været involveret, jeg kan forestille mig, at det nok har skullet være en overraskelse for mig. Men jeg kan huske den aften min far kom hjem med ham, den lille skat. Den første aften sov han i bryggerset eller vaskehuset, som det blev kaldt og min mor besluttede straks, at han skulle hedde Klaus Jørgen, efter Grethe Søncks store hit ”Mon du elsker mig stadig, Klaus Jørgen”.

Klaus Jørgen5

Jeg må nok erkende, at det blev aldrig rigtig til den helt store flammende kærlighed mellem Klaus Jørgen og mig. Jo, hvis der var mad i farvandet, så kunne man gøre med Klaus Jørgen præcis som man ville, blandt andet så fik jeg af og til lov til at flette hans man og sætte elastikker i. Men hvis ikke han var i humør til at være social, så var det bedst at holde sig i behørig afstand af ham.

Klaus Jørgen6

2 gange forsøgte jeg at ride på ham og jeg blev med min fars hjælp stablet op på ryggen af ponyen, men det var bestemt ikke noget der passede Klaus Jørgen, jeg blev kastet af hurtigere end jeg var kommet op og det blev ved de 2 forsøg.

Klaus Jørgen7

Klaus Jørgen havde sådan set kun respekt for én og det var min far. Efter den havde nappet utallige unger, der havde bevæget sig inden for den radius hvor den stod og græssede, besluttede min far, at nu skulle ponyen kastreres. Men om det hjalp særlig meget på temperamentet, det husker jeg ikke længere.Klaus Jørgen1

Min mormor og morfar havde et cementstøberi, hvortil hørte en stor frugthave og der tilbragte Klaus Jørgen sine somre. Da ponyen var mindre foregik transporten til sommeropholdet i bil, min far hev simpelthen forsædet ud af bilen og så fik Klaus Jørgen lov til at stå der og kigge ud under turen. Da han blev større, travede de 2 turen mellem Arentsminde og Brovst og så vidt jeg husker tog turen temmelig lang tid, idet der skulle snakkes meget undervejs.

Klaus Jørgen3

Det var lidt problematisk med den frugthave, hvor Klaus Jørgen tilbragte sine somre, idet skolebørnene havde været vant til at kunne ”gå på mol” (stjæle frugt) i frikvartererne, men efter Klaus Jørgen flyttede ind, betragtede han al frugt som værende til eget forbrug og delte kun nødtvungent med familien. Dette gjorde, at adskillige skolebørn blev tildelt blå mærker, hvis form stemte overens med Klaus Jørgens tandsæt, når de forsøgte at undslippe. Man skulle være meget hurtig for at få nogle af de fantastiske blommer, der var i frugthaven (både gule og blå), for nedfaldsfrugt eksisterede ikke, det skulle Klaus Jørgen nok sørge for.

Klaus Jørgen4

Selvfølgelig elskede jeg ham højt, for han havde bestemt også gode dage, hvor han var blid som et lam og elskede at blive kælet for. Jeg husker endnu den vidunderlige duft, der var ved ham. Men indrømmet, han var en besværlig herre at elske og i hvor høj grad kærligheden egentlig var gengældt, ja det må stå hen i det uvisse.

Klaus Jørgen2

Efter mine forældre flyttede til Brovst i 1969 var det ikke nødvendigt med traveturene og Klaus Jørgen levede et herligt liv enten hos min mormor og morfar eller hos mine forældre. Da jeg flyttede hjemmefra i 1972, var han begyndt at blive svagelig (forfangenhed) og på et tidspunkt besluttede min mor, at han skulle have lov til at sove ind. Jeg kan huske, at hun betalte dyrlægen et ekstra beløb, for at han ikke skulle ende som sæbe.

13 kommentarer:

Rejen sagde ...

Hehe ja den kan være hård den kærlighed når den ikke er helt gengældt..Det lyder som om Klaus Jørgen har haft et dejligt liv, og nej hvorfor dele når man kan spise det hele selv..;) God fredag til dig..Knus

Nille sagde ...

Det var en fin gave at få! Sikke en skøn historie - jeg vidste ikke, at de havde sådan et temperament - de ligner jo bare små bamseudgaver af heste :-)
Men der har bestemt været noget forudsigende i den hollandske forbindelse!

Hav en dejlig fredag!

Annette sagde ...

Annemarie, ja det har du ret i. Jeg forestiller mig, at det må være nemmere med katte ☺ ☺.
Knus og en rigtig god fredag og weekend til dig.

Annette sagde ...

Nille, ja de ser så dejligt vamsede og kærlige ud, men ud fra egen erfaring kan jeg fortælle, at kærligheden af og til kan være lidt brutal ☺.
Ja, igennem årene har Holland sneget sig ind på mig, mærkeligt ☺.
Også en dejlig fredag og weekend til dig.

Anonym sagde ...

Sikke da en historie om ugengældt kærlighed :-)
Shetlandsponyer er normalt slet ikke børnevenlige, hvilket faktisk både er ret uheldigt og også uhensigtsmæssigt, deres størrelse taget i betragtning... det er jo kun børn, der kan sidde på dem uden at have rulleskøjter på.
Den shetlandspony, C lige har købt til sine børn, er en absolut undtagelse - den elsker at blive redet af dem og står helt stille og lader dem kæle og klappe og håndfodre ham (han elsker mad...) - men lille Jamie Dancer er som sagt en undtagelse.

Anonym sagde ...

Dejlige billeder og dejlig pony. Jeg er dog lidt i tvivl om det var ponyen eller din far som var mest tosset; tænk at hive forsædet ud af bilen for at der skulle være plads til ponyen. Det ville jeg saftsusme gerne have set..... men han har med garanti nydt at bo i frugthaven! Heste er jo meget glade for æbler.

Jeg havde også heste da jeg var barn. Min far opdrættede heste, så vi havde en hel del. Og sjovt nok; de sidste par dage har jeg overvejet at vise et enkelt billede fra dengang på min blog. Men jeg må lige overveje det lidt mere....

Inge sagde ...

Dejlig historie om din barndoms Klaus Jørgen, normalt er ponyer ikke nær så børnevenlige som alm. heste, det er kun størrelsen der giver det indtryk. Der kan selvfølgelig være undtagelser, som med alm heste der ikke er venlige :-)
Knus og en dejlig weekend til dig.
PS: hver gang jeg ser navnet Klaus Jørgen kommer jeg til at tænke på Grethe Schønk og hendes sang om netop Klaus Jørgen, "Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen, er det stadig det samme for dig"... :-)

Pia sagde ...

En dejlig historie. Jeg nød i min barndom at lege på en af nabogårdene. Deres heste var desværre alt for store at ride på for os børn, så vi måtte nøjes med at klappe og fodre hestene med gulerødder, æbler og roer.

Jeg ville altså også gerne have set et billede af hesten inde i din far bil. Heldigvis har jeg et godt billede på nethinden :-)

Annette sagde ...

Ellen, heldigvis findes der også succes historier om Shetlandsponies. Men Klaus Jørgen var nu heller ikke altid arrig, han ville bare gerne have sin vilje (det vil vi jo selvfølgelig alle ☺) og hvis han ikke fik det så var hans afstraffelsesmetoder en smule mere hårdhændede end vores.
Jeg har nydt billederne af Jamie Dancer og frydet mig over ham og børnene. En rigtig dejligt weekend til jer deroppe.

Annette sagde ...

Jens, det vil være dejligt, hvis du skulle få lyst til at vise billeder fra din barndom.

Min far var et yderst kreativt menneske, der er meget få ting, som han ikke kunne. Og at transportere en lille pony mellem Arentsminde og Brovst i en....så vidt jeg husker Anglia, det er jeg helt sikker på, at han slet ikke har betragtet som noget problem ☺. Men faktisk så ville jeg egentlig også gerne have haft et billede af det ☺.
En skøn weekend til dig.

Annette sagde ...

Inge, det er sjovt, for det gør jeg også, altså tænker på Grethe Søncks sang. Min mor elskede den sang og jeg mener endda, at hun engang fik overbevist min veninde og mig om at indsynge sangen på bånd!!! Jeg har båndet, men har aldrig turdet høre det, for det kan umuligt lyde godt ☺.
Knus og en skøn weekend til jer. Jeg håber, at I har haft lige så godt vejr som os i dag, jeg cyklede til Tilburg i T-shirt og det var bare så dejligt ☺.

Annette sagde ...

Pia, som jeg netop skrev til Jens, så ville jeg også gerne have, at der eksisterede et billede af begivenheden. Men det er der givetvis slet ingen der har tænkt på dengang ☺.
En rigtig dejlig weekend til jer.

Salix sagde ...

Nej hvor var han sød!
Jeg havde slet ikke tænkt på det - men han er jo ikke større end en stor hund, så man kan sagtens have hest, selv om man bor i et parcelhus.
Lene