tirsdag den 17. januar 2012

Duisburg…..

Tyskerne har det med at anbringe ting langs deres motorveje, som husbond og jeg ikke kan finde ud af. Vi gætter og diskuterer indtil en af og tager sig sammen og undersøger sagen til bunds.

I går eftermiddags, fik jeg pludselig chancen for at komme en tur til Duisburg og på vej dertil kom jeg til at tænke på alle vore gætterier omkring en høj rød tingest, der er anbragt på en bakketop langs med A40, kort før Duisburg. Hold da op hvor har vi gættet, om dagen så man tingesten som silhuet mod horisonten og om aftenen var den oplyst.

En søndag i januar 2009 blev det for meget, sagen måtte undersøges grundigere og os af sted mod Duisburg.

Det viste sig at være noget såre simpelt som et kunstværk, der forestillede en overdimensioneret minelampe ”Geleucht”! Desværre var der lukket for adgang til udsigtsplatformen, da vi var der, men da dagen bød på diset januarvejr, gjorde det ikke så meget. Flot var kunstværket og udsigten må være fantastisk på en dejlig sommerdag.

Geleucht2

Geleucht3

Jeg er ellers ikke så vild med Duisburg! Jeg kan ikke huske, om jeg tidligere har fortalt om mine blandede følelser for byen, men de opstod under en rygsæktur tilbage i foråret 2000.

Jeg havde aldrig nogensinde tidligere prøvet noget så vildt, som at være backpacker, men prøves det skulle det. Henset til alder og magelighed havde jeg dog bestilt hotelværelser rundt i Holland og Tyskland, hvilket var en suveræn nydelse. Men hele turen gik godt, jeg fik set utrolig meget, besøgte for første gang nogensinde Amsterdam, som jeg var vildt benovet over og fik snakket med et utal af spændende mennesker. Og det lå bestemt ikke i kortene, at jeg ca. 2½ år senere skulle bosætte mig i Holland ☺.

Amsterdam 2000

Amsterdam 2000a

Da tiden var inde til at vende næsen hjemad mod det nordjyske, tog jeg med toget fra Eindhoven mod Duisburg, hvorfra det var muligt at komme med et tog nordpå. Da toget ankom til Duisburg, en trist og grå banegård med et utal af underlige mennesker rendende rundt på perronerne, bl.a. et ungt par med rigtig mange hunde af forskellig størrelse og race. Manden lå og sov midt på perronen og pigen forsøgte lidt halvhjertet at holde lidt styr på hele menageriet.

Da jeg fik fundet ud af hvilket perron jeg skulle med toget fra, var der øde, som i helt fuldstændig øde. Senere kom der 2 glade fulde mænd, der fortalte, at hele Tyskland havde haft fri den dag og der var blevet festet igennem hele dagen, den følgende dag var også en fridag, nemlig 1. maj.

Da de gik, var jeg igen alene og alt var øde og trist. Alle forsøg på at ringe til Danmark for at høre en kendt stemme måtte opgives, idet der i displayet i min mobiltelefon stod ”Contact operator”! Uanset hvor meget jeg pillede og trykkede, kunne jeg ikke få dyret til at virke. Nå, men det var vel ikke værre, end jeg kunne finde en telefonboks et eller andet sted. Undervejs fandt jeg ud af, at møntbeholdning var så godt som ikke eksisterende, jeg havde faktisk kun D-mark sedler. Jeg vil ikke sige, at jeg var hunderæd, men jeg var nok heller ikke helt stolt ved situationen.

På et tidspunkt rullede et tog ind på perronen, på skiltet stod Rødby-Puttgarten, så det havde ikke noget med mig at gøre. Toget blev holdende flere timer og da vi omkring ved 1 tiden om natten nærmede os tidspunktet for afgang af det tog jeg skulle med nordpå, gik jeg hen til personalet for at spørge om toget til Fredericia ikke kom på denne perron? Det viste sig, at være de sidste vogne i Rødby-Puttgarten toget og stor var glæden. Både over, at jeg havde taget mig sammen til at spørge samt over at jeg ikke skulle tilbringe en nat på banegården i Duisburg.

Da jeg endelig fik plads i toget hev jeg mobiltelefonens brugsanvisning frem, fik batteri og simkortet taget ud og sat i igen og så virkede telefonen pludselig og ind væltede det med sms´er fra familien, der ikke kunne forstå, at de ikke hørte fra mig. Klokken var imidlertid blevet midt på natten, så det var ikke en mulighed at ringe eller skrive, men jeg følte mig ikke længere helt alene i verden.

9 kommentarer:

Rejen sagde ...

Jeg synes at det var modigt gjort at rejse rundt alene, men jeg kan godt forstå din nervøsitet ved at være alene på en øde banegård. Men godt at det gik fint og du kom hjem igen...Knus og en dejlig dag til dig..;-D

Inge sagde ...

Jeg ville nok heller ikke ha' været særlig godt tilpas på sådan en øde banegård.. Hold da op hvor var det godt du spurgte.. ellers kunne du have stået der længe.
Knus og en dejlig onsdag til dig.

Rosemary and thyme sagde ...

Hei Annette, og godt nytt år til deg også:)

Nå er det lenge siden jeg har gitt lyd fra meg. Jeg har brukt minimalt med tid inne på blogger.
Og tro meg når jeg sier at jeg har mang en gang vurdert å kutte det hele ut for godt.
Men så vet jeg godt at jeg også kommer til å savne å være en del av det hele. Tar en dag av gangen. så får jeg se hva det blir til.
Tusen takk for koselige ord fra deg!

Jeg hadde nok vært en meget redd backpacker hadde jeg vært på den stasjonen alene i natten, uten mobiltelefon!
Det var godt du tok mot til deg og spurte og at det gikk bra med deg!
Forstår godt at du har blandede følelser for byen:)

Ha En fin dag, Annette:)
Klem Tove

Jønne sagde ...

Du har før skrevet at du er temmelig nysgerrig, det begynder jeg efterhånden at tro på nu! Det er ikke alle og enhver der vil bruge en søndag på at køre så langt for at finde ud af hvad det er for en tingest der står langs med motorvejen i et andet land. Jeg har også mange gange set ting som jeg har undret mig over hvad var men heldigvis så har jeg glemt det meste igen.
At det var indendørs skibakke i havde set var jeg næsten ikke i tvivl om, for der ligger en ved motorvejen mellem Hamburg og Hannover der ligner den på en prik.
God aften til dig..

Ellen sagde ...

Uha, jeg forstår dig - sådan stod jeg muttersalene på Hamburgs Hauptbahnhof i flere stive og sene aftentimer for på at tidspunkt at fange toget mod Paris.
Selvfølgelig skete der ikke spor, men man nemt gå lidt i selvsving, når man ikke har en makker/partner, man kan tale med.

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Hvor sjovt at du 'backpackede' i Holland før du vidste at du endte hernede...
Jeg rejste en del rundt i verden alene, men befandt mig aldrig alene på en øde banegård...hvis det ku' undgås ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Uf, det lyder spændende med din tur; jeg ville heller ikke have været modig ved situationen, selv om jeg er vant til europæiske togstationer og hvad der hører sig til. Det var da flot, at du sådan tog rundt med oppakning - det har jeg aldrig prøvet (og jeg er nok efterhånden blevet for magelig), men jeg elsker at rejse rundt på må og få... :-) Knus

Kom så igang sagde ...

Kære Annette
Det er ikke altid nemt, at se om kunst er kunst hvis man ikke ved det. Jeg har også været i Amsterdam, jeg synes også det var en rigtig skøn by. Jeg synes godt nok du er en sej DAME, alene på en øde banegård, sammen med fulde folk og andet og ander tvilsomme eksistenser. Men jeg er nu glad ved du kom tilbage Nordjylland uden skrammer
Kan du have en god aften der nede i Holland

Annette sagde ...

Kære alle, tusinde tak for jeres søde kommentarer. Jeg ser, at jeg ikke er den eneste, der har været på de "vilde vover" med øde banegårde i sene aftentimer, men gudskelov vi alle er kommet over det. Knus og en rigtig dejlig weekend til jer.