“Overraskende kunst”.

Med fare for at gentage mig selv, så kan jeg ikke lade være med at påpege, at det er fantastisk hvad det at have en blog kan føre til ☺.

Denne gang er bloggeriet den egentlig årsag til, at jeg i går fredag cyklede knap 22 km. gennem mudder og pløre i et skovområde, hvoraf en stor del egentlig tilhører skotske højlandskvæg og vilde heste. Men for søren da, hvor jeg hyggede mig ☺.

Det hele startede, da jeg i et indlæg skrev, at Frank og jeg havde cyklet rundt i en skov og ledt efter noget, der med lidt god vilje kunne ligne ruinerne af et tårn. Et bygningsværk, som jeg engang under en travetur sammen med Roxy og dens menneskemor havde set .

På daværende tidspunkt anede jeg intet om tårnet/ruinen, men på et skilt nær ved bygningsværket stod, at der var tale om kunst! Via en dansk blogger (tusinde tak for dit input) fandt jeg ud af, at der faktisk var flere kunstværker i den skov, der strækker sig over et større område i vor kommune og 2 nabokommuner. Nysgerrigheden var pirret, det måtte undersøges ☺.

Egentlig burde kunstværkerne ikke have været den helt store overraskelse, idet en nøje beskrevet kunstrute på 13 km. med ”Overraskende kunst” faktisk var beskrevet i det kommunale blad, der dumpede ned i vor postkasse i oktober 2008.

Ergo, fredag eftermiddag blev cyklen sadlet og jagten gik ind på det første kunstværk ”Contemplatieve Plek”, hvilket er tårnet/ruinen, der havde startet det hele. Jeg fandt det ikke, men du godeste, hvor fik jeg cyklet meget gennem mudder og plørede stier. Jeg priste mig lykkelig for, at husbond havde fået lov til at bestemme, at min gamle danske racercykel forrige år skulle erstattes af en god gedigen hollandsk damecykel, der passede bedre til en kone i min alder, idet dæktykkelsen på den hollandske er noget nær det dobbelte af racerens dæk. Selv om jeg ikke fandt kunstværket, så jeg til gengæld en del andet under min søgen. 2 steder i skoven var der opsat/lagt blomsterbuketter og kranse, hvilken tragedie mon lå bag de blomster? Jeg fik hilst på rigtig mange mennesker, der var ude at gå eller ride.

Efter at have opgivet jagten på den ”Contemplative plek” gik jagten ind på det følgende kunstværk ”Duiventoren” (duetårnet). Det kostede også et par omkørsler, idet tårnet ikke stod på det sted, hvor den røde klat der skulle forestille tårnet, var på kortet. Pludselig, da jeg fræsede rundt og ledte efter en sti, der skulle føre mig ind i vildnisset var det der, duetårnet. Det stod oven i købet på et større grønt område, som det sikkert vil være rigtig dejligt at besøge på en varm sommerdag.

Det var faktisk ret imponerende og i beskrivelsen står, at duetårnet står i skarp kontrast til det mørke vand og træerne. Den store colombier, der er lavet af arkitekterne Robbrecht og Deam, står som en totempæl, bygget af kalksandstens blokke. Den har en ulige struktur og en naturlig udstråling.

Videre til næste kunstværk på ruten!

På vejen dertil mødte jeg endnu flere ryttere og endda et par hestevogne. På et tidspunkt så jeg en fantastisk smuk hest med et flot seletøj, der nærmede sig i skarpt trav og jeg kunne ikke lade være med at kommentere det flotte syn til kusken ☺.

Rutens 3 kunstværk hedder ”Legetøj i det grønne”.

Om det står der:  En rutsjebane i skoven. Ja, det er korrekt. Bebyggelsen, der er udført af Jeroen Veenstra, består af en metalkonstruktion med træplanker. Den får en til at tænke på et stort stykke legetøj, som en togbane der er formet som et 8 tal.

Heldigvis lå det fjerde kunstværk på samme vej og da vejen endda var asfalteret var det ren luksus. Det gik også fint med at finde ”Gezichtsbedrog langs het water” (Synsbedrag ved vandet) fra bagsiden, inde mellem træerne, men at komme ind og fotografere forfra, det var noget af en opgave. Efter lang tid søgen fandt jeg en smal sti gennem mudderet og igen kom den hollandske dæktykkelse mig til hjælp“.

Pludselig tårnede ”Synsbedrag ved vandet” sig op foran mig. Et andet sted kaldes det stalden, men nogle havde i hvert fald forsøgt at holde varmen inde i kunstværket, idet det bar tydeligt præg af brandstiftelse. For at få et par billeder måtte jeg ind på de skotske højlandskvægs domæne og kunne skimte dem græssende på den anden side af en sø.

Udsigt gennem staldens dør.

Om dette synsbedrag står i den lille kommunale fra 2008, at denne stald står ved kanten af de søer, der er opstået ved lergravning. At det netop er en stald, er i sig selv ikke forbavsende, idet der også går græssende højlændere rundt i området. Dog er det noget med den stald. Den står ikke, hvor publikum forventer at finde den og konstruktionen er mærkværdig. Langt fra synes nær og omvendt. Bare rolig, der er intet i vejen med Deres øjne. Jeroen Doorenweerd, der har bygget stalden, har anvendt omvendt perspektiv i konstruktionen.

Undervejs til det følgende kunstværk fandt jeg ud af, at der stadig går vilde heste i skoven. Tidligere så vi dem af og til, men det er lang tid siden sidst. Der er hver vinter en diskussion hernede om man i kommunerne skal fodre vilde heste eller ej og jeg var bange for, at hestene ikke havde overlevet, men de er der heldigvis stadig.

Det følgende kunstværk var ”Vleermuiskelders” (Flagermuskældre) og det lå heller ikke lige på ruten. Det var nok det, der kostede mig flest ekstra kilometer og jeg havde egentlig opgivet at finde det, da jeg på hjemvejen pludselig opdagede noget rødt, der bevægede sig langt inde i skoven på den anden side af en sø. Ergo måtte der være en sti og mig af sted! Det lykkedes at finde kunstværket, men havde jeg ikke haft den kommunale blad i hånden, så tror jeg ikke jeg ville have opdaget dem. Igen overraskende kunst!

Det kommunale blad skriver om Vleermuiskelders: Fra en større afstand opdager De nogle lave bygningsværker. Nysgerrigheden gør, at De gerne vil tættere på, men bygningsværkerne står på en ø, hvortil De ikke bare lige kan komme. Det ligner ruiner fra en gammel kultur og De bliver ved med at tænke på, hvad byggeriet mon er. Indgangen til de 3 flagermuskældre er lavet af Pjotr Muller og hvad man kan se fra stien synes at gå i et med landskabet. Fuglene kan lave reder på de bølgende former og flagermusene kan bosætte sig i kældrene.

Alt i alt en herlig cykeltur med en del overraskelser, som jeg takket være en dansk blogger fandt ud af eksisterede. Egentlig var det meningen, at jeg på hjemvejen ville have søgt efter det første kunstværk endnu engang, men vejret indbød egentlig ikke til fortsat cykelaktivitet. Der var diset, lummert og det begyndte at småregne, så det måtte vente til en anden gang.