onsdag den 4. januar 2012

Godt nytår.

Vesterhavet

Godt nytår til jer alle i Blogland!

Jeg håber, at I alle må få et fantastisk år og alle jeres ønsker for året må gå i opfyldelse.

Det var ikke lige meningen, at stilheden på bloggen skulle have varet SÅ længe, men den diabetes, der har fyldt rigtig meget i løbet af 2011, fyldte pludselig endnu mere rundt juletid.

Året 2011 har for mit vedkommende budt på både super gode og knap så sjove oplevelser.

Af de gode kan nævnes, at Frank og jeg blev gift i februar, at det lykkedes at samle hele familien, både danskere og hollændere til et par skønne dage i Ardennerne for at fejre Franks 60 års fødselsdag, dejlige besøg fra Danmark i årets løb og at det helt udenfor planen lykkedes at holde jul i Danmark, hvor jeg fik læssevis af knuseture fra mine 2 guldklumper af børnebørn.

Der har også været nogle nedture i årets løb, men stor var glæden, da jeg først i september fik lov til at droppe den ene slags diabetes medicin. Glæden varede dog meget kort, idet en længerevarende forkølelse, som jeg pådrog mig i ferien i Danmark, satte et eller andet i gang, der resulterede i at glukosetallene steg og steg og bliver ved med at stige og tilsvarende gør medicinforbruget.

Siden kort før jul har jeg været på højeste dosis medicin der her gives i tabletform og jeg havde egentlig forventet, at jeg under ekstra kontrolbesøg hos diabetes damen i går, ville få at vide, at tiden var inde for at komme ”på sprøjten”, men jeg fik lidt udsættelse ☺. Nu ved jeg så ikke lige om jeg skal synes det er supergodt eller ej, for udsættelsen skyldes, at jeg blev hundesyg i juleferien i Danmark, så syg at jeg ikke var til pænt brug i et par dage og vi kørte hjem før tid. Vi har en ide om, at det måske var et nyrestensanfald og før det samt alt mulig andet er blevet undersøgt, vil der ikke blive taget stilling til fremtidig diabetes medicin.

Altså 2012, må meget gerne byde på noget andet end at tænke på medicin og sygdom. Jeg har altid udbredt mig til dem der nu gad lytte, at jeg var en af den ”tough guys” og det kniber ligesom lidt at blive ved at fastholde det, når forskønnelsesprodukterne på badeværelseshylden langsomt bliver erstattet af medicinkasserne ☺.

Igen et rigtig godt nytår til jer alle.

25 kommentarer:

Rejen sagde ...

Tusinde tak og et godt nytår til dig, hvor jeg håber at du får styr på din diabetes...Sikke noget bøvl, men alligevel dejligt at du kunne holde jul sammen med familien i Danmark...God bedring til dig...;-D

Kisser sagde ...

Et super godt nytår vil jeg ønske for dig, og at din diabetes finder et leje, der er til at håndtere.
Knus og god bedring :-)

Annette sagde ...

Annemarie, tusinde tak skal du have.
Ja, for søren hvor var det dejligt at være i Danmark til jul, datteren og svigersønnen havde ikke glemt en eneste tradition ☺.

Annette sagde ...

Kisser, tusinde tak til dig også.
Jeg håber også snart, at de kloge hoveder finder ud af et eller andet.
Knus til dig og Black.

Lene sagde ...

Tak i lige måde Anette. Jeg håber at der bliver styr på alskens sygdom, så din diabetes kan finde et roligt leje. God bedring :-)

Mia Folkmann sagde ...

Hvor var det godt at høre fra dig, og du ønskes alt godt i det nye år. Jeg håber inderligt, at du får styr på din sygdom, så du kan nøjes med mindste dosis af den medicin, der vel ikke er til at komme udenom. Knus

Inge sagde ...

Kære Annette Rigtig godt nytår til dig også, jeg håber meget at der kommer styr på dit insulinbehov. Uanset om du skal have det som piller eller sprøjte, så er det vigtigste at du har det godt.
Mange gode nytårshilsner fra
Inge

Annette sagde ...

Kære Lene, tusinde tak skal du have.
Mon ikke sagkundskaben finder ud af, hvad der er galt og I slipper jo nok ikke for at høre hvordan det går ☺.

Annette sagde ...

Kære Mia, tusinde tak for dine ønsker.
Hvor er det altså øv, at der kommer sådanne ting med årerne, det har vi jo slet ikke lyst til ☺.
Knus

Annette sagde ...

Kære Inge og tusinde tak til dig.
Jeg har forsøgt at overbevise Frank om at 2 - 3 uger et eller andet sted nede i varmen sikkert vil kunne kurere alt, men besynderlig nok, så tror jeg ikke at han tror så meget på mine medicinske kunskaber ☺ ☺.
Knus

Bistels Brenneri sagde ...

Hej Annette!
Ønsker også dig et rigtig Godt Nytår.
Håber du bliver bedre og at rigtig dosering af insulin gør underværker. Nyt år og nye muligheter og oplevelser 2012.
KH
Lisbeth

Bettys blog sagde ...

Kære Annette, du ønskes også et godt og robust nytår med mindre sygdomsbøvl end du har haft i 2011. Jeg håber, din diabetes bliver lettere at styre.
Det lyder dejligt, I var hjemme hos din datter til jul. Ærgerligt, du blev syg. Men du nåede nok at få og give nogle gode knus og kram.

Ellen sagde ...

Øv da også, kære Annette - så forstår jeg bedre den lange tavshed fra din side.
Jeg ved, at samværet med din datter og dine børnebørn kan kompensere for meget, men det her lyder voldsomt - med nyrestensanfald ... av for den. Jeg har prøvet nyregrus, og det var sandelig slemt nok, så jeg følser virkelig med dig og håber du får styr på al elendigheden.

Jeg synes ikke, du skal erstatte skønhedsprodukterne med medicin - kan begge dele ikke være på hylden? Med alderen får vi jo desværre brug for begge dele ;-)

Et rigtig godt nytår til dig ønskes herfra, samt mange varme ønsker om, at du får lokket Frank med til varmen...

Michael sagde ...

Jeg vil i den grad håbe at du kan slippe for sprøjten Annette, omvendt er det nok bare et spørgsmål om øvelse i at give sig selv det stik medicin, jeg vil ønske dig og dine et rigtigt godt Nytår.
I kærlige tanker, god Onsdag aften.

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Sprøjten?! Uf, det er jeg da ked af at høre! Men jeg ved fra andre at det vænner man sig til så det gør du nok også, men det er da ærgerligt. Jeg er helt enig med dig i, at en laaaaang ferie i de varme lande må være den helt rigtige kur for dig! Så god ferie... ;-D hihi
Jeg håber du snart får det bedre!!
Lad os håbe at 2012 bliver året hvor du får mere plads til skønhedsprodukter på badeværelseshylden!

Annette sagde ...

Lisbeth, tusinde tak skal du have.
Jeg håber, at du får et fantastisk 2012 med masser af salg af dine skønne dyr.
Præcis som du skriver, nyt år og nye muligheder ☺. Knus fra Holland.

Annette sagde ...

Betty, også tusinde tak til dig.
Jo, du kan tro, at der blev fyldt op på mormor kontoen. Hvor jeg dog savner dem, de par skønne unger. Men det er sjovt at se den udvikling der er sket med de kære små mellem hver gang vi ser dem.

Annette sagde ...

Ellen, tusinde tak til dig også.
Du har så evig ret, vi (i hvert fald jeg) får også mere og mere brug for forskønnelsesprodukterne, så det ender nok med at jeg må have en ekstra badeværelseshylde ☺.

Nyregrus! Huha, er det noget du oplever jævnligt eller har det kun være en engangs"oplevelse"? Om mine smerter virkelig var nyresten, ved jeg ikke, men for pokker da hvor gjorde det ondt. Heldigvis har jeg ikke mærket noget til det siden. Jeg kan huske, at min far havde nyresten, da jeg var barn og han besvimede altid af smerter, når det stod på. Han fik et gammelt husråd om at drikke kartoffelvand hver dag og så vidt jeg husker fik han ikke flere anfald, men om det var et tilfælde eller det virkelig var kartoffelvandet der hjalp, ja det må stå hen i det uvisse.

Det ville nu ikke være ringe med sådan et par uger nede i varmen lige nu, hvor det rusker og regner næsten konstant, men lad os se hvad det bliver til. På mandag skal jeg til lægen og så må vi se hvad hun siger.

Annette sagde ...

Michael, tusinde tak.
Vi må jo nok se i øjnene, at vi kommer i reparationsalderen ☺, men så lang tid der kan repareres, så er det jo ikke så galt.
Jeg håber, at du befinder dig rigtig godt i dit domicil, at bo midt i Odense er jo ikke det ringeste man kan blive udsat for.
En rigtig god torsdag til dig.

Annette sagde ...

Mai-Britt, tusinde tak skal du have.
Jeg har en ide om, at det med ferien det nok bliver lidt ved drømmen ☺, men så pyt, det er jo altid fint at have drømme.
Jeg vil heller ikke sige, at jeg frygter at skal på sprøjten. Men jeg vil bare gerne vide, hvad der er sket siden sidst i September, hvor glukosetallet bare er steget og steget. Nå, vi får se hvordan det hele kommer til at gå.

Med hensyn til forskønnelsesprodukterne, så fik jeg endda nogle i julegave og dem skal der altså være plads til ☺ ☺ ☺.

Tina Wishart sagde ...

Puha - det lyder ikke rart; jeg synes godt nok ogsa du havde vaeret stille lige laenge nok! Godt nytaar 2012 - det bliver et godt aar!

Nille sagde ...

Kære Annette,

Det er dog synd, at det skulle ødelægge noget ef din længede ventede jul i Danmark. Helbredet skal man ikke spøge med og måske er det så tid til at gå over til insulinsprøjterne - men jeg kan forestille mig, at det ikke er en sjov beslutning.

Jeg håber ikke, at du skal rammes af nyrestensanfald - det skulle være så utroligt smertefuldt. Forhåbentligt har du en god læge i Holland.

Med alle ønsker om, at 2012 bliver et helt igennem dejligt år - uden sygdom og bekymringer :-)

Annette sagde ...

Tina, også et rigtig godt nytår til dig. Det bliver rigtig godt når I er klar med det nye hus og kan flytte ind. Får du mon længere eller kortere til arbejde?

Annette sagde ...

Nille, tusinde tak skal du have også alt godt for det nye år til dig.
Jeg er lidt spændt på hvad der venter mig, vores læge har haft ferie og jeg ville helst vente til hun var tilbage, jeg har en tid til i morgen eftermiddag og så må vi se hvad hun finder på.
En rigtig dejlig søndag til dig, her har vi sandelig sol til en forandring ☺. Forhåbentlig har I det også.

Sol sagde ...

Kære Annette,

Jeg ønsker dig et dejligt nytår, og håber, at du får mere styr på den diabetes.

Dejligt at se et billede af æ haw.

Mange hilsener
Solveig